Ezekiels bog 34 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Herrens ord kom til mig således: | 1 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Menneske, du skal profetere imod Israels hyrder. Du skal profetere og sige til dem, til hyrderne: Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? | 2 Menneskesøn, profeter mod Israels hyrder, profeter og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Ve Israels hyrder, som røgtede sig selv! Skal hyrderne ikke røgte hjorden ? | 2 "Menneskesønn, profetér mot Israels hyrder, profetér og si til dem: Så sier Herren Gud til hyrdene: Ve Israels hyrder, de som røkter seg selv. Er det ikke flokken hyrdene skulle røkte? |
| 3 I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene. | 3 I fortærede mælken, med ulden klædte I eder, de fede dyr slagtede I, men hjorden røgtede I ikke; | 3 Dere eter fettet og kler dere med ullen. Dere slakter gjøfeet, men dere røkter ikke flokken. |
| 4 De svage har I ikke styrket, de syge har I ikke helbredt, og de kvæstede har I ikke forbundet, de bortkomne har I ikke ført tilbage, de vildfarne har I ikke ledt efter, og de stærke har I underkuet med vold. | 4 De svage dyr styrkede I ikke, de syge lægte I ikke, de sårede forbandt I ikke, de adsplittede bragte I ikke tilbage, de vildfarende opsøgte I ikke, men i styrede dem med hårdhed og grumhed. | 4 De svake har dere ikke styrket, den syke har dere ikke legt, den sønderbrutte har dere ikke forbundet, det bortdrevne har dere ikke ført tilbake, og den fortapte har dere ikke søkt etter. Men med makt og råskap har dere hersket over dem. |
| 5 Mine får er blevet spredt, fordi de er uden hyrde, og de er blevet til føde for alle de vilde dyr. De er blevet spredt | 5 Derfor spredtes de, eftersom der ingen hyrde var, og blev til æde for alle markens vilde dyr; ja, de spredtes. | 5 Slik ble de spredt fordi de var uten hyrde. De ble til føde for alle markens ville dyr da de ble spredt utover. |
| 6 og flakker om i alle-bjergene og på alle de høje bakker; over hele landet er mine får blevet spredt, og ingen søger eller leder efter dem. | 6 Min hjord flakkede om på alle bjerge og på hver en høj banke, og over hele jorden spredtes min hjord, og ingen spurgte eller ledte efter dem. | 6 Min flokk har fart vill over alle fjellene og over hver høy ås. Ja, Min flokk er spredt over hele den vide jord, og ingen leter og ingen søker etter dem. |
| 7 Hør derfor Herrens ord, I hyrder: | 7 Derfor, I hyrder, hør Herrens ord! | 7 Derfor, dere hyrder, hør Herrens ord: |
| 8 Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Mine får er blevet til bytte og til føde for alle de vilde dyr, fordi de er uden hyrde. Mine hyrder har ikke søgt efter dem; de har vogtet sig selv i stedet for mine får. | 8 Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Fordi min hjord blev til rov, fordi min hjord blev til æde for alle markens vilde dyr, eftersom der ingen hyrde var, og hyrderne ikke spurgte efter min hjord, og fordi hyrderne røgtede sig selv og ikke min hjord, | 8 Så sant Jeg lever, sier Herren Gud, sannelig, Min flokk er blitt til bytte, og Min flokk ble til føde for alle markens ville dyr, fordi den ikke hadde noen hyrde, og fordi Mine hyrder ikke lette etter Min flokk, men hyrdene røktet seg selv og ikke Min flokk. |
| 9 Hør derfor Herrens ord, I hyrder: | 9 derfor, I hyrder, hør Herrens ord! | 9 Derfor, dere hyrder, hør Herrens ord! |
| 10 Dette siger Gud Herren: Nu kommer jeg over hyrderne og kræver mine får af dem. Jeg afsætter dem som fårehyrder; de skal ikke længere vogte sig selv. Jeg river mine får ud af gabet på dem, og de får dem ikke at æde. | 10 Så siger den Herre Herren: Se, jeg, kommer over hyrderne og kræver min hjord af deres hånd, og jeg sætter dem fra at vogte min hjord; hyrderne skal ikke mere kunne røgte sig selv; jeg redder min hjord af deres gab, så den ikke skal tjene dem til æde. | 10 Så sier Herren Gud: Se, Jeg skal komme imot hyrdene, og Jeg skal kreve Min flokk av deres hånd. Jeg skal ikke lenger la dem røkte flokken, så hyrdene ikke lenger skal røkte seg selv. For Jeg skal utfri Min flokk fra deres munn, så de ikke lenger skal være til føde for dem. |
| 11 For dette siger Gud Herren: Jeg vil selv søge efter mine får og holde øje med dem. | 11 Thi så siger den Herre Herren: Se, jeg vil selv spørge efter min hjord og tage mig af den. | 11 For så sier Herren Gud: Sannelig, Jeg skal Selv lete etter Min flokk og se etter dem. |
| 12 Som hyrden holder øje med sin hjord, når hans far er spredt rundt om ham, således vil jeg holde øje med mine får og udfri dem fra alle de steder, hvor de blev spredt på de mørke skyers og mulmets dag. | 12 Som en hyrde tager sig af sin hjord på stormvejrets dag, således tager jeg mig af min hjord og redder den fra de steder, hvorhen de spredtes på skyernes og mulmets dag; | 12 Som en hyrde ser etter sin flokk den dagen han er iblant sine spredte sauer, slik skal Jeg se etter Min flokk og utfri dem fra alle de stedene der de ble spredt på en skyfull og mørk dag. |
| 13 Jeg vil føre dem ud fra folkene, samle dem fra landene og bringe dem til deres eget land. Jeg vil vogte dem på Israels-bjerge, ved vandløbene og over alt i landet, hvor de bor. | 13 jeg fører dem bort fra folkeslagene, samler dem fra landene og bringer dem til deres land, og jeg, røgter dem på Israels bjerge, i kløfterne og på alle landets beboede steder. | 13 Jeg skal føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene, og Jeg skal føre dem til deres eget land. Jeg skal røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle bostedene i landet. |
| 14 På gode enge vil jeg vogte dem, og på Israels høje-bjerge skal de finde deres græsgange. Der skal de lejre sig på gode græsgange og græsse på frodige enge på Israels-bjerge. | 14 På gode græsgange vil jeg vogte dem, og på Israels bjerghøjder skal deres græsmarker være; der skal de lejre sig på gode græsmarker, og i fede græsgange skal de græsse på Israels bjerge. | 14 På et godt beite skal Jeg røkte dem, og deres beitemark skal være på Israels høye fjell. Der skal de legge seg ned og hvile på en god beitemark og beite på de rike beitemarkene på Israels fjell. |
| 15 Jeg vil selv vogte mine får og lade dem lejre sig, siger Gud Herren. | 15 Jeg vil selv røgte min hjord og selv lade dem lejre sig, lyder det fra den Herre Herren. | 15 Jeg skal Selv røkte Min flokk, og Jeg skal la dem legge seg ned og hvile, sier Herren Gud. |
| 16 De vildfarne vil jeg lede efter, de bortkomne vil jeg føre tilbage, de kvæstede vil jeg forbinde, de syge vil jeg styrke, de fede og stærke vil jeg passe på. Jeg vil vogte dem på rette måde. | 16 De vildfarende dyr vil jeg opsøge, de adsplittede vil jeg bringe tilbage, de sårede vil jeg forbinde de svage vil jeg styrke, og de fede og kraftige vil jeg vogte; jeg vil røgte dem, som det er ret. | 16 Jeg skal søke etter den som var fortapt, og føre tilbake den som var drevet bort. Jeg skal forbinde det sønderbrutte og styrke den syke. Men den fete og den sterke skal Jeg ødelegge. Jeg skal røkte dem ved å dømme rett. |
| 17 Dette siger Gud Herren: Mine får, jeg vil dømme dyrene imellem, både væddere og bukke. | 17 Og I, min hjord! Så siger den Herre Herren: Se, jeg vil skifte. Ret mellem får og får, mellem vædre og bukke. | 17 Og dere, Min flokk, så sier Herren Gud: Se, Jeg skal dømme mellom lam og lam, mellom værer og bukker. |
| 18 Er det ikke nok, at I har den gode græsgang at græsse på? Behøver I at trampe resten af græsset ned? Er det ikke nok, at I har det klare vand at drikke? Behøver I at trampe rundt i resten af vandet? | 18 Er det eder ikke nok at græsse på den bedste græsgang, siden I nedtramper, hvad der er levnet af eders græsgange? Er det eder ikke nok at drikke det klare vand, siden I med eders fødder plumrer, hvad der er levnet? | 18 Er det ikke nok for dere at dere beiter på de gode beitemarkene, siden dere må trampe ned resten av deres beitemarker med deres føtter. Og er det ikke nok at dere drikker rent vann, siden dere må grumse til resten med deres føtter? |
| 19 Mine får må græsse, hvor I har trampet ned, og drikke, hvor I har trampet rundt. | 19 Min hjord må græsse, hvad I har nedtrampet, og drikke, hvad I har plumret med eders fødder! | 19 Skal Min flokk beite på det dere har trampet ned med deres føtter, og skal den drikke det dere har grumset til med deres føtter? |
| 20 Derfor siger Gud Herren til dem: Jeg vil selv dømme mellem de fede og de magre dyr. | 20 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, jeg kommer for at skifte ret mellem de fede og de magre får. | 20 Derfor sier Herren Gud til dem: Se, Jeg skal Selv dømme mellom de fete og de magre lammene. |
| 21 Fordi I med side og nakke skubber alle de svage væk og stanger dem med hornene, så I får dem spredt, | 21 Fordi I med side og skulder skubbede alle de svage dyr bort og stangede dem med eders horn, til I fik dem drevet ud, | 21 Fordi dere har skjøvet alle de svake bort med side og bog, stanget dem med deres horn og spredt dem utenfor, |
| 22 vil jeg redde mine får, så de ikke mere skal blive til bytte; jeg vil dømme dyrene imellem. | 22 derfor vil jeg hjælpe min hjord, så den ikke mere skal blive til rov, og skifte ret mellem får og får. | 22 derfor skal Jeg frelse Min flokk, og de skal ikke lenger være til bytte. Jeg skal dømme mellom lam og lam. |
| 23 Jeg vil sætte én hyrde over dem, min tjener David; han skal vogte dem og være deres hyrde. | 23 Jeg sætter een hyrde over dem, min tjener David, og han skal vogte dem; han skal vogte dem, og han skal være deres hyrde. | 23 Jeg skal oppreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem, Min tjener David. Han skal røkte dem og være deres hyrde. |
| 24 Jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste hos dem. Jeg, Herren, har talt! | 24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste iblandt dem, så sandt jeg, Herren, har talet. | 24 Og Jeg, Herren, skal være deres Gud, og Min tjener David skal være fyrsten blant dem. Jeg, Herren, har talt. |
| 25 Jeg vil slutte en fredspagt med dem. Jeg udrydder rovdyrene i landet, så folket kan bo trygt på steppen og sove i skovene. | 25 Jeg vil slutte en fredspagt med dem og udrydde de vilde dyr at landet, så de trygt kan bo I ørkenen og sove I skovene. | 25 Jeg skal slutte en fredspakt med dem og utrydde de ville dyrene fra landet. De skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene. |
| 26 Jeg sender velsignelse over dem, hvor de bor rundt om min høj, og jeg lader regnen falde til rette tid, en regn til velsignelse. | 26 Og jeg gør dem og landet rundt om min høj til velsignelse, og jeg sender regn i rette tid, mine byger skal blive til velsignelse. | 26 Både dem og landet omkring Min høyde skal Jeg gjøre til en velsignelse. Jeg skal sende regnskurer ned i rette tid. Det skal bli regnskurer med velsignelse. |
| 27 Markens træer giver deres frugt og jorden sin afgrøde, og de skal bo trygt i deres land. Så skal de forstå, at jeg er Herren, når jeg bryder deres åg og redder dem fra dem, der holder dem i trældom. | 27 Markens træer skal give deres frugt og landet sin afgrøde; trygt skal de bo på deres jord, og de skal kende, at jeg er Herren, når jeg bryder stængerne på deres åg og Frelser dem af deres hånd, som gjorde dem til trælle. | 27 Da skal trærne på marken gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde. De skal være trygge i sitt land. Og de skal kjenne at Jeg er Herren, når Jeg bryter stengene på deres åk og utfrir dem av hånden på dem som gjorde dem til slaver. |
| 28 De skal ikke længere være bytte for folkene eller føde for de vilde dyr; de skal bo trygt, uden at nogen jager dem bort. | 28 Ikke mere skal de blive til rov for folkene, og landets vilde dyr skal ikke æde dem; trygt skal de bo, uden at nogen skræmmer dem. | 28 De skal ikke lenger være et bytte for folkeslagene. Villdyrene i landet skal ikke fortære dem. Men de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem. |
| 29 Jeg lader planter vokse op, der gør dem navnkundige, og ingen i landet skal længere omkomme af sult, og de skal ikke mere rammes af folkenes spot. | 29 Jeg lader en fredens plantning vokse op for dem, og ingen skal rives bort af hunger i landet, og de skal ikke mere bære folkenes hån. | 29 Jeg skal reise opp for dem en hage som gjør dem navngjetne og de skal ikke lenger bli revet bort av sult i landet, og de skal ikke bære hedningenes skam. |
| 30 De skal forstå, at jeg er Herren deres Gud. Jeg er med dem, og de er mit folk, Israels hus, siger Gud Herren. | 30 De skal kende, at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de er mit folk, Israels hus, lyder det fra den Herre Herren | 30 Da skal de kjenne at Jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er Mitt folk, sier Herren Gud. |
| 31 I er mine får, de får jeg har på græs. I er mennesker, jeg er jeres Gud, siger Gud Herren. | 31 I er min hjord, I er den hjord, jeg røgter, og jeg er eders Gud, lyder det fra den Herre Herren. | 31 Dere er Min flokk, flokken på Min beitemark. Dere er mennesker, og Jeg er deres Gud, sier Herren Gud." |