Ezekiels bog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord kom til mig: | 1 Og Herrens ord kom til mig således | 1 Herrens ord kom til meg, og det lød slik: |
| 2 Du, menneske, dette siger Gud Herren til Israels land: Enden kommer! Enden kommer over de fire verdenshjørner. | 2 Du, menneskesøn, sig: Så siger den Herre Herren til Israels land: Enden kommer, enden kommer over landet vidt og bredt! | 2 "Og du, menneskesønn, så sier Herren Gud til Israels land: En ende! Enden kommer over de fire hjørnene av landet. |
| 3 Nu er enden over dig. Jeg sender min vrede imod dig. Jeg dømmer dig for din færd, gengælder dig alle dine afskyelige handlinger. | 3 Nu kommer enden over dig, og jeg sender min vrede imod dig og dømmer dig efter dine veje og gengælder dig alle dine vederstyggeigheder. | 3 Nå kommer enden over deg, Jeg skal sende Min vrede mot deg. Jeg skal dømme deg etter din ferd, og Jeg skal gjengjelde deg for alle styggedommene dine. |
| 4 Jeg viser dig ingen barmhjertighed, ingen skånsel, jeg gengælder dig din færd, dine afskyelige handlinger skal ramme dig selv. Så skal I forstå, at jeg er Herren. | 4 Jeg viser dig ingen medynk eller skånsel, men gengælder dig dine veje, og dine vederstyggeligheder skal blive i din midte; og du skal kende, at jeg er Herren. | 4 Mitt øye skal ikke vise medynk med deg, og Jeg skal ikke vise skånsel. Men Jeg skal gi gjengjeld for din ferd, og dine styggedommer skal komme over deg selv. Da skal dere kjenne at Jeg er Herren. |
| 5 Dette siger Gud Herren: Ulykke efter ulykke! Den kommer! | 5 Så siger den Herre Herren: Ulykke følger på ulykke; se, det kommer! | 5 Så sier Herren Gud: En ond ulykke, en ond ulykke uten like. Se, den kommer! |
| 6 Enden kommer, enden kommer , den gør ende på dig! Se, den går ned, | 6 Enden kommer, enden kommer; den er vågnet og tager sigte på dig; se, det kommer! | 6 En ende kommer! Ja, enden kommer, den har våknet opp mot deg. Se, den kommer! |
| 7 himlens krone går ned for dig, som bor i landet. Tiden er inde, dagen er nær; der er rædsel på-bjergene, der lyder ingen jubelråb. | 7 Turen kommer til dig, som bor i landet; tiden er inde, dagen er nær, en dag med rædsel og ikke med frydeskrig på bjergene. | 7 Turen kommer til deg, du som bor i landet. Tiden kommer, dagen er nær med forvirring, ikke med glede på fjellene. |
| 8 Snart udøser jeg min harme over dig, giver min vrede mod dig frit løb. Jeg dømmer dig for din færd, gengælder dig alle dine afskyelige handlinger. | 8 Nu udøser jeg snart min harme over dig og udtømmer min vrede på dig, dømmer dig efter dine veje og gengælder dig alle dine vederstyggeligheder. | 8 Nå, snart skal Jeg øse ut Min harme over deg og fullføre Min vrede over deg. Jeg vil dømme deg for din ferd, Jeg skal gjengjelde deg for alle styggedommene dine. |
| 9 Jeg viser ingen barmhjertighed, ingen skånsel; jeg gengælder dig din færd, dine afskyelige handlinger skal ramme dig selv. Så skal I forstå, at jeg er Herren; det er mig, der slår! | 9 Jeg viser dig ingen medynk eller skånsel, men gengælder dig dine veje, og dine vederstyggeligheder skal blive i din midte; og i skal kende, at jeg, Herren, er den, som slår. | 9 Mitt øye skal ikke vise medynk, og Jeg skal ikke vise skånsel. Jeg skal gjengjelde deg for din ferd, styggedommene dine skal komme over deg selv. Da skal dere kjenne at Jeg er Herren som slår. |
| 10 Dagen er kommet! Se, himlens krone går ned, himlens krone står op. Uretten skyder op, overmodet blomstrer, | 10 Se, dagen! Se, det kommer; turen kommer til dig«! Riset blomstrer, overmodet grønnes. | 10 Se, den dagen! Se, den kommer! Turen kommer. Riset blomstrer, overmotet skyter knopp. |
| 11 volden vokser til gudløs uret. Bort med dem! Bort med deres larmende hob! Bort med deres larm, ingen herlighed hos dem! | 11 Vold rejser sig til et ris over gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende hob, intet af deres gods, og der er ingen herlighed iblandt dem. | 11 Volden reiser seg til et ris for de ugudelige. Ingen av dem skal bli tilbake, ingen fra den larmende hopen av dem, ingenting av all deres rikdom. Ingen skal klage over dem. |
| 12 Tiden er kommet, dagen er inde! Køberen skal ikke glæde sig, sælgeren skal ikke sørge, for vreden rammer hele den larmende hob. | 12 Tiden er inde, dagen er nær; køberen skal ikke glæde sig og sælgeren ikke sørge, thi vrede kommer over al den larmende hob derinde. | 12 Tiden kommer, dagen nærmer seg. Kjøperen skal ikke glede seg og selgeren ikke sørge, for vreden kommer over hele deres flokk. |
| 13 Sælgeren skal ikke vende tilbage til den ejendom, han har solgt, mens de er i live. For vreden rammer hele den larmende hob, den hører ikke op. På grund af sin skyld kan ingen sikre sit liv. | 13 Thi sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i live; thi synet om al den larmende hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit liv ved sin misgerning. | 13 For selgeren skal ikke få vende tilbake til det som er blitt solgt, selv om han fortsatt er blant de levende. For synet gjelder hele hopen, og det skal ikke vende tilbake. Ingen mann skal trygge sitt liv ved sin misgjerning. |
| 14 De støder i hornet, og alt er parat; men ingen går i krig, for min vrede rammer hele den larmende hob. | 14 Man støder i hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min vrede kommer over al den larmende hob derinde. | 14 De blåser i basunen og gjør alle rede, men ingen drar ut i strid. For Min vrede ligger over hele hopen av dem. |
| 15 Udenfor er der sværd, indenfor pest og sult. Den, som er på marken, skal dø for sværd. Den, som er i byen, skal sult og pest fortære. | 15 Sværd ude og pest og hunger inde! De, der er i marken, omkommer for sværd, og dem, der er i byen, fortærer hunger og pest. | 15 Sverdet rammer utenfor, pesten og hungersnøden innenfor. Den som er ute på marken, skal dø ved sverdet. Den som er inne i byen, skal fortæres av hungersnød og pest. |
| 16 Nogle af dem undslipper og når op i-bjergene som duer fra-dalene; men de skal alle dø, hver på grund af sin skyld. | 16 Og selv om nogle af dem undslipper og når op i bjergene som kløfternes duer, skal de alle dø, hver for sin misgerning. | 16 Om noen overlever, skal de slippe unna og være i fjellene, som duer i dalene. De skal alle sørge, hver over sin misgjerning. |
| 17 Alle hænder synker, alle knæ bliver bløde. | 17 Alle hænder er slappe, alle knæ flyder som vand. | 17 Hver hånd skal bli maktesløs, hvert kne skal bli som vann. |
| 18 De klæder sig i sæk, hyller sig i frygt; hvert ansigt er dækket af skam, hvert hoved er skaldet. | 18 De klæder sig i sæk, og rædsel omhyller dem; alle ansigter er skamfulde, alle hoveder skaldede. | 18 De skal også binde om seg med sekkestrie. Gru skal dekke dem. Skamrødme skal komme over hvert ansikt, alle deres hoder skal bli skallet. |
| 19 Deres sølv kaster de på gaderne, deres guld bliver til skarn. Deres sølv og guld kan ikke redde dem på Herrens vredes dag; det kan ikke mætte dem, det kan ikke fylde deres bug, for det blev årsag til deres skyld. | 19 Deres sølv kaster de ud på gaden, deres guld regnes for snavs; deres sølv og guld kan ikke redde dem på Herrens vredes dag; de kan ikke stille deres hunger eller fylde deres bug dermed, thi det var dem årsag til skyld. | 19 De skal kaste sitt sølv ut på gatene, og sitt gull skal de regne som noe urent. Deres sølv og deres gull skal ikke være i stand til å utfri dem på Herrens vredes dag, med dette kan de ikke mette sin sjel eller fylle sin mage. Dette ble til en snublestein som ledet dem til misgjerning. |
| 20 Dets skønne pragt gjorde de til deres stolthed, de lavede deres afskyelige og ækle gudebilleder deraf. Derfor gør jeg deres sølv og guld til skarn. | 20 I dets strålende pragt satte de deres stolthed, og deres vederstyggelige billeder, deres væmmelige guder, lavede de deraf: Derfor gør jeg det til snavs for dem. | 20 Han gjorde seg stolt ved den vakre utsmykningen. Med dette laget de sine styggedommer, sine avskyelige bilder. Derfor gjør Jeg alt dette til noe urent for dem. |
| 21 Jeg gør det til rov for de fremmede, til bytte for jordens gudløse; de skal vanhellige det. | 21 Jeg giver det som bytte i de fremmedes hånd og som rov til de mest gudløse på jorden, og de skal vanhellige det. | 21 Alt dette skal Jeg gi som bytte i de fremmedes hender og som røvet gods til de ugudelige på jorden. De skal vanhellige det. |
| 22 Jeg vender mit ansigt bort fra dem. Min dyrebare bolig bliver vanhelliget, voldsmænd trænger ind og vanhelliger den, | 22 Jeg vender mit åsyn fra dem og man skal vanhellige mit kleodie, ransmænd skal trænge ind og vanhellige det. | 22 Jeg vil vende Mitt åsyn bort fra dem, og de andre skal gjøre Mitt skjulte sted vanhelliget. For røvere skal komme inn i det og vanhellige det. |
| 23 de rører den hellige kæde. For landet er fuldt af blodskyld, byen er fuld af vold. | 23 Gør lænkerne rede! Thi landet er fuldt af blodskyld og byen af vold. | 23 Lag lenken, for landet er fylt av dommer for blodutgytelse, og byen er full av vold. |
| 24 Jeg henter onde folkeslag, de skal tage deres huse i besiddelse. Jeg gør ende på deres stolte styrke, deres helligdomme skal vanhelliges. | 24 Jeg henter de værste af folkene, og de skal tage husene i eje; jeg gør ende på de mægtiges stolthed, og deres helligdomme skal vanhelliges. | 24 Derfor skal Jeg la de mest onde av folkeslagene komme, og de skal ta husene deres i eie. Jeg skal gjøre ende på de sterkes stolthet. Deres helligdommer skal bli vanhelliget. |
| 25 Angsten kommer, de søger fred, men får den ikke. | 25 Der opstår angst; man søger redning, men finder den ikke. | 25 Redsel skal komme. De skal søke fred, men den finnes ikke. |
| 26 Ulykke følger på ulykke, rygte føjes til rygte. De søger syner hos profeten, både præstens belæring og de ældstes råd slår fejl. | 26 Uheld følger på uheld, rygte på rygte; man skal tigge profeten om et syn, præsten kommer til kort med vejledning og de ældste med råd. | 26 Katastrofe på katastrofe skal komme, og rykte på rykte skal lyde. Da skal de søke etter syn fra profeten. Men loven skal gå tapt for presten, og de eldste skal ikke vite råd. |
| 27 Kongen sørger, fyrsten klæder sig i rædsel, landets folk lammes af forfærdelse. Jeg gengælder dem deres færd, og jeg dømmer dem med deres egne domme. Så skal de forstå, at jeg er Herren. | 27 Kongen sørger, fyrsten hyller sig i rædsel, og landboernes hænder lammes af forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er Herren. | 27 Kongen skal sørge, høvdingen skal kle seg i fortvilelse, og hendene til folket i landet skal skjelve. Jeg skal gjøre med dem etter deres ferd, og Jeg skal dømme dem etter det de fortjener. Da skal de kjenne at Jeg er Herren." |