Ezekiels bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Han sagde til mig: »Menneske, rejs dig op, jeg vil tale til dig!« | 1 Han sagde til mig: »Menneskesøn stå op på dine fødder så jeg kan tale med dig!« | 1 Han sa til meg: "Menneskesønn, stå opp på føttene, så skal Jeg tale til deg." |
| 2 Ånden kom ind i mig og rejste mig op, da han talte til mig, så jeg kunne høre ham tale til mig. | 2 Og som han talede til mig, kom ånden i mig og rejste mig på mine fødder, og jeg hørte ham tale til mig. | 2 Ånden kom da inn i meg mens Han talte til meg, og Han reiste meg opp på føttene. Jeg hørte på Ham som talte til meg. |
| 3 Han sagde til mig: »Menneske, jeg sender dig til israelitterne, til de oprørske folk, som lige til denne dag gør oprør imod mig; de og deres fædre har brudt med mig, | 3 Han sagde: »menneskesøn! Jeg sender dig til israeliterne, de genstridige, der har sat sig op imod mig; de og deres fædre har forbrudt sig imod mig til den dag i dag. | 3 Han sa til meg: "Menneskesønn, Jeg sender deg til Israels barn, til hedninger, opprørerne, dem som har gjort opprør mot Meg. De og deres fedre har gjort overtredelser mot Meg til denne dag. |
| 4 og de er stivsindede og hårdhjertede. Jeg sender dig til dem, og du skal sige: »Dette siger Gud Herren«, | 4 Og sønnerne har stive ansigter og hårde hjerter; jeg sender dig til dem, og du skal sige: Så siger den Herre Herren! | 4 Til barna med frekt ansikt og hardt hjerte, til dem sender Jeg deg. Du skal si til dem: Så sier Herren Gud. |
| 5 hvad enten de vil høre eller ej, for de er et genstridigt folk. Så skal de forstå, at der er kommet en profet blandt dem. | 5 Hvad enten de hører eller ej - thi de er en genstridig slægt - skal de kende, at en profet er kommet iblandt dem. | 5 Enten de hører eller lar det være, for de er et opprørsk hus, skal de likevel vite at en profet har vært iblant dem. |
| 6 Men du, menneske, frygt dem ikke, og frygt ikke deres ord, om så torne omringer dig, og du sidder på skorpioner. Frygt ikke deres ord, og lad dig ikke skræmme af dem, for de er et genstridigt folk. | 6 Men du, menneskesøn frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ord, når du færdes mellem nælder og tidsler og bor blandt skorpioner; frygt ikke for deres ord og vær ikke ræd for deres ansigter, thi de er en genstridig slægt. | 6 Men du, menneskesønn, frykt ikke for dem og frykt ikke for ordene deres, selv om det er tornebusker og torner omkring deg, og selv om du bor iblant skorpioner. Frykt ikke for ordene deres og bli ikke redd for dem. For de er et opprørsk hus. |
| 7 Du skal tale mine ord til dem, hvad enten de vil høre eller ej, for de er genstridige. | 7 Du skal tale mine ord til dem, hvad enten de hører eller ej, thi de er en genstridig slægt.. | 7 Du skal tale Mine ord til dem, enten de hører eller lar det være, for de er opprørske. |
| 8 Men du, menneske, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som det genstridige folk, men luk munden op, og spis det, jeg giver dig.« | 8 Og du, menneskesøn, hør, hvad jeg taler til dig! Vær ikke genstridig som den genstridige slægt, men luk din mund op og slug, hvad jeg her giver dig!« | 8 Men du, menneskesønn, hør på det Jeg sier til deg. Vær ikke opprørsk, slik som dette opprørske huset. Lukk opp munnen og et det Jeg gir deg." |
| 9 Jeg så en hånd rakt frem imod mig, og den holdt en bogrulle. | 9 Og jeg skuede, og se, en hånd var udrakt imod mig, og i den lå en bogrulle; | 9 Da jeg så, se, da var en hånd rakt ut til meg. Og se, det var en bokrull i den. |
| 10 Han rullede den op for mig, og den var beskrevet både på indersiden og på ydersiden, og der stod skrevet klage, suk og ve. | 10 og han rullede den op for mig,- og der var skrevet på den både for og bag; og hvad der stod skrevet, var klage, suk og ve. | 10 Så rullet Han den ut foran ansiktet mitt. Det var skrevet på den både på innsiden og utsiden. Det var skrevet klagesanger og sukk og ve. |