Galaterbrevet 3 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede. | 1 I uforstandige galatere! hvem har forhekset jer, I, hvem Jesus Kristus blev malet for øje som korsfæstet? | 1 Dere uforstandige galatere! Hvem har forhekset dere slik at dere ikke lenger skulle lyde sannheten, dere som hos dere selv har fått Jesus Kristus malt for øynene som korsfestet? |
| 2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? | 2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: var det i kraft af lovgerninger, I modtog Ånden, eller ved i tro at høre? | 2 Bare dette vil jeg vite av dere: Var det ved lovgjerninger dere fikk Ånden, eller ved å høre troen? |
| 3 Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed? | 3 Er I da så uforstandige? I begyndte i Ånd; vil I nu »fuldende i kød«? | 3 Er dere så store dårer? Etter å ha begynt i Ånden, vil dere nå fullføre i kjødet? |
| 4 Er alt det sket med jer til ingen nytte ? hvis det da virkelig var til ingen nytte? | 4 Har I da oplevet så meget til ingen nytte? hvis det da var til ingen nytte. | 4 Har dere erfart så mye forgjeves - hvis det da virkelig var forgjeves? |
| 5 Han, der giver jer Ånden og gør undergerninger iblandt jer ? gør han det, fordi I gjorde lovgerninger, eller fordi I hørte i tro? | 5 Mon han, som udruster jer med Ånden og virker undergerninger iblandt jer, gør det i kraft af lovgerninger eller ved, at I hører i tro? | 5 Han som gir dere Ånden og virker kraftige gjerninger blant dere, gjør Han det ved lovgjerninger eller ved å høre troen? |
| 6 Det er som med Abraham: »Han troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 6 Ligesom jo »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« | 6 Slik var det med Abraham: Han trodde Gud, og det ble regnet ham til rettferdighet. |
| 7 Så skal I vide, at det er dem, som har troen, der er Abrahams sønner. | 7 Derfor skal I vide, at de, som er af tro, de er Abrahams børn. | 7 Derfor skal dere vite at bare de som er av tro, de er Abrahams barn. |
| 8 Og da Skriften forudså, at det er af tro, Gud erklærer folkeslagene retfærdige, fik Abraham på forhånd det evangelium forkyndt: »I dig skal alle folkeslagene velsignes.« | 8 Og da skriften forudså, at det er af tro, Gud ville retfærdiggøre hedningerne, forkyndte den forud Abraham det evangelium: »I dig skal alle folkeslagene velsignes; | 8 Og da Skriften forutså at det er av tro Gud rettferdiggjør folkeslagene, forkynte den evangeliet for Abraham på forhånd: I deg skal alle folkeslag bli velsignet. |
| 9 Derfor velsignes de, som har troen, sammen med den troende Abraham. | 9 altså velsignes de, der er af tro, sammen med den troende Abraham. | 9 Så blir da de som er av tro, velsignet sammen med den troende Abraham. |
| 10 For alle de som har lovgerninger, er under forbandelse, for der står skrevet: »Forbandet være enhver, som ikke bliver ved alt det, som står skrevet i lov i bogen, og følger det.« | 10 Thi alle de, der er af lovgerninger, er under forbandelse; der står jo skrevet: »Forbandet enhver, som ikke bliver i alt det, der er skrevet i lovbogen, så han handler derefter.« | 10 For så mange som bygger på lovgjerninger, er under forbannelse. For det står skrevet: Forbannet er hver den som ikke holder fast på alle de ord som er skrevet i lovens bok, slik at han gjør dem. |
| 11 Men at ingen bliver retfærdig for Gud ved loven, er klart; for »den retfærdige skal leve af tro«. | 11 Og at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved loven, er åbenbart, thi det hedder: »Den retfærdige skal leve af tro;« | 11 Men at ingen blir rettferdiggjort for Gud ved loven, er klart, for den som er rettferdig av tro, skal leve. |
| 12 Loven derimod siger ikke, at det er af tro, men den siger: »Den, der holder budene, skal leve ved dem.« | 12 loven derimod beror ikke på tro, men siger: »Den, som handler derefter, skal leve derved.« | 12 Men loven er ikke av tro, men den sier jo: Det menneske som gjør det budene sier, skal leve ved dem. |
| 13 Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld ? der står jo skrevet: »Forbandet er enhver, der hænger på et træ« - | 13 Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld (thi der står skrevet: »Forbandet hver den, der hænger på et træ«), | 13 Kristus har kjøpt oss fri fra lovens forbannelse, idet Han ble en forbannelse for oss. For det står skrevet: Forbannet er hver den som henger på et tre, |
| 14 for at velsignelsen til Abraham kunne nå ud til hedningerne i Kristus Jesus, og vi ved troen kunne få Ånden, der var lovet os. | 14 for at den velsignelse, som blev givet til Abraham, måtte blive hedningerne til del i Kristus Jesus, for at vi ved troen kunne få Ånden, som var forjættet os. | 14 for at Abrahams velsignelse skulle komme til hedningefolkene i Kristus Jesus, så vi ved troen kunne få Ånden, som det var gitt løfte om. |
| 15 Brødre, jeg bruger et eksempel fra menneskelivet: Ingen kan ophæve eller føje noget til et testamente, når det først er retsgyldigt, selv om det kun er et menneskes. | 15 Brødre, jeg bruger et billede fra menneskelige forhold. Et menneskes testamente kan man dog ikke omstøde eller føje noget til, når det er retsgyldigt. | 15 Brødre, jeg taler på menneskers vis: Selv om det bare dreier seg om en pakt med et menneske, er det ingen som gjør den ugyldig eller legger noe til når den er stadfestet. |
| 16 Men hvad Abraham angår, blev løfterne givet til ham og til hans afkom. Det hedder ikke: »og til dine afkom« i flertal, men i ental: »og til dit afkom«, og det er Kristus. | 16 Nu blev forjættelserne tilsagt Abraham og hans afkom; det hedder ikke: »dine afkom« » som om det gjaldt mange, men »dit afkom«, som når der tales om én, og det er Kristus. | 16 Til Abraham ble løftene forkynt og til hans Ætt. Han sier ikke: "Og til ætter", som om det var mange, men som til én: "Og til din Ætt," som er Kristus. |
| 17 Hvad jeg mener, er dette: Et testamente, som Gud allerede har gjort retsgyldigt, kan loven, som kom 430 år senere, ikke gøre ugyldigt, så at den dermed skulle sætte løftet ud af kraft. | 17 Jeg mener hermed: Et testamente, som forud er gjort retsgyldigt af Gud, kan loven, som blev til fire hundrede og tredive år senere, ikke gøre ugyldigt, så den skulle sætte forjættelsen ud af kraft. | 17 Jeg sier da dette: Den pakten, som tidligere var stadfestet av Gud med sikte på Kristus, kan ikke loven, som kom fire hundre og tretti år senere, gjøre ugyldig, så den setter løftet ut av kraft. |
| 18 Hvis arven fås på grund af loven, fås den ikke mere på grund af løftet. Men det var ved et løfte, Gud gav Abraham arven. | 18 Thi fås arven ved lov, da fås den ikke mere ved forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved forjættelse. | 18 For om arven er av lov, er den ikke lenger av løfte. Men i nåde gav Gud den til Abraham ved et løfte. |
| 19 Hvad skulle så loven? Den blev føjet til for overtrædelsernes skyld, men den skulle kun være gyldig, indtil det afkom, som havde fået løftet, var kommet. Den blev givet ved engle, gennem en formidler. | 19 Hvad skulle da loven? For overtrædelsernes skyld blev den føjet til, kun gyldig indtil det »afkom«, hvem forjættelsen gjaldt, kom, og formidlet ved engle, ved en mellemmands hånd. | 19 Hvorfor kom så loven? Den ble lagt til for overtredelsenes skyld, inntil Ætten skulle komme, som løftet ble gitt til. Og loven ble formidlet ved engler, ved en mellommanns hånd. |
| 20 En formidler står ikke kun for den ene part. Men Gud er én. | 20 Men er der en mellemmand, er det ikke for én alene; Gud derimod er en. | 20 En mellommann er ikke mellommann bare for én, men Gud er Én. |
| 21 Er loven da imod Guds løfter? Aldeles ikke! For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven. | 21 Er da loven i strid med Guds forjættelser? Nej, langtfra! Ja, var der givet en lov, som nægtede at levendegøre, så ville retfærdigheden virkelig fås ved loven. | 21 Er da loven imot Guds løfter? Langt derifra! For hvis det var gitt en lov som hadde kraft til å levendegjøre, da ville rettferdigheten virkelig ha kommet av loven. |
| 22 Men Skriften har indesluttet alt under synd, for at løftet ved tro på Jesus Kristus kunne gives dem, som tror. | 22 Men skriften har indesluttet alt under synd, for at forjættelsen skulle af tro på Jesus Kristus gives dem, som tror. | 22 Men Skriften har stengt alt inne under synd, for at løftet, av tro på Jesus Kristus, skulle bli gitt til dem som tror. |
| 23 Før troen kom, blev vi bevogtet under loven og spærret inde, indtil troen skulle åbenbares, | 23 Men førend troen kom, bevogtedes vi under loven, idet vi holdtes indesluttede, indtil den tro kom, som engang skulle åbenbares, | 23 Men før troen kom, ble vi holdt i varetekt under loven, innestengt med sikte på den troen som senere skulle bli åpenbart. |
| 24 så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. | 24 så at loven er blevet os en tugtemester til Kristus, for at vi skulle blive retfærdiggjorte af tro. | 24 Slik er da loven blitt vår tuktemester til Kristus, for at vi skulle bli rettferdiggjort av tro. |
| 25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. | 25 Men efter at troen er kommet, er vi ikke mere under tugtemester. | 25 Men etter at troen er kommet, er vi ikke lenger under tuktemesteren. |
| 26 For I er alle Guds børn ved troen, i Kristus Jesus. | 26 Alle er I nemlig i Jesus Kristus Guds børn ved troen. | 26 For dere er alle Guds barn ved troen på Kristus Jesus. |
| 27 Alle I, der er døbt til Kristus, har jo iklædt jer Kristus. | 27 Thi alle I, som blev døbt til Kristus, har iført jer Kristus. | 27 For så mange av dere som ble døpt til Kristus, har ikledd dere Kristus. |
| 28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus, | 28 Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde; thi alle er I en i Kristus Jesus. | 28 Her er verken jøde eller greker, verken trell eller fri, verken mann eller kvinne. For dere er alle én i Kristus Jesus. |
| 29 og hører I Kristus til, er I også Abrahams afkom, arvinger i kraft af Guds løfte. | 29 Men når I hører Kristus til, da er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse. | 29 Og dersom dere tilhører Kristus, da er dere Abrahams ætt og arvinger ifølge løftet. |