Hebræerbrevet 7 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 For denne Melkisedek, Salems konge og præst for Gud den Højeste ? det var ham, som gik Abraham i møde, da han vendte tilbage efter sejren over kongerne, og velsignede ham, | 1 Thi denne Melkisedek, konge i Salem, Guds, den Højestes, præst, som gik Abraham i møde, da han vendte hjem efter sejren over kongerne, og velsignede ham, | 1 For denne Melkisedek, konge i Salem, prest for Den Høyeste Gud, møtte Abraham da han kom tilbake etter å ha nedkjempet kongene, og han velsignet ham. |
| 2 og som Abraham gav tiende af det alt sammen ? han er for det første, når hans navn oversættes, Retfærdighedskonge, dernæst er han Salems konge, det vil sige Fredskonge; | 2 og hvem Abraham også gav tiende af alt han, som for det første, når hans navn udlægges, er »retfærdigheds konge,« dernæst også »Salems konge«, det vil sige »freds konge«, | 2 Til ham gav også Abraham tiende av alt. Navnet hans kan for det første forklares som "rettferdighetens konge", og dessuten også som "Salems konge", som betyr "fredens konge". |
| 3 han er uden far, uden mor og uden stamtræ, har hverken begyndelse på sine dage eller afslutning på sit liv, men er gjort til et billede på Guds søn og forbliver præst for bestandig. | 3 uden fader, uden moder, uden stamtavle, uden begyndelse på sine dage og uden afslutning på sit liv, ligestillet med Guds Søn han bliver ved med at være præst bestandig. | 3 Han var uten far, uten mor og uten ættetavle. Hans dager hadde ingen begynnelse, og hans liv hadde ingen avslutning, men han er gjort lik Guds Sønn, som alltid er prest. |
| 4 Se dog, hvor stor han er, han som patriarken Abraham gav det bedste af byttet som tiende. | 4 Se dog, hvor stor han er, at Abraham, vor stamfader, gav ham tiende af det bedste bytte. | 4 Se nå hvor stor han var, han som selv patriarken Abraham gav tiende av det beste krigsbyttet. |
| 5 De af Levis sønner, der bliver præster, skal efter lovens bestemmelse tage tiende af folket, det vil sige af deres brødre, skønt også de nedstammer fra Abraham. | 5 Og medens de af Levi sønner, der bliver præster, har befaling til efter loven at tage tiende af folket, det vil sige af deres brødre, skønt de dog er kommet af Abrahams lænd, | 5 Også de som er av Levis sønner og som får prestetjeneste, har et bud om å ta imot tiende fra folket etter loven, det vil si fra sine brødre, selv om de er kommet fra Abrahams lend. |
| 6 Men han, som ikke er af deres slægt, har taget tiende af Abraham og velsignet ham, som havde Guds løfter. | 6 så har han, som ikke regner sin slægt fra dem, taget tiende af Abraham og har velsignet ham, der havde fået forjættelserne. | 6 Men han som ikke stammer fra dem, tok imot tiende fra Abraham og velsignet ham som hadde løftene. |
| 7 Men det kan ikke benægtes, at det er det ringere, som velsignes af det stærkere. | 7 Men det er uimodsigeligt, at det altid er den ringere, som velsignes af den højerestående. | 7 Uten noen innvending må det innrømmes at den lavere blir velsignet av den høyere. |
| 8 Ellers er det dødelige mennesker, der tager tiende, men her er det en, om hvem det bevidnes, at han forbliver i live. | 8 Og her er det dødelige mennesker, som tager tiende; men der er det en, som får det vidnesbyrd, at han bliver i live. | 8 Her er det dødelige mennesker som tar imot tiende, men der tar han imot tiende, ham det blir vitnet om at han lever. |
| 9 Og så at sige har også Levi, som ellers er den, der tager tiende, selv givet tiende gennem Abraham; | 9 Ja, endog Levi, som tager tiende, har så at sige gennem Abraham givet tiende; | 9 Og, så å si, gjennom Abraham har også Levi, han som tar imot tiende, blitt ilagt tiende. |
| 10 for skønt endnu ikke født var han i sin stamfader, da Melkisedek gik ham i møde. | 10 thi han var endnu i sin stamfaders lænd, dengang Melkisedek gik denne i møde. | 10 For han var fremdeles i sin fars lend da Melkisedek møtte ham. |
| 11 Hvis nu målet kunne nås gennem det levitiske præstedømme - og på grundlag af det fik folket sin lov - hvorfor måtte der så komme en anden, der er præst på Melkisedeks vis, og tales om en, der ikke er præst som Aron? | 11 Hvis der nu kunne opnås fuldendelse ved det levitiske præstedømme på dette hviler jo loven, som folket har fået hvorfor var det så fremdeles nødvendigt, at der skulle opstå en præst af en anden slags, »på Melkisedeks vis«, og tales om en, der ikke er »på Arons vis«? | 11 Hvis det da var mulig å oppnå fullkommenhet ved det levittiske prestedømme - for ved dette fikk folket loven -, hvilket behov var det så fremdeles for at en annen prest skulle stå fram etter Melkisedeks ordning og ikke bli kalt prest etter Arons ordning? |
| 12 Når der sker en forandring med præstedømmet, sker der nødvendigvis også en forandring af loven. | 12 (Ændres præstedømmet, må jo nødvendigvis også loven ændres.) | 12 For når prestedømmet blir forandret, skjer det med nødvendighet også en forandring av loven. |
| 13 For han, der her er tale om, tilhører en anden stamme, hvorfra ingen har gjort tjeneste ved alteret. | 13 Han, som dette siges om, hører nemlig til en anden stamme, hvoraf ingen har gjort tjeneste ved alteret. | 13 For Han som dette blir sagt om, tilhører en annen stamme. Fra den har ingen mann gjort tjeneste ved alteret. |
| 14 Det er jo en kendt sag, at vor Herre er af Judas stamme, og Moses har ikke sagt noget om præster af denne stamme. | 14 Thi det er en kendt sag, at vor Herre oprandt af Juda stamme, og om præster fra den har Moses ikke talt et ord. | 14 For det er kjent at vår Herre er oppstått i Juda, og til denne stammen sa ikke Moses noe om et prestedømme. |
| 15 Det bliver endnu tydeligere, når der fremstår en anden slags præst, som ligner Melkisedek, | 15 Og endnu klarere bliver det, når der i lighed med Melkisedek opstår en præst af en anden slags, | 15 Og det blir enda mer overveldende tydelig hvis det oppstår En annen prest i likhet med Melkisedek, |
| 16 og som ikke er blevet præst i medfør af en lov, der kræver en bestemt kødelig afstamning, men i med før af et uophørligt livs kraft. | 16 som ikke blev det efter en lov, der kræver kødelig afstamning, men fordi han har sin kraft fra et uopløseligt liv. | 16 og det er En som ikke er kommet etter noen lov om kjødelig avstamning, men etter kraften av et uforgjengelig liv. |
| 17 Det er bevidnet om ham: Du er præst for evigt på Melkisedeks vis. | 17 Thi han får det vidnesbyrd: »Du er præst evindelig på Melkisedeks vis.« | 17 For Han vitner: "Du er prest til evig tid etter Melkisedeks ordning." |
| 18 Der er altså tale om, at et tidligere bud ophæves, fordi det var svagt og nytteløst - | 18 Ganske vist ophæves derved et tidligere bud, fordi det viste sig svagt og unyttigt | 18 For på den ene siden skjer det en opphevelse av det tidligere budet på grunn av dets skrøpelighet og ubrukelighet. |
| 19 loven førte jo ikke til målet - men der indføres i stedet noget bedre, nemlig det håb, hvori vi kommer Gud nær. | 19 Loven bragte jo ikke i nogen henseende det fuldkomne, men der indføres i stedet derfor et bedre håb, hvorved vi kommer Gud nær. | 19 For loven førte ikke noen ting til fullkommenhet. Men et bedre håp føres inn, og ved dette kan vi komme nær Gud. |
| 20 Dette er ikke sket uden at være bekræftet med en ed, | 20 Og så vist som det ikke er sket uden edelig bekræftelse, (thi de andre er blevet præster uden ed, | 20 Og ettersom Han ikke ble gjort til prest uten ed - |
| 21 for mens de levitiske præster er blevet præster uden ed, er han blevet det i kraft af en ed fra Gud, der sagde til ham: Herren har svoret og angrer det ikke: Du er præst for evigt, | 21 men han med ed, ved den, som siger til ham: »Herren har svoret og angrer det ej: »Du er præst evindelig«), | 21 for de andre er blitt prester uten ed, men Han er blitt det med ed ved Ham som sier til Ham: "Herren har sverget og skal ikke angre: Du er prest til evig tid etter Melkisedeks ordning." |
| 22 og dermed er Jesus blevet garant for en bedre pagt. | 22 så vist er Jesus blevet den, der står inde for en bedre pagt. | 22 Ifølge dette er Jesus blitt borgsmann for en bedre pakt. |
| 23 Mens de andre præster har været flere efter hinanden, fordi døden hindrede dem i at fortsætte, | 23 Og mens de andre præster havde været flere efter hverandre, fordi døden hindrede dem i at fortsætte, | 23 Av de andre var det også mange prester siden de ved døden ble hindret i å fortsette. |
| 24 har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han selv er til for evigt. | 24 så har han et uforgængeligt præstedømme, fordi han bliver evindelig. | 24 Men fordi Han forblir til evig tid, har Han et uforgjengelig prestedømme. |
| 25 Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem. | 25 Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever, så han kan gå i forbøn for dem. | 25 Derfor har Han også makt til fullkomment å frelse dem som kommer til Gud ved Ham, ettersom Han alltid lever for å gå i forbønn for dem. |
| 26 For en sådan ypperstepræst trængte vi til,en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene, | 26 Thi en sådan ypperstepræst passede også for os: en, der var hellig, uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene; | 26 For en slik Yppersteprest var vel skikket for oss, En som er hellig, uskyldig, ubesmittet, skilt fra syndere og som er blitt opphøyet over himlene. |
| 27 en der ikke som de andre ypperstepræster er nødt til hver dag at bringe ofre, først for sine egne synder og så for folkets; for det har han gjort én gang for alle, da han bragte sig selv som offer. | 27 en, der ikke som de andre ypperstepræster hver dag har nødig at bringe ofre først for sine egne synder, og så for folkets; thi det gjorde han en gang for alle, da han ofrede sig selv. | 27 Han trenger ikke å bære fram offer daglig, slik som de andre yppersteprestene, først for sine egne synder og så for folkets. For dette gjorde Han én gang for alle, da Han ofret Seg Selv. |
| 28 For loven indsætter skrøbelige mennesker som ypperstepræster, men edsordet, der er nyere end loven, indsætter en søn, som for evigt er nået til målet. | 28 Thi loven indsætter til ypperstepræster skrøbelige mennesker; men edens ord, der lød senere end loven, indsætter en Søn, som er nået til fuldendelse for evigt. | 28 For loven innsetter mennesker med skrøpelighet til yppersteprester. Men edens ord, det som kom etter loven, innsetter Sønnen, Han som er blitt fullendt til evig tid. |