Galaterbrevet 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Hvad jeg mener, er: Så længe en arving er umyndig, adskiller han sig ikke fra en træl, skønt han er herre over alt; | 1 Jeg mener da: så længe en arving er barn, er der ingen forskel på ham og en træl, skønt han er herre over det alt sammen, | 1 Videre sier jeg at arvingen, så lenge han er barn, ikke skiller seg ut fra en trell, selv om han er herre over alt. |
| 2 han står under formyndere og forvaltere indtil den tid, hans far forud har fastsat. | 2 men han står under formyndere og husholdere indtil den tid, som faderen forud har fastsat. | 2 Men han er under formyndere og husholdere inntil det tidspunkt som er fastsatt av faren. |
| 3 På samme måde med os: Da vi var umyndige, trællede vi under verdens magter. | 3 Således var også vi, dengang vi var børn, trælbundne under verdens »magter«. | 3 Slik er det også med oss. Da vi var barn, var vi i trelldom under verdens makter. |
| 4 Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven, | 4 Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, | 4 Men da tidens fylde kom, utsendte Gud Sin Sønn, født av en kvinne, født under loven, |
| 5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. | 5 for at han skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår. | 5 for å kjøpe fri dem som var under loven, for at vi skulle få del i barnekåret. |
| 6 Og fordi I er børn, har Gud sendt sin søns ånd i vore hjerter, og den råber: Abba, fader! | 6 Og fordi I er sønner, har Gud i jeres hjerter sendt sin Søns Ånd, som råber »Abba«, Fader! | 6 Og fordi dere er sønner, har Gud sendt Sin Sønns Ånd inn i våre hjerter, som roper: "Abba, Far!" |
| 7 Så er du da ikke længere træl, men barn. Og er du barn, har Gud også gjort dig til arving. | 7 Altså er du ikke længer træl, men søn. Men er du søn, da er du også arving, indsat dertil af Gud. | 7 Derfor er du ikke lenger trell, men sønn. Og hvis du er sønn, da er du Guds arving ved Kristus. |
| 8 Dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som i virkeligheden ikke er guder. | 8 Men dengang, da I ikke kendte Gud, trællede I for de guder, som i virkeligheden ikke er guder. | 8 Men den gang, da dere ikke kjente Gud, trellet dere under dem som av natur slett ikke er guder. |
| 9 Men nu, da I har lært Gud at kende, eller rettere: er blevet kendt af Gud - hvordan kan I så atter vende tilbage til de svage og ynkelige magter? Vil I nu igen trælle for dem? | 9 Nu derimod, da I har lært Gud at kende, ja, hvad mere er, er kendt af Gud, hvor kan I så vende tilbage igen til de svage og fattige »magter« og ønske atter på ny at trælle for dem? | 9 Men nå, etter at dere har lært Gud å kjenne, og enda mer, etter at dere er kjent av Gud, hvordan kan dere da igjen vende dere til de svake og ynkelige maktene; vil dere på ny trelle under dem? |
| 10 I overholder dage og måneder og tider og år. | 10 I overholder dage og måneder og festtider og år. | 10 Dere holder nøye rede på dager og måneder og årstider og år. |
| 11 Jeg er bange for, at jeg har slidt forgæves for jer. | 11 Jeg frygter for, at jeg måske har slidt forgæves med jer. | 11 Jeg er redd for dere at jeg skulle ha strevd forgjeves med dere. |
| 12 Vær som jeg, brødre, for jeg er, som I er ? det beder jeg jer om! I har ikke gjort mig nogen . fortræd. | 12 Bliv ligesom jeg, thi også jeg er blevet som I, brødre! det beder jeg jer om; I har ikke gjort mig nogen uret. | 12 Brødre, jeg formaner dere til å bli som meg, for jeg ble som dere. Dere har ikke gjort noen urett mot meg. |
| 13 I ved, at det var under menneskelig skrøbelighed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer, | 13 I ved jo, det var på grund af en legemlig svaghed, jeg første gang forkyndte evangeliet for jer; | 13 Dere vet at det var på grunn av kjødets skrøpelighet jeg forkynte evangeliet for dere den første gangen. |
| 14 og min ynkelighed fristede jer ikke til foragt og afsky. Tværtimod, I tog imod mig som en engel fra Gud, ja, som Kristus Jesus selv. | 14 og skønt min legemlige tilstand kunne have fristet jer til det, nærede I ikke ringeagt eller afsky for mig, men I tog imod mig som en Guds engel, ja, som Kristus Jesus. | 14 Og den prøvelsen som var i mitt kjød, verken foraktet eller forkastet dere, men dere tok imot meg som en Guds engel, ja, til og med som Kristus Jesus. |
| 15 Hvor er nu jeres begejstring? For jeg kan bevidne, at I gerne havde revet jeres øjne ud og givet mig dem, hvis I kunne. | 15 Når hører man jer nu prise jer salige? Thi jeg giver jer det vidnesbyrd, at I, om det havde været muligt, havde revet jeres øjne ud og givet mig dem. | 15 Hva er det nå blitt av den velsignelsen deres? For det vitner jeg om dere, at dersom det var mulig, hadde dere revet ut deres egne øyne og gitt dem til meg. |
| 16 Er jeg blevet jeres fjende ved at sige jer sandheden? | 16 Så er jeg vel blevet jeres uven ved at sige jer sandheden? | 16 Er jeg da blitt deres fiende fordi jeg forteller dere sannheten? |
| 17 Det er for det gode, at de er ivrige for jer; de vil jer for sig selv, for at I kan være ivrige for. | 17 Det er ikke for det gode, de er ivrige for jer, men de vil skille jer ud, for at I igen skal være ivrige for dem. | 17 De lokker dere med stor iver, men det fører ikke til noe godt. Ja, de ønsker å skille dere ut, for at dere skal være ivrige for dem. |
| 18 Det er godt at være ivrig for det gode, og til hver en tid, ikke kun, når jeg er hos jer. | 18 Det er godt, at der vises iver i det gode til enhver tid, og ikke blot, når jeg er nærværende hos jer. | 18 Men det er godt å være ivrige for det gode til enhver tid, og ikke bare når jeg er til stede hos dere. |
| 19 Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, til Kristus har fået skikkelse i jer! | 19 Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus har vundet skikkelse i jer! | 19 Mine små barn, som jeg igjen har fødselsveer med, inntil Kristus får skikkelse i dere. |
| 20 Jeg ville ønske, at jeg var hos jer nu og kunne tale med en anden røst. For jeg er i vildrede med jer. | 20 Ja, jeg ville ønske, jeg var hos jer nu og kunne ændre min røst, thi jeg står rådvild overfor jer. | 20 Jeg ville gjerne være til stede hos dere nå, slik at jeg kunne forandre røsten min. For jeg har mine tvil om dere. |
| 21 Sig mig, I, der vil være under loven: Hører Ikke, hvad loven siger? | 21 Sig mig, I, som vil være under loven, hører I ikke, hvad loven siger? | 21 Si meg, dere som vil være under loven, hører dere ikke loven? |
| 22 Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og med den frie kvinde. | 22 Der står jo skrevet, at Abraham havde to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. | 22 For det står skrevet at Abraham hadde to sønner: den ene var av trellkvinnen, den andre var av den frie kvinnen. |
| 23 Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte. | 23 Trælkvindens søn er avlet efter kødet, den frie kvindes i kraft af forjættelsen. | 23 Men han som ble født av trellkvinnen, var etter kjødet, og han som var av den frie kvinnen, ble født ved løftet. |
| 24 Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra-bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar ? | 24 Dette har en billedlig betydning. Thi disse kvinder er de to pagter: den ene fra bjerget Sinaj, den, som føder børn til trældom, og det er Hagar. | 24 Og alt dette har en billedlig betydning. For disse to kvinnene er de to paktene, den ene fra Sinai-fjellet, som føder til trelldom, og det er Hagar - |
| 25 »Hagar betegner-bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det lever i trældom med sine børn. | 25 Hagar er bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, thi det er i trældom med sine børn. | 25 for denne Hagar er Sinai-fjellet i Arabia og svarer til det Jerusalem som er nå, og som er i trelldom med sine barn. |
| 26 Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder; | 26 Men det Jerusalem, som er oventil, er frit, og det er vor moder. | 26 Men det Jerusalem som er der oppe, er fritt, hun som er mor for oss alle. |
| 27 der står jo skrevet: Råb af fryd, du ufrugtbare, du som ikke fødte! Bryd ud i jubel, råb af glæde, du som ikke fik veer! For den enlige kvinde har flere børn end den, der er gift. | 27 Thi der står skrevet: »Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder; bryd ud i råb, du, som ikke har veer, thi mange er den enliges børn, ja, flere end hendes, som har manden.« | 27 For det er skrevet: Gled deg, du ufruktbare, du som ikke føder! Bryt ut i jubelrop, du som ikke har fødselsveer! For den enslige har mange flere barn enn hun som har mannen. |
| 28 Men I, brødre, er børn i kraft af et løfte, ligesom Isak. | 28 Og I, brødre, er ligesom Isak forjættelsens børn. | 28 Nå er vi, brødre, løftets barn slik Isak var. |
| 29 Men ligesom han, der var født efter naturens orden, dengang forfulgte ham, der var født efter Åndens orden, sådan også nu. | 29 Men ligesom dengang han, der var avlet efter kødet, forfulgte ham, der var avlet efter Ånden, således er det også nu. | 29 Men på samme måte som han som ble født etter kjødet, den gangen forfulgte ham som ble født etter Ånden, slik er det nå også. |
| 30 Men hvad siger Skriften? »Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn.« | 30 Men hvad siger skriften? »Jag trælkvinden og hendes søn bort, thi ikke skal trælkvindens søn arve sammen med den frie kvindes søn!« | 30 Men hva sier Skriften? Driv ut trellkvinnen og hennes sønn, for trellkvinnens sønn skal ikke arve sammen med den frie kvinnes sønn. |
| 31 Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde. | 31 Så er vi da, brødre! ikke trælkvindens, men den frie kvindes børn. | 31 Altså, brødre, er ikke vi barn av trellkvinnen, men av den frie kvinnen. |