Ezekiels bog 47 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Han førte mig tilbage til templets dør; der vældede vand ud under templets tærskel imod øst; for templet vendte mod øst, og vandet løb ned mod syd langs med templet syd for alteret. | 1 Derpå førte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, vand sprang ud under tempelets tærskel i østlig retning, thi templets forside vendte mod øst; og vandet løb ned under templets sydside sønden for alteret. | 1 Så førte han meg tilbake til døren til huset. Og se, det kom vann strømmende fram under dørterskelen til huset, mot øst. For forsiden av huset vendte mot øst. Vannet strømmet fram under den høyre siden av huset, sør for alteret. |
| 2 Så førte han mig ud gennem nordporten, og udenfor førte han mig rundt til østporten, og dér rislede vandet frem fra sydsiden. | 2 Så førte han mig ud gennenm nordporten og rundt udenom til den ydre østport, og se, vand rislede frem fra sydsiden. | 2 Han førte meg ut gjennom nordporten og ledet meg omkring på utsiden av den ytre porten, den som vender østover. Og se, der var det vann som sildret fram fra høyre side. |
| 3 Da manden gik ud mod øst, havde han en målesnor i hånden. Han målte 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til anklerne; | 3 Derpå gik manden ud mod øst med en målesnor i hånden, og da han havde målt 1000 alen, lod han mig gå gennem vandet, vand til anklerne. | 3 Da mannen gikk ut mot øst med målesnoren i hånden, målte han ett tusen alen. Han førte meg gjennom vannene, og vannet nådde opp til anklene. |
| 4 han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til knæene; han målte igen 1.000 alen og lod mig gå gennem vandet, der nåede mig til hofterne; | 4 Da han atter havde målt 1000 alen, lod han mig på ny gå gennem vandet, vand til knæene; og da han atter havde målt 1000 alen, lod han mig på ny gå gennem vandet, som der nåede til hoften. | 4 Igjen målte han ett tusen alen og førte meg gjennom vannene. Vannet nådde opp til knærne. Igjen målte han ett tusen alen og førte meg gjennom. Vannet nådde opp til livet på meg. |
| 5 han målte igen 1.000 alen, og nu var det en strøm, jeg ikke kunne gå igennem, for vandet var så dybt, at man måtte svømme; det var en strøm, man ikke kunne gå igennem. | 5 Da han atter havde målt 1000 alen, var det en strøm, som jeg ikke kunne vade over, thi vandet gik så højt, at man måtte svømme over; det var en strøm, man ikke kunne vade over, | 5 Igjen målte han ett tusen alen. Da var det en elv som jeg ikke kunne vade over. For vannet hadde steget så høyt, vannet var så høyt at en måtte svømme, det var en elv som en ikke kunne vade over. |
| 6 Han sagde til mig: »Menneske, har du set det?« og så førte han mig tilbage til bredden af strømmen. | 6 Da sagde han til mig: »har du set det, menneskesøn?« og han førte mig tilbage langs strømmens bred. | 6 Han sa til meg: "Menneskesønn, har du sett dette?" Så tok han meg med og førte meg tilbake langs elvebredden. |
| 7 Da jeg kom tilbage, var der mange træer på begge bredder af strømmen. | 7 Da jeg kom tilbage, se, da var der ved strømmens bred en stor mængde træer på begge sider; | 7 Da jeg kom tilbake, se, da var det svært mange trær både på den ene og den andre siden av elvebredden. |
| 8 Han sagde til mig: »Dette vand løber ud i landskabet mod øst og ned i Araba?lavningen, og det når til havet med det bittersalte vand, så vandet bliver sundt. | 8 og han sagde til mig: »Dette vand løber ud i østerkredsen og ned i Araba, og når det falder ud i havet, salthavet, bliver vandet der sundt; | 8 Så sa han til meg: "Dette vannet renner mot området i øst, det går ned i dalen og renner ut i havet. Når det kommer ut i havet, blir vannet der friskt. |
| 9 Alle levende væsener, som vrimler, skal kunne leve overalt, hvor strømmene kommer, og der skal være en mængde fisk; for når dette vand kommer derhen, bliver vandet sundt, og overalt, hvor strømmen kommer, bliver der liv. | 9 alle de levende væsener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt hvor strømmen kommer hen, og der skal være en stor mængde fisk; thi når dette vand kommer derhen, bliver havvandet sundt, og alt skal leve, hvor strømmen kommer hen. | 9 Det skal skje: Hver levende sjel som det vrimler av, skal leve, overalt hvor de to elvene renner. Det skal bli svært mange fisker der, fordi disse vannene renner dit. For de skal bli legt, og alt skal leve, overalt der elven renner. |
| 10 Der skal stå fiskere langs den fra En?Gedi til En?Eglaim, og det skal være tørreplads for deres net. En mængde fisk skal der være af de arter, som findes i Det Store Hav. | 10 Fiskere skal stå ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et sted til at udspænde fiskegarn skal det være; dels fisk skal være som det store havs fisk, såre mange. | 10 Det skal skje at det skal stå fiskere ved den fra En-Gedi til En-Eglajim. Det skal være tørkeplasser for fiskegarn. Fisken der skal være av samme slag som fisken i Storhavet, i store mengder. |
| 11 Men sumpene og dammene bliver ikke gjort sunde; de skal bruges til saltudvinding. | 11 Men dets sumpe og vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal udvindes salt. | 11 Men sumpene og myrområdene skal ikke bli friske. De skal bare være til å utvinne salt av. |
| 12 På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.« | 12 På begge flodens bredder skal der vokse alle hånde frugttræer, hvis blade ikke falder af, og hvis frugter aldrig får ende; hver måned bærer de nye frugter; thi dens vand udspringer i helligdommen. Frugterne skal tjene til føde og bladene til lægedom.« | 12 Langs elvebredden, både på den ene siden og på den andre, skal det vokse alle slags trær som skal gi føde. Bladene på dem skal ikke visne, og frukten skal ikke ta slutt. De skal bære ny frukt hver måned, for vannet renner til dem fra helligdommen. Frukten fra dem skal være til mat og bladene til legedom. |
| 13 Dette siger Gud Herren: Dette er grænserne, når I skal udskifte landet til Israels tolv stammer. Josef skal have to dele. | 13 Så siger den Herre Herren: Dette er den grænse, inden for hvilken i skal udskifte landet imellem eder efter Israels tolv stammer; Josef skal have to lodder. | 13 Så sier Herren Gud: Etter disse grensene skal dere dele landet ut som arv blant Israels tolv stammer. Josef skal ha to deler. |
| 14 I skal fordele det ligeligt. Som jeg løftede min hånd og svor at give det til jeres fædre, sådan skal dette land tilfalde jer som arvelod. | 14 I skal alle uden undtagelse tage det land i eje, som jeg med løftet hånd svor at give eders fædre; det skal nu tilfalde eder som arvelod. | 14 Dere skal dele arven slik at hver får like mye. For Jeg har løftet Min hånd til ed på at Jeg skulle gi det til deres fedre. Slik skal dette landet tilfalle dere som arv. |
| 15 Dette er landets grænser: Nordgrænsen: Fra Det Store Hav i retning af Hetlon, Lebo?Hamat, Sedad, | 15 Således skal landets nordgrænse være: Fra det store hav i retning af Hetlon til det sted, hvor vejen går til Zedad, | 15 Dette skal være grensen landet har mot nord: Fra Storhavet langs veien til Hetlon, når en går mot Sedad, |
| 16 Berota, Sibrajim, som ligger mellem Damaskus' og Hamats områder, til Hasar?Enan, som ligger ved grænsen til Havran. | 16 Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats områder, Hazar-Enon ved Haurans grænse. | 16 til Hamat, Berota, Sibrajim, som ligger mellom grensen til Damaskus og grensen til Hamat, og til Hasar-Enon, som ligger ved grensen til Havran. |
| 17 Grænsen går fra havet til Hasar?Enan, således at Damaskus' og Hamats områder ligger mod nord. Det var nordgrænsen. | 17 Grænsen går fra det store hav til Hazar-Enon, således at Damaskus' område ligger norden for ved siden af Hamat. Det er nordgrænsen. | 17 Slik skal grensen gå fra havet til Hasar-Enon, grensen til Damaskus. Mot nord, enda lenger nordover, er det grensen til Hamat. Dette er nordsiden. |
| 18 Østgrænsen: Mellem Havran og Damaskus og mellem Gilead og Israel er Jordan grænse ned til det østlige hav, til Tamar. Det var østgrænsen. | 18 Østgrænsen: Fra hazar-enon mellem Hauran og Damaskus danner Jordan grænse mellem gilead og Israels land til havet i øst, hen til tamar. Det er østgrænsen. | 18 På østsiden skal dere måle opp grensen fra mellom Havran og Damaskus, og mellom Gilead og Israels land, langs Jordan og langs østsiden av havet. Dette er østsiden. |
| 19 Sydgrænsen mod syd: Fra Tamar til Meribat ? Kadeshs vand langs bækken til Det Store Hav. Det var sydgrænsen mod syd. | 19 Sydgrænsen: Fra Tamar over Meribas vand ved kadesj til bækken, ud til det store hav. Det er sydgrænsen. | 19 På sørsiden, mot sør, skal grensen gå fra Tamar til vannene ved Meribat-Kadesj, langs bekken til Storhavet. Dette er sørsiden, mot sør. |
| 20 Vestgrænsen: Det Store Hav er grænse, indtil man er på højde med Lebo?Hamat. Det var vestgrænsen. | 20 Vestgrænsen: Det store hav danner grænse til tværs over for det sted, hvor vejen går til hamat. Det er vestgrænsen. | 20 På vestsiden skal grensen være Storhavet, fra sørgrensen til stedet rett overfor Lebo-Hamat. Dette er vestsiden. |
| 21 I skal fordele dette land indbyrdes mellem Israels stammer. | 21 Dette land skal I udskifte iblandt eder efter Israels stammer; | 21 Slik skal dere dele dette landet mellom dere ut fra Israels stammer. |
| 22 Og når I fordeler det som ejendom til jer og de fremmede, der bor som gæst hos jer, og som har fået børn hos jer, skal I regne dem som landets egne blandt israelitterne, og de skal have ejendom hos jer blandt Israels stammer. | 22 i skal ved lodkastning udskifte det som arvelod mellem eder og de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet sønner og døtre; de skal være eder som ind fødte israeliter og kaste lod med eder om arvelod blandt Israels stammer. | 22 Det skal skje: Dere skal fordele arven ved loddkasting. Landet skal tilhøre dere og de fremmede som bor og føder barn blant dere. De skal være for dere som innfødte blant Israels barn. De skal få arv sammen med dere blant Israels stammer. |
| 23 I den stamme, hvor den fremmede bor som gæst, dér skal I give dem arvelod, siger Gud Herren. | 23 I den stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans arvelod, lyder det fra den Herre Herren. | 23 Det skal være slik: I den stammen den fremmede bor, der skal dere gi ham hans arv, sier Herren Gud." |