Ezras bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette er de overhoveder for fædrenehusene med deres registrerede, som sammen med mig drog op fra Babylon under kong Artaxerxes' regering: | 1 Følgende er de overhoveder over fædrenehusene og de i deres slægtsfortegnelser opførte, som drog op med mig fra Babel under kong Artaxerxes's regering: | 1 Dette er overhodene for deres fedre og ættetavlen til dem som drog opp med meg fra Babylon, i kong Artaxerxes' regjeringstid: |
| 2 Af Pinehas'efterkommere: Gershom; af Itamars efterkommere: Daniel; af Davids efterkommere: Hattush, | 2 Af Pinehas's efterkommere ger som; af Itamars efterkommere daniel; af Davids efterkommere Hattusj, | 2 Av Pinhas' sønner var det Gersjom. Av Itamars sønner var det Daniel. Av Davids sønner var det Hattusj, |
| 3 Shekanjas søn; af Par'oshs efterkommere: Zekarja; sammen med ham blev 150 mænd registreret; | 3 Sjekanjas søn; af Par'osj's efterkommere Zekarja, i hvis slægtsfortegnelse der var opført 150 mandspersoner; | 3 av Sjekanjas sønner. Av Parosjs sønner var det Sakarja. I ættetavlen sammen med ham var hundre og femti av hankjønn. |
| 4 af Pahat?Moabs efterkommere: Eljo'enaj, Zerakjas søn; sammen med ham 200 mænd; | 4 af Pahat-Moabs efterkommere Eljoenaj, Zerajas søn, med 200 mandspersoner; | 4 Av Pakat-Moabs sønner var det Eljoenai, Serakjas sønn, og to hundre av hankjønn sammen med ham. |
| 5 af Zattus efterkommere: Shekanja, Jahaziels søn; sammen med ham 300 mænd; | 5 af Zattus efterkommere Sjekanja, Jahaziels søn, med 300 mandspersoner; | 5 Av Sjekanjas sønner var det Ben-Jahasiel og tre hundre av hankjønn sammen med ham. |
| 6 af Adins efterkommere: Ebed, Jonatans søn; sammen med ham 50 mænd; | 6 af adins efterkommere Ebed. Jonatans søn, med 50 mandspersoner. | 6 Av Adins sønner var det Ebed, Jonatans sønn, og femti av hankjønn sammen med ham. |
| 7 af Elams efterkommere: Jesaja, Ataljas søn; sammen med ham 70 mænd; | 7 af Elams efterkommere Jesja'ja. Ataljas søn, med 70 mandspersoner. | 7 Av Elams sønner var det Jesaja, Ataljas sønn, og sytti av hankjønn sammen med ham. |
| 8 af Shefatjas efterkommere: Zebadja, Mikaels søn; sammen med ham 80 mænd; | 8 af Sjefatjas efterkommere Zebadja, Nikaels søn, med 80 mandspersoner. | 8 Av Sjefatjas sønner var det Sebadja, Mikaels sønn, og åtti av hankjønn sammen med ham. |
| 9 af Joabs efterkommere: Obadja, Jehiels søn; sammen med ham 218 mænd; | 9 af Joabs efterkommere 'Obadja. Jehiels' søn, med 218 Mandspersoner; | 9 Av Joabs sønner var det Obadja, Jehiels sønn, og to hundre og atten av hankjønn sammen med ham. |
| 10 af Banis efterkommere: Shelomot, Josifjas søn; sammen med ham 160 mænd; | 10 af Banis efterkommere Sjelomit, Josifjas søn, med 160 mandspersoner; | 10 Av Sjelomits sønner var det Ben-Josifja, og hundre og seksti av hankjønn sammen med ham. |
| 11 af Bebajs efterkommere: Zekarja, Bebajs søn; sammen med ham 28 mænd; | 11 af Bebajs efterkommere Zekarja, Bebajs søn, med 28 mandspersoner. | 11 Av Bebais sønner var det Sakarja, Bebais sønn, og tjueåtte av hankjønn sammen med ham. |
| 12 af Azgads efterkommere: Johanan, Katans søn; sammen med ham 110 mænd; | 12 af Azgads efterkommere Johanan, Hakkatans søn, med 110 mandspersoner; | 12 Av Asgads sønner var det Johanan, Hakkatans sønn, og hundre og ti av hankjønn sammen med ham. |
| 13 af Adonikams efterkommere, de sidste: deres navne var Elifelet, Je'iel og Shemaja; sammen med dem 60 mænd; | 13 af Adonikams efterkommere de sidst komne, nemlig Elifelet. Je'iel og Sjemaja, med 60 mandspersoner. | 13 Av de sønnene til Adonikam som kom senere, var det de som har disse navnene: Elifelet, Je'iel og Sjemaja og seksti av hankjønn sammen med dem. |
| 14 af Bigvajs efterkommere: Utaj og Zabbud; sammen med dem 70 mænd. | 14 af bigvajs efterkommere utaj og Zabud med 70 mandspersoner. | 14 Også av Bigvais sønner var det Utai og Sakkur og sytti av hankjønn sammen med dem. |
| 15 Jeg samlede dem ved floden, der løber ud i Ahava. Dér lå vi i lejr i tre dage. Jeg gennemgik lægfolket og præsterne, men fandt ingen levitter dér. | 15 Og jeg samlede dem ved den flod, der løber ad Ahava til, og vi lå lejret der i tre dage. Men da jeg tog folket og præsterne nærmere i øjesyn, fandt jeg ingen leviter der. | 15 Jeg samlet dem ved elven som renner ut til Ahava, og vi slo leir der i tre dager. Jeg så etter blant folket og prestene, men fant ingen av Levis sønner der. |
| 16 Så sendte jeg bud efter overhovederne Eliezer, Ariel, Shemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Meshullam og efter lærerne Jojarib og Elnatan, | 16 Jeg sendte derfor overhovederne Eliezer, Ariel, Sjemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Zekarja og Mesjullam og lærerne Jojarib og Elnatan hen | 16 Så sendte jeg bud på Elieser, Ariel, Sjemaja, Elnatan, Jarib, Elnatan, Natan, Sakarja og Mesjullam, som var overhoder, men også på Jojarib og Elnatan. De var menn med innsikt. |
| 17 og jeg befalede dem at gå til Iddo, overhovedet over stedet Kasifja. Jeg lagde dem de ord i munden, de skulle sige til Iddo og hans brødre, der boede på stedet Kasifja, at de skulle sende os nogle mænd, der kunne gøre tjeneste i vor Guds hus. | 17 Og bød dem gå til overhovedet iddo i byen Kasifja, idet jeg lagde dem de ord i munden, hvormed de skulle overtale Iddo og hans brødre i byen Kasifja til at sende os tjenere til vor Guds hus; | 17 Jeg gav dem en befaling til Iddo, overhodet på stedet Kasifja, og de ordene de skulle tale til Iddo og hans brødre, tempeltjenerne på stedet Kasifja, la jeg i munnen på dem, så de skulle sende tjenere til oss for vår Guds hus. |
| 18 Og fordi vor Guds gode hånd var over os, sendte de os af efterkommerne efter Makli, søn af Levi, søn af Israel, en klog mand, Sherebja, sammenmed hans sønner og brødre, 18 mand, | 18 og eftersom vor Guds gode hånd var over os, sendte de os en forstandig mand afefterkommerne efter Mali, Israels søn Levis søn, Sjerebja med hans sønner og brødre, atten mand | 18 Fordi vår Guds gode hånd hvilte over oss, kom de med en mann som var forstandig. Han var en av sønnene til Makli, sønn av Levi, sønn av Israel, nemlig Sjerebja. Sammen med ham var hans sønner og brødre, atten menn. |
| 19 og af Meraris efterkommere Hashabja sammen med hans bror Jesaja og deres sønner, 20 mand, | 19 Og Hasjabja og Jesja'ja af meraris efterkommere med deres brødre og sønner, tyve mand, | 19 Det var også Hasjabja, og sammen med ham Jesaja av Meraris sønner, hans brødre og deres sønner, tjue menn. |
| 20 og af tempeltrællene, som David og stormændene havde stillet til tjeneste for levitterne, 220 tempeltrælle, alle sammen udpeget med navns nævnelse. | 20 og af tempeltrællene, som David og øversterne havde stillet til leviternes tjeneste, 220 tempeltrælle, alle med navns nævnelse. | 20 Videre var det tempeltjenerne som David og høvdingene hadde utnevnt til tjenesten for levittene, to hundre og tjue. Alle sammen var utvalgt ved navn. |
| 21 Derpå lod jeg ved floden Ahava udråbe en faste; vi skulle ydmyge os for vor Gud og bede ham om god rejse for os og vores børn og alle vores ejendele. | 21 Så lod jeg der ved floden ahava udråbe en faste til ydmygelse for vor Guds åsyn for hos ham at udvirke en lykkelig rejse for os og vore familier og ejendele; | 21 Så ropte jeg ut en faste der ved Ahava-elven, så vi kunne ydmyke oss for vår Guds åsyn. Vi skulle søke Ham, så vi kunne få den rette veien for oss og våre små og alt det vi eide. |
| 22 Jeg havde nemlig skammet mig for at anmode kongen om ryttere til at hjælpe os mod fjenden undervejs, for vi havde sagt til kongen: "Vor Guds hånd hviler beskyttende over alle, der søger ham; men hans mægtige vrede er over alle, der svigter ham." | 22 thi jeg undså mig ved at bede kongen om krigsfolk og ryttere til at hjælpe os undervejs mod fjenden, eftersom vi havde sagt til kongen: vor Guds hånd er over alle; der søger ham, og hjælper dem, men hans vælde og vrede kommer over alle dem, der forlader ham. | 22 For jeg skammet meg over å be kongen om en styrke av soldater og ryttere for å hjelpe oss mot fienden på veien. For vi hadde talt til kongen og sagt: "Vår Guds hånd er over alle disse som søker Ham, for at det skal gå dem godt. Men Hans makt og Hans vrede er over alle dem som forlater Ham." |
| 23 Vi fastede, og vi bad vor Gud om det, og han bønhørte os. | 23 Så fastede vi og bad til vor Gud derom, og han bønbørte os. | 23 Så fastet vi og bad vår Gud inderlig om dette, og Han svarte på våre bønner. |
| 24 Så udvalgte jeg tolv af de ledende præster samt Sherebja og Hashabja og sammen med dem ti af deres brødre. | 24 Derpå udvalgte jeg tolv af præsternes øverster og sjerebja og hasjabja og ti af deres brødre; | 24 Jeg skilte ut tolv av de øverste blant prestene, Sjerebja, Hasjabja og ti av deres brødre sammen med dem, |
| 25 Jeg vejede sølvet, guldet og karrene af til dem, den afgift til vor Guds hus, som kongen, hans rådgivere og hans stormænd og alle de israelitter, der befandt sig der, havde ydet. | 25 og dem tilvejede jeg sølvet og guldet og gav dem karrene, den offerydelse til vor Guds hus, som kongen, hans rådgivere og fyrster og alle de der boende israeliter havde ydet; | 25 og til dem veide jeg ut sølvet, gullet og alle gjenstandene, offergaven til vår Guds hus, som kongen og rådgiverne og fyrstene hos ham, og alle som var til stede fra Israel, hadde gitt. |
| 26 Jeg vejede af og gav dem 650 talenter sølv og 100 sølvkar til to talenter samt 100 talenter guld, | 26 jeg tilvejede dem af sølv 650 talenter, sølvkar til en værdi af 100 talenter, af guld 100 talenter, | 26 Jeg veide opp for dem seks hundre og femti talenter sølv, sølvgjenstander som veide hundre talenter, hundre talenter gull, |
| 27 tyve guldbægre til 1000 darejker og to kar af fin gul bronze, så kostbare som guld. | 27 tyve guldbægre til 1000 darejker og to kar af fint, guldglinsende kobber, kostbare som guld. | 27 tjue gullbegre, som var verd tusen drakmer, og to kar av fin, blankpolert bronse, kostbar som gull. |
| 28 Jeg sagde til dem: "I er helliget Herren, og karrene er helliget; sølvet og guldet er en frivillig gave til Herren, jeres fædres Gud. | 28 Så sagde jeg til dem: I er helliget Herren, og karrene er helliget, og sølvet og guldet er en frivillig gave til Herren, eders fædres Gud; | 28 Jeg sa til dem: "Dere er helliget for Herren. Gjenstandene er også helliget. Sølvet og gullet er en frivillig offergave til Herren, deres fedres Gud. |
| 29 Våg over det og vogt det, indtil I får det afvejet for de ledende præster og levitter og for overhovederne for Israels fædrenehuse i Jerusalem, i kamrene i Herrens tempel." | 29 våg derfor over det og vogt på det, indtil I i påsyn af præsternes og leviternes øverster og Israels fædrenehuses øverster vejer det ud i Jerusalem i kamrene i Herrens hus!« | 29 Våk over det og ta vare på alt dette til dere kan veie det ut framfor de øverste prestene og levittene og overhodene for fedrene i Israel der i Jerusalem, i kamrene til Herrens hus." |
| 30 Så tog præsterne og levitterne imod det afvejede sølv og guld og karrene for at bringe det til Jerusalem, til vor Guds hus. | 30 Da modtog præsterne og leviterne det tilvejede, sølvet og guldet og karrene, for at bringe det til vor Guds hus i Jerusalem. | 30 Slik tok prestene og levittene imot sølvet og gullet og alle gjenstandene etter vekt, for å føre det alt til Jerusalem, til vår Guds hus. |
| 31 Den tolvte dag i den første måned brød vi op fra floden Ahava for at drage til Jerusalem. Vor Guds hånd var over os; han reddede os fra fjender og røvere undervejs. | 31 Så brød vi op fra floden ahava på den tolvte dag i den første måned for at drage til Jerusalem; og vor Guds hånd var over os, så han frelste os fra fjendernes og røvernes hånd undervejs. | 31 På den tolvte dagen i den første måneden brøt vi opp fra Ahava-elven, for å reise til Jerusalem. Vår Guds hånd hvilte over oss, og Han fridde oss ut fra fiendens hånd og fra bakhold langs veien. |
| 32 Vi kom til Jerusalem, og dér hvilede vi ud i tre dage. | 32 Da vi var kommet til Jerusalem, holdt vi os rolige der i tre dage; | 32 Så kom vi til Jerusalem og hvilte der i tre dager. |
| 33 Den fjerde dag vejede vi i vor Guds hus sølvet og guldet og karrene af og gav det til Meremot, præsten Urijas søn; sammen med ham var Eleazar, Pinehas' søn, og sammen med dem var levitterne Jozabad, Jeshuas søn, og Noadja, Binnujs søn. | 33 og på den fjerde dag blev sølvet, guldet og karrene afvejet i vor Guds hus og overgivet præsten meremot, urijas søn, tillige med El'azar, Pinehas's søn, og leviterne jozabad, Jesuas søn, og Noadja, binnujs søn, | 33 På den fjerde dagen ble sølvet og gullet og gjenstandene veid av Meremot, presten Urias sønn, i vår Guds hus. Sammen med ham var Elasar, Pinhas' sønn. Sammen med dem var levittene Josabad, Josvas sønn, og Noadja, Binnuis sønn. |
| 34 Det hele blev gennemgået efter tal og vægt, og samtidig blev den samlede vægt skrevet op. | 34 alt sammen efter tal og vægt, og hele vægten blev optegnet: På samme tid | 34 Alt ble gjort etter antall og vekt på alle ting. All vekten ble skrevet ned samtidig. |
| 35 De, der kom fra fangenskab og havde været i landflygtighed, bragte brændofre til Israels Gud: 12 tyre for hele Israel, 96 væddere, 77 lam og 12 syndofferbukke. Det var altsammen et brændoffer til Herren. | 35 bragte de, der kom fra fangenskabet, de, der havde været i landflygtighed, brændofre til Israels Gud: 12 tyre for hele Israel, 96 vædre, 77 lam og 12 gedebukke til syndofre, alt sammen som brændoffer til Herren. | 35 De som hadde kommet tilbake fra fangenskapet, etterkommerne av dem som ble bortført, kom fram med brennoffer til Israels Gud: tolv okser for hele Israel, nittiseks værer, syttisju lam og tolv bukker som syndoffer. Alt dette var til brennoffer for Herren. |
| 36 Så overgav de kongens forordninger til kongens satrapper og statholdere i provinsen Hinsides Floden, og de gav både folket og Guds hus deres støtte. | 36 Og de overgav kongens befalinger til kongens satraper og statholderne hinsides floden, og disse ydede folket og Guds hus deres hjælp. | 36 De overleverte kongens forordninger til kongens stattholdere og landshøvdinger i området bortenfor Elven. Så gav de støtte både til folket og til Guds hus. |