Habbakuks bog 2 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jeg vil stå på min post, jeg vil stille mig på vagt og spejde for at se, hvad han vil sige til mig, hvad jeg får som svar på min klage. | 1 Op på min varde vil jeg stige; stå hen på mit vagtsted og spejde, og se, hvad han taler i mig, hvad svar han har på min klage. | 1 Jeg vil stå på min vaktpost og stille meg på festningsmuren. Jeg vil holde utkikk og se hva Han vil tale til meg, og hva jeg skal svare når jeg irettesettes. |
| 2 Herren svarede mig: »Skriv synet tydeligt på tavler, så det er let at læse. | 2 Og Herren gav mig til svar de ord: »skriv synet op og rist det ind i tavler, at det kan læses let; | 2 Da svarte Herren meg og sa: Skriv synet ned, ja, riss det tydelig inn på tavler, så den som leser det, kan løpe av sted. |
| 3 For synet gælder først den fastsatte tid, det vidner om enden, og det bedrager ikke. Hvis det trækker ud, så vent, for det kommer, det udebliver ikke.« | 3 thi synet står ved magt, træffer ind til tide, usvigeligt iler det mod målet; tøver det, bi så på det, thi det kommer; det udebliver ikke.« | 3 For synet gjelder en fastsatt tid som ennå skal komme. Det lengter etter enden, og det skal ikke lyve. Selv om det dryger, så vent på det! For det skal sannelig komme, det skal ikke utebli! |
| 4 Se, den overmodige er uden retskaffenhed, men den retfærdige skal leve i tro. | 4 Se, opblæst, uredelig er sjælen i ham, men den retfærdige skal leve ved sin tro. | 4 Se, der er den oppblåste, hans sjel i ham er ikke oppriktig. Men den rettferdige ved sin tro, skal leve. |
| 5 Tyrannen, den troløse, den hovne skal ikke nå sit mål! Han åbner sit svælg som dødsriget, han er umættelig som døden. Han samler alle folkene under sig, river alle folkeslagene til sig. | 5 Han er der hos den frækkeste røver, en hoven, frastødende mand, der som dødsriget opspiler gabet, som døden uden at mættes, skraber alle folkene til sig, sanker alle folkeslag til sig. | 5 Sannelig, vinen sviker den stolte mannen så han ikke får ro. Han er grådig som dødsriket, han er som selve døden, som aldri blir tilfreds. Han samler alle folkeslag til seg og hoper opp alle folkene hos seg selv. |
| 6 Men de skal alle sammen synge spottesang om ham med hånsord og gådetale. Den lyder: »Ve den, der ophober andres ejendom ? hvor længe skal det vare? ? og beriger sig med pantegods.« | 6 Visselig skal de alle istemme en hånsang, en smædevise fuld af hentydninger til ham og sige: Ve ham, der dynger andres gods op - hvor længe? - og læsser pantegods på sig! | 6 Skal ikke alle disse lage ordspråk om ham, fortelle en spottende gåte om ham og si: "Ve ham som hoper opp det som ikke er hans. Hvor lenge skal han lesse på seg pantegods?" |
| 7 Pludselig rejser dine långivere sig, de, der får dig til at ryste, vågner, og du bliver deres bytte. | 7 Thi brat står dine skyldherrer op; de, som vil rykke dig, vågner; da bliver du dem til bytte. | 7 Skal ikke dine långivere plutselig reise seg opp? Skal de ikke våkne, de som får deg til å skjelve? Og du blir hans bytte. |
| 8 For du har udplyndret mange folkeslag; nu skal resten af folkene udplyndre dig til gengæld for drab og vold i landet, i byen med alle dens indbyggere. | 8 Fordi du har plyndret mange folk, skal du plyndres af al folkeslagenes rest for menneskeblods skyld, for vold mod landet, mod byen og alle, som bor der. | 8 Fordi du har plyndret mange folkeslag, skal alle som er igjen av folkene, plyndre deg. Det skjer fordi du har utøst blod av mennesker og utøvd vold mot landet og staden og alle dem som bor i henne. |
| 9 Ve den, der skaffer sit hus uretmæssig vinding og lægger sin rede højt oppe for at redde sig fra ulykken. | 9 Ve ham, som søger ublu vinding til sit hus for at bygge sin rede højt og redde sig fra ulykkens hånd. | 9 Ve ham som jager etter urett vinning for sitt hus, så han kan bygge sitt rede høyt oppe, for å bli utfridd fra den onde ulykkens kraft. |
| 10 Dine planer fører til skam for dit hus. Du har gjort ende på mange folkeslag og har forbrudt dit liv. | 10 Dit hus får skam af dit råd.du nedtrådte mange folkeslag, men satte din sjæl i vove. | 10 Dine råd bringer skam til ditt hus, du gjør ende på mange folk, og du synder mot din egen sjel. |
| 11 Stenen råber fra muren, og bjælken svarer fra træværket! | 11 Thi stenen råber fra væggen, fra træværket svarer bjælken. | 11 For steinen skal rope ut fra muren, og bjelken fra tømmeret skal svare den. |
| 12 Ve den, der bygger en by med blod og grundlægger en stad på uret. | 12 Ve ham, som bygger by med blod og rejser en stad med uret, | 12 Ve ham som bygger en by med blodsutgytelse, som grunnlegger en by ved misgjerning! |
| 13 Folkenes slid går op i luer, og deres møje bliver til intet. Er dette ikke Hærskarers Herres værk? | 13 (er dette ikke, fra Hærskares Herre?) så folkeslag slider for ilden, og folkefærds møje er spildt. | 13 Se, er det ikke fra hærskarenes Herre det kommer når folkene bare strever for det som brennes opp av ilden, så folkene tretter seg ut forgjeves? |
| 14 Jorden skal fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund. | 14 Thi jorden skal fyldes af kundskab om Herrens herlighed, som vandene dækker havets bund. | 14 For jorden skal fylles med kunnskapen om Herrens herlighet, slik vannene dekker havdypet. |
| 15 Ve den, der blander rusgift og skænker op for sin ven og drikker ham fuld for at se ham nøgen. | 15 Ve ham, som lader venner drikke en rus af fade og skåle for at få deres blusel at se. | 15 Ve ham som gir sin neste å drikke, ja tømmer ut din vinsekk, så det blir drukkenskap, så du kan se deres nakenhet! |
| 16 Du skal mætte dig med skam i stedet for ære! Drik også du, og vis dig uomskåret! Bægeret i Herrens højre hånd når rundt til dig, og din ære dækkes af skændsel. | 16 Du mætted dig med skam for ære. Drik selv, vis din forhud frem! Nu kommer bægeret fra Herrens højre til dig og skændsel til din ære. | 16 Du mettes med skam i stedet for med ære. Bare drikk du også! Vis deg fram med forhuden! Begeret i Herrens høyre hånd skal vendes mot deg, og vanære skal dekke over din ære. |
| 17 Din vold mod Libanon skal komme over dig, din mishandling af dyrene skal ramme dig selv til gengæld for drab og vold i landet, i byen med alle dens indbyggere. | 17 Thi du tynges af vold mod Libanon, knuses for misbrug af dyr, for menneskeblods skyld, for vold mod landet, mod byen og alle, som bor der. | 17 For volden som er gjort i Libanon skal komme over deg, sammen med villdyrenes ødeleggelser, det som forferdet dem. Det skjer fordi du har utøst blod av mennesker og utøvd vold mot landet og alle dem som bor i henne. |
| 18 Hvad gavner et gudebillede? Det er jo en håndværker, der har skåret det ud. Hvad gavner det støbte billede, der lærer løgn, selv om håndværkeren, der har formet det, stoler så meget på det, at han giver sig til at fremstille stumme afguder? | 18 Hvad gavner det skårne billed, at en billedskærer skærer det ud, det støbte billed, hvis spådom er falsk, at en billedskærer stoler derpå, så han laver stumme guder? | 18 Hvilken nytte har gudebildet, når formgiveren har skåret det ut? Hvilken nytte har det støpte bildet som bare lærer fra seg løgn. Hvilken nytte har det om formgiveren stolte på sitt verk, de stumme avgudene han laget? |
| 19 Ve den, der siger til træklodsen: Vågn op! og til den stumme sten: Stå op! Kan den give belæring? Den er beklædt med guld og sølv, og der er ingen ånd i den. | 19 Ve den, som siger til træ: »vågn op!« til sten uden mæle:»stå op!« den skulle kunne spå! Se, den er klædt i guld og sølv, men af ånd har den intet i sig. | 19 Ve ham som sier til trestykket: "Våkn opp!" eller til en målløs stein: "Stå opp!" Skulle steinen lære ham? Se, den er belagt med gull og sølv, men det finnes ikke ånd i den. |
| 20 Men Herren er i sit hellige tempel. Vær stille for ham, hele jorden! | 20 Men Herren er i sin helligdom; stille for ham, al jorden! | 20 Men Herren er i Sitt hellige tempel. Hele jorden skal være stille for Hans åsyn. |