Hoseas bog 9 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Glæd dig ikke, Israel, du skal ikke juble som folkene! Du horer dig bort fra din Gud; du elsker skøgeløn på hver eneste tærskeplads. | 1 Israel, glæd dig ikke med folkets jubel, ved hor veg du bort fra din Gud, på hver en tærskeplads elsker du skøgens løn. | 1 Gled deg ikke med jubel, Israel, som de andre folkene, for med ditt horeliv har du kommet bort fra din Gud. For horelønn har du elsket på hvert eneste sted der de tresker korn. |
| 2 Tærskeplads og vinperse svigter dem, og vinen slår fejl. | 2 Tærskeplads og perse skal ej kendes ved dem, og mosten slår fejl for dem. | 2 Treskeplassen og vinpressen skal ikke fø dem, og mosten skal svikte hos henne. |
| 3 De skal ikke blive boende i Herrens land; Efraim skal tilbage til Egypten, i Assyrien skal de spise uren føde. | 3 Ej skal de blive i Herrens land; til Ægypten skal Efraim tilbage, spise uren føde i Assur. | 3 De skal ikke bli boende i Herrens land, men Efraim skal vende tilbake til Egypt. I Assyria skal de spise det som er urent. |
| 4 De kan ikke udgyde vinofre for Herren, deres slagtofre kan ikke blive ham til behag. Det bliver sørgebrød for dem, enhver, der spiser det, bliver uren. Deres brød beholder de selv, det kommer ikke til Herrens hus. | 4 Ej skal de udgyde vin for Herren, ej heller gøre slagtoffer rede. Som sørgebrød er deres brød, det gør hver, som spiser det uren: Thi hungeren kræver alt brødet, i Herrens hus kommer intet. | 4 De skal ikke utøse vinoffer for Herren, og deres slaktoffer skal ikke være til behag for Ham. Det skal være som sørgendes brød for dem. Alle som spiser det, skal bli urene. For deres brød skal være for deres eget liv. Det skal ikke komme inn i Herrens hus. |
| 5 Hvad vil I gøre på festdagen, på dagen for Herrens fest? | 5 Hvad gør i på højtidsdagen, på Herrens festdag? | 5 Hva vil dere gjøre på den fastsatte høytidsdagen, på Herrens festdag? |
| 6 Slipper de bort fra ødelæggelsen, skal Egypten samle dem sammen og Memfis begrave dem. Deres kostbare sølv skal dækkes af nælder, tidsler skal gro i deres telte. | 6 Slipper de bort fra vold, skal Ægypten sanke dem op og Memfis jorde dem; deres kostbare sølvtøj skal tidsler arve, nælder skal bo i deres telte. | 6 For se, de skal visselig dra bort på grunn av ødeleggelsen. Egypt skal samle dem. Memfis skal begrave dem. Deres skatter av sølv skal overtas av nesler. Torner skal overta deres telter. |
| 7 Straffens dage er kommet, gengældelsens dage er kommet, det skal Israel få at mærke! »Profeten er en tåbe , åndsmanden er forrykt!« Nej, det skyldes dine mange synder og dit store fjendskab. | 7 Hjemsøgelsens dage kommer, gengældelsens dage, det skal Israel mærke. »Afsindig er profeten, forrykt den af ånden grebne« fordi din brøde er stor og fjendskabet stort! | 7 Straffens dager er kommet. Gjengjeldelsens dager er kommet. Israel skal få kjenne det. Profeten er en dåre. Åndens mann er fra forstanden, fordi din misgjerning er blitt så stor og ditt fiendskap så sterkt. |
| 8 Profeten er Efraims vægter for min Gud; men de sætter fælder på alle hans veje og fjendskab i hans Guds hus. | 8 I sin Guds hus lurer Efraim på profeten; der er snarer på alle hans veje, man gør faldgruben dyb. | 8 Vekteren for Efraim er hos min Gud. Profeten er blitt en fuglefangers snare på alle sine veier, det er fiendskap i hans Guds hus. |
| 9 De gør hans grav dyb som i Gibeas dage. Men Gud husker deres skyld og straffer deres synder. | 9 Det er som i Gibeas dage, han mindes deres skyld og straffer deres synder. | 9 De er dypt fordervet, som på Gibeas dager. Han skal huske på deres misgjerning. Han skal straffe deres synder. |
| 10 Jeg fandt Israel som druer i ørkenen, jeg så jeres fædre som tidlige figner i den første høst. Men da de kom til Ba'al?Peor , viede de sig til Skændselen og blev lige så ækle som deres elskere. | 10 Som druer i ørkenen fandt jeg Israel, som tidligmodne figner på træet så jeg eders fædre. De kom til Baal-Peor, til skændselen viede de sig, som Efraims elskere blev de en væmmelig hob. | 10 Jeg fant Israel som druer i ødemarken. Jeg så deres fedre som førstegrøden på fikentreet første gangen det bærer frukt. Men de kom til Ba'al-Peor og innvidde seg til skammen. De ble avskyelige, lik den de elsket. |
| 11 Efraim er som en fugl, hans herlighed flagrer bort. Det er forbi med fødsel, svangerskab og undfangelse; | 11 Deres herlighed flyver som fugle, fødsel, svangerskab, undfangelse forbi! | 11 Og Efraim, deres herlighet skal fly av sted som en fugl. Det blir ingen fødsel, svangerskap eller unnfangelse. |
| 12 selv om de opfostrer børn, gør jeg dem barnløse. Ja, ve dem, når jeg vender mig fra dem! | 12 Ja, selv om de opfostrer sønner, jeg lader dem dø ud uden børn. Ja, ve også dem, når jeg viger fra dem! | 12 Selv om de oppfostrer sine barn, skal Jeg la dem bli barnløse, til siste mann. Ja, ve dem når Jeg vender Meg fra dem. |
| 13 Efraim, som jeg så som en palme plantet i engen, må nu bringe sine børn til dræberen. | 13 Efraim så jeg som en mand, der gør jagt på sine børn; thi Efraim selv fører sønnerne ud til bøddelen. | 13 Slik som Tyrus så Jeg Efraim plantet på en eng. Efraim må føre sine barn ut til den som slår i hjel. |
| 14 Giv dem, Herre ? hvad skal du give dem? Giv dem golde moderliv og udtørrede bryster! | 14 Giv dem, herre ja hvad skal du give? Du give dem barnløst skød og golde bryster! | 14 Gi dem, Herre, ja, hva vil Du gi? Gi dem morsliv som føder for tidlig, og tørre bryster! |
| 15 I Gilgal viste al deres ondskab sig, dér fattede jeg had til dem. På grund af deres onde gerninger driver jeg dem bort fra mit hus. Jeg elsker dem ikke mere, alle deres stormænd er oprørske. | 15 I Gilgal er al deres ondskab, der fik jeg had til dem; for deres onde gerninger driver jeg dem ud af mit hus; jeg elsker dem ikke mer, genstridige er alle deres fyrster. | 15 All deres ondskap er i Gilgal, for der fikk Jeg hat til dem. På grunn av deres onde gjerninger skal Jeg drive dem ut av Mitt hus. Jeg vil ikke elske dem mer. Alle deres fyrster gjør opprør. |
| 16 Efraim er slået, hans rødder tørrer ud, han bærer ikke frugt. Selv om de føder, dræber jeg deres elskede børn. | 16 Efraim er ramt, dets rod er vissen, de bærer slet ingen frugt; og får de end børn, jeg dræber den dyre livsfrugt. | 16 Efraim er slått, deres rot er tørket inn. De bærer ikke frukt. Ja, skulle de føde barn, skal Jeg drepe de kjære i deres morsliv. |
| 17 Min Gud forkaster dem, for de adlød ham ikke. De skal flakke om blandt folkene | 17 Deres Gud vil forkaste dem, fordi de ej adlød ham; hjemløse bliver de blandt folkene. | 17 Min Gud skal forkaste dem fordi de ikke hørte på Ham. De skal være omstreifere blant folkeslagene. |