Ezekiels bog 24 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig i det niende år på den tiende dag i den tiende måned: | 1 Herrens ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende måned til mig således: | 1 I det niende året, i den tiende måneden, på den tiende dagen i måneden, skjedde det at Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, skriv denne dags navn, netop denne dag, for Babylons konge stormer Jerusalem netop i dag. | 2 Menneskesøn, opskriv dig navnet på denne dag, dagen i dag, thi netop i dag har Babels konge kastet sig over Jerusalem. | 2 "Menneskesønn, skriv ned for deg selv navnet på dagen, nettopp denne dagen, Babylons konge begynner å beleire Jerusalem nettopp på denne dagen. |
| 3 Tal i lignelser til det genstridige folk, og sig til dem: Dette siger Gud Herren: Sæt gryden over, sæt den over, og hæld vand i den. | 3 Og tal i lignelse til den genstridige slægt og sig: Så siger den Herre Herren: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også vand deri; | 3 Fortell en lignelse til det opprørske huset og si til dem: Så sier Herren Gud: Sett over gryten, sett den over og hell vann i den! |
| 4 Kom kødstykkerne i, alle de gode stykker, bov og nakke, fyld den med kraftben, | 4 læg kødstykker i, alle hånde gode stykker, kølle og bov, fyld den med udsøgte knogler; | 4 Legg kjøttstykker i den, alle de gode stykkene, låret og bogen! Fyll den med utvalgte beinstykker! |
| 5 tag det bedste af dyret. Læg brænde under gryden, lad den stå og snurre, så benene bliver kogt. | 5 tag af hjordens bedste dyr og læg en stabel brænde under den; kog stykkerne, så også knoglerne koges ud! | 5 Ta det beste av småfeet! Legg også en haug med bein under den til brensel! Få den til å koke godt og la beinstykkene surre i den! |
| 6 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Den er en anløben gryde, og dens ir forsvinder ikke. Tag kødet op af den, stykke for stykke; loddet er ikke faldet på den. | 6 Derfor, så siger den Herre Herren: Ve blodbyen, den rustne kedel, hvis rust ikke er gået af. Stykke efter stykke giver den fra sig; der kastes ikke lod om dem; | 6 Derfor sier Herren Gud: Ve den blodige staden, den rustne gryten, som rusten ikke er blitt borte fra! Ta stykke for stykke ut av den, uten at noe lodd har falt på dem. |
| 7 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Den er en anløben gryde, og dens ir forsvinder ikke. Tag kødet op af den, stykke for stykke; loddet er ikke faldet på den. | 7 - thi blodet er endnu midti byen; den hældte det på den nøgne klippe og udgød det ikke på jorden for at dække det med muld. | 7 For hennes blod er midt i henne. Hun helte det utover det nakne berget. Hun helte det ikke utover jorden så det kunne dekkes med støv. |
| 8 Byen er fuld af blod; på den nøgne klippe lader de det ligge, de hælder det ikke ud på jorden og dækker det ikke med jord. | 8 For at fremkalde vrede, for at tage hævn hældte jeg blodet på den nøgne klippe uden at dække det. | 8 For at harmen skal reise seg og ta hevn, har Jeg latt hennes blod komme utover det nakne berget, så det ikke kan dekkes over. |
| 9 For at få afløb for min vrede, for at få hævn lader jeg deres blod flyde på den nøgne klippe, uden at det bliver dækket til. | 9 Derfor, så siger den Herre Herren: Ve blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor; | 9 Derfor sier Herren Gud: Ve den blodige staden! Også Jeg skal gjøre bålet stort. |
| 10 Derfor siger Gud Herren: Ve blodets by! Nu bygger jeg et stort bål. | 10 hent brænde i mængde, lad ilden lue og kødet blive mørt, hæld suppen ud og lad benene brændes | 10 Legg på mye ved, tenn opp ilden! Kok kjøttet godt, bland det med krydder og la beinstykkene bli svidd! |
| 11 Læg meget brænde på, få ilden til at blusse, kog kødet tørt, og kog suppen væk, så benene brænder på. | 11 og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at kobberet gløder og urenheden smelter; rusten skal svinde! | 11 La den så stå tom over det glødende kullet, så den kan bli varm og bronsen glødende, så urenheten i den kan smelte og rusten kan svis bort. |
| 12 Stil den tomme gryde på gløderne, for at den kan blive varm og kobberet gloende, så urenheden i den smelter bort og dens ir forsvinder. | 12 Møje har den kostet, men den megen rust gik ikke af. I ilden med rusten! | 12 Hun er blitt trett av å streve, og all rusten i henne ble ikke borte. La hennes rust komme i ilden! |
| 13 Ir koster møje, og alligevel forsvinder det anløbne ikke helt; det skal i ilden. | 13 Fordi du er uren af utugt, fordi du ikke kom af med din urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min harme på dig. | 13 Det er utukt i din urenhet. Fordi Jeg renset deg, men du ikke ble renset, skal du ikke mer bli renset for din urenhet før Jeg har fått stilt Min harme over deg. |
| 14 Sådan er din skamløse urenhed. Jeg ville rense dig, men du blev ikke ren. Du kan ikke renses for din urenhed, før jeg har stillet min harme på dig. | 14 Jeg, Herren, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine veje og dine gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre Herren. | 14 Jeg, Herren, har sagt det. Det skal komme, og Jeg skal gjøre det. Jeg skal ikke holde igjen, Jeg skal ikke vise medynk, Jeg skal ikke vise nåde. Etter din ferd og etter dine gjerninger skal de dømme deg, sier Herren Gud." |
| 15 Jeg, Herren, har talt ? det kommer ? og jeg vil gøre det; jeg giver ikke efter, jeg viser ikke barmhjertighed, og jeg fortryder ikke. Jeg skal dømme dig efter din færd og dine gerninger, siger Gud Herren. | 15 Herrens ord kom til mig således: | 15 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 16 Herrens ord kom til mig: I Menneske, nu tager jeg dine øjnes lyst fra dig ved en brat død. Men du skal ikke holde ligklage, du skal ikke græde, og du skal ingen tåre fælde. | 16 Menneskesøn! Se, jeg tager dine øjnes lyst fra dig ved en brat død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde tårer; | 16 "Menneskesønn, se, med ett slag tar Jeg dine øynes lyst bort fra deg. Likevel skal du verken sørge eller gråte, og dine tårer skal ikke renne. |
| 17 Suk i stilhed, hold ikke sorg, tag dit hovedklæde og dine sa-daler på! Du skal ikke tilhylle dit ansigt, og du skal ikke spise sørgebrød. | 17 suk i stilhed og hold ikke døde klage, bind huen på og tag sko på fødderne, tilhyl ikke dit skæg og spis ikke sørgebrød! | 17 Sukk i stillhet, hold ingen sørgehøytid for den døde! Bind luen på deg og ta sandaler på føttene. Dekk ikke skjegget til og spis ikke brød fra menn." |
| 18 Om morgenen talte jeg til folket. Om aftenen døde min hustru, og næste morgen gjorde jeg, hvad jeg havde fået befaling om. | 18 Tal så om morgenen til folket! - Så døde min hustru om aftenen, og næste morgen gjorde jeg, som mig var pålagt. | 18 Så talte jeg til folket om morgenen, og om kvelden døde min hustru. Neste morgen gjorde jeg som jeg var blitt befalt. |
| 19 Da sagde folket til mig: Fortæl os dog, hvad det, du gør, betyder. | 19 Og da folket sagde til mig: »Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?« | 19 Folket sa til meg: "Vil du ikke fortelle oss hva dette skal bety for oss, når du gjør dette?" |
| 20 Jeg svarede dem: Herrens ord kom til mig: | 20 Svarede jeg: »Herrens ord kom til mig således: | 20 Da svarte jeg dem: Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 21 Sig til Israels hus: Dette siger Gud Herren: Jeg vil vanhellige min helligdom, jeres stolte styrke, jeres øjnes lyst, jeres hjertes længsel. Jeres sønner og døtre, som I har svigtet, skal falde for sværdet. | 21 Sig til Israels hus: Så siger den Herre Herren: Se, jeg vil vanhellige min helligdom, eders hovmods stolthed, eders øjnes lyst, eders sjæles længsel; og de sønner og døtre, i lod tilbage, skal falde for sværdet! | 21 "Tal til Israels hus: Så sier Herren Gud: Se, Jeg vanhelliger Min helligdom, deres stolthet og styrke, deres øynes lyst, deres sjels lengsel. Deres sønner og døtre som dere lot bli igjen, skal falle for sverdet. |
| 22 I skal komme til at gøre, som jeg har gjort. I skal ikke tilhylle ansigtet, og I skal ikke spise sørgebrød; | 22 Og i skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders skæg eller spise sørgebrød; | 22 Dere skal gjøre som jeg har gjort. Dere skal ikke dekke til deres skjegg eller spise brød fra menn. |
| 23 tag jeres hovedklæde på, og tag sa-daler på fødderne; I skal ikke holde ligklage, og I skal ikke græde. I skal rådne op på grund af jeres synder, mens I sidder sammen og jamrer. | 23 eders huer skal blive på hovederne og eders sko på fødderne; i skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders synder og sukke for hverandre. | 23 Dere skal ha luen på hodet og sandalene på føttene. Dere skal verken sørge eller gråte, men dere skal råtne bort i deres misgjerninger og sukke med hverandre. |
| 24 Ezekiel skal være et varsel for jer; alt, hvad han gør, vil I komme til at gøre. Når det kommer, skal I forstå, at jeg er Gud Herren. | 24 Ezekiel skal være eder et tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og i skal kende, at jeg er den Herre Herren,« | 24 På denne måten er Esekiel et tegn for dere: Nøyaktig slik som han har gjort, skal dere også gjøre. Når dette kommer, skal dere kjenne at Jeg er Herren Gud. |
| 25 Og du, menneske: Den dag jeg tager deres værn fra dem, deres glæde og pryd, deres øjnes lyst, deres hjertes længsel, deres sønner og døtre, | 25 Og du, menneskesøn! På den dag jeg tager deres værn, deres herlige fryd, deres øjnes lyst og deres sjæles længsel, deres sønner og døtre fra dem, | 25 Du, menneskesønn, på den dagen da Jeg tar fra dem deres vern, deres fryd og deres herlighet, deres øynes lyst og det som holder deres sjel oppe, deres sønner og deres døtre, |
| 26 den dag kommer en flygtning til dig og meddeler det. | 26 på den dag skal en flygtning komme til dig og melde det for dine ører; | 26 ja, på den dagen skal den som slipper unna, komme til deg så du kan høre det med egne ører. |
| 27 Den dag skal din mund åbnes, du skal tale og ikke længere være stum, og du skal blive et varsel for dem. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 27 på den dag skal din mund åbnes, når flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et tegn; og de skal kende, at jeg er Herren. | 27 På den dagen skal din munn åpnes. Du skal tale med ham som har sluppet unna, og ikke lenger være stum. Slik skal du være et tegn for dem, og de skal kjenne at Jeg er Herren." |