Hoseas bog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Når Efraim talte, vakte det rædsel; han var den førende i Israel. Men han pådrog sig skyld ved Ba'al og døde. | 1 Når Efraim talte, skjalv man, i Israel var han Fyrste , han forbrød sig med ba'alog døde. | 1 Når Efraim talte, skalv folket, da han opphøyet seg i Israel. Men da han pådrog seg skyld ved å dyrke Ba'al, døde han. |
| 2 Nu fortsætter de med at synde, de støber sig gudebilleder, af deres sølv laver de billedstøtter i deres kløgt, alt sammen håndværk. Det hedder om dem: »De bringer menneskeofre, de kysser tyrekalve!« | 2 Nu bliver de ved at synde og laver sig støbte guder, dannet som billeder af sølv, arbejderes værk til hobe; de siger: »til dem skal I ofre!« Mennesker kysser kalve! | 2 Nå synder de mer og mer. De lager seg støpte bilder av sitt sølv, avguder etter sine egne evner. Alt sammen er arbeid utført av håndverkere. De sier om dem: "De menneskene som ofrer, skal kysse kalver!" |
| 3 Derfor skal de blive som morgentågen, som den tidlige, flygtige dug, som avner, der hvirvles bort fra tærskepladsen, som røg, der trækker ud gennem lugen. | 3 Derfor: Som morgentåge, som duggen, der årle svinder, som avner, der blæses fra lo, som røg fra røghul skal de blive. | 3 Derfor skal de bli som morgenskyen, som den tidlige doggen som blir borte, lik agner som blåses bort fra treskeplassen og som røyk fra røykåpningen. |
| 4 Jeg er Herren din Gud, lige siden du var i Egypten. Du kender ingen anden Gud end mig, der er ingen anden frelser end mig. | 4 Og jeg er Herren din Gud, fra du var i Ægyptens land; du kender ej Gud uden mig, uden mig er der ingen Frelser; | 4 Men Jeg er Herren din Gud helt siden tiden i landet Egypt, og du kjenner ikke noen annen Gud enn Meg. For det finnes ingen Frelser foruten Meg. |
| 5 Jeg lærte dig at kende i ørkenen, i luftspejlingernes land. | 5 jeg var din vogter i ørken, den svidende tørkes land. | 5 Det var Jeg som kjente deg i ødemarken, i landet med den store tørken. |
| 6 De græssede og blev mætte; de blev mætte og blev grebet af overmod; derfor glemte de mig. | 6 Som de græssede, åd de sig mætte, ja mætte, men hjertet blev stolt; derfor glemte de mig. | 6 Da de hadde beite, ble de mettet. De ble mettet, men deres hjerte ble hovmodig. Derfor glemte de Meg. |
| 7 Jeg er blevet som en løve for dem, jeg ligger på lur som en panter ved vejen. | 7 Så blev jeg for dem som en løve, en lurende panter ved vejen, | 7 Derfor skal Jeg være mot dem som en løve. Jeg skal lure som en leopard ved veien. |
| 8 Jeg overfalder dem som en bjørn, man har taget ungerne fra, jeg flår brystet op på dem; som en hunløve æder jeg dem, de vilde dyr river dem ihjel. | 8 jeg falder over dem som bjørnen, hvis unger man tog. Jeg sønderriver dem brystet, hunde skal æde deraf, markens dyr flå dem sønder. | 8 Jeg skal møte dem som en binne som er fratatt sine unger. Jeg skal rive opp det som er rundt deres hjerte, og der skal Jeg fortære dem som en løvinne. Villdyret skal rive dem i stykker. |
| 9 Ødelæggelsen kommer over dig, Israel, hvem kommer dig til hjælp? | 9 Når ulykken kommer, Israel, hvor mon du da finder hjælp? | 9 Israel, ødeleggelsen kommer over deg. Din hjelp er i Meg. |
| 10 Hvor er din konge, som skulle redde dig i alle dine byer? Hvor er dine herskere? Du sagde jo: »Giv mig konge og stormænd!« | 10 Hvor er da din konge til Frelse for dig i alle dine byer, herskerne, om hvem du siger: »Giv mig dog konge og fyrster!« | 10 Hvor er din konge så han skulle frelse deg i alle dine byer? Hvor er dine dommere? Til dem sa du: "Gi meg en konge og fyrster!" |
| 11 Jeg giver dig en konge i min vrede og tager ham tilbage i min harme. | 11 Jeg giver dig konge i vrede og fjerner ham atter i harme. | 11 Jeg gav deg en konge i Min vrede og tok ham bort igjen i Min harme. |
| 12 Efraims skyld er forseglet, hans synd er gemt hen. | 12 Tilbundet er Efraims brøde, hans synd gemt hen. | 12 Efraims misgjerning er samlet i en pung. Hans synd er gjemt. |
| 13 Fødselsveerne kommer, men han er et uforstandigt barn; når tiden er inde , er han ikke nået frem til livmodermunden | 13 Hans fødselsstunds veer er der, men sært er barnet, som ej kommer frem i tide, så fødselen får ende. | 13 Veene til de fødende kvinnene skal komme over ham. Han er en sønn uten visdom, for når tiden er inne, kommer han ikke fram i åpningen på livmoren der sønnene blir født. |
| 14 Skulle jeg udfri dem fra dødsriget, løskøbe dem fra døden? Død, hvor er din pest! Dødsrige, hvor er din sot! Min medlidenhed har jeg lagt bort. | 14 Dem skal jeg fri fra dødsriget, løse fra døden! Nej, død, hvor er din pest, dødsrige, hvor er din sot? Til mildhed kender jeg ej, thi et sært barn er han. | 14 Jeg skal frikjøpe dem fra dødsrikets makt. Jeg skal forløse dem fra døden. Død, hvor er dine plager? Dødsrike, hvor er din ødeleggelse? Anger er skjult for Mine øyne. |
| 15 Blandt sine brødre bar han frugt, men østenvinden kommer, Herrens storm blæser op fra ørkenen; kilderne udtørres, vandløbene svinder bort Herren udplyndrer skatkamrene, alle kostbarhederne. | 15 En østenstorm, Herrens Ånde, bruser frem fra ørken, løfter sig, tørrer hans væld, gør hans kilde tør, den tager hans skatkammer med alle dets skatte. | 15 Selv om han viser seg fruktbar blant brødrene, skal likevel en østavind komme. Herrens vind kommer opp fra ørkenen. Da skal hans kilde bli tørr, og hans oppkomme skal tørke ut. Han skal plyndre skattkammeret for alle verdifulle ting. |