Ezekiels bog 20 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels ældste for at rådspørge Herren, og de satte sig foran mig. | 1 I det syvende år på den tiende dag i den femte måned kom nogle af Israels ældste for at rådspørge Herren, og de satte sig lige over for mig. | 1 I det sjuende året, i den femte måneden, på den tiende dagen i måneden, skjedde det at noen av Israels eldste kom for å spørre Herren, og de satte seg foran meg. |
| 2 Da kom Herrens ord til mig: | 2 Så kom Herrens ord til mig således | 2 Da kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 3 Menneske, tal til Israels ældste, og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Kommer I for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg vil ikke lade mig rådspørge af jer, siger Gud Herren. | 3 menneskesøn, tal til Israels ældste og sig: Så siger den Herre Herren: Kommer i for at rådspørge mig? Så sandt jeg lever: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder, lyder det fra den Herre Herren. | 3 "Menneskesønn, tal til Israels eldste og si til dem: Så sier Herren Gud: Har dere kommet for å spørre Meg? Så sant Jeg lever, sier Herren Gud, skal Jeg ikke la Meg spørre av dere. |
| 4 Du skal dømme dem! Du skal dømme, menneske! Fortæl dem om deres fædres afskyelige handlinger, | 4 Vil du dømme dem, vil du dømme, menneskesøn? Så forehold dem deres fædres vederstyggeligheder | 4 Vil du dømme dem, vil du dømme dem, menneskesønn? Gjør da deres fedres styggedommer kjent for dem. |
| 5 og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg hånden og aflagde ed til Jakobs hus; jeg gav mig til kende for dem i Egypten, løftede hånden og svor: Jeg er Herren jeres Gud. | 5 og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Dengang jeg udvalgte Israel, løftede jeg min hånd til ed for Jakobs huses afkom og gav mig til kende for dem i ægypten; jeg løftede min hånd for dem og svor: Jeg er Herren eders Gud. | 5 Si til dem: Så sier Herren Gud: På den dagen da Jeg utvalgte Israel og løftet Min hånd til en ed for etterkommerne av Jakobs hus og Jeg gjorde Meg kjent for dem i landet Egypt, da løftet Jeg Min hånd til en ed for dem og sa: "Jeg er Herren deres Gud." |
| 6 Dengang løftede jeg hånden og svor, at jeg ville føre dem ud af Egypten til et land, jeg havde udsøgt til dem, et land der flyder med mælk og honning, det herligste af alle lande. | 6 Dengang løftede jeg min hånd og tilsvor dem, at jeg ville føre dem ud af ægypten til landet, jeg havde givet dem, et land, der flyder med mælk og honning, det dejligste af alle lande. | 6 På den dagen løftet Jeg min hånd til en ed for dem, for å føre dem ut av landet Egypt og inn i et land som Jeg hadde sett ut for dem, et land som flyter med melk og honning, det herligste blant alle land. |
| 7 Så sagde jeg til dem: Kast de ækle guder ud, som jeres øjne er rettet imod, og gør jer ikke urene ved Egyptens møgguder. Jeg er Herren jeres Gud. | 7 Og jeg sagde til dem: Enhver skal bortkaste sine væmmelige guder, som hans øjne hænger ved; og i må ikke gøre eder urene ved Ægyptens afgudsbilleder. Jeg, Herren, er eders Gud! | 7 Jeg sa til dem: "Hver av dere skal kaste bort de avskyelige gudebildene han har for sine øyne. Gjør dere ikke urene ved Egypts avguder! Jeg er Herren deres Gud." |
| 8 Men de trodsede mig og ville ikke adlyde mig. Ingen af dem kastede de ækle guder ud, som deres øjne var rettet imod; de forlod ikke Egyptens møgguder. Da sagde jeg, at jeg ville udøse min harme over dem og give min vrede mod dem frit løb i Egypten. | 8 Men de var genstridige imod mig og ville ikke høre mig; de bortkastede ikke deres væmmelige guder, som deres øjne hang ved, og lod ikke Ægyptens afgudsbilleder fare. Så tænkte jeg på at udøse min vrede over dem og køle min harme på dem midt i Ægypten. | 8 Men de gjorde opprør mot Meg og ville ikke høre på Meg. De kastet ikke bort de avskyelige gudebildene de hadde for sine øyne, og de forlot ikke Egypts avguder. Da sa Jeg: "Jeg skal utøse Min harme over dem og fullføre Min vrede mot dem midt i landet Egypt." |
| 9 Men for mit navns skyld måtte jeg handle, så det ikke skulle blive vanæret hos de folk, de boede iblandt; for jeg havde givet mig til kende for øjnene af dem, da jeg førte israelitterne ud af Egypten. | 9 For mit navns skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, blandt hvilke de levede, og i hvis påsyn jeg havde åbenbaret mig for dem, idet jeg førte dem ud af Ægypten. | 9 Jeg gjorde dette for Mitt navns skyld, så det ikke skulle bli vanhellighet for øynene på de folkeslagene de bodde iblant. Rett foran øynene på dem hadde Jeg gjort Meg kjent for dem, for å føre dem ut av landet Egypt. |
| 10 Derfor førte jeg dem ud af Egypten og ud i ørkenen. | 10 Så førte jeg dem ud af Ægypten og bragte dem ud i ørkenen; | 10 Derfor førte Jeg dem ut av landet Egypt, og Jeg førte dem ut i ørkenen. |
| 11 Jeg gav dem mine love og forkyndte dem mine bud. Det menneske, der holder dem, bevarer livet ved dem. | 11 og jeg gav dem mine anordninger og kundgjorde dem mine lovbud; det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem. | 11 Jeg gav dem Mine lover og gjorde Mine dommer kjent for dem. For det mennesket som gjør etter dem, skal leve ved dem. |
| 12 Også mine sabbatter gav jeg dem som tegn mellem mig og dem, så de kunne forstå, at jeg, Herren, helliger dem. | 12 Også mine sabbater gav jeg dem, for at de skulle være et tegn mellem mig og dem, at det skal kendes, at jeg, Herren, er den, som helliger dem. | 12 Jeg gav dem også Mine sabbater. De skulle være et tegn mellom dem og Meg, så de skulle kjenne at Jeg er Herren som helliger dem. |
| 13 Men Israels hus trodsede mig i ørkenen. De fulgte ikke mine love, men forkastede mine bud. Det menneske, der holder dem, bevarer livet ved dem. Mine sabbatter vanhelligede de groft. Da sagde jeg, at jeg ville udøse min harme over dem og tilintetgøre dem i ørkenen. | 13 Men Israels hus var genstridigt imod mig i ørkenen; de vandrede ikke efter mine anordninger, men lod hånt om mine lovbud -- det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem og mine sabbater vanhelligede de grovelig. Så tænkte jeg på at udøse min vrede over dem i ørkenen og tilintetgøre dem. | 13 Men likevel gjorde Israels hus opprør mot Meg i ørkenen. De vandret ikke etter Mine lover, og de forkastet Mine dommer, selv om det mennesket som gjør etter dem, skal leve ved dem. Mine sabbater vanhelliget de kraftig. Da sa Jeg at Jeg ville utøse Min harme over dem i ørkenen, så Jeg kunne gjøre ende på dem. |
| 14 Men for mit navns skyld måtte jeg handle, så det ikke blev vanæret hos de folk, som havde set, at jeg førte dem ud. | 14 For mit navns skyld greb jeg dog ind, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, i hvis påsyn jeg havde ført dem ud. | 14 Men Jeg gjorde dette for Mitt navns skyld, for at det ikke skulle bli vanhelliget for øynene på de folkeslagene som hadde sett med sine øyne at Jeg hadde ført dem ut. |
| 15 Derfor løftede jeg min hånd i ørkenen og svor, at jeg ikke ville bringe dem til det land, jeg havde givet dem, et land der flyder med mælk og honning, det herligste af alle lande; | 15 Og jeg løftede min hånd for dem i ørkenen og svor, at jeg ikke ville føre dem ind i det land, jeg havde givet dem, et land, der flydler med mælk og honning, det dejligste af alle lande, | 15 Så løftet Jeg også Min hånd til en ed for dem i ørkenen, om at Jeg ikke skulle føre dem inn i det landet Jeg hadde gitt dem, det som flyter med melk og honning, det herligste blant alle land. |
| 16 for mine bud havde de forkastet, mine love havde de ikke fulgt, og mine sabbatter havde de vanhelliget; af hjertet fulgte de deres møgguder. | 16 fordi de lod hånt om mine lovbud og ikke vandrede efter mine anordninger, men vanhelligede mine sabbater; thi deres hjerte holdt sig til deres afgudsbilleder. | 16 For de forkastet Mine dommer og vandret ikke etter Mine lover, men de vanhelliget Mine sabbater. For deres hjerte fulgte deres avguder. |
| 17 Men jeg skånede dem for tilintetgørelse og gjorde det ikke af med dem i ørkenen. | 17 Jeg havde medlidenhed med dem, så jeg ikke tilintetgjorde dem; jeg gjorde ikke ende på dem i ørkenen. | 17 Likevel hadde Mitt øye medynk med dem så Jeg ikke ødela dem. Jeg gjorde ikke ende på dem i ørkenen. |
| 18 Så sagde jeg til deres sønner i ørkenen: I må ikke følge jeres fædres love og holde deres bud og gøre jer urene ved deres møgguder. | 18 Så sagde jeg til deres sønner i ørkenen: Følg ikke eders fædres anordninger, hold ikke deres lovbud og gør eder ikke urene med deres afgudsbilleder. | 18 Men Jeg sa til deres barn i ørkenen: "Dere skal ikke vandre etter deres fedres lover, hold ikke deres dommer og gjør dere ikke urene ved deres avguder! |
| 19 Jeg er Herren, jeres Gud. Følg mine love, og hold omhyggeligt mine bud! | 19 Jeg, Herren, er eders Gud! Følg mine anordninger og tag vare på at holde mine lovbud; | 19 Jeg er Herren deres Gud: Dere skal vandre etter Mine lover, holde Mine dommer og gjøre etter dem. |
| 20 Mine sabbatter skal I holde hellige; de skal være tegn mellem mig og jer, så I kan forstå, at jeg er Herren, jeres Gud. | 20 hold mine sabbater hellige, så de bliver et tegn mellem mig og eder, at det må kendes, at jeg, Herren, er eders Gud. | 20 Hold Mine sabbater hellig, så skal de være et tegn mellom Meg og dere, så dere skal kjenne at Jeg er Herren deres Gud." |
| 21 Men sønnerne trodsede mig. De fulgte ikke mine love, og mine bud holdt de ikke omhyggeligt. Det menneske, der holder dem, bevarer livet ved dem. Mine sabbatter vanhelligede de. Da sagde jeg, at jeg ville udøse min harme over dem og give min vrede frit løb mod dem i ørkenen. | 21 Men også sønnerne var genstridige imod mig; de fulgte ikke mine anordninger og tog ikke vare på at holde mine lovbud - det menneske, som gør efter dem, skal leve ved dem - og vanhelligede mine sabbater. Så tænkte jeg på at udøse min harme over dem og køle min vrede på dem i ørkenen. | 21 Likevel gjorde barna opprør mot Meg. De vandret ikke etter Mine lover, og de holdt ikke Mine dommer og gjorde etter dem. For det mennesket som gjør etter dem, skal leve ved dem. Men de vanhelliget Mine sabbater. Da sa Jeg at Jeg ville utøse Min harme over dem og fullbyrde Min vrede på dem i ørkenen. |
| 22 Men jeg trak min hånd tilbage. For mit navns skyld måtte jeg handle, så det ikke blev vanæret hos de folk, som selv havde set, at jeg førte dem ud. | 22 Dog holdt jeg min hånd tilbage, og jeg greb ind for mit navns skyld, at det ikke skulle vanæres for de folks øjne, i hvis påsyn jeg havde ført dem ud. | 22 Likevel drog Jeg Min hånd tilbake og grep inn for Mitt navns skyld, så det ikke skulle bli vanhelliget for øynene på de folkeslagene som hadde sett med sine øyne at Jeg hadde ført dem ut. |
| 23 Derfor løftede jeg min hånd i ørkenen og svor, at jeg ville sprede dem blandt folkene og strø dem ud | 23 Jeg løftede min hånd for dem i ørkenen og svor, at jeg ville sprede dem blandt folkene og udstrø dem i landene, | 23 Jeg løftet også Min hånd til en ed for dem i ørkenen, om at Jeg ville spre dem blant folkeslagene og strø dem ut i landene, |
| 24 landene, I fordi de ikke havde holdt mine bud, men havde forkastet mine love og vanhelliget mine sabbatter; deres øjne hang ved fædrenes møgguder. | 24 fordi de ikke holdt mine lovbud, men lod hånt om mine anordninger og vanhelligede mine sabbater, og deres øjne hang ved deres fædres afgudsbilleder. | 24 fordi de ikke hadde fulgt Mine dommer, men hadde foraktet Mine lover og vanhelliget Mine sabbater, og de hadde festet blikket på deres fedres avguder. |
| 25 Så gav jeg dem love, som ikke var gode, og bud, som de ikke kunne bevare livet ved; | 25 Derfor gav jeg dem anordninger, som ikke er gode, og lovbud ved hvilke de ikke vandt liv; | 25 Derfor overgav Jeg dem også til lover som ikke var gode, og til dommer som de ikke kunne leve ved. |
| 26 jeg gjorde dem urene ved deres gaver, når de ofrede alt det, der kom først ud af moderlivet. Så kunne jeg slå dem med rædsel, for at de skulle forstå, at jeg er Herren. | 26 jeg gjorde dem urene ved deres gaver, idet de lod alt hvad der åbner moders liv, gå igennem ilden; thi jeg ville have dem til at stivne af rædsel, at de måtte kende, at jeg er Herren. | 26 Jeg lot dem bli urene ved offergaver, ved at de lot alt som åpner morsliv, gå gjennom ilden. Slik kunne Jeg gjøre dem forskrekket, for at de kunne kjenne at Jeg er Herren. |
| 27 Tal derfor til Israels hus, menneske, og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Endnu en gang hånede jeres fædre mig i deres troløshed mod mig. | 27 Derfor, menneskesøn, tal til Israels hus og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Eders fædre hånede mig ydermere ved at være troløse imod mig. | 27 Derfor, menneskesønn, tal til Israels hus og si til dem: Så sier Herren Gud: Også ved dette har deres fedre spottet Meg og vært troløse mot Meg. |
| 28 Da jeg havde ført dem til det land, som jeg med løftet hånd havde svoret at give dem, og da de så alle de høje bakker og alle de løvrige træer, bragte de deres slagtofre og frembar deres gaver, som krænkede mig; de lod liflig duft stige op og udgød drikofre. | 28 Jeg bragte dem til det land jeg med løftet hånd havde svoret at give dem; men hver gang de så en høj bakke eller et løvrigt træ ofrede de der deres slagtofre og bragte deres krænkende offergave; der beredte de deres liflige duft og udgød deres drikofre. | 28 Da Jeg førte dem inn i det landet Jeg hadde løftet Min hånd til en ed på at Jeg skulle gi dem, og de så alle de høye åsene og alle de løvrike trærne, ofret de sine slaktoffer der og egget Meg til vrede med sine offergaver. Der kom de også med sin velbehagelige duft og utøste sine drikkoffer. |
| 29 Da sagde jeg til dem: »Hvad er det for en offerhøj, I går til!« ? Derfor hedder det offerhøj den dag i dag. ? | 29 Da sagde jeg til dem: »Hvad er det for en offerhøj, i går hen til ?« og derfor bærer den endnu den dag i dag navnet offerhøj. | 29 Jeg sa til dem: Hva er dette offerstedet som dere går til? Derfor skal navnet på det være Bamah, som det heter til denne dag. |
| 30 Sig derfor til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Vil I gøre jer urene på samme måde som jeres fædre og hore med deres ækle guder? | 30 Sig derfor til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Gør i eder ikke urene på eders fædres vis og boler med deres væmmelige guder? | 30 Si derfor til Israels hus: Så sier Herren Gud: Vil dere gjøre dere urene på samme måten som deres fedre, og drive hor med de avskyelige avgudene deres? |
| 31 Når I bringer jeres gaver og lader jeres sønner gå gennem ilden, bliver I urene ved alle jeres møgguder den dag i dag. Skulle jeg lade mig råd spørge af jer, Israels hus? Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg vil ikke lade mig rådspørge af jer. | 31 Ja, når i bringer eders gaver, når i lader eders sønner gå igennem ilden, gør i eder den dag i dag urene til ære for alle eders afgudsbilleder - og så skulle jeg lade mig rådspørge af eder, Israels hus? Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Jeg lader mig ikke rådspørge af eder! | 31 For når dere bærer fram deres offergaver og lar deres barn gå gjennom ilden, blir dere selv urene ved alle deres avguder, helt til denne dag. Og så skal Jeg la Meg spørre av dere, Israels hus? Så sant Jeg lever, sier Herren Gud, skal Jeg ikke la Meg spørre av dere. |
| 32 Det, I har i tankerne, når I siger: vil være som folkeslagene, som andre landes folk, og dyrke træ og sten« det skal ikke ske. | 32 Hvad der er kommet op i eders sind, skal visselig ikke ske; i siger: »Vi vil være som folkene, som slægterne i andre lande og dyrke træ og sten!« | 32 Det som kommer opp i deres ånd, skal aldri skje når dere sier: "Vi vil være som hedningefolkene, som folkestammene i andre land, og dyrke tre og stein." |
| 33 Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Med stærk hånd og løftet arm og med udøst harme vil jeg herske over jer. | 33 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Med stærk hånd og udstrakt arm og udøst vrede vil jeg vise, at jeg er eders konge. | 33 Så sant Jeg lever, sier Herren Gud, sannelig, med mektig hånd, med utrakt arm og med utøst harme skal Jeg herske over dere. |
| 34 Jeg fører jer bort fra folkene, og med stærk hånd og løftet arm og med udøst harme samler jeg jer fra de lande, hvor blev spredt. | 34 Med stærk hånd og udstrakt arm og udøst vrede vil jeg føre eder bort fra folkeslagene og samle eder fra de lande, hvor i er spredt, | 34 Jeg skal føre dere ut fra folkene og samle dere ut fra landene der dere nå er spredt, med mektig hånd, med utrakt arm og med utøst harme. |
| 35 Så fører jeg jer ud i folkenes ørken, og dér fælder jeg dom over jer ansigt til ansigt med jer. | 35 og bringe eder til folkeslagenes ørken, og der vil jeg gå i rette med eder ansigt til ansigt. | 35 Jeg skal føre dere ut i folkenes ørken, og der skal Jeg dømme dere, ansikt til ansikt. |
| 36 Som jeg fældede dom over jeres fædre i Egyptens ørken, sådan vil jeg fælde dom over jer, siger Gud Herren. | 36 Som jeg gik i rette med eders fædre i Ægyptens ørken, vil jeg gå i rette med eder, lyder det fra den Herre Herren. | 36 På samme måten som Jeg dømte deres fedre i ørkenen i landet Egypt, slik vil Jeg dømme dere, sier Herren Gud. |
| 37 Så lader jeg jer passere under hyrdestaven og fører jer ind i pagtens bånd. | 37 Jeg vil lade eder gå under staven og føre eder fuldtalligt frem. | 37 Jeg skal la dere dra forbi under hyrdestaven, og Jeg skal føre dere inn i paktens bånd. |
| 38 Oprørerne og dem, der brød med mig, skiller jeg ud fra jer; jeg fører dem ud af det land, hvor de har boet som fremmede, men i Israels land kommer de ikke ind. Så skal I forstå, at jeg er Herren. | 38 Jeg vil fraskille dem, der var genstridige og faldt fra mig; jeg fører dem ud af deres udlændigheds land, men til Israels land skal de ikke komme; og i skal kende, at jeg er Herren. | 38 Jeg skal rense ut opprørerne som er iblant dere, og dem som gjør overtredelser mot Meg. Jeg skal føre dem ut av landet der de bor, men de skal ikke komme inn i landet Israel. Da skal dere kjenne at Jeg er Herren. |
| 39 Israels hus, dette siger Gud Herren: Gå alle sammen hen og dyrk jeres møgguder, men siden hen skal I adlyde mig, og mit hellige navn skal I ikke mere vanhellige med jeres gaver og jeres møgguder. | 39 Men i, Israels hus! Så siger den Herre Herren: Gå hen og dyrk hver sit afgudsbillede, men siden skal I visselig høre min røst og ikke mere vanhellige mit hellige navn med eders offergaver og afgudsbilleder. | 39 Og dere, Israels hus, så sier Herren Gud: Gå av sted, og hver enkelt skal dyrke sine avguder, også heretter, om dere ikke vil høre på Meg. Men dere skal ikke lenger vanhellige Mitt hellige navn med deres offergaver og deres avguder. |
| 40 På mit hellige-bjerg, på Israels højeste-bjerg, siger Gud Herren, dér skal Israels hus, alle i landet, dyrke mig. Dér vil jeg tage nådigt imod dem, ja, dér ønsker jeg at få jeres afgifter og førstegrødegaver, alle jeres helliggaver. | 40 Thi på mit hellige bjerg, på Israels høje bjerg, lyder det fra den Herre Herren, der skal hele Israels hus i landet tjene mig; der vil jeg vise dem mit velbehag, og der vil jeg spørge efter eders offerydelser og førstegrødegaver, alt, hvad i vil hellige. | 40 For på Mitt hellige berg, på Israels høye berg, sier Herren Gud, der skal hele Israels hus tjene Meg, alle de som er i landet. Der skal Jeg ha velbehag i dem, og der skal Jeg søke deres offergaver og førstegrøden av det de bærer fram, og alt det dere helliger. |
| 41 Jeg tager nådigt imod jer som liflig offerduft, når jeg fører jer bort fra folkene og samler jer fra de lande, hvor I blev spredt, og jeg viser min hellighed på jer for øjnene af folkene. | 41 Ved den liflige duft vil jeg vise eder mit velbehag, når jeg fører eder ud fra folkeslagene og samler eder fra alle de lande, hvor i er spredt, og jeg vil på eder vise mig som den hellige for folkenes øjne. | 41 Jeg skal ha velbehag i dere som en velbehagelig duft når Jeg fører dere ut fra folkene og samler dere fra landene der dere er blitt spredt. Jeg skal bli helliget blant dere for øynene på folkeslagene. |
| 42 Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer jer til Israels land, til det land jeg med løftet hånd svor at give jeres fædre. | 42 Og i skal kende, at jeg er Herren, når jeg fører eder til Israels jord, det land, jeg med løftet hånd svor at give eders fædre. | 42 Da skal dere kjenne at Jeg er Herren, når Jeg fører dere inn i landet Israel, inn i det landet som Jeg løftet Min hånd til ed på at Jeg skulle gi deres fedre. |
| 43 Dér skal I huske jeres færd og alle de gerninger, I gjorde jer urene ved, og I skal væmmes ved alt det onde, I har gjort. | 43 Der skal I ihukomme eders veje og alle de gerninger, i gjorde eder urene med, så i ledes ved eder selv for alt det onde, i øvede. | 43 Der skal dere huske deres ferd og alle gjerningene som gjorde dere urene. Dere skal ha avsky for dere selv i egne øyne, på grunn av alt det onde dere har gjort. |
| 44 Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg handler mod jer for mit navns skyld, Israels hus, og ikke for jeres onde færd og jeres fordærvelige handlinger, siger Gud Herren. | 44 Og i skal kende, at jeg er Herren, når jeg gør således med eder for mit navns skyld, ikke efter eders onde veje og skændige gerninger, Israels hus, lyder det fra den Herre Herren. | 44 Da skal dere kjenne at Jeg er Herren, når Jeg gjør dette med dere for Mitt navns skyld, ikke etter deres onde veier og deres fordervede gjerninger, du Israels hus, sier Herren Gud." |
| 45 Herrens ord kom til mig: | 45 Herrens ord kom til mig således: | 45 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 46 Menneske, vend dig mod Teman! Du skal profetere imod Syden og bruge profetord imod skovlandet | 46 Menneskesøn, vend dit ansigt mod sønden og lad din tale strømme sønderpå og profeter mod Sydlandets skov! | 46 "Menneskesønn, vend ansiktet mot sør. Rett deg mot sør og profetér mot skoglandet i Sør! |
| 47 syd. I Du skal sige til Sydlandets skov: Hør Herrens ord! Dette siger Gud Herren: Jeg vil sætte ild til dig; den skal fortære alle dine friske træer og alle dine visne træer. Den blussende flamme slukkes ikke, og fra syd til nord bliver alle ansigter forbrændt af den. | 47 Sig til Sydlandets skov: Hør Herrens ord! Så siger den Herre Herren: Jeg sætter ild på dig, og den skal fortære alle træer i dig, både friske og tørre; den luende ild skal ikke slukkes, og alle ansigter skal svides fra syd til nord. | 47 Si til skogen i Sør: Hør Herrens ord! Så sier Herren Gud: Se, Jeg skal tenne deg i brann, og brannen skal fortære hvert grønt tre og hvert tørt tre hos deg. Ildsluen skal ikke slokne, og alle ansikter fra sør til nord skal bli forbrent av den. |
| 48 Alle mennesker skal se, at jeg, Herren, har an? tændt den. Den slukkes ikke! | 48 Og alt kød skal se, at jeg, Herren, har tændt den; den skal ikke slukkes! | 48 Alt kjød skal se at Jeg, Herren, har tent den. Den skal ikke slokne." |
| 49 Men jeg sagde: Ak, Gud Herre, de vil sige om mig: »Taler han nu igen i lignelser?« | 49 Da sagde jeg: »Ak, herre, herre, de siger om mig, at jeg altid taler i lignelser!« | 49 Da sa Jeg: Å, Herre Gud! De sier om meg: "Taler han ikke bare i lignelser?" |