Ezekiels bog 37 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig ved sin ånd ud og stillede mig i-dalen. Den var fuld af knogler | 1 Herrens hånd kom over mig, og han førte mig i ånden ud og satte mig midt i dalen. Den var fuld af ben; | 1 Herrens hånd kom over meg, og den førte meg ut ved Herrens Ånd og satte meg ned midt i dalen. Den var full av bein. |
| 2 Han ledte mig forbi dem, hele vejen rundt. De lå i store mængder ud over-dalen og var helt indtørrede. | 2 og han førte mig rundt omkring dem, og se, de lå i store mængder ud over dalen, og se, de var aldeles tørre. | 2 Så lot Han meg gå rundt hele veien forbi dem, og se, det var svært mange som lå der i den åpne dalen. Og se, de var helt tørre. |
| 3 Så spurgte han mig: »Menneske, kan disse ben blive levende?« og jeg svarede: »Gud Herre, det ved kun du!« | 3 Derpå sagde han til mig: »menneskesøn! Kan disse ben blive levende?« Jeg svarede: »herre, herre, du ved det!« | 3 Han sa til meg: "Menneskesønn, skal disse beina få liv igjen?" Da sa jeg: "Herre Gud, Du vet det." |
| 4 Da sagde han til mig: »Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord! | 4 Så sagde han til mig: Profeter over disse ben og sig til dem: I tørre ben, hør Herrens ord! | 4 Igjen talte Han til meg: "Profetér til disse beina og si til dem: Dere tørre bein, hør Herrens ord! |
| 5 Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende. | 5 Så siger den Herre Herren til disse ben: Se, jeg bringer ånd i eder, så i bliver levende. | 5 Så sier Herren Gud til disse beina: Sannelig, Jeg skal la det komme ånd inn i dere, og dere skal leve. |
| 6 Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren.« | 6 Jeg lægger sener om eder, lader kød vokse frem på eder, overtrækker eder med hud og indgiver eder ånd, så i bliver levende; og i skal kende, at jeg er Herren. | 6 Jeg skal feste sener på dere og la det komme kjøtt på dere, dekke dere med hud og la det komme ånd i dere, og dere skal leve! Da skal dere kjenne at Jeg er Herren." |
| 7 Jeg profeterede, som jeg havde fået befaling om, og mens jeg profeterede, lød der en raslen, og benene nærmede sig til hinanden. | 7 Så profeterede jeg, som mig var pålagt, og der hørtes en lyd, da jeg profeterede, og se, der hørtes raslen, og benene nærmede sig hverandre. | 7 Så profeterte jeg slik jeg var blitt befalt. Mens jeg profeterte, kom det et brak. Og se, det ble en klapring. Beina trakk nær hverandre, hvert av dem til det beinet det hørte til. |
| 8 Jeg så, hvordan der kom sener på dem, kød dækkede dem, og de blev trukket over med hud. Men de havde ingen livsånde i sig. | 8 Og jeg skuede, og se, der kom sener på dem, kød voksede frem, og de blev overtrukket med hud, men der var ingen ånd i dem. | 8 Jeg så, og se, det kom sener og kjøtt på dem, og det kom hud som dekket dem. Men det var ikke ånd i dem. |
| 9 Så sagde han til mig: »Du skal profetere om livsånden. Du skal profetere, menneske, og sige til livsånden: Dette siger Gud Herren: Kom, livsånde, fra de fire verdenshjørner, og blæs ånde i disse dræbte, så de bliver levende.« | 9 Så sagde han til mig: Profeter og tal til ånden, profeter, du menneskesøn, og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Ånd, kom fra de fre verdenshjørner og blæs på disse dræbte, at de må blive levende! | 9 Da sa Han til meg: "Profetér til Ånden, profetér, menneskesønn, og si til Ånden: Så sier Herren Gud: Kom fra de fire vindretningene, Du Ånd, og pust på disse drepte, så de kan leve." |
| 10 Da jeg profeterede, som han havde befalet mig, kom livsånden ind i dem, så de blev levende. De rejste sig op, en umådelig stor hær. | 10 Da profeterede jeg, som han bød mig, og ånden kom i dem, og de blev levende og rejste sig på deres fødder, en såre, såre stor hær. | 10 Så profeterte jeg slik Han befalte meg. Da kom Ånden inn i dem, og de ble levende, og de stod på føttene, en hær som var meget, meget stor. |
| 11 Derpå sagde han til mig: »Menneske, disse ben er hele Israels folk; de siger: »Vore ben er indtørrede, vort håb er slukket, det er ude med « os! | 11 Derpå sagde han til mig: Menneskesøn! Disse ben er alt Israels hus. Se, de siger: »vore ben er tørre, vort håb er svundet, det er ude med os!« | 11 Da sa Han til meg: Menneskesønn, disse beina er hele Israels hus. Se, de sier: "Våre bein er tørre, vårt håp er ute, og selv er vi revet bort." |
| 12 Derfor skal du profetere og sige til dem: Dette siger Gud Herren: Mit folk, jeg åbner jeres grave og fører jer op af dem for at bringe jer | 12 Profeter derfor og sig til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg åbner eders grave og fører eder ud af dem, mit folk, og bringer eder til Israels land; | 12 Profetér derfor og si til dem: Så sier Herren Gud: Se, dere Mitt folk, Jeg skal åpne deres graver, la dere komme opp fra gravene og føre dere inn i Israels land. |
| 13 til Israels land. I Så skal I forstå, at jeg er Herren, når jeg åbner jeres grave, mit folk, og fører jer op af dem. | 13 og I skal kende, at jeg er Herren, når jeg åbner eders grave og fører eder ud af dem, mit folk. | 13 Da skal dere kjenne at Jeg er Herren, når Jeg åpner deres graver, Mitt folk, og fører dere opp fra gravene. |
| 14 Jeg giver jer min ånd, så I bliver levende, og jeg lader jer bo i jeres land. Så skal I forstå, at jeg er Herren. Jeg har talt, og jeg vil gøre det, siger Herren.« | 14 Jeg indgiver eder min ånd, så I bliver levende, og jeg bosætter eder i eders land; og I skal kende, at jeg er Herren; jeg har talet, og jeg fuldbyrder det, lyder det fra Herren. | 14 Jeg skal gi Min Ånd i dere, og dere skal leve. Jeg skal la dere hvile i deres eget land. Da skal dere kjenne at Jeg, Herren, har talt det, og at det er Jeg som gjør det, sier Herren." |
| 15 Herrens ord kom til mig: | 15 Herrens ord kom til mig således: | 15 Igjen kom Herrens ord til meg, og det lød slik: |
| 16 Du, menneske, tag et træstykke, og skriv på det: Juda og hans forbundsfæller, israelitterne. Tag derpå et andet træstykke ? Efraims træstykke ? og skriv på det: Josef og hans forbundsfæller, hele Israels hus. | 16 Du, menneskesøn, tag dig et stykke træ og skriv derpå: Juda og hans medbrødre blandt israeliterne! Tag så et andet stykke træ og skriv derpå: Josef Efraims træ og hans medbrødre, alt Israels hus! | 16 "Og du, menneskesønn, ta deg en stav og skriv på den: "For Juda og for Israels barn, hans brødre." Så skal du ta en annen stav og skrive på den: "For Josef, Efraims stav, og for hele Israels hus, hans brødre." |
| 17 Læg så det ene sammen med det andet , så du har ét stykke træ i hånden. | 17 Føj dem så sammen til eet stykke, så de bliver eet i din hånd. | 17 Så skal du feste dem sammen, den ene til den andre, så det blir én stav. De skal bli til én i din hånd. |
| 18 Når nu dine landsmænd siger til dig: Fortæl os dog, hvad du mener med det, | 18 Og når så dine landsmænd siger til dig: »vil du ikke sige os, hvad du mener dermed?« | 18 Når ditt folks barn taler til deg og sier: "Skal du ikke fortelle oss hva dette betyr for deg?", |
| 19 skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg tager Josefs træstykke ? det som er i hånden på Efraim og hans forbundsfæller, Israels stammer ? og lægger Judas træstykke oven på det. Jeg gør dem til ét træstykke, så jeg har ét stykke i hånden. | 19 Sig så til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg tager Josefs træ«, som var i Efraims hånd, og Israels stammer, hans medbrødre, og føjer dem til Judas træ og gør dem til eet stykke og de skal blive eet i Judas hånd. | 19 da skal du si til dem: Så sier Herren Gud: Se, Jeg skal ta Josefs stav, som er i hånden på Efraim, og Israels stammer, hans brødre. Jeg skal feste dem sammen med den, med Judas stav, og Jeg skal gjøre dem til én stav. De skal bli til ett i Min hånd. |
| 20 De træstykker, du har skrevet på, skal du holde i hånden, så de kan se dem, | 20 Og træstykkerne, du skrev på, skal være i din hånd, så de kan se dem. | 20 De stavene du skriver på, skal du holde i hånden for øynene på dem. |
| 21 og så skal du sige til dem: Dette siger Gud Herren: Jeg henter israelitterne hjem fra de folkeslag, hvor de måtte drage hen. Jeg samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres eget land. | 21 Tal så til dem: Så siger den Herre Herren: Se, jeg henter israeliterne fra folkene, til hvilke de vandrede hen, og samler dem alle vegne fra og bringer dem til deres land. | 21 Så skal du si til dem: Så sier Herren Gud: Se, Jeg skal ta Israels barn ut fra folkeslagene, hvor de enn har dratt, og Jeg skal samle dem fra alle kanter og føre dem inn i deres eget land. |
| 22 Jeg gør dem til ét folk i landet, på Israels-bjerge, og der skal være én konge for dem alle. De skal aldrig mere blive to folk og aldrig mere deles i to konge riger. | 22 Jeg gør dem til eet folk i landet på Israels bjerge; og de skal alle have en og samme konge og ikke mere være to folk eller delt i to riger. | 22 Jeg skal gjøre dem til ett folkeslag i landet, på Israels fjell. Én konge skal være konge over dem alle. De skal ikke lenger være to folkeslag, og de skal ikke deles i to kongeriker igjen. |
| 23 De skal ikke længere gøre sig urene ved deres ækle guder og deres møgguder og alle deres overtrædelser. Jeg frelser dem fra deres syndige frafald og renser dem; de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. | 23 De skal ikke mere gøre sig urene ved deres afgudsbilleder og væmmelige guder eller alle deres overtrædelser, og jeg vil frelse dem fra alt deres frafald, hvormed de forsyndede sig, og rense dem, og de skal være mit folk, og jeg vil være deres Gud. | 23 De skal ikke mer gjøre seg urene med sine avguder, sine avskyelige gudebilder eller med noen av sine overtredelser. Men Jeg skal frelse dem fra alle stedene der de bor, der de har syndet, og Jeg skal rense dem. De skal være Mitt folk, og Jeg skal være deres Gud. |
| 24 Min tjener David skal være konge over dem, og de skal alle have én hyrde. De skal følge mine bud og omhyggeligt holde mine love. | 24 Min tjener David skal være konge over dem, og alle skal de have en og samme hyrde. De skal følge mine lovbud og holde mine vedtægter og gøre efter dem. | 24 Min tjener David skal være konge over dem, og én hyrde skal være over dem alle. De skal følge Mine dommer og holde Mine lover og gjøre etter dem. |
| 25 De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede. De og deres børn og børnebørn skal bo der for evigt, og min tjener David skal være deres fyrste til evig tid. | 25 De skal bo i det land, jeg gav min tjener Jakob, der hvor deres fædre boede; de skal bo der til evig tid, de, deres børn og børnebørn; og min tjener David skal være deres fyrste evindelig. | 25 Da skal de bo i det landet Jeg gav Min tjener Jakob, der deres fedre bodde. De skal bo i det, de og deres barn og barnebarn, til evig tid. Min tjener David skal være deres fyrste for evig. |
| 26 Jeg slutter en fredspagt med dem; det skal være en evig pagt. Jeg gør dem talrige, og jeg giver dem min helligdom for evigt. | 26 Jeg slutter en fredspagt med dem, en evig pagt skal det være; og jeg gør dem mangfoldige og sætter min helligdom i deres midte evindelig; | 26 Jeg skal slutte en fredspakt med dem, og den skal være en evig pakt med dem. Jeg skal sette dem der og gjøre dem mange, og Jeg skal sette Min helligdom midt iblant dem til evig tid. |
| 27 Min bolig skal være hos dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. | 27 min bolig skal være over dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. | 27 Min bolig skal også være over dem, Jeg skal være deres Gud, og de skal være Mitt folk. |
| 28 Så skal folkeslagene forstå, at jeg er Herren. Jeg helliger Israel, for min helligdom er hos dem til evig tid. | 28 Og folkene skal kende, at jeg er Herren, som helliger Israel, når min helligdom bliver i deres midte evindelig | 28 Folkeslagene skal kjenne at det er Jeg, Herren, som helliger Israel når Min helligdom er midt iblant dem til evig tid." |