Ezekiels bog 31 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I det ellevte år på den første dag i den tredje måned kom Herrens ord til mig: | 1 I det ellevte år på den første dag i den tredje måned kom Herrens ord til mig således: | 1 I det ellevte året, i den tredje måneden, på den første dagen i måneden, skjedde det at Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, sig til Egyptens konge, Farao, og til hans larmende hob: Hvem ligner du i storhed? | 2 menneskesøn, sig til Farao, Ægyptens konge, og til hans larmende hob: Ved hvem kan du lignes i storhed? | 2 "Menneskesønn, si til Farao, Egypts konge, og hopen som er hos ham: Hvem er det du ligner i din storhet? |
| 3 Assyrien var en ceder på Libanon, dens grene var smukke og overskyggede skoven; dens stamme var høj, og dens krone rakte op mellem skyerne. | 3 Se, du er en libanonceder med smukke grene og skyggefuld krone, høj af vækst, hvis top rager op i skyerne; | 3 Se, Assyria var en seder i Libanon med fine grener og skyggefull som en skog. Den var høyreist. Kronen rakk opp blant de tykke grenene. |
| 4 Vandet fik den til at vokse, vandet i dybet gav den vækst; det lod sine strømme omgive stedet, hvor den var plantet, det sendte sine bække til alle markens træer. | 4 vand gav den vækst, verdensdybet højde; sine strømme lod det flyde rundt om dens sted og sendte sine vandløb til hele dens mark. | 4 Vannene fikk den til å vokse. Det dype vann gav den høyde med sine elver som rant rundt det stedet der den var plantet, og lot sine bekker renne ut til alle trærne på marken. |
| 5 Derfor blev dens stamme højere end alle markens træer; den fik mange kviste, dens grene blev lange af det strømmende vand, den fik. | 5 Derfor blev den større af vækst end hvert træ på marken; mange blev dens kviste og grenene lange af megen væde. | 5 Derfor raget den høyere enn alle trærne på marken. Grenene ble stadig flere, og kvistene ble lange, siden det var så mye vann der den lot dem vokse ut. |
| 6 I dens sidegrene byggede alle himlens fugle, under dens grene ynglede alle jordens dyr, i dens skygge boede alle store folkeslag. | 6 Alle himlens fugle bygged i dens grene, under dens kviste fødte hvert markens dyr, i dens skygge boede al verdens folk. | 6 Alle fuglene under himmelen bygde sine reder i grenene på den. Under dens kvister fødte alle markens dyr sine unger. I skyggen av den bodde alle de store folkeslagene. |
| 7 Den var smuk, da den voksede til, med sit tætte nålehang, for dens rødder nåede det strømmende vand. | 7 Den blev stor og dejlig med lange grene, den stod jo med roden ved rigeligt vand. | 7 Slik var den vakker i sin storhet med sine lange grener, fordi roten nådde til rikelig med vann. |
| 8 Cedrene i gudshaven kunne ikke måle sig med den, enebærtræerne kunne ikke sammenlignes med dens sidegrene, platanerne var ikke så store som dens grene. Intet træ i gudshaven var smukt som den. | 8 Guds haves cedre var ikke dens lige, ingen cypres havde mage til grene, ingen platan havde kviste som den; intet træ i Guds have målte sig med den i skønhed. | 8 Sedrene i Guds hage overskygget den ikke. Sypressene hadde ikke slike grener, og lønnetrærne hadde ikke kvister som den. Ikke noe tre i Guds hage lignet den i skjønnhet. |
| 9 Jeg gjorde den smuk med dens store nålehang, alle Edens træer i gudshaven måtte misunde den. | 9 Jeg gjorde den skøn med dens mange kviste, så alle edens træer i Guds have misundte den. | 9 Jeg gjorde den vakker med en mengde grener, så alle trærne i Eden var misunnelige på den, de som var i Guds hage. |
| 10 Dette siger Gud Herren: Din stamme blev høj, den rakte sin krone op mellem skyerne og blev hovmodig over sin højde; | 10 Derfor, så siger den Herre Herren: Fordi den blev høj af vækst og løftede sin krone op i skyerne og hjertet hovmodede sig over dens højde, | 10 Derfor sier Herren Gud: Fordi du rager så høyt, og den løfter sin krone opp blant de tykke grenene, og fordi den har blitt stolt i sitt hjerte over sin høyde, |
| 11 derfor overgav jeg den til folkenes mægtige, han skulle handle imod den efter dens gudløshed; jeg kastede den ud. | 11 derfor overgiver jeg den til en, som er vældig blandt folkene; han skal gøre med den efter dens gudløshed og tilintetgøre den. | 11 derfor skal Jeg overgi den i hendene på den mektige blant folkeslagene, og han skal sannelig ramme den. Jeg har drevet den bort på grunn av dens ugudelighet. |
| 12 Fremmede, de grusomste folk, fældede den og lod den ligge på-bjergene; dens nålehang faldt i alle-dale, og grenene lå brækket i vandløb over hele landet; alle jordens folk måtte forlade dens skygge og lade den ligge. | 12 Fremmede, de grummeste blandt folkene hugger den om og kaster den hen; på bjerge og i alle dale falder dens kviste; dens grene ligger knækket i alle landets kløfter, og alle jordens folkeslag går bort fra dens skygge og lader den ligge. | 12 Fremmede, de grusomste blant folkeslagene, har hogd den ned og forlatt den. Dens grener har falt ned på fjellene og i alle dalene. Kvistene ligger brukne ved alle bekkefarene i landet. Alle jordens folk har gått bort fra skyggene under den og har forlatt den. |
| 13 I det fældede træ boede alle himlens fugle, og mellem grenene levede alle jordens dyr. | 13 På den faldne stamme slår alle himmelens fugle sig ned, og på grenene lejrer alle markens dyr sig, | 13 Alle fuglene under himmelen skal bli igjen på det falne treet, og alle markens dyr skal komme til dens kvister, |
| 14 Derfor år ingen træer ved vandet høje stammer, de rækker ikke kronen op mellem skyerne. Ingen træer, der drikker vand, skal stole på sig selv i kraft af deres højde, for alle overgives til døden i jordens dyb blandt de mennesker, der er gået i graven. | 14 for at ingen træer ved vande skal hovmode sig over deres vækst og løfte deres krone op i skyerne og gøre sig til af deres højde, ingen træer, som smager vand; thi alle er hjemfaldne til døden og må til underverdenen, midt iblandt menneskens børn, blandt dem, der steg ned i graven. | 14 for at ikke noe tre ved vannene skal bli stolt av sin høyde eller løfte sin krone opp blant de tykke grenene. Ikke noe tre som suger til seg vann, skal noen gang bli høyt nok til å nå opp til dem. For de er alle sammen blitt overgitt til døden, til jordens nedre deler, blant menneskenes barn, til dem som farer ned i avgrunnen. |
| 15 Dette siger Gud Herren: Den dag den gik ned i dødsriget, lod jeg urdybet sørge over den og dække den til. Jeg holdt dets strømme tilbage, så de vældige vande standsede; jeg klædte Libanon i sort for dens skyld, og alle markens træer sygnede hen. | 15 Så siger den Herre Herren: Den dag den farer ned i dødsriget, lukker jeg verdensdybet for den og holder dets strømme tilbage, så de mange vande standses; jeg lader Libanon sørge over den, og alle markens træer vansmægter over den. | 15 Så sier Herren Gud: På den dagen den for ned til dødsriket, lot Jeg det bli sorg. Jeg dekket til dypet på grunn av den. Jeg holdt dens elver tilbake, og de store vannene ble holdt igjen. Jeg kledde Libanon i sort for dens skyld, og alle trærne på marken tørket inn på grunn av den. |
| 16 Ved braget, da den faldt, fik jeg folkene til at skælve, da jeg styrtede den ned i dødsriget til dem, der er gået i graven. Alle Edens træer i jordens dyb finder trøst, de udvalgte og gode på Libanon, alle de, der drikker vand. | 16 Ved drønet af dens fald bringer jeg folkene til at bæve, når jeg styrter den ned i dødsriget til dem, der steg ned i graven; og nede i underverdenen trøster alle edens træer sig, de ypperste og bedste på Libanon, alle, som smager vand. | 16 Jeg fikk folkeslagene til å skjelve ved braket da den falt, da Jeg styrtet den ned til dødsriket sammen med dem som farer ned i avgrunnen. Alle trærne i Eden, de utvalgte og beste fra Libanon, alle de som suger til seg vann, ble trøstet i jordens nedre deler. |
| 17 Ligesom den er de gået ned i dødsriget til dem, der er dræbt af sværdet. De, der sad i dens skygge, er strøet ud blandt folkene. | 17 Også de farer med den ned i dødsriget til de sværdslagne, da de som dens hjælpere har siddet i dens skygge blandt folkene. | 17 Også de for ned til dødsriket sammen med den, til dem som var drept ved sverdet. Som dens støtte hadde de bodd i skyggen av den midt iblant folkeslagene. |
| 18 Hvem sammenligner du dig med i herlighed og storhed blandt Edens træer? Du skal styrtes ned sammen med Edens træer i jordens dyb, blandt uomskårne skal du ligge sammen med dem, der er dræbt af sværdet. Det er Farao og hele hans larmende hob, siger Gud Herren. | 18 Hvem var din lige i herlighed og størrelse blandt edens træer? Og dog styrtes du med edens træer ned i underverdenen; midt iblandt uomskårne skal du ligge hos de sværdslagne. Dette er Farao og al hans larmende hob, lyder det fra den Herre Herren. | 18 Med hvilket av trærne i Eden kan du sammenlignes i herlighet og storhet? Likevel skal du styrtes ned til jordens lavere deler sammen med trærne i Eden. Du skal ligge midt iblant de uomskårne, sammen med dem som er drept ved sverdet. Dette er Farao og hele hopen hos ham, sier Herren Gud." |