Filipperbrevet 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derfor, mine kære brødre, som jeg længes efter, min glæde og min sejrskrans, stå således fast i Herren, mine kære! | 1 Derfor, mine brødre, som jeg elsker og længes efter, min glæde og sejrskrans! stå da således fast i Herren, I elskede! | 1 Derfor, mine kjære og mine brødre som jeg lengter etter, min glede og min krone, stå fast i Herren, dere elskede. |
| 2 Jeg formaner Euodia og formaner Syntyke til at enes i Herren. | 2 Endvidere formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren. | 2 Jeg formaner Evodia, og jeg formaner Syntyke til å ha det samme sinnelag i Herren. |
| 3 Ja, jeg beder også dig, trofaste Synzygos, hjælp dem, for de har kæmpet for evangeliet sammen med mig og sammen med Clemens og mine andre medarbejdere, hvis navne står i livets bog. | 3 Ja, jeg beder også dig, der i sandhed er min hjælper, tag dig af dem; thi de har stridt sammen med mig i arbejdet for evangeliet, de såvel som Klemens og mine andre medarbejdere, hvis navne står i livets bog. | 3 Og jeg ber også deg inderlig, du sanne medarbeider, om å hjelpe disse kvinnene som kjempet sammen med meg i arbeidet for evangeliet, sammen med Klemens og sammen med de andre av mine medarbeidere som har sine navn i Livets bok. |
| 4 Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! | 4 Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: glæd jer! | 4 Gled dere i Herren alltid! Igjen vil jeg si: Gled dere! |
| 5 Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. | 5 Lad alle mennesker mærke, at I har et mildt sind! Herren er nært | 5 La deres milde sinnelag bli kjent for alle mennesker! Herren er nær. |
| 6 Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. | 6 Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; | 6 Vær ikke bekymret for noe, men la i alle ting deres bønneemner komme fram for Gud i bønn og påkallelse med takksigelse. |
| 7 Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. | 7 så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter og jeres tanker i Kristus Jesus. | 7 Og Guds fred som overgår all forstand, skal bevare deres hjerter og deres tanker i Kristus Jesus. |
| 8 I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde. | 8 I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke! | 8 For øvrig, brødre, de ting som er sanne, de ting som er sømmelige, de ting som er rettferdige, de ting som er rene, de ting som er verd å elske, de ting som det tales vel om, om det er et ærbart liv, og om det er noe som er verd å bli rost, så legg dere alt dette på sinne! |
| 9 Hvad I har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer. | 9 Det, som I har lært og modtaget og hørt og set hos mig, det skal I gøre! så vil fredens Gud være med jer. | 9 Alt det som dere lærte og tok imot og hørte og så hos meg, det skal dere gjøre. Og fredens Gud skal være med dere. |
| 10 Jeg glæder mig meget i Herren over, at I nu omsider har ladet jeres omsorg for mig blomstre op; det havde I også tidligere i sinde, men ikke mulighed for. | 10 Det har været mig en stor glæde i Herren, at I nu omsider er kommet til kræfter, så I har kunnet tænke på mit bedste. Det tænkte I jo også på før, men manglede lejlighed. | 10 Jeg gledet meg stort i Herren over at deres omsorg for meg nå endelig har blomstret opp igjen. Selv om dere også viste omsorg før, hadde dere ikke anledning til å gjøre noe. |
| 11 Ikke sådan at forstå, at jeg har manglet noget; for jeg har lært at nøjes med, hvad jeg har. | 11 Jeg siger ikke dette, fordi jeg mangler noget; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har. | 11 Jeg sier ikke dette fordi jeg mangler noe, for jeg har lært å være fornøyd under de forskjellige forhold jeg har vært i: |
| 12 Jeg kender til at have ringe kår, og jeg kender til at have overflod. I ét og alt er jeg indviet, både at være mæt og at sulte, både at have overflod og at lide mangel. | 12 Jeg ved, hvad det er at have trange kår, og jeg ved, hvad det er at have overflod; i alt og i alle ting er jeg indviet, både i at være mæt og i at sulte, både i at have overflod og i at lide mangel. | 12 Jeg vet hva det er å være fornedret, og jeg vet hva det er å ha overflod. Overalt og i alle ting har jeg lært både å være mett og å være sulten, både å ha overflod og å lide nød. |
| 13 Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft. | 13 Alt formår jeg i ham, som giver mig kraft. | 13 Jeg makter alt i Kristus, Han som styrker meg. |
| 14 Alligevel var det smukt af jer at gøre fælles sag med mig i min nød. | 14 Dog var det smukt af jer at stå sammen med mig i min nød. | 14 Likevel har dere gjort rett i å ta del med meg i trengselen. |
| 15 I ved jo også selv, filippere, at i evangeliets første tid, da jeg drog bort fra Makedonien, var der ingen anden menighed end jer, der stod sammen med mig om udgifter og indtægter. | 15 I ved det også selv, filippere! at i evangeliets første tider, da jeg var rejst fra Makedonien var I den eneste menighed, der havde regnskab med mig over »givet og modtaget«. | 15 Også dere, filippere, vet at i evangeliets første tid, da jeg drog ut fra Makedonia, var det ingen annen menighet enn dere alene som hadde samfunn med meg på en slik måte at det ble ført regnskap over gitt og mottatt. |
| 16 Også i Thessalonika sendte I mig indtil flere gange, hvad jeg havde brug for. | 16 Thi endog medens jeg var i Tessalonika, sendte I mig både én og to gange, hvad jeg trængte til. | 16 For til og med til Tessalonika sendte dere meg den hjelpen jeg hadde bruk for både én og to ganger. |
| 17 Ikke at jeg stræber efter gaven, men jeg stræber efter det udbytte, som tæller godt fra jeres regnskab. | 17 Ikke at jeg attrår gaven, men jeg attrår den frugt, som fylder godt på jeres indtægtsside! | 17 Ikke så at jeg er opptatt av selve gaven, men jeg ser etter frukten, den som rikelig blir godskrevet deres eget regnskap. |
| 18 Jeg har modtaget det hele' og har nu rigeligt. Jeg har mere end nok efter at have modtaget jeres gave af Epafroditus, en liflig duft, et kærkomment offer, Gud til behag. | 18 Herved anerkender jeg modtagelsen af alt! Nu har jeg overflod; jeg har fuldt op, efter at jeg gennem Epafroditus har modtaget jeres gave, »en liflig duft«, et kærkomment offer, velbehageligt for Gud. | 18 Men nå har jeg alt, og jeg har også overflod. Jeg har i rikt mål, etter å ha mottatt fra Epafroditus de tingene som ble sendt fra dere, en god duft, et kjærkomment offer, et offer til Guds behag. |
| 19 Min Gud vil fuldt ud give jer alt, hvad I har brug for, af sin rigdom på herlighed i Kristus Jesus. | 19 Så skal da min Gud, rig som han er, herligt i Kristus Jesus fuldt ud give jer alt, hvad I trænger til. | 19 Og min Gud skal etter Sin rikdom fylle all deres trang i herlighet i Kristus Jesus. |
| 20 Gud, vor Fader, være ære i evighedernes evigheder! Amen. | 20 Ham, vor Gud og Fader, være æren i evighedernes evigheder! Amen. | 20 Vår Gud og Far skal ha ære i all evighet! Amen. |
| 21 Hils hver enkelt af de hellige i Kristus Jesus! Hilsen til jer fra brødrene hos mig. | 21 Hils hver enkelt af de hellige i Kristus Jesus. | 21 Hils hver hellig i Kristus Jesus! Brødrene som er sammen med meg, hilser dere. |
| 22 Hilsen til jer fra alle de hellige, især fra dem, der hører til kejserens hus. | 22 De brødre, som er hos mig, sender hilsen til jer. Alle de hellige sender jer hilsen, først og fremmest de, der hører til kejserens hus. | 22 Alle de hellige hilser dere, men særlig de som hører til keiserens hus. |
| 23 Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd! ' | 23 Herren Jesu Kristi nåde være med eders ånd! | 23 Vår Herre Jesu Kristi nåde være med dere alle! Amen. |