Hoseas bog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 når jeg helbreder Israel, afsløres Efraims skyld og Samarias ondskab, for de har handlet troløst; tyve bryder ind, røvere hærger i gaderne. | 1 Afsløret er Efraims brøde, Samarias ondskab, thi svig er, hvad de har for, og tyve gør indbrud, ransmænd røver på gaden. | 1 Når Jeg vil helbrede Israel, da avsløres Efraims misgjerning og Samarias ondskap. For de går fram med svik. Tyven kommer seg inn, og en røverbande plyndrer på gaten. |
| 2 De tænker ikke på, at jeg husker al deres ondskab; men de er omringet af deres gerninger, jeg har dem for øje. | 2 De tænker ej på, at jeg husker al deres ondskab. Nu står deres gerninger om dem, de er for mit åsyn. | 2 I sitt hjerte tenker de ikke på at Jeg husker på all deres ondskap. Nå har deres egne gjerninger omringet dem. De står for Mitt åsyn. |
| 3 Med deres ondskab glæder de kongen, de glæder stormænd med deres falskhed. | 3 Med ondt i sinde glæder de kongen, under sleske lader fyrster. | 3 De gjør kongen glad med sin ondskap, og fyrstene med sine løgner. |
| 4 De er alle horkarle, de er som en brændende ovn, som bageren ikke behøver at fyre i, fra han har æltet dejen, til den er syrnet. | 4 Horkarle er de alle. De ligner en gloende ovn, som en bager standser med at ilde, fra æltning til dejgen er syret. | 4 Alle sammen er de ekteskapsbrytere. De er som en ovn opphetet av bakeren. Han slutter med å få varme i ilden fra deigen er knadd til den er syret. |
| 5 På vores konges dag gør de stormænd syge med vinens glød; de rækker spottere hånden. | 5 De gør på kongens dag fyrsterne syge af rus. Spottere giver han hånden, | 5 På vår konges dag gjør fyrstene ham syk, hete av vin. Han rekker ut sin hånd til spottere. |
| 6 Deres hjerte brænder som en ovn, dér hvor de ligger i baghold; natten lang sover deres vrede, om morgenen blusser den op som flammende ild. | 6 thi lumskelig nærmed de sig. Hjertet er som en ovn; deres vrede sover om natten, men brænder i lue ved gry. | 6 Deres hjerte er som en ovn. De nærmer seg ham med svik. Deres baker sover hele natten, men om morgenen brenner det som en flammende ild. |
| 7 Alle er hede som en ovn, de fortærer deres herskere; alle deres konger falder, ingen blandt dem kalder på mig. | 7 Som ovnen gløder de alle, deres herskere æder de op; alle deres konger falder, ej en af dem påkalder mig. | 7 De er alle opphetet som en ovn, og de har fortært sine dommere. Alle deres konger har falt. Det er ingen blant dem som påkaller Meg. |
| 8 Efraim blander sig med folkene; Efraim er som et brød, der ikke er bagt på begge sider. | 8 Efraim er iblandt folkene, aflægs er han; Efraim er som en kage, der ikke er vendt. | 8 Efraim har blandet seg med folkene. Efraim er lik en kake som ikke er snudd. |
| 9 Fremmede æder hans kraft, uden at han ved af det; han er blevet gråhåret, uden at han ved af det. | 9 Fremmede tæred hans kraft, han mærker det ej; hans hår er også grånet, han mærker det ej. | 9 Fremmede har fortært hans kraft, men han forstår det ikke. Hans hår er gråsprengt, men han forstår det ikke. |
| 10 Israels hovmod vidner imod det; de vender ikke om til Herren deres Gud, i alt dette søger de ham ikke. | 10 Mod Israel vidner dets hovmod; de vendte ej om til Herren deres Gud og søgte ham ikke trods alt. | 10 Israels stolthet vitner imot ham, men de vender ikke om til Herren sin Gud, og de søker Ham heller ikke midt i alt dette. |
| 11 Efraim er som en due, let at lokke, uden forstand; de kalder på Egypten, de går til Assyrien. | 11 Efraim er som en due, tankeløs, dum; de kalder Ægypten til hjælp og vandrer til Assur. | 11 Efraim er som en enfoldig due uten forstand. De roper på Egypt, de drar til Assyria. |
| 12 Så snart de gør det, kaster jeg mit net over dem, jeg trækker dem til jorden som himlens fugle, jeg fanger dem, når jeg hører deres flok. | 12 Men medens de vandrer, kaster jeg nettet over dem, bringer dem ned som himlens fugle og revser dem for deres ondskab. | 12 Hvor de enn drar, skal Jeg spre Mitt nett over dem. Jeg skal ta dem ned som fugler under himmelen. Jeg skal tukte dem slik deres forsamling alt har fått høre. |
| 13 Ve dem, de er flygtet fra mig! Død over dem, de har brudt med mig! Jeg ville udfri dem, men de udspreder løgne om mig. | 13 Ve dem, fordi de veg fra mig, død over dem for deres frafald! Og jeg skulle genløse dem, endskønt de lyver imod mig! | 13 Ve dem, for de rømte fra Meg. Ødeleggelse skal komme over dem, fordi de har gjort overtredelse mot Meg. Selv om Jeg ville forløse dem, talte de løgner imot Meg. |
| 14 De råber ikke til mig af hjertet, når de jamrer på deres leje; de snitter sig selv for korn og vin, og de har gjort oprør imod mig. | 14 De råber ej til mig af hjertet, når de jamrer på lejet, sårer sig for korn og most og er genstridige mod mig. | 14 De roper ikke til Meg fra sitt hjerte, men de klager på sin seng. De kommer sammen for å få korn og most, men de vender seg bort fra Meg. |
| 15 Det var dog mig, der gav deres arme styrke, men de udtænker ondt imod mig. | 15 Jeg gav deres arme styrke, men ondt har de for imod mig. | 15 Selv om Jeg måtte tukte, var det likevel Jeg som styrket deres armer. Men de bare tenkte ut ondt mot Meg. |
| 16 De vender ikke om til mig, de er blevet som slappe buer. Deres stormænd skal falde for sværdet som straf for deres forbandelser. Sådan bliver de til spot i Egypten. | 16 De vender sig, dog ej opad, de er som en slappet bue. Deres fyrster skal falde for sværd ved deres tunges frækhed. Det spottes de for i Ægypten. | 16 De vender om, men ikke til Den Høyeste. De er som en sviktende bue. Deres fyrster skal falle for sverdet fordi de raste med sin tunge. For dette spottes de i landet Egypt. |