Ezekiels bog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 Herrens ord kom til meg, og det lød: |
| 2 Menneske, du bor i et genstridigt folk. De har øjne at se med, men ser ikke; de har ører at høre med, men hører ikke, for de er et genstridigt folk. | 2 Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige slægt, som har øjne at se med, men ikke ser, og ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig slægt. | 2 "Menneskesønn, du bor midt i et opprørsk hus som har øyne å se med, men ikke ser, og ører til å høre med, men ikke hører. For de er et opprørsk hus. |
| 3 Du, menneske, saml de ting, du kan have med i landflygtighed, og drag bort, mens det er dag, og de ser på det. Du skal drage hjemmefra til et andet sted, mens de ser på det. Måske vil de så indse, at de er et genstridigt folk. | 3 Men du, menneskesøn, udrust dig ved højlys dag i deres påsyn som en, der drager i landflygtighed, og drag så i deres påsyn fra stedet, hvor du bor, til et andet sted! Måske de så får øjnene op; thi de er en genstridig slægt. | 3 Derfor, menneskesønn, skal du gjøre klart det du trenger når du skal være i fangenskap, og dra i fangenskap om dagen rett foran øynene på dem. Du skal gå fra ditt eget sted og dra i fangenskap til et annet sted, rett foran øynene på dem. Kanskje de vil forstå at de er et opprørsk hus. |
| 4 Mens det er dag, og de ser på det, skal du sætte de ting udenfor, du kan have med i landflygtighed. Når det bliver aften, skal du drage af sted, mens de ser på det, som om du bliver ført i landflygtighed; | 4 Bær ved højlys dag i deres påsyn dine sager udenfor, som om du skal I landflygtighed, men selv skal du drage bort om aftenen i deres påsyn som en, der drager i landflygtighed. | 4 Om dagen skal du bære ut sakene dine som om du skal dra i fangenskap, rett foran øynene på dem. Om kvelden skal du dra ut foran øynene på dem, slik som de som drar i fangenskap. |
| 5 mens de ser på det, skal du bryde hul i muren og gå ud gennem det. | 5 Slå i deres påsyn hul i væggen og drag ud derigennem; | 5 Grav deg gjennom muren foran øynene på dem, og ta med deg sakene dine ut gjennom den. |
| 6 Du skal tage dine ting på skulderen, mens de ser på det, og i bælgmørke skal du drage afsted, du skal tildække dit ansigt og ikke se landet. Jeg gør dig til et varsel for Israels hus. | 6 tag sagerne på skulderen og drag ud i bælgmørke med tilhyllet ansigt uden at se landet; thi jeg gør dig til et tegn for Israels hus! | 6 Rett foran øynene på dem skal du ta sakene på skulderen og bære dem ut i det stummende mørket. Du skal dekke ansiktet, så du ikke kan se landet, for Jeg har satt deg til et tegn for Israels hus." |
| 7 Jeg gjorde, hvad jeg havde fået befaling om. Mens det var dag, satte jeg de ting udenfor, jeg kunne have med i landflygtighed. Da det blev aften, brød jeg hul i muren og drog af sted i bælgmørke. Jeg tog mine ting på skulderen, mens de så på det. | 7 Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys dag mine sager udenfor, som om jeg skulle i landflygtighed, og om aftenen slog jeg med hånden hul i væggen, og i bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på skulderen i deres påsyn. | 7 Så gjorde jeg som jeg var blitt befalt. Jeg bar sakene mine ut om dagen, som om jeg skulle dra i fangenskap. Om kvelden grov jeg gjennom muren med hånden. Jeg bar sakene ut i det stummende mørket, og jeg bar dem på skulderen rett foran øynene på dem. |
| 8 Om morgenen kom Herrens ord til mig: | 8 Næste morgen kom Herrens ord til mig således: | 8 Om morgenen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 9 Menneske, har Israel, det genstridige folk, ikke spurgt dig, hvad det er, du gør? | 9 Menneskesøn! Har Israels hus, den genstridige slægt, ikke spurgt dig: »hvad gør du der?« | 9 "Menneskesønn, har ikke Israels hus, det opprørske huset, sagt til deg: "Hva er det du gjør?" |
| 10 Sig til dem: Dette siger Gud Herren: Det, du bærer på, er fyrsten i Jerusalem og hele Israel, som er i byen. | 10 Sig til dem: Så siger den Herre Herren: Således skal det være med fyrsten, denne byrde i Jerusalem, og hele Israels hus derinde. | 10 Si til dem: Så sier Herren Gud: Denne byrden angår fyrsten i Jerusalem og hele Israels hus, som er midt i den. |
| 11 Du skal sige: Jeg er et varsel for jer. Sådan som jeg har gjort, skal det ske med dem: De skal gå i landflygtighed og fangenskab. | 11 Sig: Jeg er eder et tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I landflygtighed og fangenskab skal de drage. | 11 Si: Jeg er et tegn for dere. Slik som Jeg har gjort, slik skal det bli gjort med dem. De skal dra bort i fangenskap. |
| 12 Fyrsten blandt dem skal tage sine ting på skulderen i bælgmørke og gå ud gennem muren, som man har brudt hul i, for at han kan gå ud gennem det. Han skal tildække sit ansigt, for at han ikke skal se landet. | 12 Og fyrsten i deres midte skal tage sine sager på skulderen, og i bælgmørke skal han drage ud, han skal slå hul i væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit ansigt for ikke at se landet. | 12 Fyrsten som er iblant dem, skal bære sakene sine på skulderen i det stummende mørket og dra ut. De skal grave en åpning i muren for å føre ham ut gjennom den. Han skal dekke ansiktet, så han ikke kan se jorden med øynene. |
| 13 Jeg kaster mit net over ham, og han bliver fanget i mit garn. Jeg fører ham til Babylonien, kaldæernes land, men han kommer ikke til at se det. Dér skal han dø. | 13 Men jeg breder mit net over ham, og han skal fanges i mit garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø. | 13 Jeg skal spenne ut Mitt garn over ham, og han skal fanges i Min snare. Jeg skal føre ham til Babylon, til kaldeernes land. Men han skal ikke få se det. Der skal han dø. |
| 14 Alle dem, han har om sig til hjælp, alle hans tropper, vil jeg sprede for alle vinde, og jeg vil forfølge dem med draget sværd. | 14 Og alle hans omgivelser, hans hjælpere og alle hans hærskarer vil jeg udstrø for alle vinde og drage sværdet bag dem. | 14 Alle dem som er rundt ham for å hjelpe ham, og alle stridstroppene hans skal Jeg spre for alle vinder. Jeg skal trekke sverdet og komme etter dem. |
| 15 Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg spreder dem blandt folkene og strør dem ud i landene. | 15 Da skal de kende, at jeg er Herren, når jeg spreder dem: blandt folkene og udstrør dem i landene. | 15 Da skal de kjenne at Jeg er Herren, når Jeg sprer dem blant folkeslagene og sprer dem utover i landene. |
| 16 Men jeg vil lade nogle få undslippe sværdet, sulten og pesten, så de kan fortælle de folk, de kommer til, om alle deres afskyelige handlinger. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 16 Kun nogle få af dem levner jeg fra sværd, hunger og pest, for at de kan fortælle om alle deres vederstyggeligheder blandt de folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er Herren. | 16 Men noen få av deres menn skal Jeg spare fra sverdet, hungersnøden og pesten, for at de kan fortelle om alle styggedommene deres blant folkeslagene der de kommer. Da skal de kjenne at Jeg er Herren." |
| 17 Herrens ord kom til mig: | 17 Herrens ord kom til mig således: | 17 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 18 Menneske, spis dit brød med skælven, og drik dit vand med bæven og bekymring! | 18 Menneskesøn, spis brød i angst og drik vand i frygt og bæven; | 18 "Menneskesønn, skjelvende skal du spise ditt brød, og engstelig og fryktsom skal du drikke ditt vann. |
| 19 Du skal sige til landets folk: Dette siger Gud Herren om Jerusalems indbyggere, om Israels land: Med bekymring skal de spise deres brød, og med ængstelse skal de drikke deres vand, for landet skal ligge øde uden beboere, fordi alle dets indbyggere har øvet vold. | 19 og sig til landets folk: Så siger den Herre Herren om Jerusalems indbyggere i Israels land: Brød skal de spise med bæven, og vand skal de drikke med rædsel, for at deres land og alt deri må ligge øde til straf for alle dets indbyggeres voldsfærd;, | 19 Si til folket i landet: Så sier Herren Gud om dem som bor i Jerusalem og om Israels land: Fryktsomme skal de spise sitt brød, og redde skal de drikke sitt vann, så hennes land skal tømmes for alt det som fyller det, på grunn av volden blant alle som bor i henne. |
| 20 Byerne, der nu er beboede, skal ligge i ruiner, og landet skal blive en ødemark. Så skal I forstå, at jeg er Herren. | 20 og byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og landet skal blive til ørk; og I skal kende, at jeg er Herren. | 20 Da skal de byene som er bebodd, legges øde, og landet skal bli en ørken. Dere skal kjenne at Jeg er Herren." |
| 21 Herrens ord kom til mig: | 21 Herrens ord kom til mig således: | 21 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 22 Menneske, hvad er det for et ordsprog, I bruger om Israels land: »Tiden går, og alle syner slår fejl«? | 22 Menneskesøn! Hvad er det for et mundheld, i har om Israels land: »Det trækker i langdrag, og alle syner slår fejl!« | 22 "Menneskesønn, hva er dette for et ordtak som blir brukt om Israels land, når det blir sagt: "Dagene blir bare flere, og hvert syn skal slå feil"? |
| 23 Sig derfor til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg vil fa dette ordsprog til at forstumme; man skal ikke mere bruge det i Israel. Nej, sig til dem: »Tiden er nær, og alle syner går i opfyldelse.« | 23 Sig derfor til dem: Så siger den Herre Herren: Jeg vil bringe dette mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: »Tiden er nær, og alle syner træffer ind!« | 23 Si derfor til dem: Så sier Herren Gud: Jeg skal la dette ordtaket bli borte. De skal ikke mer bruke det som et ordtak i Israel. Men si til dem: Dagene er nær da hvert syn skal få sin oppfyllelse. |
| 24 Der skal ikke mere være noget falsk syn eller nogen forførerisk spådom i Israel. | 24 Thi der skal ikke mere være noget løgnesyn eller nogen falsk spådom i Israels hus, | 24 For det skal ikke mer være noe falskt syn eller noen smigrende spådom midt i Israels hus. |
| 25 Jeg er Herren. Det, jeg taler, skal gå i opfyldelse. Det varer ikke længe! Jeg vil lade det, jeg taler, gå i opfyldelse i jeres levetid, genstridige folk, siger Gud Herren. | 25 men jeg, Herren taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i langdrag; men i eders dage, du genstridige slægt, vil jeg tale et ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre Herren. | 25 For Jeg, Herren, Jeg skal tale, og det ordet Jeg taler, skal gå i oppfyllelse. Det skal ikke utsettes lenger. For i deres dager, du opprørske hus, skal Jeg både tale ordet og oppfylle det," sier Herren Gud. |
| 26 Herrens ord kom til mig: | 26 Herrens ord kom til mig således: | 26 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 27 Menneske, hør hvad israelitterne siger: »Han ser syner om fremtiden, profeterer om fjerne tider.« | 27 Menneskesøn! Se, Israels hus siger: »Synet, han skuer, gælder sene dage, og han profeterer om fjerne tider!« | 27 Menneskesønn, se, Israels hus sier: "Det synet han ser, skal først oppfylles om mange dager. Han profeterer om en fjern framtid." |
| 28 Sig derfor til dem: Dette siger Gud Herren: Nu varer det ikke længe! Alt, hvad jeg taler, skal gå i opfyldelse, siger Gud Herren. | 28 Sig derfor til dem: Så siger den Herre Herren: Intet af mine ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre Herren. | 28 Si derfor til dem: Så sier Herren Gud: Ingen av Mine ord skal utsettes lenger, men det ordet Jeg taler, det ordet skal oppfylles, sier Herren Gud." |