Ezekiels bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Nu råbte han til mig med høj røst: »Straffen over byen er nær! Hver skal gribe sit mordvåben!« | 1 Så hørte jeg ham råbe med vældig røst: »Byens hjemsøgelse nærmer sig, og hver har sit mordvåben i hånden!« | 1 Da ropte Han med høy røst mens jeg hørte det, og Han sa: "La dem som har oppsyn med staden, komme nærmere, hver mann med sitt ødeleggelsesvåpen i hånden." |
| 2 Da kom seks mænd ind fra den øvre port, der vender mod nord, hver med sin hammer i hånden. En af dem var iført en linneddragt og havde en skrivetavle ved hoften. De gik hen og stillede sig ved siden af bronzealteret. | 2 Og se, seks mænd kom fra den øvre nordport, hver med sin stridshammer i hånden, og een iblandt dem bar linned klædebon og havde et skrivetøj ved sin lænd; og de kom og stillede sig ved siden af kobberalteret. | 2 Se, det kom seks menn i retning fra øvreporten, den som vender mot nord. Hver av dem hadde ødeleggelsesvåpenet sitt i hånden. En mann midt blant dem var kledd i linklær og hadde et blekkhorn som skriveren bruker, ved hoften. De gikk inn og stilte seg ved siden av bronsealteret. |
| 3 Israels Guds herlighed havde løftet sig fra keruben, som den havde stået over, og flyttet sig til templets tærskel. Nu råbte Herren til manden, der var iført en linneddragt og havde sin skrivetavle ved hoften; | 3 Men Israels Guds herlighed havde hævet sig fra keruberne, som den hvilede på, og flyttet sig hen til templets tærskel; og han råbte til manden i det linnede klædebon og med skrivetøjet ved lænden, | 3 Israels Guds herlighet hadde steget opp fra kjeruben, der den hadde vært, til dørterskelen til huset. Herren ropte til mannen som var kledt i linklær. Ved sin side hadde han et blekkhorn som en skriver bruker. |
| 4 Herren sagde til ham: »Gå igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et kryds i panden på dem, der sukker og stønner over alle de afskyelige handlinger, der begås dér.« | 4 og Herren sagde til ham: »gå midt igennem byen, igennem Jerusalem, og sæt et mærke på de mænds pander, der sukker og jamrer over alle de vederstyggeligbeder, som øves i dets midte!« | 4 Herren sa til ham: "Gå midt gjennom staden, midt gjennom Jerusalem, og sett et merke på pannen til de mennene som sukker og stønner over alle styggedommene som blir gjort i hennes midte." |
| 5 Og til de andre hørte jeg ham sige: »Gå bag efter ham igennem byen, og hug ned uden barmhjertighed og skånsel! | 5 Og til de andre hørte jeg ham sige: »gå Efter ham ud gennem byen og hug ned! Vis ingen medynk eller skånsel! | 5 Til de andre sa Han mens jeg hørte det: "Gå etter ham gjennom staden og slå i hjel. La ikke deres øye vise medynk og vis ingen skånsel. |
| 6 Gamle, unge mænd og piger, kvinder og børn skal I dræbe og udrydde; men ingen, som har et kryds i panden, må I komme nær. I skal begynde i min helligdom.« Og de begyndte med de gamle mænd foran templet. | 6 Oldinge og ynglinge, jomfruer, børn og kvinder skal I hugge ned og udrydde; men ingen af dem, der bærer mærket, må i røre! Begynd ved min helligdom!« Så begyndte de med de ældste, som stod foran templet, | 6 Den gamle og den unge mann, jomfruen og det lille barnet og kvinnen, drep og ødelegg dem! Men kom ikke nær noen som har merket på seg. I Min helligdom skal dere begynne." Så begynte de med de eldste som stod framfor huset. |
| 7 Derpå sagde han: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte, og gå så ud og hug ned i byen.« | 7 og han sagde til dem: »Gør templet urent, fyld forgårdene med dræbte og drag så ud!« og de drog ud og huggede ned i byen. | 7 Så sa Han til dem: "Gjør huset urent og fyll forgårdene med de drepte! Dra ut!" Så drog de ut og slo i hjel i staden. |
| 8 Jeg blev tilbage, og mens de huggede ned, kastede jeg mig ned og råbte: »Ak, Gud Herre, vil du udrydde hele Israels rest og udøse din harme over Jerusalem?« | 8 Men medens de huggede ned og jeg var ene tilbage, faldt jeg på mit ansigt og råbte: »Ak, herre, herre vil du da tilintetgøre alt, hvad der er levnet af Israel, ved at udøse din vrede over Jerusalem?« | 8 Mens de slo dem i hjel, ble jeg alene igjen. Jeg falt på mitt ansikt og ropte og sa: "Å, Herre Gud! Vil Du ødelegge hele Israels rest når Du utøser Din harme over Jerusalem?" |
| 9 Han svarede: »Israels og Judas skyld er umådelig stor. Landet er fyldt med blodskyld og byen med uret, for de siger: »Herren har forladt landet, Herren ser intet.« | 9 Han svarede: »Israels og Judas huses brøde er såre, såre stor, thi landet er fuldt af blodskyld og byen af retsbrud; thi de siger, at Herren har forladt byen, og at Herren intet ser. | 9 Da sa Han til meg: "Misgjerningen til Israels og Judas hus er overmåte stor, landet er fullt av blodsutgytelse, og staden er full av urettferdighet. For de sier: Herren har forlatt landet, og Herren ser det ikke. |
| 10 Så vil jeg heller ikke vise dem barmhjertighed og skånsel, jeg gengælder dem deres færd.« | 10 Derfor viser jeg heller ingen medynk eller skånsel, men gengælder dem deres færd.« | 10 Men Jeg, Mitt øye skal sannelig ikke vise medynk, og Jeg skal ikke vise skånsel. Men Jeg skal føre deres ferd over deres eget hode." |
| 11 Manden, der var iført en linneddragt og havde sin tavle ved hoften, aflagde beretning og sagde: »Jeg har gjort, hvad du befalede mig.« | 11 Og se, manden i det linnede klædebon og med skrivetøjet ved lænden kom tilbage og meldte: »Jeg har gjort, som du bød.« | 11 Se, mannen som var kledt i linklær, han som hadde blekkhornet ved hoften, han kom tilbake og sa: "Jeg har gjort som Du befalte meg." |