Ezekiels bog 16 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, fortæl Jerusalem om dens afskyelige handlinger, | 2 Menneskesøn, forehold Jerusalem dets vederstyggeligheder | 2 "Menneskesønn, la Jerusalem erkjenne styggedommene sine |
| 3 og sig: Dette siger Gud Herren til Jerusalem: Du stammer fra kana'anæernes land, og dér blev du født; din far var amorit og din mor hittit. | 3 og sig: Så siger den Herre Herren til Jerusalem: Dit udspring og din oprindelse var i Kanaanæernes land; din fader var Amorit, din moder hetiterinde. | 3 og si: Så sier Herren Gud til Jerusalem: Ditt opphav og ditt fødested er fra Kanaans land. Din far var en amoritt og din mor en hetitt. |
| 4 Ved din fødsel, den dag du blev født, blev din navlestreng ikke skåret over, du blev ikke vasket ren og gnedet med salt, og du blev ikke lagt i svøb. | 4 Og ved din fødsel gik det således til: Da du fødtes, blev din navlestreng ikke skåret over, ej heller blev du tvættet ren med vand eller gnedet med salt eller lagt i svøb. | 4 Din fødsel gikk til på denne måten: På den dagen du ble født, ble navlestrengen din ikke skåret over. Du ble heller ikke vasket i vann så du kunne bli ren. Du ble ikke gnidd inn med salt eller svøpt i tøy. |
| 5 Ingen forbarmede sig over dig og gjorde blot én af disse ting af medlidenhed med dig. Du blev smidt ud på marken, den dag du blev født, fordi man kastede vrag på dig. | 5 Ingen så på dig med så megen medynk, at han af medlidenhed gjorde nogen af disse ting for dig, men du henslængtes på marken, den dag du fødtes; således væmmedes man ved din sjæl. | 5 Det var ikke noe øye som hadde medynk med deg så noen kunne gjøre noe av dette med deg og ha medlidenhet med deg. Men du ble kastet ut på den åpne marken fordi din sjel ble avskydd på den dagen du ble født. |
| 6 Da jeg kom forbi og så dig ligge og sprælle i dit blod, sagde jeg til dig, som du lå dér i dit blod: »Du skal beholde livet! | 6 Men jeg kom forbi, og da jeg så dig sprælle i blod, sagde jeg til dig, som du lå der i blodet: »Du skal leve | 6 Da gikk Jeg forbi deg, og Jeg så deg sprelle i ditt eget blod. Jeg sa til deg der du lå i ditt blod: "Lev!" Ja, Jeg sa til deg der du lå i ditt blod: "Lev!" |
| 7 Jeg vil gøre dig talrig som planterne på marken.« Du voksede op og blev stor, og du blev kønsmoden; dine bryster blev faste, og hårvæksten voksede frem. Men du var nøgen og bar. | 7 og vokse som en urt på marken!« Og du voksede, blev stor og trådte ind i din skønheds fylde; dine bryster blev faste, og dit hår voksede; men du var nøgen og bar. | 7 Til den tallrike, som veksten på marken, gjorde Jeg deg. Du vokste, ble stor og meget vakker. Dine bryster fikk sin form, og ditt hår vokste. Men du var naken og bar. |
| 8 Da jeg kom forbi dig og så, at din tid var inde, tiden til elskov, bredte jeg min kappe over dig og dækkede dit køn. Jeg gav dig min ed og indgik en pagt med dig, så du blev min, siger Gud Herren. | 8 Så kom jeg forbi og så dig, og se, din tid var inde, din elskovstid; og jeg bredte min kappeflig over dig og tilhyllede din blusel; så tilsvor jeg dig troskab og indgik pagt med dig, lyder det fra den Herre Herren, og du blev min. | 8 Da gikk Jeg igjen forbi deg og så på deg, og se, det var din tid, elskovens tid. Så Jeg bredte Min vinge over deg og dekket din nakenhet. Jeg sverget for deg og gikk inn i en pakt med deg, sier Herren Gud, og du ble min. |
| 9 Jeg vaskede dig, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie. | 9 Så tvættede jeg dig med vand, skyllede blodet af dig og salvede dig med olie; | 9 Så vasket Jeg deg i vann. Ja, Jeg skylte blodet av deg og salvet deg med olje. |
| 10 Jeg klædte dig i broget tøj, gav dig sa-daler af delfinskind på fødderne, bandt et skærf af fint linned om dig og dækkede dit hoved med et finvævet slør. | 10 jeg klædte dig i broget vævede klæder, gav dig sko af tahasjskind på, bandt byssusklæde om dit hoved og hyllede dig i silke; | 10 Jeg kledde deg i brodert tøy og gav deg sandaler av delfinskinn. Jeg kledde deg med fint lin og hyllet deg i silke. |
| 11 Jeg gav dig smykker, ringe på armene og kæde om halsen. | 11 jeg smykkede dig, lagde spange om dine arme og kæde om din hals, | 11 Jeg pyntet deg med smykker, satte armbånd på dine armer og et kjede om din hals. |
| 12 Jeg gav dig næsering og øreringe og satte en prægtig krone på dit hoved. | 12 fæstede en ring i din næse, kugler i dine ører og en herlig krone på dit hoved; | 12 Jeg satte en ring i din nese, øreringer i ørene og en vakker krone på ditt hode. |
| 13 Du smykkede dig med guld og sølv, du var klædt i fint med, finvævet slør og broget tøj, din føde var finmel, honning og olie. Du blev meget smuk, du fik kongelig værdighed. | 13 du smykkedes med guld og - sølv, din klædning var byssus, silke og broget vævede klæder; fint hvedemel, honning og olie var din mad, og du blev såre dejlig og drev det til at blive Dronning. | 13 Slik ble du prydet med gull og sølv. Dine klær var av fint lin, silke og brodert tøy. Du spiste mat laget av fint mel, honning og olje. Du var overmåte vakker og fikk kongelig verdighet. |
| 14 Blandt folkene fik du ry for din skønhed, som var fuldendt ved al den pragt, jeg havde iført dig, siger Gud Herren. | 14 Dit ry kom ud blandt folkene for din dejligheds skyld; thi den var fuldendt ved de smykker, jeg udstyrede dig med, lyder det fra den Herre Herren. | 14 Ditt navn ble kjent blant folkeslagene på grunn av din skjønnhet, for den var fullkommen i Min prakt, den Jeg hadde skjenket deg, sier Herren Gud. |
| 15 Men i tillid til din skønhed og dit ry gav du dig til at hore. Med dit hor overøste du enhver, der kom forbi, og du blev hans. | 15 Men du stolede på din dejlighed og bolede i kraft af dit ry; du udøste din bolerske attrå over enhver, som kom forbi; du blev hans. | 15 Men du stolte på din egen skjønnhet, og du drev hor i tillit til ditt navn. Du utøste ditt horeliv over hver den som gikk forbi, og han fikk del i det. |
| 16 Af dine klæder lavede du spraglede offerhøje og horede på dem. Du gik ind til ham, og du blev hans. | 16 Af dine klæder tog du og gjorde dig spraglede offerhøje og bolede på dem. | 16 Du tok noen av klærne dine og laget deg fargesprakende offerhauger. Der drev du hor. Dette skal ikke skje, det skal ikke være slik. |
| 17 Af de prægtige smykker af guld og sølv, som jeg havde givet dig, lavede du figurer af mænd og borede med dem. | 17 Du tog dine smykker af mit guld og sølv, som jeg havde givet dig, og gjorde dig mandsbilleder og bolede med dem. | 17 Du tok også dine vakre smykker fra Mitt gull og sølv, som Jeg hadde gitt deg, og du laget deg gudebilder i mannsskikkelse og drev hor med dem. |
| 18 Du hyllede dem i dine brogede klæder og satte min olie og røgelse frem til dem. | 18 Du tog dine broget vævede klæder og hyllede dem deri, og min olie og røgelse satte du for dem. | 18 Du tok dine broderte klær og dekket dem med. Du satte Min olje og røkelse foran dem. |
| 19 Den mad, jeg havde givet dig, finmelet, olien og honningen, jeg havde givet dig at spise, satte du frem til dem, en liflig duft. Sådan gik det for sig, siger Gud Herren. | 19 Brødet, som jeg havde givet dig - fint hedemel, olie og honning gav jeg dig at spise - satte du for dem til en liflig duft, lyder det fra den Herre Herren. | 19 Mitt brød som Jeg hadde gitt deg, maten av fint mel, olje og honning som Jeg hadde gitt deg, også dette satte du foran dem som velduftende røkelse. Ja, slik var det, sier Herren Gud. |
| 20 De sønner og døtre, du havde født mig, ofrede du til dem, så de kunne spise dem. Var det ikke nok, at du borede? | 20 Og du tog dine sønner og døtre, som du havde født mig, og slagtede dem til føde for dem. Var det ikke nok med din bolen, | 20 Du tok dine sønner og døtre, dem du hadde født så de skulle tilhøre Meg, og ofret dem til avgudene så de kunne fortære dem. Var ikke ditt horeliv nok, |
| 21 Behøvede du også at slagte og ofre mine sønner til dem? | 21 siden du slagtede mine sønner og gav dem hen, idet du indviede dem til dem? | 21 siden du drepte Mine barn og gav dem til avgudene ved å la dem gå forbi dem? |
| 22 Mens du begik alle dine afskyelige handlinger og horede, glemte du din ungdom, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i dit blod. | 22 Og under alle dine vederstyggeligheder og din bolen kom du ikke din ungdoms dage i hu, da du var nøgen og bar og lå og sprællede i blod. | 22 I all din styggedom og i alt ditt horeliv husket du ikke på din ungdoms dager, da du var naken og bar og du sprellet i ditt blod. |
| 23 Men efter al din ondskab ? ve dig, ve, siger Gud Herren ? | 23 Og efter al denne din ondskab - ve dig, ve! Lyder det fra den Herre Herren - | 23 Da var det slik at etter all din ondskap - "Ve, ve deg" sier Herren Gud - |
| 24 byggede du dig en forhøjning og anlagde en høj på hvert eneste torv; | 24 byggede du dig en alterfod og gjorde dig en offerhøj på alle torve. | 24 da bygde du deg også en forhøyning, og du laget deg en offerhaug i hver gate. |
| 25 på alle gadehjørner byggede du din høj. Du gjorde din skønhed til noget afskyeligt, du spredte benene for enhver, der kom forbi, og horede og horede. | 25 Ved hvert gadehjørne byggede du dig en offerhøj og vanærede din dejlighed; du spredte benene for enhver, som kom forbi, og drev din bolen vidt. | 25 Ved enden av hver vei bygde du offerhaugen din, og du gjorde din skjønnhet til en styggedom. Du sprikte med beina for enhver som gikk forbi, og du lot det bli mye av ditt horeliv. |
| 26 Du horede med dine naboer egypterne med deres store lem; du horede og horede og krænkede mig. | 26 Du bolede med ægypterne, dine sværlemmede naboer, og drev din bolen vidt og krænkede mig. | 26 Du drev også hor med Egypts sønner, dine naboer, de som er store i kjødets lyst. Du lot det bli mye av ditt horeliv, så du egget Meg til vrede. |
| 27 Da løftede jeg min hånd imod dig og skar ned på de ydelser, der tilkom dig. Jeg prisgav dig til dine fjender, filisterkvinderne, der skammede sig over dit skamløse liv. | 27 Men se, jeg udrakte min hånd imod dig og unddrog dig, hvad der tilkom dig, og jeg gav dig dine fjender filisterindernes gridskhed i vold, de, som skammede sig over din utugtige færd. | 27 Se, derfor rakte Jeg ut Min hånd mot deg, gjorde din del mindre og overgav deg i viljen til dem som hater deg, filisternes døtre som skammet seg over din utuktige ferd. |
| 28 Så horede du med assyrerne, fordi du ikke havde fået nok; du horede med dem, men fik stadig ikke nok. | 28 Siden bolede du med assyrerne, umættelig som du var; du bolede med dem, men blev endda ikke mæt. | 28 Du drev også hor med Assyrias sønner, for du var umettelig. Sannelig, du drev hor med dem og var ennå ikke tilfreds. |
| 29 Så udstrakte du dit hor helt til kræmmerlandet, til Kaldæa, men heller ikke dér fik du nok. | 29 Så udstrakte du din bolen til kræmmerlandet, kaldæernes land, men blev endda ikke mæt. | 29 Du lot det bli mye av ditt horeliv, helt til handelsmannens land, Kaldea. Men ennå var du ikke tilfreds. |
| 30 Hvor var dit hjerte sygt af begær, siger Gud Herren, når du som en anmassende skøge gjorde alt dette, | 30 Hvor vansmægtede dog dit hjerte, lyder det fra den Herre Herren, da du gjorde alt dette, som kun en arg skøge kan gøre, | 30 Hvor svakt ditt hjerte er, sier Herren Gud, så du gjør alt dette, en gjerning som en frekk horkvinne gjør. |
| 31 byggede din forhøjning på alle gadehjørner og anlagde din høj på hvert eneste torv. Men du var ikke som andre skøger, for du var ligeglad med skøgeløn. | 31 da du byggede dig en alterfod ved hvert gadehjørne og gjorde dig en offerhøj på hvert torv. Men du lignede ikke skøgen i at samle skøgeløn; | 31 Ved enden av hver vei reiste du forhøyningen din, og du bygde offerhaugen din i hver gate. Likevel var du ikke som en skjøge, for du foraktet horelønn. |
| 32 Når en kvinde begår ægteskabsbrud, tager hun fremmede mænd i stedet for sin egen mand, | 32 hvilken horkvinde, der tager fremmede i sin mands sted! - | 32 Du er en utro hustru, som tar fremmede i stedet for sin ektemann. |
| 33 og skøger får betaling. Du derimod giver gaver til alle dine elskere, du køber dem til at komme til dig alle vegne fra, så du kan hore. | 33 Ellers giver man skøgen en gave, men du gav alle dine elskere gaver og købte dem til at komme til dig rundt om fra og bole med dig. | 33 Til alle skjøger gir de betaling, men du gav betaling til alle dine elskere. Du bestakk dem så de skulle komme til deg fra alle kanter til ditt horeliv. |
| 34 Du har det modsat andre kvinder med dit hor. Det er ikke dig, der bliver opsøgt til hor; men du giver skøgegaver og tager ikke selv imod skøgeløn. Sådan er du modsat de andre. | 34 Hos dig var det modsat af, hvad tilfældet ellers er med kvinder; ingen løb efter dig for at bole, men du gav skøgeløn og fik selv ingen; det var det modsatte. | 34 Du gjør det motsatte av andre kvinner når du driver hor. Det var ingen som bad om dine tjenester. Men det var du som gav horelønn, og det ble ikke gitt noen horelønn til deg. Slik gjør du det motsatte. |
| 35 Derfor, hør Herrens ord, skøge! | 35 Derfor, du skøge, hør Herrens ord! | 35 Horkvinne, hør derfor Herrens ord! |
| 36 Dette siger Gud Herren: Du blottede dit køn under dine blødninger og horede med dine elskere og med dine afskyelige møgguder, ligesom du dræbte de sønner, du gav dem. | 36 Så siger den Herre Herren: Fordi din skam ødtes bort og din blusel blottedes for dine elskere ved din boler, derfor og for alle dine vederstyggelige afgudsbilleders skyld og for dine sønners blods skyld, som du gav dem, | 36 Så sier Herren Gud: Fordi din urenhet ble utøst, og du blottet din nakenhet i ditt horeliv med dine elskere og med alle styggedommene du hadde som avguder, og på grunn av blodet av dine barn som du gav dem, |
| 37 Derfor samler jeg nu alle dine elskere, som du brændte af begær efter, både dem, du elskede, og dem, du hadede. Jeg samler dem om dig alle vegne fra og blotter dit køn, så de kan se dig i al din nøgenhed. | 37 se, derfor vil jeg samle alle dine elskere, hvem du var til glæde, både alle dem, du elskede, og alle dem, du hadede; jeg vil samle dem imod dig trindt om fra og blotte din blusel for dem, så de ser den helt. | 37 sannelig, se derfor skal Jeg samle alle dine elskere som du forlystet deg sammen med, alle dem du elsket, og alle dem du hatet. Jeg skal samle dem mot deg fra alle stedene omkring, og Jeg skal blotte din nakenhet for dem, så de kan se hele din nakenhet. |
| 38 Så idømmer jeg dig den straf, der gælder for kvinder, som begår ægteskabsbrud og udgyder blod; jeg rammer dig med blod, harme og skinsyge. | 38 Jeg vil dømme dig efter horkvinders og morderskers ret og lade vrede og nidkærhed ramme dig. | 38 Jeg skal dømme deg med dommen for kvinner som bryter ekteskapet og utøser blod. Jeg skal føre blod over deg i harme og nidkjærhet. |
| 39 Jeg giver dig i deres hænder. De skal rive din forhøjning ned og jævne dine høje med jorden; de skal rive klæderne af dig, tage dine prægtige smykker og lade dig ligge nøgen og bar. | 39 Jeg giver dig i deres hånd, og de skal nedbryde din alterfod, ødelægge dine offerhøje, rive klæderne af dig, tage dine smykker og lade dig stå nøgen og bar. | 39 Jeg skal også overgi deg i deres hånd, og de skal rive ned forhøyningen din og bryte ned offerhaugene dine. De skal ta av deg klærne dine, ta de vakre smykkene dine og etterlate deg naken og bar. |
| 40 De fører en flok imod dig, de stener dig og hugger dig ned med deres sværd; | 40 De skal sammenkalde en forsamling imod dig, stene dig og med deres sværd hugge dig sønder og sammen; | 40 De skal også føre en folkemengde opp mot deg, de skal steine deg og hogge deg ned med sverdene sine. |
| 41 de brænder dine huse ned og bringer straf over dig for øjnene af mange kvinder. Jeg gør ende på dit hor, og du kommer ikke mere til at give skøgegaver. | 41 de skal sætte ild på dine huse og fuldbyrde dommen over dig i mange kvinders påsyn. Jeg gør ende på din bolen, og du skal ikke mere komme til at give skøgeløn. | 41 De skal sette fyr på husene dine og felle dom over deg mens mange kvinner ser på. Jeg skal gjøre ende på ditt horeliv, og du skal ikke betale horelønn lenger. |
| 42 Min harme skal ramme dig, til min skinsyge forsvinder, så jeg kan falde til ro og ikke mere være krænket. | 42 Jeg stiller min vrede på dig, til min nidkærhed viger fra dig, så jeg får ro og ikke mere er krænket. | 42 Så skal Jeg roe Min harme mot deg, og Min nidkjærhet skal vike fra deg. Jeg skal være stille og ikke være vred mer. |
| 43 Fordi du glemte din ungdom og ophidsede mig med alt dette, vil jeg nu gengælde dig din færd, siger Gud Herren; du skal ikke føje skamløshed til alle dine afskyelige handlinger. | 43 Fordi du ikke kom dine ungdoms dage i hu, men vakte min vrede ved alt dette, se, derfor vil jeg gøre gengæld og lade din færd komme over dit hoved, lyder det fra den Herre Herren. Du skal ikke vedblive at føje skændsel til alle dine vederstyggeligheder. | 43 Fordi du ikke husket på din ungdoms dager, men egget Meg med alt dette, skal også Jeg sannelig føre din ferd over ditt eget hode, sier Herren Gud. For har du ikke drevet utukt i tillegg til alle styggedommene dine? |
| 44 Enhver, der bruger ordsprog, vil sige om dig: »Som mor, så datter.« | 44 Se, enhver, som ynder ordsprog, skal bruge det ordsprog om dig: »som moder så datter!« | 44 Se, hver den som bruker ordspråk, skal bruke dette ordspråket om deg: "Som mor, så datter." |
| 45 Du er din mors datter, hun vragede sin mand og sine sønner. Du er dine søstres søster, de vrager deres mænd og deres sønner. Jeres mor var hittit og jeres far amorit. | 45 Du er din moders datter, hun lededes ved sin mand og sine børn; og du er dine søstres søster, de lededes ved deres mænd og børn. Eders moder var hetiterinde, eders fader Amorit. | 45 Du er din mors datter, som avskyr ektemann og barn. Du er søster av dine søstre, som avskydde sine ektemenn og barn. Din mor var en hetitt og din far en amoritt. |
| 46 Samaria var din storesøster; hun og hendes døtre boede nord for dig, og din lillesøster Sodoma og hendes døtre boede syd for dig. | 46 Din store søster var Samaria og hendes døtre norden for dig, og din lille søster sønden for dig var Sodoma og hendes døtre. | 46 Din eldre søster er Samaria, som bor nord for deg med sine døtre. Din yngre søster, som bor sør for deg med sine døtre, er Sodoma. |
| 47 Du fulgte ikke i deres spor og handlede ikke afskyeligt som de. Men det varede kun kort, så var du mere fordærvet end de i alt, hvad du gjorde. | 47 På deres veje vandrede du ikke, og vederstyggeligheder som deres øvede du ikke; kun en liden stund, så handlede du endnu værre end de på alle dine veje. | 47 Du vandret ikke på deres veier og gjorde ikke etter deres styggedommer. Men slik var det bare en kort stund, du ble bare mer fordervet enn dem på alle dine veier. |
| 48 Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Din søster Sodoma og hendes døtre har ikke handlet som du og dine døtre. | 48 Så sandt jeg lever, lyder det fra den herre herre, din søster Sodoma og hendes døtre handlede ikke som du og dine døtre! | 48 Så sant Jeg lever, sier Herren Gud, verken din søster Sodoma eller hennes døtre har gjort som du og dine døtre har gjort. |
| 49 For dette var din søster Sodomas synd: Hun og hendes døtre levede i storhed, overflod og sorgløs tryghed, men rakte ikke de hjælpeløse og fattige hånden. | 49 Se, din søster Sodomas brøde var overmod; brød i overflod og sorgløs tryghed blev hende og hendes døtre til del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende hånd; | 49 Se, dette var misgjerningen til Sodoma, din søster: Hun og hennes døtre var stolte, hadde nok av mat og nøt fred og ro. Men hun hjalp ikke den fattige og trengende. |
| 50 De blev hovmodige og gjorde, hvad der var afskyeligt for mig. Da jeg så det, fjernede jeg dem. | 50 de blev hovmodige og øvede vederstyggelighed for mine øjne; derfor stødte jeg dem bort, så snart jeg så det. | 50 De var stolte og drev med styggedommer for Mitt åsyn. Derfor drev Jeg dem bort slik Jeg så det rett. |
| 51 Samaria syndede ikke halvt så meget som du; du handlede langt mere afskyeligt end de. Med alle dine afskyelige handlinger lod du dine søstre fremstå som retfærdige. | 51 Heller ikke Samaria syndede halvt så meget som du! Du har øvet flere vederstyggeligheder end de og retfærdiggjort dine søstre ved alle de vederstyggeligheder, du øvede. | 51 Samaria gjorde ikke halvparten av dine synder. Men du har gjort mange flere styggedommer enn de, og du har rettferdiggjort dine søstre ved alle styggedommene du har gjort. |
| 52 Bær nu selv din skændsel, hvormed du har skaffet dine søstre oprejsning. Ved dine synder, som er mere afskyelige end deres, fremstår de mere retfærdige end du. Skam over dig! Bær din skændsel, der lod dine søstre fremstå som retfærdige. | 52 Så bær da også du din skændsel, du, som har skaffet dine søstre oprejsning; da dine synder er vederstyggeligere end deres, står de retfærdigere end du; så skam da også du dig og bær din skændsel, fordi du har retfærdiggjort dine søstre. | 52 Bær din vanære også du, du som skaffet dine søstre en lettere dom med dine synder ved at du gjorde verre styggedommer enn dem, og de ble mer rettferdige enn deg. Ja, bli til skamme, du også, og bær din vanære, for du rettferdiggjør dine søstre. |
| 53 Jeg vender deres skæbne, Sodomas og hendes døtres skæbne tillige med Samarias og hendes døtres skæbne. Og jeg vender din skæbne midt iblandt dem, | 53 Og jeg vil vende deres skæbne, Sodomas og hendes døtres og Samarias og hendes døtres, og jeg vil vende din skæbne midt iblandt dem, | 53 Når Jeg fører fangene deres tilbake, fangene fra Sodoma og hennes døtre, og fangene fra Samaria og hennes døtre, da skal Jeg også føre tilbake fangene fra ditt fangenskap iblant dem. |
| 54 så du må bære din skændsel og blive beskæmmet over alt det, du gjorde, så du skaffede dem trøst. | 54 for at du kan bære din skændsel og blues ved alt, hvad du har gjort, idet du derved skaffede demen trøst. | 54 På den måten skal du bære din vanære og bli vanæret ved alt du har gjort da du trøstet dem. |
| 55 Din søster Sodoma og hendes døtre skal blive, hvad de var engang, og din søster Samaria og hendes døtre skal blive, hvad de var engang, og du og dine døtre skal blive, hvad I var engang. | 55 Dine søstre Sodoma og hendes døtre og Samaria og hendes døtre skal blive, hvad de fordum var, og du og dine døtre, hvad i fordum var. | 55 Når dine søstre, Sodoma og hennes døtre, vender tilbake til den stillingen de hadde før, og Samaria og hennes døtre vender tilbake til den stillingen de hadde før, da skal du og dine døtre også vende tilbake til den stillingen dere hadde før. |
| 56 Var det ikke dig, der snakkede om din søster Sodoma i din egen storheds tid, | 56 Din søster Sodomas navn tog du ikke i din mund i dit overmods dage, | 56 For din søster Sodoma ble ikke nevnt i din munn i dine stolte dager |
| 57 før din ondskab blev afsløret, dengang aramæerkvinderne og alle deres naboer, filisterkvinderne, spottede dig og talte foragteligt om dig alle vegne? | 57 da din blusel endnu ikke var blottet som nu, du spot for Edoms kvinder, og alle kvinder deromkring og for filisternes kvinder, som hånede dig fra alle sider! | 57 før din ondskap ble avdekket. Det var som på den tiden du ble hånet av Syrias døtre og alle dem som var rundt henne, og av filisternes døtre, som foraktet deg på alle kanter. |
| 58 Din skamløshed og dine afskyelige handlinger må du selv bære, siger Herren. | 58 Du må bære din skændsel og dine vederstyggeligheder, lyder det fra Herren. | 58 Din utukt og dine styggedommer må du bære selv, sier Herren. |
| 59 Dette siger Gud Herren: Jeg gør mod dig, hvad du gjorde, da du ringeagtede eden og brød pagten. | 59 Ja, så siger den Herre Herren: Jeg gør med dig, som du har gjort, du, som lod hånt om eden og brød pagten. | 59 For så sier Herren Gud: Jeg skal gjøre med deg etter det du har gjort, du som foraktet eden og brøt pakten. |
| 60 Jeg husker på min pagt med dig i din ungdom, og jeg vil oprette en evig pagt med dig. | 60 Men jeg vil ihukomme min pagt med dig i din ungdoms dage og oprette en evig pagt med dig. | 60 Men Jeg skal likevel huske Min pakt med deg i din ungdoms dager. Jeg skal opprette en evig pakt med deg. |
| 61 Du skal huske din færd og blive beskæmmet, når jeg tager dine søstre, både dem, der er ældre, og dem, der er yngre end du, og gør dem til dine døtre, skønt de ikke hørte til pagten med mig. | 61 Og du skal komme dine veje i hu og blues, når jeg tager dine søstre, både dem, der er større, og dem, der er mindre end du, og giver dig dem til døtre, men ikke fordi du var tro i pagten. | 61 Da skal du huske din ferd og skamme deg når du tar imot dine søstre, både dem som er eldre enn du og dem som er yngre enn du. For Jeg skal gi dem til deg som døtre, men ikke ved Min pakt med deg. |
| 62 Jeg opretter min pagt med dig. Så skal du forstå, at jeg er Herren. | 62 Jeg opretter min pagt med dig, og du skal kende, at jeg er Herren, | 62 Jeg skal opprette Min pakt med deg. Da skal du kjenne at Jeg er Herren, |
| 63 Når jeg tilgiver dig, skal du huske alt, hvad du har gjort, så du skammer dig på grund af din skændsel og ikke mere åbner munden, siger Gud Herren. | 63 for at du skal komme det i hu med skam og ikke mere kunne åbne din mund, fordi du blues, når jeg tilgiver dig alt, hvad du har gjort, lyder det fra den Herre Herren. | 63 for at du skal huske, bli skamfull og aldri mer åpne din munn på grunn av din vanære, når Jeg gir soning for deg for alt du har gjort, sier Herren Gud." |