Ezekiels bog 3 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Så sagde han til mig: »Menneske, spis det, du ser her! Spis denne rulle, og gå så hen og tal til Israels hus.« | 1 Så sagde han til mig: »Menneskesøn, slug hvad du her har for dig, slug denne bogrulle og gå så hen og tal til Israels hus!« | 1 Så sa Han til meg: "Menneskesønn, et det du finner her! Et denne bokrullen og gå av sted og tal til Israels hus." |
| 2 Jeg åbnede munden, og han gav mig bogrullen at spise | 2 Så åbnede jeg munden, og han lod mig sluge bogrullen | 2 Jeg åpnet munnen, og Han lot meg ete denne bokrullen. |
| 3 og sagde til mig: »Menneske, lad din mave sluge denne rulle, som jeg giver dig, og fyld din bug med den!« Derpå spiste jeg den, og den var sød som honning i min mund. | 3 og sagde til mig: »Menneskesøn! Lad din bug fortære den bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine indvolde dermed!« og jeg slugte den, og den var sød som honning i min mund. | 3 Han sa til meg: "Menneskesønn, mett din buk og fyll din mage med denne bokrullen som Jeg gir deg." Så åt jeg, og den var søt som honning i min munn. |
| 4 Han sagde til mig: »Menneske, gå nu til Israels hus, og tal mine ord til dem! | 4 Så sagde han til mig: »menneskesøn, gå til Israels hus og tal mine ord til dem! | 4 Så sa Han til meg: "Menneskesønn, gå til Israels hus og tal til dem med Mine ord. |
| 5 Du bliver ikke sendt til et folk med et fremmed sprog og uforståelig tale, men til Israels hus, | 5 Thi du sendes til Israels folk, ikke til et folk med dybt mål og tungt mæle, | 5 For du er ikke sendt til et folk med et uforståelig språk og et vanskelig tungemål, men til Israels hus. |
| 6 ikke til de mange folk med fremmede sprog og uforståelig tale, hvis ord du ikke forstår. Hvis det var dem, jeg sendte dig til, ville de høre på dig; | 6 ikke til mange hånde folkeslag med dybt mål og tungt mæle, hvis tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, ville de høre dig. | 6 Du er ikke sendt til mange folk med et uforståelig språk og et vanskelig tungemål, folk som taler ord du ikke kan forstå. Sannelig, hadde Jeg sendt deg til dem, ville de hørt på deg. |
| 7 men Israels hus vil ikke høre på dig, for de vil ikke høre på mig; hele Israels hus har hårde pander og hårde hjerter. | 7 Men Israels hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels hus har hårde pander og stive hjerter. | 7 Men Israels hus vil ikke høre på deg, for de vil heller ikke høre på Meg. For hele Israels hus har harde panner og harde hjerter. |
| 8 Nu gør jeg dit ansigt lige så hårdt som deres ansigt og din pande lige så hård som deres pande. | 8 Se, jeg gør dit ansigt hårdt som deres ansigter og din pande hård som deres pander; | 8 Se, Jeg gjør ansiktet ditt hardt mot ansiktet deres og pannen din hard mot pannen deres. |
| 9 Jeg gør din pande hård som diamant, hårdere end flint; frygt dem ikke, og lad dig ikke skræmme af dem; de er et genstridigt folk.« | 9 som diamant, hårdere end flint gør jeg din pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres ansigter, thi de er en genstridig slægt!« | 9 Som den hardeste stein, hardere enn flint, gjør Jeg pannen din. Frykt ikke for dem og bli ikke redd for dem, for de er et opprørsk hus." |
| 10 Så sagde han til mig: »Menneske, alle de ord, jeg taler til dig, skal du lytte til og lægge dig på sinde. | 10 Videre sagde han til mig: »Menneskesøn, alle mine ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit hjerte og høre med dine ører; | 10 Så sa Han til meg: "Menneskesønn, alle Mine ord som Jeg taler til deg, ta imot dem i ditt hjerte og hør med dine ører! |
| 11 Gå nu til de landflygtige, til dine landsmænd; tal til dem, og sig: »Dette siger Gud Herren, hvad enten de vil høre eller ej.« | 11 og gå så hen til dine landflygtige landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre Herren! - Hvad enten de så hører eller ej!« | 11 Gå av sted til de bortførte, til dine landsmenn, og tal til dem og si til dem: Så sier Herren Gud, enten de hører eller lar det være." |
| 12 Ånden løftede mig derpå op, og jeg hørte lyden af et stort jordskælv bag mig, da Herrens herlighed hævede sig fra sit sted, | 12 Så løftede ånden mig, og jeg hørte bag mig larmen af et vældigt jordskælv, da Herrens herlighed hævede sig fra sit sted, | 12 Ånden løftet meg opp, og bak meg hørte jeg en røst som av en kraftig larm: "Lovet være Herrens herlighet fra Hans sted!" |
| 13 og lyden af de levende væseners vinger, når de berørte hinanden, og samtidig hørte jeg lyden af hjulene og lyden af et stort jordskælv. | 13 og suset af de levende væseners vinger, der rørte hverandre, og samtidig lyden af hjulene og larmen af jordskælvet. | 13 Jeg hørte også lyden av livsvesenenes vinger som rørte ved hverandre, lyden av hjulene ved siden av dem og en kraftig larm. |
| 14 Ånden løftede mig op og tog mig med, og jeg drog af sted bitter og vred, og Herrens hånd lå tungt på mig. | 14 Og ånden løftede mig og førte mig bort, og jeg vandrede bitter og gram i hu, idet Herrens hånd var over mig med vælde. | 14 Ånden løftet meg så opp og tok meg av sted. Jeg gikk bitter og harmfull i min ånd. Men Herrens hånd var sterk over meg. |
| 15 Jeg kom til de landflygtige i Tel?Abib, dem som boede ved floden Kebar, til det sted, hvor de boede. Blandt dem sad jeg syv dage stiv af rædsel. | 15 Så kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, Som boede ved floden Kebar, og der sad jeg syv dage iblandt dem og stirrede hen for mig. | 15 Så kom jeg til de bortførte ved Tel-Abib, de som bodde ved elven Kebar. Jeg satt der hvor de bodde, og jeg ble der i sju dager, dypt forskrekket. |
| 16 Men da de syv dage var gået, kom Herrens ord til mig: | 16 Syv dage senere kom Herrens ord til mig således: | 16 Da de sju dagene var omme, skjedde det at Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 17 »Menneske, jeg stiller dig som vægter for Israels hus. Når du hører et ord fra min mund, skal du advare dem fra mig. | 17 menneskesøn! Jeg sætter dig til vægter for Israels hus; hører du et ord af min mund, skal du advare dem fra mig. | 17 "Menneskesønn, Jeg har gjort deg til vekter for Israels hus. Du skal høre ord fra Min munn, og så skal du advare dem fra Meg: |
| 18 Når jeg siger til den uretfærdige: Du skal dø! og du ikke advarer den uretfærdige og ikke taler til ham og advarer ham mod hans uretfærdige færd for at holde ham i live, så skal den uretfærdige dø på grund af sin skyld; men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 18 Når jeg siger til den gudløse: »Du skal visselig dø!« og du ikke advarer ham eller for at bevare hans liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudløse vej, så skal samme gudløse dø for sin misgerning, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 18 Når Jeg sier til den ugudelige: Du skal sannelig dø, og du ikke advarer ham, og du heller ikke taler og advarer den ugudelige mot hans ugudelige ferd, så han kan berge livet, da skal den ugudelige dø for sin misgjerning. Men hans blod skal Jeg kreve av din hånd. |
| 19 Hvis du derimod advarer den uretfærdige, og han ikke vender om fra sin uretfærdighed og sin uretfærdige færd, skal han dø på grund af sin skyld, men du har reddet dit liv. | 19 Advarer du derimod den gudløse, og han ikke omvender sig fra sin gudløshed og sin vej, så skal samme gudløse dø for sin misgerning, men du har reddet din sjæl. | 19 Men hvis du advarer den ugudelige, og han ikke vender om fra sin ugudelighet og sin ugudelige ferd, da skal han dø for sin misgjerning. Men du har utfridd din sjel. |
| 20 Når den retfærdige vender om fra sin retfærdighed og øver uret, får jeg ham til at snuble, så han dør. Fordi du ikke advarer ham, skal han dø på grund af sin synd, og de retfærdige gerninger, han har øvet, skal ikke huskes; men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 20 Og når en retfærdig vender sig fra sin retfærdighed og gør uret, og jeg lægger anstød for ham, så han dør, og du ikke har advaret ham, så dør han for sin synd, og den retfærdighed, han har øvet, skal ikke tilregnes ham, men hans blod vil jeg kræve af din hånd. | 20 Når en rettferdig vender om fra sin rettferdighet og gjør misgjerning, da legger Jeg en snublestein foran ham, og han skal dø. Fordi du ikke har advart ham, skal han dø for sin synd. Den rettferdigheten han har gjort, skal ikke bli husket. Men hans blod skal Jeg kreve av din hånd. |
| 21 Hvis du derimod advarer den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, skal han bevare livet, fordi han lod sig advare, og du har reddet dit liv.« | 21 Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din sjæl. | 21 Men hvis du advarer den rettferdige om at den rettferdige ikke skal synde, og han da ikke synder, da skal han sannelig leve fordi han lot seg advare. Da har du utfridd din sjel." |
| 22 Herrens hånd kom over mig, og han sagde til mig: »Rejs dig, og gå ud i-dalen; dér vil jeg tale til dig.« | 22 Siden kom Herrens hånd over mig der, og han sagde til mig: »Stå op og gå ud i dalen, der vil jeg tale med dig!« | 22 Så kom Herrens hånd over meg der, og Han sa til meg: "Reis deg opp, gå ut på sletten! Der skal Jeg tale til deg." |
| 23 Jeg rejste mig og gik ud i-dalen, og se, dér stod Herrens herlighed; den var som den herlighed, jeg havde set ved floden Kebar, og jeg kastede mig ned. | 23 Så stod jeg op og gik ud i dalen, og se, der stod Herrens herlighed, som jeg havde set denved floden Kebar. Da faldt jeg på mit ansigt. | 23 Så stod jeg opp og gikk ut på sletten, og se, der stod Herrens herlighet, som herligheten jeg så ved elven Kebar. Da falt jeg ned på mitt ansikt. |
| 24 Ånden kom ind i mig og rejste mig op. Så talte han til mig og sagde: Gå hjem og luk dig inde i dit hus! | 24 Men ånden kom i mig og rejste mig på mine fødder. Så taiede han til mig og sagde: Gå hjem og luk dig inde i dit hus! | 24 Ånden kom inn i meg og reiste meg opp på føttene. Han talte til meg og sa til meg: "Gå, steng deg inne i huset ditt! |
| 25 Og du, menneske, de skal lægge dig i reb og binde dig, så du ikke kan gå ud til dem. | 25 Og du, menneskesøn, se, man skal lægge bånd på dig og binde dig, så du ikke kan gå ud iblandt dem; | 25 Du, menneskesønn, de vil sannelig legge rep rundt deg og binde deg med dem, så du ikke kan gå ut blant dem. |
| 26 Jeg lader din tunge klæbe til ganen, så du bliver stum og ikke kan anklage dem; de er et genstridigt folk. | 26 og din tunge lader jeg hænge ved ganen, så du bliver stum og ikke kan være dem en revser; thi de er en genstridig slægt. | 26 Jeg skal la tungen klistre seg til ganen din, så du skal bli stum og ikke kan være en mann som irettesetter dem, for de er et opprørsk hus. |
| 27 Men når jeg så taler til dig, vil jeg åbne din mund, og du skal sige til dem: »Dette siger Gud Herren!« Den, der vil høre, må høre, og den, der ikke vil, må lade være, for de er et genstridigt folk. | 27 Men når jeg taler til dig, vil jeg åbne din mund, og du skal sige til dem: Så siger den Herre Herren! Så får den, der vil høre, høre, og den, der ikke vil, får lade være; thi de er en genstridig slægt. | 27 Men når Jeg taler til deg, skal Jeg åpne din munn, og du skal si til dem: Så sier Herren Gud. Den som hører, han må høre! Den som lar det være, han må la det være! For de er et opprørsk hus." |