Hebræerbrevet 11 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. | 1 Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser. | 1 Tro er full tillit til det en håper på, overbevisning om det en ikke ser. |
| 2 Den er jo bevidnet om de gamle. | 2 På grund af den fik jo de gamle godt vidnesbyrd. | 2 For ved den fikk de gamle godt vitnesbyrd. |
| 3 I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. | 3 I tro fatter vi, at verden er blevet skabt ved Guds ord, så det synlige blev til af det, vi ikke kan se. | 3 Ved tro forstår vi at verden ble formet ved Guds ord; at de ting som sees, ikke ble til av de synlige ting. |
| 4 I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død. | 4 I tro bragte Abel Gud et bedre offer end Kain, og ved den fik han det vidnesbyrd, at han var retfærdig, idet Gud selv kendtes ved hans offergaver; og ved den taler han endnu efter sin død. | 4 Ved tro bar Abel fram for Gud et mye bedre offer enn Kain bar fram. Ved den fikk han det vitnesbyrdet at han var rettferdig, idet Gud selv vitnet om gavene hans. Og ved den taler han ennå, selv om han er død. |
| 5 I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud. | 5 I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og man fandt ham ikke mere, fordi Gud havde taget ham bort; thi før han blev taget bort, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag; | 5 Ved tro ble Enok tatt bort, så han ikke skulle se døden. Og han ble ikke funnet, for Gud hadde tatt ham bort. For før han ble tatt bort, hadde han fått det vitnesbyrdet at han var til behag for Gud. |
| 6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham. | 6 men uden tro er det umuligt at have hans velbehag; thi den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, der søger ham. | 6 Men uten tro er det umulig å være til behag for Ham, for den som kommer til Gud, må tro at Han er til og at Han er Den som belønner dem som søker Ham med iver. |
| 7 I tro fik Noa et varsel om det, som endnu ikke var at se, og byggede i sin gudfrygtighed en ark til frelse for sit hus; ved denne tro bragte han dom over verden og blev selv arving til retfærdigheden af tro. | 7 I tro byggede Noa gudfrygtigt, varslet af Gud om det, som endnu ikke var at se, en ark til frelse for sit hus; og ved den tro blev han en dom over verden og arving til tros-retfærdigheden. | 7 Ved tro, etter å ha fått et guddommelig varsel om de ting som ennå ikke var synlige, bygde Noah i gudsfrykt en ark til frelse for sin husstand. Ved den fordømte han verden og ble arving til den rettferdighet som er av troen. |
| 8 I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen. | 8 I tro adlød Abraham kaldet til at gå til et land, som han skulle få i eje; og han drog ud, skønt han ikke vidste, hvor han kom hen. | 8 Ved tro var Abraham lydig da han ble kalt til å dra ut til det stedet han skulle få som arv. Og han drog ut, uten å vite hvor han kom. |
| 9 I tro slog han sig ned i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte sammen med Isak og Jakob, medarvingerne til det samme løfte; | 9 I tro bosatte han sig i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte med Isak og Jakob, medarvingerne til den samme forjættelse; | 9 Ved tro bodde han i løfteslandet, som i et fremmed land. Han bodde i telt sammen med Isak og Jakob, som var medarvinger med ham til det samme løftet. |
| 10 for han ventede på byen med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. | 10 thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud. | 10 For han ventet på staden, den som har grunnvollene, den stad som har Gud til bygningsmann og skaper. |
| 11 I tro fik selv Sara, der var ufrugtbar, kraft til at grundlægge en slægt, skønt hun var ude over den alder, fordi hun anså ham, der havde givet løftet, for troværdig. | 11 I tro fik selv Sara, til trods for sin alder, kraft til at blive stammoder for en slægt; thi hun holdt ham for trofast, som havde forjættet det. | 11 Ved tro fikk også Sara selv kraft til å unnfange en ætt, og hun fødte, selv om hun var kommet over den alderen da en føder, for hun regnet Ham for trofast som hadde lovt at dette skulle skje. |
| 12 Derfor blev også efterkommerne efter en eneste mand, der endda havde mistet sin livskraft, så mange som himlens stjerner og som de talløse sandskorn på havets bred. | 12 Derfor kom der også fra én mand, og det en udlevet, en slægt så talrig som himmelens stjerner og som sandet ved havets bred, det, ingen kan tælle. | 12 Derfor ble det også født fra én, og det fra en som var så godt som død, så mange som stjernene på himmelen, ja, utallige som sanden på havets strand. |
| 13 Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne, og de bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. | 13 I tro døde alle disse uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. | 13 Alle disse døde i tro, uten å ha fått det som løftene talte om. Men de hadde sett det langt borte og stolte på det. De hilste det og bekjente at de var fremmede og utlendinger på jorden. |
| 14 Men de, der siger noget sådant, giver dermed til kende, at de søger et fædreland. | 14 De, som taler sådan, viser jo derved, at de søger efter et fædreland. | 14 For de som taler slik, gir dermed åpent til kjenne at de søker et fedreland. |
| 15 Hvis de dermed havde tænkt på det, som de var rejst ud fra, havde de haft lejlighed til at vende tilbage; | 15 Og hvis de havde tænkt på det, de var udvandret fra, havde de haft tid nok til at vende tilbage; | 15 Og hvis det var det landet de var kommet ut fra, de hadde hatt i tanke, ville de hatt mulighet til å vende tilbake. |
| 16 men nu var det et bedre fædreland, de længtes efter, nemlig det himmelske. Derfor skammer Gud sig ikke ved dem eller ved at kaldes deres Gud. For han har allerede grundlagt en by til dem. | 16 men nu står deres hu til et bedre, nemlig det himmelske fædreland; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en stad. | 16 Men nå lengter de etter et bedre, det vil si det himmelske. Derfor skammer ikke Gud seg over å bli kalt deres Gud, for Han har gjort staden i stand for dem. |
| 17 I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne, | 17 I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve; ja, sin enbårne var han rede til at ofre, skønt han havde fået forjættelserne, | 17 Ved tro bar Abraham fram Isak da han ble satt på prøve. Og han som hadde fått løftene, ofret sin enbårne. |
| 18 og der var blevet sagt til ham: »Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn;« | 18 og der var sagt til ham: »Gennem Isak skal en slægt få navn efter dig;« | 18 Om ham ble det sagt: "I Isak skal din ætt kalles." |
| 19 for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de d øde, og derfra fik han ham også billedligt tilbage. | 19 thi han regnede med, at Gud har magt til endog at vække fra de døde; og derfra fik han ham jo også forbilledligt tilbage. | 19 For han regnet med at Gud også var mektig til å reise ham opp fra de døde. Det var også derfra han fikk ham tilbake som i en lignelse. |
| 20 I tro velsignede Isak Jakob og Esau med det, der skulle komme. | 20 I tro gav også Isak med tanke på det, der skulle komme, sin velsignelse til Jakob og Esau. | 20 Ved tro var det Isak velsignet Jakob og Esau med sikte på det som skulle komme. |
| 21 I tro velsignede Jakob, da han lå for døden, begge Josefs sønner, og han bøjede sig i bøn over grebet på sin stav. | 21 I tro gav den døende Jakob begge Josefs sønner sin velsignelse og bøjede sig i tilbedelse over grebet på sin stav. | 21 Ved tro var det Jakob, da han lå for døden, velsignet hver og en av Josefs sønner, og han tilbad mens han bøyde seg over hodet på staven sin. |
| 22 I tro talte Josef, da han nærmede sig sit endeligt, om Israels børns udgang af Egypten og befalede, hvad de skulle gøre ved hans døde ben. | 22 I tro talte Josef på sit yderste om Israels børns udgang og gav befaling om, hvad der skulle gøres med hans ben. | 22 Ved tro talte Josef, da han lå for døden, om Israels barns utreise, og han gav påbud om hva som skulle gjøres med beina hans. |
| 23 I tro blev den nyfødte Moses holdt skjult af sine forældre i tre måneder, fordi de så, at den lille dreng var dejlig, og de lod sig ikke skræmme af kongens befaling. | 23 I tro blev Moses kort efter sin fødsel skjult af sine forældre i tre måneder, fordi de så, at drengen var dejlig, og de lod sig ikke skræmme af kongens befaling. | 23 Ved tro ble Moses gjemt av sine foreldre i tre måneder etter at han var født, fordi de så at han var et vakkert barn. Og de fryktet ikke kongens befaling. |
| 24 I tro nægtede Moses, da han var blevet voksen, at lade sig kalde søn af Faraos datter. | 24 I tro nægtede Moses, da han var blevet stor, at lade sig kalde søn af Faraos datter. | 24 Ved tro nektet Moses da han var blitt stor, å kalles sønn av Faraos datter. |
| 25 Han ville langt hellere lide ondt sammen med Guds folk end for en kort tid opnå en syndig nydelse, | 25 Han foretrak at lide ondt sammen med Guds folk fremfor at nyde synden en stakket stund; | 25 Han valgte heller å lide ondt sammen med Guds folk enn å ha en kortvarig nytelse av synden. |
| 26 og han regnede Kristi forhånelse for en større rigdom end Egyptens skatte, for han havde lønnen for øje. | 26 han regnede det for større rigdom end Ægyptens skatte at dele Kristi skændsel; thi han så frem til lønnen. | 26 Han holdt Kristi vanære for en større rikdom enn skattene i Egypt. For han så fram til lønnen. |
| 27 I tro forlod han Egypten uden at frygte kongens vrede; han holdt ud, for det var, som om han så den usynlige. | 27 I tro forlod han Ægypten uden at lade sig skræmme af kongens vrede; thi han holdt ud, som om han så den usynlige. | 27 Ved tro forlot han Egypt, uten å frykte for kongens vrede. For han holdt ut, som om han så Ham som er Den Usynlige. |
| 28 I tro indstiftede han påsken med påstrygningen af blodet, for at Ødelæggeren ikke skulle røre deres førstefødte. | 28 I tro har han indstiftet påsken og påstrygningen af blodet for at »ødelæggeren« ikke skulle røre deres førstefødte. | 28 Ved tro innstiftet han påsken med påstrykning av blod, for at han som ødela de førstefødte, ikke skulle røre dem. |
| 29 I tro gik de gennem Det røde Hav som på tørt land, mens egypterne druknede, da de prøvede det samme. | 29 I tro gik de igennem Det røde Hav som over tørt land, medens ægypterne druknede, da de forsøgte det. | 29 Ved tro gikk de gjennom Rødehavet som på det tørre land, mens egypterne druknet da de forsøkte å gjøre det samme. |
| 30 Ved tro faldt Jerikos mure, da israelitterne i syv dage havde gået rundt om dem. | 30 Ved tro faldt Jerikos mure, da israelitterne i syv dage havde gået omkring dem. | 30 Ved tro falt Jerikos murer etter at de hadde gått rundt dem i sju dager. |
| 31 I tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med de genstridige, for hun havde modtaget spionerne med fred. | 31 Ved tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med de genstridige; thi hun havde modtaget spejderne med fred. | 31 Ved tro slapp skjøgen Rahab å gå til grunne sammen med dem som ikke trodde, da hun hadde tatt imot speiderne med fred. |
| 32 Men hvorfor sige mere? Tiden vil jo slippe op, mens jeg fortæller om Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel og om profeterne, | 32 Dog, hvorfor sige mere? Tiden vil jo ikke slå til, hvis jeg skal fortælle om Gideon, Barak, Samson, Jefta, om David og Samuel og profeterne, | 32 Og hva mer skal jeg si? For tiden ville ikke strekke til om jeg skulle fortelle om Gideon og Barak og Samson og Jefta, om David, Samuel og profetene. |
| 33 alle dem, som ved tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik løfter opfyldt, stoppede løvers gab, | 33 som i kraft af deres tro besejrede riger, øvede retfærdighed, fik forjættelser opfyldt, stoppede løvers gab, | 33 Ved tro beseiret de kongeriker, utøvde rettferdighet, fikk løfter oppfylt, stoppet gapet på løver, |
| 34 slukkede voldsom ild, undgik truende sværd, blev styrket, når de var svage, blev stærke i krig og slog fjendtlige hære på flugt. | 34 slukkede ilds magt, undflyede sværds od, fik styrke efter svaghed, blev helte i krig, slog fjendehære på flugt. | 34 slokket sterk ild, unnslapp sverdets egg, ble gjort sterke etter svakhet, ble tapre i kamp og drev de fremmedes hærer på flukt. |
| 35 Kvinder fik deres døde igen ved opstandelse; andre blev pint til døde og afviste at lade sig købe fri, for at de kunne opnå en bedre opstandelse. | 35 Kvinder fik ved opstandelse deres døde igen. Andre blev lagt på pinebænk og tog ikke imod befrielse, for således at opnå en bedre opstandelse. | 35 Kvinner fikk sine døde igjen ved oppstandelse. Andre ble torturert, uten å ta imot befrielse, for at de kunne oppnå en bedre oppstandelse. |
| 36 Andre igen måtte udstå spot og piskeslag, ja, lænker og fængsel. | 36 Andre igen måtte udstå spot og pisk, ja lænker og fængsel; | 36 Andre igjen fikk prøvelser med spott og pisking, ja, og med lenker og fengsel. |
| 37 De blev stenet, gennemsavet, døde for sværdet eller gik omkring i fåreskind og gedehuder og led nød og trængsler og blev mishandlet; | 37 de blev stenet, martret, gennemsavet, dræbt med sværd, gik om i fåre og gedeskind, led nød og trængsel og blev mishandlet, | 37 De ble steinet, de ble saget i to, ble fristet, ble slått i hjel med sverdet. De flakket omkring i saueskinn og geiteskinn. De led nød, ble plaget og pint, |
| 38 de var for gode til denne verden og måtte flakke om i ørkener, på-bjerge, i huler og i jordens kløfter. | 38 dem var verden ikke værd; de flakkede om i ørkener og bjerge og i jordens huler og kløfter. | 38 og denne verden var dem ikke verd. De flakket omkring i ørkener og i fjellene, i huler og i jordens grotter. |
| 39 Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, | 39 Og skønt alle disse fik godt lov for deres tro, oplevede de ikke at se forjættelsen opfyldt. | 39 Og alle disse, selv om de fikk godt vitnesbyrd ved troen, så fikk de ikke se oppfyllelsen av løftet. |
| 40 for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os. | 40 Thi Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, så de ikke skulle nå til fuldendelsen, uden at vi var med. | 40 For Gud hadde på forhånd utsett noe bedre for vår skyld, for at de ikke skulle bli fullendt uten oss. |