Jakobs brev 3 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Mine brødre, kun få af jer skal være lærere; I ved, at vi får en særlig hård dom. | 1 Mine brødre! ikke mange af jer må søge at blive lærere. I skal vide, at vi får en desto strengere dom. | 1 Mine brødre, ikke mange av dere må bli lærere, for vi vet at vi skal få en enda strengere dom. |
| 2 Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme. | 2 Vi fejler jo alle i mange ting; hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme. | 2 For vi snubler alle i mange ting. Hvis noen ikke snubler i ord, er han en fullkommen mann, som også er i stand til å holde hele legemet i tømme. |
| 3 Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop. | 3 Når vi lægger bidsel i munden på hestene, for at de skal lystre os, så kan vi også styre hele deres krop. | 3 Se, vi legger bissel i hestenes munn for at de skal lyde oss, og vi styrer hele kroppen deres. |
| 4 Tænk også på, at skibene, der er så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil; | 4 Se, også skibene, som er så store og drives af stærke vinde, de styres dog med et ganske lille ror, hvorhen styrmandens hu står. | 4 Se, også skipene, selv om de er store og blir drevet av sterke vinder, blir de styrt av et meget lite ror, dit styrmannen ønsker. |
| 5 på samme måde er tungen kun en lille legemsdel, men kan prale af stor magt. Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand; | 5 Sådan er også tungen et lidet lem, men kan dog prale af store ting. Se, hvor den mindste ild kan sætte den største skov i brand! | 5 Slik er også tungen et lite lem, men kan likevel tale store ord. Se hvor stor skog en liten ild tenner i brann! |
| 6 også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede. | 6 Også tungen er en ild. Som en verden af uretfærdighed sidder tungen blandt vore lemmer; den besmitter hele legemet, ja, sætter »tilværelsens hjul« i brand og er selv sat i brand af Helvede. | 6 Også tungen er en ild, en verden av urettferdighet. Tungen har slik plass blant våre lemmer at den smitter hele legemet og setter naturens gang i brann. Og selv settes den i brann av helvete. |
| 7 For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket; | 7 Thi enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr, kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesker; | 7 For enhver art av dyr og fugler og krypdyr og sjødyr kan temmes og er blitt temmet av den menneskelige natur. |
| 8 men tungen kan intet menneske tæmme, den er ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende gift. | 8 men tungen kan intet menneske tæmme, rastløs og ond som den er, fuld af dødbringende gift. | 8 Men ikke noe menneske kan temme tungen. Den er en ustyrlig ondskap, full av dødelig gift. |
| 9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; | 9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi menneskene, som er skabt, så de ligner Gud. | 9 Med den velsigner vi vår Gud og Far, og med den forbanner vi mennesker som er blitt til etter Guds bilde. |
| 10 fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være. | 10 Af den selv samme mund udgår både velsignelse og forbandelse. Mine brødre! således bør det ikke være. | 10 Ut av samme munn kommer velsignelse og forbannelse. Mine brødre, slik skal det ikke være. |
| 11 Kan en kilde give både fersk og salt vand af samme væld? | 11 Kan samme kildevæld give både velsmagende og bittert vand? | 11 Gir vel en kilde både friskt og bittert vann fra samme oppkomme? |
| 12 Mine brødre, kan et figentræ måske bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan en salt kilde give fersk vand. | 12 Kan et figentræ, mine brødre! bære oliven, eller et vintræ figener? Ej heller kan en salt kilde give fersk vand. | 12 Kan vel et fikentre, mine brødre, bære oliven eller et vintre bære fiken? Slik er det ingen kilde som gir både saltvann og ferskvann. |
| 13 Hvem af jer er vis og forstandig? Han skal vise det i gerning ved et ordentligt liv med den vises sagtmodighed. | 13 Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. | 13 Hvem er vis og forstandig blant dere? Han skal ved en god ferd vise sine gjerninger i visdommens saktmodighet. |
| 14 Men hvis jeres hjerte rummer bitter misundelse og selvhævdelse, så lad være med at prale og lyve sandheden noget på. | 14 Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter, så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden! | 14 Men hvis dere har bitter misunnelse og selvhevdelse i deres hjerter, så ros dere ikke av slikt og lyv ikke mot sannheten! |
| 15 Den visdom kommer ikke fra oven, den er jordisk, sjælelig og dæmonisk. | 15 Den »visdom« kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. | 15 Slik visdom kommer ikke ned ovenfra, men den er jordisk, sanselig og demonisk. |
| 16 For hvor der er misundelse og selvhævdelse, dér hersker der uorden og alt muligt ondt. | 16 Thi hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er. | 16 For hvor det er misunnelse og selvhevdelse, der er det også forvirring og all slags ond gjerning. |
| 17 Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig. | 17 Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. | 17 Men den visdommen som er ovenfra, er for det første ren, dernest fredelig, mild, hensynsfull, full av barmhjertighet og gode frukter, den gjør ikke forskjell, og den er uten hykleri. |
| 18 Retfærdighed er en frugt af det, der sås i fred, og den tilfalder dem, der stifter fred. | 18 Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred. | 18 Rettferdighetens frukt blir sådd i fred av dem som skaper fred. |