Hoseas bog 11 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Jeg fik Israel kær, da han var ung, fra Egypten kaldte jeg min søn. | 1 Jeg fik Israel kær i hans ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn | 1 Fra Israel var ung, elsket Jeg ham, og ut fra Egypt kalte Jeg Min sønn. |
| 2 Jo mere der blev kaldt på dem, des mere vendte de sig bort; de ofrede til Ba'alerne tændte offerild for gudebillederne. | 2 jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til baalerne, tænder for billederne offerild, | 2 Men når de kalte på dem, gikk de bare bort fra dem, ofret til Ba'alene og brente røkelse for utskårne bilder. |
| 3 Det var dog mig, der lærte Efraim at gå og tog dem op på armen; men de vidste ikke, at jeg ville helbrede dem. | 3 jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem. | 3 Men det var Jeg som lærte Efraim å gå, Jeg holdt dem i deres armer. Men de forstod ikke at Jeg leget dem. |
| 4 Jeg holdt dem i menneskebånd, i kærlighedens tøjler; jeg var som den, der løfter barnet op til kinden, jeg bøjede mig ned og gav det mad. | 4 Jeg drog dem med menneskesnore, med kærligheds reb; jeg var dem som den, der løfter et åg over kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham føde. | 4 Jeg drog dem med menneskers rep, ja med kjærlighets bånd. For dem var Jeg lik de som løfter åket av deres kjever. Jeg bøyde Meg ned til ham og gav ham føde. |
| 5 Han skal vende tilbage til Egypten, Assyrien skal være hans konge, fordi de nægtede at vende om. | 5 Han skal til Ægypten igen, have Assur til konge, thi omvende sig vil de ikke. | 5 Han skal ikke vende tilbake til landet Egypt, men Assyria skal være hans konge, fordi de nektet å omvende seg. |
| 6 Sværdet skal rase i hans byer, tilintetgøre hans orakelpræster og fortære dem på grund af deres rænker. | 6 Sværdet skal rase i hans byer, fortære hans slåer og hærge i hans fæstninger. | 6 Sverdet skal rase i hans byer, ødelegge hans bommer og fortære ham på grunn av deres egne råd. |
| 7 Mit folk holder fast ved sit frafald; den Højeste påkalder de, men han rejser dem ikke. | 7 Mit folk, det hælder til frafald fra mig, og råber man til det: »op, op!« står ingen op. | 7 For Mitt folk holder fast ved sitt frafall fra Meg. Selv om de roper til Den Høyeste, er det likevel ingen som opphøyer Ham. |
| 8 Skulle jeg kunne prisgive dig, Efraim? Skulle jeg opgive dig, Israel? Skulle jeg prisgive dig som Adma? Skulle jeg gøre dig som Sebojim? Mit hjerte vender sig, medfølelsen vælder op i mig. | 8 Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? mit hjerte vender sig i mig, al min medynk er vakt. | 8 Hvordan kan Jeg gi deg opp, Efraim? Hvordan kan Jeg overgi deg, Israel? Hvordan kan Jeg gi deg opp som Adma eller gjøre med deg som Sebojim? Mitt hjerte vender seg i Meg. All Min medynk våkner. |
| 9 Jeg vil ikke bruge min glødende vrede, jeg ødelægger ikke Efraim igen, for jeg er Gud, ikke menneske, jeg er hellig iblandt jer. Jeg bringer ikke rædsel. | 9 Jeg fuldbyrder ikke min harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et menneske, hellig udi din midte, med vredesglød kommer jeg ikke. | 9 Jeg skal ikke fullbyrde Min brennende vrede. Jeg skal ikke ødelegge Efraim igjen. For Jeg er Gud og ikke et menneske, Den Hellige i din midte. Jeg vil ikke komme med vrede. |
| 10 Herren skal de følge, han brøler som en løve. Når han brøler, kommer sønnerne skælvende fra vest; | 10 Herren skal de holde sig til, han brøler som løven, ja brøler, og bævende kommer sønner fra havet, | 10 De skal følge Herren. Han skal brøle som en løve. Når Han brøler, skal barna komme skjelvende fra vest. |
| 11 de kommer skælvende fra Egypten som fugle, fra Assyrien som duer; da vil jeg lade dem bo i deres egne huse, siger Herren. | 11 bævende som fugle fra Ægypten, som duer fra Assurs land; jeg fører dem hjem til deres huse lyder det fra Herren. | 11 De skal komme skjelvende som en fugl fra Egypt, som en due fra landet Assyria. Jeg skal la dem bo i sine hus, sier Herren. |