Ezekiels bog 19 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Syng en dødsklage over Israels fyrster | 1 Du menneskesøn istem en klagesang over Israels fyrster og sig: | 1 Og du, stem i en klagesang over lederne i Israel |
| 2 og sig: En hunløve var din mor blandt løver! | 2 hvor var dog din moder en løvinde midt iblandt løver! Hun hviled blandt unge løver opfostred unger. | 2 og si: Hva er din mor? En løvinne. Hun la seg ned blant løvene. Blant de unge løvene fostret hun sine unger. |
| 3 Hun lå blandt ungløver, hun opfostrede sine unger. Hun opdrog en af sine unger, den blev ungløve; den lærte at sønderrive bytte, den åd mennesker. | 3 En unge voksede til, en ungløve blev den; den lærte at røve rov, mennesker åd den. | 3 Hun alte opp en av sine unger, og han ble en ung løve. Han lærte å fange bytte, og han fortærte mennesker. |
| 4 Folkene hørte om den, og den blev fanget i deres faldgrube. Så trak de den med kroge til Egyptens land. | 4 Da opbød man folkene mod den, i grav blev den fanget, de slæbte den bort med kroge til Ægyptens land. | 4 Folkeslagene fikk høre om ham. Han ble fanget i deres grav, og de førte ham med kroker til landet Egypt. |
| 5 Hun ventede længe, hun forstod, at hendes håb var ude. Så tog hun en anden af sine unger og gjorde den til ungløve. | 5 Da hun så, at den var ført bort, at håbet var bristet, tog hun en anden unge og gjorde til løve. | 5 Da hun så at hun bare hadde ventet og at hennes håp var ute, tok hun en annen av sine unger og gjorde ham til en ung løve. |
| 6 Den færdedes blandt løverne og blev ungløve; den læne at sønderrive bytte, den åd mennesker. | 6 Den gik imellem løvinder, en ungløve blev den, den lærte at røve rov, mennesker åd den. | 6 Han streifet omkring blant løvene og ble en ung løve. Han lærte å fange bytte. Han fortærte mennesker. |
| 7 Den knuste deres borge, lagde deres byer i ruiner, så landet og dets beboere stivnede af skræk ved dens brøl. | 7 Den overfaldt vædre på græs, var hjordenes rædsel landet og dets fylde stivned af angst for dens brøl. | 7 Han kjente deres øde steder og la deres byer øde. Landet og alt som fylte det, ble lagt øde ved lyden av hans brøl. |
| 8 Så sendte de folk imod den fra landene rundt om; de kastede deres net over den, den blev fanget i deres faldgrube. | 8 Og folkene lagde snarer rundt omkring den, over den bredte de nettet, i grav blev den fanget. | 8 Da satte folkeslagene seg opp mot ham fra landområdene på alle kanter. De spente ut sitt garn over ham. Han ble fanget i deres grav. |
| 9 Med kroge trak de den i bur og slæbte den til Babylons konge; de spærrede den inde, så dens brøl ikke længere kunne høres i Israels-bjerge. | 9 De trak den med kroge i bur og førte den til Babels konge, hen til borgen, at dens røst ej mer skulle høres på Israels bjerge. | 9 De satte ham i et bur og festet ham med kroker. De førte ham til Babylons konge. De førte ham med nett, for at hans røst ikke lenger skulle høres på Israels fjell. |
| 10 Din mor var som en vinstok i vingården, plantet, hvor der var vand. Den fik ranker og bar frugt, for der var strømmende vand. | 10 Din moder var en vinstok i vingården, plantet ved vand, frugtbar og rig på grene ved rigelig væde. | 10 Din mor var som et vintre med blodsbånd til deg, plantet ved vannene, fruktbart og med mange grener på grunn av rikelig med vann. |
| 11 Den fik kraftige grene, egnede til herskerstave; dens stamme rakte op mellem skyerne, synlig ved sin højde og sine mange ranker. | 11 En af dens grene blev til et herskerspir dens knejsende vækst skød op imellem løvet, let at se i sin højde, med mange ranker. | 11 Hun fikk sterke grener som kunne brukes til herskerstaver. I høyde raget hun over de tykke grenene, og hun ble sett ved sin høyde og de mange grenene. |
| 12 Men i harme blev den rykket op og kastet ud på jorden. Østenvinden fik den til at visne, dens frugt blev revet af, dens kraftige grene visnede, ilden fortærede dem. | 12 Men, i vrede blev vinstokken oprykt, slænget til jorden, østenstorm tørred dens frugt, den reves af, dens stolte gren blev vissen, ild åd den op. | 12 Men hun ble rykket opp i harme, hun ble kastet til jorden, og østavinden tørket bort hennes frukt. Hennes sterke grener ble brutt av og visnet. Ilden fortærte dem. |
| 13 Nu er den plantet i ørkenen, i det tørre, tørstende land. | 13 Nu er den plantet i ørkenen, et tørt og tørstigt land. | 13 Nå er hun plantet i ødemarken, i et land med tørke og tørst. |
| 14 Ild slog ud fra dens stamme og fortærede kviste og frugt; der blev ingen kraftig gren tilbage, ingen herskerstav! Dette er en dødsklage, og en dødsklage er det blevet. | 14 Ild for ud af dens gren, fortæred dens ranker og frugt: En stolt gren findes ej på den til herskerspir. Dette er en klagesang, og en klagesang blev det. | 14 Ild kom ut fra en kvist av hennes grener, og den fortærte hennes frukt, så hun ikke har noen sterk stav til herskerstav." Dette er en klagesang, og til en klagesang ble det. |