Hoseas bog 4 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Hør Herrens ord, israelitter! Herren fører sag mod landets indbyggere; for der er ingen sandhed og ingen troskab, ingen kundskab om Gud i landet. | 1 Hør isralitter, Herrens ord, thi Herren går i rette med landets folk. Thi ej er der troskab, ej godhed, ej kender man Gud i landet. | 1 Hør Herrens ord, dere Israels barn, for Herren fører sak mot dem som bor i landet. Det er ingen sannhet og ingen barmhjertighet og ingen kunnskap om Gud i landet. |
| 2 Forbandelse, løgn og drab, tyveri og ægteskabsbrud griber om sig, og blodskyld følger på blodskyld. Derfor sørger landet, alle dets indbyggere sygner hen, jordens dyr og himlens fugle, selv havets fisk omkommer. | 2 Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør indbrud, og blodskyld følger på blodskyld. | 2 Det bare veller fram sverging, løgn, drap, tyveri og ekteskapsbrudd. Blodsutgytelse følger blodsutgytelse. |
| 3 Ingen skal føre sag, ingen skal gå i rette! Det er mig, der fører sag mod dig, præst: | 3 Derfor sørger landet, og alt, hvad der bor der, sygner, markens dyr og himlens fugle; selv havets fisk svinder bort. | 3 Derfor skal landet sørge. Hver den som bor der, skal tæres bort sammen med markens dyr og fuglene under himmelen. Til og med fisken i havet skal bli borte. |
| 4 Du skal snuble om dagen, og sammen med dig skal profeten snuble om natten. Jeg gør det af med din mor, | 4 Dog skænde man ej, dog revse man ej, når mit folk kun er som dets præster. | 4 Derfor skal du snuble om dagen. Profeten skal også snuble sammen med deg om natten. Jeg skal la din mor gå til grunne. |
| 5 Du skal snuble om dagen, og sammen med dig skal profeten snuble om natten. Jeg gør det af med din mor, | 5 Du skal styrte ved dag, og med dig profeten ved nat. | 5 Likevel må ikke noen mann føre sak mot eller irettesette en annen mann. For med ditt folk er det som når en fører sak mot en prest. |
| 6 det er ude med mit folk, fordi det ikke har kundskab. Fordi du har forkastet kundskaben, forkaster jeg dig som min præst; fordi du glemmer din Guds belæring, glemmer jeg også dine sønner. | 6 Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab. Da du har vraget kundskab, vrager jeg dig som præst; du glemte din Guds åbenbaring, så glemmer og jeg dine sønner. | 6 Mitt folk går til grunne fordi det mangler kunnskap. Fordi du har forkastet kunnskapen, skal Jeg også forkaste deg så du ikke skal være prest for Meg. Fordi du har glemt din Guds lov, skal Jeg også glemme dine barn. |
| 7 Jo flere de blev, des mere syndede de mod mig; deres ære skifter jeg ud med skam. | 7 Jo fler, des mere de synded, ombytted deres ære med skændsel; | 7 Jo flere de ble, jo mer syndet de mot Meg. Jeg skal bytte deres ære ut med skam. |
| 8 De lever af mit folks synd og hungrer efter dets skyld. | 8 mit folks synd lever de af, dets brøde hungrer de efter. | 8 De før seg på Mitt folks synd. Deres sjels lyst er rettet mot deres misgjerning. |
| 9 Men det skal gå præsten som folket, jeg straffer ham for hans færd, jeg gengælder ham hans gerninger. | 9 Men præst skal det gå som folk: Jeg hjemsøger ham for hans færd, hans id gengælder jeg ham. | 9 Slik blir det: Det går med presten som med folket! Så skal Jeg straffe dem for deres ferd og gi dem igjen for deres gjerninger. |
| 10 De skal spise, men ikke blive mætte, de skal hore, men ikke blive mange; for de har svigtet Herren og holder sig til hor og vin. | 10 De skal spise, men ikke mættes bole, men ej blive fler; thi de har sveget herrn og holder fast ved hor. | 10 For de skal spise, men ikke bli mette. De skal drive hor, men ikke bli flere. For de har sluttet å lyde Herren. |
| 11 Vinen tager mit folks forstand. | 11 Vin og most tager forstanden. | 11 Hor, vin og most tar hjertet til fange. |
| 12 De spørger deres træ, deres stav giver dem besked. For horeånden fører dem vild, de horer sig bort fra deres Gud. | 12 Mit folk rådspørger sit træ, og svaret giver dets stok; thi horeånd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud. | 12 Mitt folk spør sitt tre om råd, og deres stav skal forklare dem. For horelivets ånd har ført dem vill, så de driver hor i opprør mot sin Gud. |
| 13 På-bjergtoppene bringer de ofre, på højene tænder de offerild under eg og poppel og terebinte, hvis skygge er god. Derfor bedriver jeres døtre hor, og jeres svigerdøtre begår ægteskabsbrud. | 13 De ofrer på bjergenes tinder, på højene brænder de ofre under en eg, en poppel, en terebinte, thi skyggen er god. Så horer jo og eders døtre, så boler jo og eders kvinder; | 13 De ofrer på fjelltoppene og brenner røkelse på haugene, under eiker, popler og terebinter, fordi skyggen av den er god. Derfor driver deres døtre hor, og deres nygifte kvinner bryter ekteskapet. |
| 14 Det er ikke jeres døtre, jeg vil straffe, selv om de bedriver hor, eller jeres svigerdøtre, selv om de begår ægteskabsbrud. For mændene selv går afsides med skøger og bringer ofre sammen med helligskøger, Et folk uden indsigt kommer til fald. | 14 jeg straffer ej døtrenes hor, ej kvinderne for deres bolen; thi selv går de bort med horer ofrer sammen med skøger; og det uvise folk drages ned. | 14 Jeg skal ikke straffe deres døtre når de driver hor, eller deres nygifte kvinner når de bryter ekteskapet. For mennene går selv avsides med horkvinner og ofrer sammen med tempelskjøger. Men et folk som ikke forstår, blir styrtet ned. |
| 15 Selv om du, Israel, horer, må Juda ikke pådrage sig skyld. Gå ikke til Gilgal, drag ikke op til Bet?Aven, og sværg ikke: | 15 Men selv om du, Israel, horer, må Juda ej gøre sig skyldigt. Gå ikke over til gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sværg ikke: »Så sandt Herren lever!« | 15 Selv om du, Israel, driver hor, må ikke Juda bli skyldig i det. Kom ikke til Gilgal, dra ikke opp til Bet-Aven, sverg ikke og si: "Så sant Herren lever!" |
| 16 Som en genstridig ko var Israel genstridig. Skulle Herren lade dem græsse som lam på åbent land? | 16 Thi som en uvan ko er Israel uvan, skal Herren så lade dem græsse i frihed som lam? | 16 Som en sta kvige, så sta er Israel. Men Herren skal la dem beite som lam i åpent landskap. |
| 17 Efraim er bundet til gudebilleder, lad ham være! | 17 Efraim er bundet til afgudsbilleder; lad ham fare! | 17 Efraim har bundet seg til avguder, la ham bare være! |
| 18 Deres drikkelag udarter, de horer vildt, skam elsker de frem for deres stolthed. | 18 Deres drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; højt har deres skjolde elsket skændsel. | 18 Deres drikk er et opprør, hele tiden driver de hor. Hennes ledere elsker skammen høyt. |
| 19 Vinden skal snøre dem sammen i sine vinger, og de skal få skam af deres altre. | 19 Et vejr har omspændt dem med sine vinger, og de skal blive til skamme for deres ofre. | 19 En vind omslutter henne med sine vinger, og de skal bli til skamme på grunn av sine ofringer. |