Ezekiels bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 I det sjette år på den femte dag i den sjette måned greb Gud Herrens hånd mig, mens jeg sad i mit hus, og Judas ældste sad foran mig. | 1 I det sjette år på den femte dag i den sjette måned da jeg sad i mit hus og Judas ældste sad hos mig, faldt den herre Herrens hånd på mig. | 1 I det sjette året, i den sjette måneden, på den femte dagen i måneden, mens jeg satt i huset mitt og de eldste av Juda satt framfor meg, skjedde det at Herren Guds hånd falt på meg der. |
| 2 Jeg så noget, der lignede og så ud som en mand. Fra det, der så ud som hans hofter, og nedefter var der ild, og fra hans hofter og opefter var der noget, der så ud som stråleglans, ligesom funklende hvidguld. | 2 Og jeg skuede, og se, der var noget ligesom en mand; fra hans hofter og nedefter var der ild, og fra hofterne og opefter så det ud som strålende lys, som funklende malm. | 2 Da så jeg, og se, det var en skikkelse som så ut som ild. Fra det som så ut som hoftene Hans og ned, var det som ild. Fra hoftene Hans og oppover så det ut som en glans. |
| 3 Han rakte noget af form som en hånd ud og greb mig i min hårtop. Ånden løftede mig op mellem jord og himmel og bragte mig i guddomssyner til Jerusalem, til nordporten til den indre forgård, der hvor Lidenskaben stod, gudestatuen der vækker lidenskaben. | 3 Han rakte noget som en hånd ud og greb mig ved en lok af mit hovedhår, og ånden løftede mig op mellem himmel og jord og førte mig i Guds syner til Jerusalem, til indgangen til den indre forgårds nordport, hvor nidkærhedsbilledet, som vakte nidkærhed, stod. | 3 Han strakte ut en hånd og grep meg i hårluggen min. Ånden løftet meg opp mellom himmel og jord og førte meg i Guds syner til Jerusalem, til døren i nordporten til den indre forgården. Det var der setet for nidkjærhetens bilde var, det som vakte nidkjærheten. |
| 4 Dér var Israels Guds herlighed, der så ud som det, jeg havde set i-dalen. | 4 Og se, der var Israels Guds herlighed; at se til var den, som jeg så den i dalen. | 4 Se, Israels Guds herlighet var der, som i synet jeg så i dalen. |
| 5 Han sagde til mig: »Menneske, ret dit blik mod nord!« Jeg rettede mit blik mod nord, og nord for alterporten stod denne gudestatue, Lidenskaben, i portrummet. | 5 Og han sagde til mig: »menneskesøn, løft dit blik mod nord!« jeg løftede mit blik mod nord, og se, norden for alterporten stod nidkærhedsbilledet, ved indgangen. | 5 Så sa Han til meg: "Menneskesønn, løft nå blikket mot nord." Så løftet jeg blikket mot nord, og der, nord for alterporten, var dette nidkjærhetens bilde ved inngangen. |
| 6 Han sagde til mig: »Menneske, ser du, hvad det er, de gør? Det er i sandhed afskyelige handlinger, Israel begår, så jeg fjerner mig fra min helligdom! Men du skal få endnu mere afskyelige ting at se.« | 6 Og han sagde til mig: »Menneskesøn, ser du, hvad de gør? Store er de vederstyggeligheder, Israels hus øver her, så jeg må vige langt bort fra min helligdom. Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se!« | 6 Så sa Han til meg: "Menneskesønn, ser du hva de gjør, de store styggedommene som Israels hus gjør her, som får Meg til å dra langt bort fra Min helligdom? Snu deg igjen, så skal du få se flere store styggedommer." |
| 7 Så førte han mig til indgangen til forgården, og dér så jeg et hul i muren. | 7 Så førte han mig hen til indgangen til forgården. | 7 Så førte Han meg til døren til forgården. Da jeg så, se, da var det et hull i muren. |
| 8 Han sagde til mig: »Menneske, bryd igennem muren!« Så brød jeg igennem muren, og dér var en dør. | 8 Og han sagde til mig: »menneskesøn, bryd igennem væggen!« Og da jeg brød igennem væggen, så jeg en indgang. | 8 Da sa Han til meg: "Menneskesønn, bryt igjennom muren." Da jeg brøt igjennom muren, se, da var det en dør der. |
| 9 Han sagde til mig: »Gå ind og se de onde, afskyelige handlinger, de begår derinde.« | 9 Og han sagde til mig: »Gå ind og se, hvilke grimme vederstyggeligheder de øver der!« | 9 Så sa Han til meg: "Gå inn og se de onde styggedommene de gjør der." |
| 10 Jeg gik ind, og dér så jeg alle mulige billeder af ækelt kryb og kvæg og af alle Israels møgguder; de var skåret ud i væggen hele vejen rundt. | 10 Og da jeg kom derind og skuede, se, da var alskens væmmelige billeder af kryb og kvæg og alle Israels huses afgudsbilleder indridset rundt om på væggen. | 10 Så gikk jeg inn og så, og se, alle slags kryp, avskyelige dyr og alle avgudene til Israels hus var inngravert overalt rundt på veggene. |
| 11 Halvfjerds af Israels ældste, deriblandt Ja'azanja, Shafans søn, stod foran dem, hver med sin røgelsesbrænder i hånden, og duften steg op fra skyen af røgelse. | 11 Og halvfjerdsindstyve af Israels huses ældste med jaazanja, sjafans søn, i deres midte stod foran dem, hver med sit røgelsekar i hånden, medens røgelseskyens duft steg op. | 11 Foran dem stod sytti menn av de eldste for Israels hus. Midt iblant dem stod Ja'asanja, Sjafans sønn. Hver av dem hadde et røkelseskar i hånden, og en duft steg opp av skyen med røkelse. |
| 12 Han sagde til mig: »Ser du, menneske, hvad Israels ældste begår i mørket, hver i sit billedkammer? De siger: Herren ser os ikke, Herren har forladt landet.« | 12 Da sagde han til mig: »ser du, menneskesøn, hvad Israels huses ældste øver i mørke hver i sine billedkamre? thi de siger: Herren ser intet, Herren har forladt landet!« | 12 Så sa Han til meg: "Menneskesønn, har du sett hva de eldste for Israels hus gjør i mørket, hver av dem i rommene til sitt gudebilde? For de sier: Herren ser oss ikke, Herren har forlatt landet." |
| 13 Han sagde til mig: »Du skal få at se, at de begår endnu mere afskyelige handlinger.« | 13 Og han sagde til mig: »Du skal få endnu større vederstyggeligheder at se, som de øver!« | 13 Han sa til meg: "Snu deg igjen, så vil du se flere store styggedommer som de gjør." |
| 14 Så førte han mig til nordporten til Herrens tempel, og dér sad kvinderne og græd over Tammuz. | 14 Så førte han mig hen til indgangen til Herrens huses nordport, og se, der sad kvinder og græd over Tammuz. | 14 Så førte Han meg til døren i porten til Herrens hus, den porten som vender mot nord. Se, der satt det noen kvinner som gråt over Tammus. |
| 15 Han sagde til mig: »Har du set det, menneske? Men du skal fa endnu mere afskyelige ting at se.« | 15 Og han sagde til mig: »Ser du det, menneskesøn? Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se!« | 15 Så sa Han til meg: "Har du sett dette, menneskesønn? Snu deg igjen, så vil du se flere store styggedommer enn disse." |
| 16 Da førte han mig ind i den indre forgård til Herrens tempel. Og dér, ved indgangen til Herrens tempel, mellem forhallen og alteret, befandt sig henved femogtyve mænd med ryggen mod Herrens tempel og ansigtet mod øst. Vendt mod øst tilbad de solen. | 16 Så førte han mig hen til Herrens hus' indre forgård, og se, ved indgangen til Herrens helligdom mellem forhallen og alteret var der omtrent fem og tyve mænd; med ryggen mod Herrens helligdom og ansigtet mod øst tilbad de solen. | 16 Så førte Han meg inn i den innerste forgården i Herrens hus. Se, ved døren til Herrens tempel, mellom forhallen og alteret, var det omkring tjuefem menn som vendte ryggen mot Herrens tempel. De vendte ansiktet mot øst, og de tilbad solen mot øst. |
| 17 Han sagde til mig: »Har du set det, menneske? Er det ikke nok, at Juda begår alle deres afskyelige handlinger og fylder landet med vold og krænker mig igen og igen? Nu rækker de også vinranken op i næsen på mig! | 17 Og han sagde til mig: »Ser du det, menneskesøn? Har Judas hus ikke nok i at øve de vederstyggeligheder her, siden de fylder landet med vold og krænker mig endnu mere? Se, hvor de sender stank op i næsen på mig«! | 17 Han sa til meg: "Har du sett dette, menneskesønn? Er det for lite for Judas hus at de driver med de styggedommene som de gjør her? For de har fylt landet med vold. Stadig vekker de Min harme på ny. Sannelig, de setter grenen opp til nesen. |
| 18 Så vil jeg vise min vrede uden barmhjertighed og skånsel. Selv om de råber højt til mig, vil jeg ikke høre på dem.« | 18 Men derfor vil også jeg handle med dem i vrede; jeg viser dem ingen medynk eller skånsel, og selv om de højlydt råber mig ind i øret vil jeg ikke høre dem. | 18 Derfor skal Jeg også gå fram med harme. Mitt øye skal ikke vise medynk, og Jeg skal ikke vise skånsel. Selv om de roper i ørene Mine med høy røst, skal Jeg ikke høre dem." |