Hebræerbrevet 2 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det. | 1 Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, for at vi ikke skal glide bort fra det. | 1 Derfor må vi gi desto større akt på det vi har hørt, så vi ikke driver bort. |
| 2 For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed, og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, | 2 Thi når det ord, som var talt ved engle, stod fast, og hver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, | 2 For om det ord som var talt ved engler, viste seg å stå fast, og hver overtredelse og ulydighet fikk en rettferdig straff, |
| 3 hvordan skal vi da kunne gå fri, hvis vi lader hånt om en frelse så stor, at den fra først af blev forkyndt af Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, | 3 hvorledes skal vi da kunne undslippe, hvis vi ikke bryder os om så stor en frelse? Den blev jo først forkyndt ved Herren selv og senere stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham, | 3 hvordan skal da vi slippe unna om vi forakter en så stor frelse? I begynnelsen ble den først forkynt av Herren, og den ble stadfestet for oss av dem som hadde hørt Ham. |
| 4 alt imens Gud føjede sit vidnesbyrd til ved tegn og undere og mange slags mægtige gerninger og ved tildeling af Helligånden efter sin vilje. | 4 medens Gud vidnede med, både ved tegn og undere og mange slags kraftige gerninger og ved at tildele mennesker Helligånden efter sin vilje. | 4 Gud gav jo også vitnesbyrd både med tegn og under, med forskjellige kraftige undergjerninger og Den Hellige Ånds gaver, etter Sin egen vilje. |
| 5 For han underlagde ikke den kommende verden, som vi taler om, under engle; | 5 Thi det var ikke engle, han underlagde den kommende verden, som vi taler om. | 5 For Han har ikke lagt den kommende verden, den vi taler om, under engler. |
| 6 men som én et sted har vidnet: Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? | 6 Men der er en, der et sted har vidnet og sagt: »Hvad er et menneske, at du kommer ham i hu? eller en menneskesøn, at du tager dig af ham? | 6 Men én har vitnet et sted og sagt: "Hva er da mennesket at Du skulle minnes Ham, eller Menneskesønnen at Du skulle se til Ham? |
| 7 Du har kun en kort tid gjort ham ringere end engle, med herlighed og ære har du kronet ham, | 7 Du gjorde ham en kort tid ringere end englene; med herlighed og ære kronede du ham, | 7 Du har gjort Ham lite ringere enn englene, med herlighet og ære har Du kronet Ham og Du satte Ham over Dine henders verk. |
| 8 alt har du lagt under hans fødder. For da han lagde alt under ham, undtog han intet fra at være underlagt ham. Ganske vist ser vi endnu ikke alt underlagt ham; | 8 alt lagde du under hans fødder.« Når han »lagde alt under ham«, undtog han jo intet fra at være ham underlagt. Vel ser vi endnu ikke, at alt er ham underlagt; | 8 Du har lagt alle ting under Hans føtter." For idet Han la alt under Ham, etterlot Han ingenting som ikke er lagt under Ham. Men nå ser vi ennå ikke at alle ting er Ham underlagt. |
| 9 men vi ser Jesus, som kun en kort tid var blevet gjort ringere end engle, for sin lidelses og døds skyld kronet med herlighed og ære, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. | 9 men ham, som »en kort tid var blevet gjort ringere end englene«, Jesus, ham ser vi, fordi han led døden, »kronet med herlighed og ære«, for at det ved Guds nåde skulle komme alle til gode, at han havde smagt døden. | 9 Men vi ser Jesus, Han som ble gjort lite ringere enn englene, for at Han skulle lide døden, kronet med herlighet og ære, for at Han, ved Guds nåde, skulle smake døden for alle. |
| 10 For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser. | 10 Thi når han, for hvis skyld alt er til, og ved hvem alt er blevet til, ville føre mange sønner til herlighed, sømmede det sig for ham at føre, deres frelses banebryder til fuldendelse gennem lidelser | 10 For det passet seg for Ham, som alle ting er til for, og som alle ting er blitt til ved, idet Han førte mange barn til herligheten, å fullende deres frelses Høvding gjennom lidelser. |
| 11 For den, der helliger, og de, der helliges, har alle samme fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, | 11 Thi både den, som helliger, og de, som helliges, har alle samme Fader; derfor skammer han sig ikke ved at kalde dem brødre, | 11 For både Han som helliggjør og de som blir helliggjort, er alle av Én. Derfor skammer Han seg ikke over å kalle dem brødre, |
| 12 men siger: Jeg vil forkynde dit navn for mine brødre, i menighedens midte vil jeg lovprise dig, | 12 idet han siger: »Jeg vil kundgøre dit navn for mine brødre, midt i menigheden vil jeg prise dig!« | 12 men Han sier: "Jeg vil forkynne Ditt navn for Mine brødre. Midt i forsamlingen vil Jeg lovsynge Deg." |
| 13 og ligeledes: Jeg vil sætte min lid til ham, endvidere: Her er jeg og de børn, Gud har givet mig. | 13 Og et andet sted: »Jeg vil sætte min lid til ham.« Og videre: »Se, her er jeg og de børn, Gud gav mig.« | 13 Og dessuten: "Jeg vil sette Min lit til Ham." Og dessuten: "Her er Jeg og de barn Gud har gitt Meg." |
| 14 Siden børnene alle er af kød og blod, måtte han også blive det ligesom de, for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, | 14 Da nu børnene har del i kød og blod, fik også han på lignende måde del deri, for at han ved sin død skulle gøre ham magtesløs, der har dødens vælde, nemlig Djævelen, | 14 Siden barna har del i kjøtt og blod, fikk Han Selv del i det på samme måten, for at Han ved døden skulle ta makten fra ham som hadde dødens makt - det er djevelen -, |
| 15 og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom. | 15 og udfri alle dem, som af frygt for døden hele deres liv havde levet i trældom. | 15 og for å befri dem som av frykt for døden hadde vært under trelldom hele sitt liv. |
| 16 Det er jo dog ikke engle, han tager sig af, men det er Abrahams efterkommere, han tager sig af. | 16 Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han tager sig af. | 16 For Han tar seg jo ikke av engler, men Han tar seg av Abrahams ætt. |
| 17 Derfor i måtte han i ét og alt blive som sine brødre for over for Gud at blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst, der kunne sone folkets synder. | 17 Derfor måtte han i et og alt blive sine brødre lig, for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. | 17 Derfor måtte Han bli gjort lik Sine brødre i alle ting, for at Han kunne være en barmhjertig og trofast Yppersteprest i alt som angår forholdet til Gud, slik at Han kunne gjøre soning for folkets synder. |
| 18 For som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han hjælpe dem, der fristes. | 18 Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes. | 18 For ved det at Han Selv har lidd og blitt fristet, kan Han hjelpe dem som blir fristet. |