Hebræerbrevet 6 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Derfor vil vi nu lade begynderundervisningen om Kristus ligge og gå videre til en undervisning for voksne og ikke én gang til lægge grunden med omvendelse fra døde gerninger og tro på Gud, | 1 Lad os derfor ikke her gå ind på børnelærdommen om Kristus, men ledes frem til de voksnes stade og ikke på ny lægge grundvold med omvendelse fra døde gerninger og tro på Gud, | 1 Idet vi nå lar den mer grunnleggende læren om Kristus ligge, skal vi gå videre til det fullkomne og ikke igjen legge grunnvollen med omvendelse fra døde gjerninger og tro på Gud, |
| 2 med lære om dåb og håndspålæggelse, om dødes opstandelse og evig dom. | 2 med lære om tvætninger og håndspålæggelse, de dødes opstandelse og evig dom. | 2 med lære om dåp, om håndspåleggelse, om de dødes oppstandelse og om evig dom. |
| 3 Ja, det vil vi gøre, dersom Gud giver lov. | 3 Ja, det vil vi gøre, om ellers Gud vil tillade det. | 3 Og dette vil vi gjøre, hvis Gud tillater det. |
| 4 For det er umuligt at føre dem til ny omvendelse, som én gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave, dem som har fået Helligånden | 4 Thi når mennesker en gang er blevet oplyst og har smagt den himmelske gave og har fået del i Helligånden | 4 For dem som en gang har blitt opplyst og har smakt den himmelske gave og har fått del i Den Hellige Ånd |
| 5 og smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter, | 5 og har smagt Guds gode ord og den kommende verdens kræfter og så falder fra, da er det umuligt atter at bringe dem til omvendelse på ny; | 5 og har smakt Guds gode ord og kreftene fra den kommende tidsalder -, |
| 6 og som så falder fra; for de korsfæster selv Guds søn igen og gør ham til spot. | 6 thi de korsfæster for deres del Guds Søn igen og gør ham til spot. | 6 for dem er det umulig å bli fornyet til omvendelse igjen, hvis de faller fra. For de korsfester Guds Sønn for seg selv på ny og stiller Ham åpenlyst til skamme. |
| 7 For når en mark drikker den regn, der falder på den i rigelig mængde, og giver afgrøde til gavn for dem, den dyrkes for, så får den velsignelse fra Gud; | 7 Thi så længe en mark opsuger den regn, der ofte falder på den, og frembringer afgrøde til gavn for dem, den dyrkes for, er den under Guds velsignelse; | 7 For jorden som drikker det regnet som ofte kommer ned på den, og som bærer grøde som er nyttig for dem som har dyrket den, tar imot velsignelse fra Gud. |
| 8 men bærer den tjørn og tidsler, er den intet værd og truet af forbandelse, og det vil ende med, at man afbrænder den. | 8 men bærer den tjørn og tidsel, er den ingenting til og forbandelse nær, og til sidst sættes der ild på den. | 8 Men hvis den bærer torner og tistler, er den forkastet, og forbannelsen nærmer seg. Og den ender med å bli brent. |
| 9 Vi er dog overbevist om, at det står bedre til med jer, I kære, og at frelsen venter jer, selv om vi taler, som vi gør. | 9 Men selv om vi også taler således, er vi dog overbeviste om, at med jer, I elskede, står det bedre til, og at I har del i frelsen. | 9 Men mine kjære, når det gjelder dere, er vi overbevist om det som bedre er, ja, ting som hører frelsen til, selv om vi taler på denne måten. |
| 10 For Gud er ikke uretfærdig, så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed, som I har vist hans navn, ved at I har tjent og stadig tjener de hellige. | 10 Thi Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed, I har vist mod hans navn, ved at I har hjulpet og stadig hjælper de hellige. | 10 For Gud er ikke urettferdig, så Han skulle glemme deres arbeid og strev i kjærlighet, som dere har vist overfor Hans navn ved at dere har tjent de hellige og ennå tjener dem. |
| 11 Men vi ønsker, at hver eneste af jer til det sidste vil vise den samme iver efter den rigdom, som håbet rummer, | 11 Men vi ønsker inderligt, at enhver af jer må vise den samme iver efter at fastholde fuld vished i håbet indtil det sidste, | 11 Og vi ønsker at hver enkelt av dere viser den samme iver for håpets fulle visshet helt til det siste, |
| 12 så I ikke bliver sløve, men efterligner dem, som ved tro og tålmodighed arver det, som Gud har lovet. | 12 så I ikke bliver sløve, men efterfølger dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet. | 12 så dere ikke blir sløve, men er etterfølgere av dem som arver løftene ved tro og tålmodighet. |
| 13 For da Gud gav Abraham sit løfte, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, | 13 Thi da Gud gav forjættelsen til Abraham, svor han ved sig selv, fordi han ikke havde nogen større at sværge ved, og sagde: | 13 For da Gud gav løftet til Abraham, sverget Han ved Seg Selv, siden Han ikke hadde noen større å sverge ved. |
| 14 og sagde: »Sandelig, jeg vil velsigne dig og gøre dine efterkommere talrige.« | 14 »Sandelig, jeg vil velsigne dig rigt og gøre dit afkom talrigt.« | 14 Og Han sa: "Sannelig, Jeg vil rikelig velsigne deg og rikelig mangfoldiggjøre deg." |
| 15 Så ventede Abraham tålmodigt og fik, hvad Gud havde lovet ham. | 15 Og således fik Abraham forjættelsen opfyldt ved at bie tålmodigt. | 15 Og så, etter at han tålmodig hadde holdt ut, oppnådde han det som var sagt i løftet. |
| 16 Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen. | 16 Mennesker sværger jo ved en, der er større end de selv, og eden tjener dem til stadfæstelse og gør ende på alle indvendinger. | 16 For mennesker sverger ved en som er større, og for dem er den bekreftende eden en slutt på all innvending. |
| 17 Da Gud med al tydelighed ville vise arvingerne til hans løfte, hvor urokkelig hans vilje er, så indestod han for det med sin ed; | 17 Derfor, da Gud endnu tydeligere ville give forjættelsens arvinger til kende, at hans beslutning var urokkelig, indestod han derfor med en ed, | 17 Siden Gud var enda mer fast bestemt på å bevise for løftets arvinger hvor uforanderlig Hans plan er, gikk Han imellom og stadfestet det med en ed, |
| 18 dermed skulle vi i disse to urokkelige kendsgerninger, som udelukker, at Gud lyver, have en sikker trøst, vi som har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os. | 18 for at vi ved to urokkelige kendsgerninger, der udelukker, at Gud kunne lyve, skulle have en stærk trøst, når vi søgte vor redning i at gribe det håb, der ligger rede til os; | 18 for at vi ved to uforanderlige ting, som bekrefter at det er umulig for Gud å lyve, kunne ha en sterk trøst, vi som har søkt tilflukt ved å gripe det håpet som er satt foran oss. |
| 19 Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, | 19 og det har vi som et sjælens anker, der både ligger sikkert og fast og når ind bag forhænget, | 19 Dette håpet har vi som et anker for sjelen, sikkert og fast, som når inn til Det indre innenfor forhenget, |
| 20 hvor Jesus gik ind som en forløber for os, idet han blev ypperstepræst for evigt på Melkisedeks vis. | 20 hvor Jesus gik ind som forløber for os, idet han blev ypperstepræst »på Melkisedeks vis evindelig«. | 20 dit Jesus gikk som en forløper for oss, og Han er blitt Yppersteprest til evig tid etter Melkisedeks ordning. |