Ezekiels bog 28 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, sig til Tyrus' fyrste: Dette siger Gud Herren: Dit hjerte blev hovmodigt, og du sagde: »Jeg er en gud! Jeg sidder på en gudetrone midt ude i havet!« Men du er et menneske, ikke en gud, og du har gjort dit hjerte til et gudehjerte! | 2 Mennesskesøn, sig til Tyruss fyrste: Så siger den Herre Herren: Fordi dit hjerte hovmoder sig og du siger: »Jeg er en Gud, på et Gudesæde sidder jeg midt ude i havet!« Skønt du er et menneske og ingen Gud, og fordi du føler dig i hjertet som en Gud; | 2 "Menneskesønn, si til fyrsten av Tyrus: Så sier Herren Gud: Ditt hjerte er hovmodig, og du sier: "Jeg er en gud, jeg sitter i gudenes sete, midt ute på havet," du som bare er et menneske og ikke en gud, men som framhever ditt hjerte som om det var et gudehjerte. |
| 3 Du er visere end Daniel, ingen hemmelighed kan skjules for dig. | 3 se, du er visere end Daniel, ingen vismand måler sig med dig; | 3 Se, du er visst visere enn Daniel! Det finnes ingen hemmelighet som kan skjules for deg. |
| 4 Med visdom og indsigt vandt du dig rigdom, du skaffede guld og sølv til dine skatkamre. | 4 ved din visdom og indsigt vandt du dig rigdom og samlede dig guld og sølv i dine skatkamre; | 4 Med din visdom og din forstand har du vunnet deg rikdom og samlet gull og sølv i dine skattkamre. |
| 5 Ved din store visdom i handel blev du meget rig; men dit hjerte blev hovmodigt over din rigdom. | 5 ved dit store handelssnilde øgede du din rigdom, så dit hjerte hovmodede sig over den - | 5 Ved din store visdom i handel har du økt din rikdom. Ditt hjerte har blitt hovmodig på grunn av din rikdom. |
| 6 Derfor siger Gud Herren: Fordi du har gjort dit hjerte til et gudehjerte, | 6 derfor, så siger den Herre Herren: Fordi du i dit hjerte føler dig som en Gud, | 6 Derfor sier Herren Gud: Fordi du framhever ditt hjerte som om det var et gudehjerte, |
| 7 sender jeg fremmede mod dig, grusomme folkeslag; de skal trække deres sværd imod din skønne visdom og vanære din strålende glans. | 7 se, derfor bringer jeg fremmede over dig, de grummeste folk, og de skal drage deres sværd mod din skønne visdom og vanhellige din glans. | 7 se, derfor skal Jeg føre fremmede mot deg, de mest grusomme av folkeslagene. De skal trekke sverdet mot din skjønne visdom og vanhellige din skjønnhet. |
| 8 De styrter dig i graven, og du dør en voldsom død, midt ude i havet. | 8 De skal styrte dig i graven, og du skal dø de ihjelslagnes død i havets dyb. | 8 De skal styrte deg ned i avgrunnen, og du skal dø de slagnes død midt ute på havet. |
| 9 Vil du virkelig sige: »Jeg er en gud!« ansigt til ansigt med ham, der slår dig ihjel? Du er menneske, ikke en gud, i dine drabsmænds hænder. | 9 Mon du da ansigt til ansigt med dem, der dræber dig, vil sige: »Jeg er en Gud!« Du, som i deres hånd, der slår dig ihjel, er et menneske og ikke en Gud. | 9 Vil du da si framfor ham som dreper deg: "Jeg er en gud"? Du er bare et menneske og ikke en gud. Du er overgitt i hånden på ham som dreper deg. |
| 10 Du skal dø uomskårnes død for fremmedes hånd. Jeg har talt, siger Gud Herren. | 10 De uomskårnes død skal du dø for fremmedes hånd, så sandt jeg har talet, lyder det fra den Herre Herren. | 10 Ved fremmedes hånd skal du dø de uomskårnes død. For Jeg har talt, sier Herren Gud." |
| 11 Herrens ord kom til mig: | 11 Og Herrens ord kom til mig således: | 11 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 12 Menneske, syng en dødsklage over Tyrus' konge, og sig til ham: Dette siger Gud Herren: Du var seglet på fuldkommenhed, fyldt med visdom og af fuldendt skønhed. | 12 Menneskesøn, istem en klagesang over kongen af Tyrus og sig til ham: Så siger den Herre Herren: Du var indsigtens segl, fuld af visdom og fuldkommen i skønhed. | 12 "Menneskesønn, stem i en klagesang over Tyrus' konge og si til ham: Så sier Herren Gud: Du var seglet på det fullendte, full av visdom og fullkommen i skjønnhet. |
| 13 Du var i Eden, i gudshaven. Alle slags ædelsten sad på din dragt: rubin, topas og månesten, krysolit, shoham og jaspis, safir, granat og smaragd; udhamret og dekoreret kunstarbejde i guld blev anbragt på dig, den dag du blev skabt. | 13 I eden, Guds have, var du; alle slags ædelsten var din klædning, harneol, topas, jaspis, krysolit, sjoham, onyks, safir, rubin, smaragd og guld var på dig i indfattet og indlagt arbejde; det var til rede, den dag du skabtes. | 13 Du var i Eden, Guds hage. Du dekket deg med alle slags edelsteiner, rubin, topas og diamant, beryll, onyks og jaspis, safir, turkis og smaragd med gull. Håndverksarbeidet i dine innfatninger og smykker ble gjort i stand den dagen du ble skapt. |
| 14 Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter; du var på det hellige gud-bjerg, du vandrede blandt funklende sten. | 14 Du var en salvet, skærmende kerub; jeg gjorde dig dertil; på det hellige gudebjerg var du; du vandrede imellem Guds sønner. | 14 Du var en salvet kjerub med dekkende vinger. Jeg har innsatt deg. Du var på Guds hellige berg. Du vandret blant glødende steiner. |
| 15 Du var udadlelig i din færd, fra den dag du blev skabt, til der blev fundet uret hos dig. | 15 Fuldkommen var du i din færd, fra den dag du skabtes, indtil der fandtes brøde hos dig. | 15 Du var fullkommen i din ferd fra den dagen du ble skapt, helt til det ble funnet misgjerning i deg. |
| 16 Ved al din handel fyldtes du med vold og syndede. Så forstødte jeg dig fra gud-bjerget, fra de funklende sten, jeg ødelagde dig, du beskyttende kerub. | 16 Ved din megen handel fyldte du dit indre med uret og forbrød dig; da vanhelligede jeg dig og viste dig bort fra gudebjerget og tilintetgjorde dig, skærmende kerub, så du ikke blev mellem Guds sønner. | 16 Ved den omfattende handelen ble du fylt med vold i ditt indre, og du syndet. Som vanhellig stengte Jeg deg ute fra Guds berg. Jeg lot deg gå fortapt, du kjerub med dekkende vinger, fra å være blant de glødende steinene. |
| 17 Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans. Jeg kastede dig til jorden, gav dig hen til konger, så de kunne fryde sig over dig. | 17 Dit hjerte hovmodede sig over din skønhed, du satte din visdom til på grund af din glans. Jeg, slængte dig til jorden og overgav dig til konger, at de skulle nyde skuet af dig. | 17 Ditt hjerte ble hovmodig på grunn av din skjønnhet. For din skjønnhets skyld gjorde du din visdom fordervet. Jeg kastet deg til jorden, Jeg la deg ned foran ansiktet på konger, så de kunne stirre på deg. |
| 18 Med dine mange synder i din uhæderlige handel vanhelligede du dine helligdomme; men jeg lod ild strømme ud fra dig, den fortærede dig, og jeg gjorde dig til aske på jorden for øjnene af alle, der så dig. | 18 Med dine mange misgerninger, ved din uredelige handel vanhelligede du dine helligdomme. Da lod jeg ild bryde løs i din midte, og den fortærede dig; jeg gjorde dig til støv på jorden for alle, som så dig. | 18 Du vanhelliget dine helligdommer ved dine mange misgjerninger, ved at du drev handel på urett vis. Derfor henter Jeg fram ild fra din midte. Den skal fortære deg, Jeg gjør deg til aske på jorden for øynene på alle som ser deg. |
| 19 Alle blandt folkene, som kender dig, gyser over dig; du er blevet en rædsel, du er borte for evigt. | 19 Alle blandt folkeslagene, der kendte dig, stivnede af skræk over dig; du blev en rædsel, og borte er du for evigt. | 19 Alle som kjente deg blant folkene, er forskrekket over deg. Du er blitt til redsler, og for evig skal du ikke være mer." |
| 20 Herrens ord kom til mig: | 20 Herrens ord kom til mig således: | 20 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 21 Menneske, vend dig mod Sidon! Du skal profetere imod den | 21 Menneskesøn, vend dit ansigt mod Zidon og profeter imod det | 21 "Menneskesønn, vend ansiktet mot Sidon, profetér mot henne |
| 22 og sige: Dette siger Gud Herren: Jeg kommer over dig, Sidon, jeg viser min herlighed på dig. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bringer straf over dig og viser min hellighed på dig. | 22 og sig: Så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer over dig, Zidon, og herliggør mig på dig; og du skal kende, at jeg er Herren, når jeg holder dom over dig og viser min hellighed på dig. | 22 og si: Så sier Herren Gud: Se, Jeg er imot deg, Sidon. Jeg skal bli herliggjort i din midte. De skal kjenne at Jeg er Herren når Jeg feller dommer i henne, og Jeg skal bli helliget i henne. |
| 23 Jeg sender pest over dig og blod i dine gader. De skal dræbes af sværd, der rettes imod dig fra alle sider. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 23 Jeg sender pest over dig og blod i dine gader; ihjelslagnemænd skal segne i din midte for sværd, der er rettet imod dig fra alle sider; og du skal kende, at jeg er Herren. | 23 For Jeg skal sende pest over henne og blod på hennes gater. Ved sverdet som kommer mot henne fra alle kanter, skal den slagne falle midt i henne. Da skal de kjenne at Jeg er Herren. |
| 24 Israel skal ikke længere stikkes af torn og rives af tjørn fra alle de omboende, som foragter dem. Så skal de forstå, at jeg er Gud Herren. | 24 Fremtidig skal der ikke være nogen tidsel til at såre eller torn til at stikke Israels hus blandt alle dets naboer, som nu håner dem; og de skal kende, at jeg er den Herre Herren. | 24 Alle som er omkring Israels hus, de som forakter dem, skal ikke lenger være noen stikkende tornebusk eller en smertefull torn for dem. Da skal de kjenne at Jeg er Herren Gud." |
| 25 Dette siger Gud Herren: Når jeg samler Israel fra de folk, de er spredt iblandt, vil jeg vise min hellighed på dem for øjnene af folkene. De skal bo på deres jord, som jeg gav min tjener Jakob. | 25 Så siger den Herre Herren: Når jeg samler Israels slægt fra de folkeslag, de er spredt iblandt, vil jeg hellige mig på dem for folkenes øjne, og de skal bo i deres land, som jeg gav min tjener Jakob; | 25 Så sier Herren Gud: "Når Jeg har samlet Israels hus fra folkene der de er spredt, da skal Jeg bli helliget hos dem framfor øynene på folkeslagene. De skal få bo i sitt eget land, det Jeg gav til Min tjener Jakob. |
| 26 Dér skal de bo trygt. De skal bygge huse og plante vingårde og bo trygt. Når jeg bringer straf over alle de omboende, som foragter dem, skal de forstå, at jeg er Herren deres Gud. | 26 de skal bo trygt deri, bygge huse og plante vingårde, ja bo trygt, medens jeg holder dom over alle dem, der håner dem fra alle sider; og de skal kende, at jeg er Herren deres Gud. | 26 Der skal de bo trygt, bygge hus og plante vingårder. Ja, de skal bo trygt når Jeg feller dommer over alle som forakter dem blant dem som er omkring dem. Da skal de kjenne at Jeg er Herren deres Gud." |