Jakobs brev 4 |
1992 | 1948 | Guds Ord |
| 1 Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? | 1 Hvoraf kommer kampe og hvoraf stridigheder iblandt jer? mon ikke fra de lyster, som kriges i jeres lemmer? | 1 Hvor kommer krigene og stridighetene blant dere fra? Kommer de ikke fra lystene deres, som fører krig i lemmene deres? |
| 2 I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder; | 2 I begærer og får intet; I myrder og misunder og opnår ikke noget; I lever i kamp og strid, og I får intet, fordi I ikke beder; | 2 Dere begjærer, og har ikke. Dere dreper og misunner, og kan ikke få. Dere kjemper og kriger, likevel har dere ikke, fordi dere ikke ber. |
| 3 eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. | 3 I beder, og I får ikke, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster. | 3 Dere ber og får ikke, fordi dere ber galt, for at dere skal sløse det bort i deres lyster. |
| 4 I utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil være ven med verden, står som en fjende af Gud. | 4 I utro! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende. | 4 Dere horkarer og horkvinner! Vet dere ikke at vennskap med verden er fiendskap mot Gud? Hver den som vil være venn med verden, gjør seg selv til Guds fiende. |
| 5 Eller tror I, det er tomme ord, når Skriften siger: »Med nidkærhed længes Gud efter den ånd, han har givet bolig i os, | 5 Eller mener I, det er tomme ord, når skriften siger: »Med nidkærhed længes han efter den ånd, han har givet bolig i os?« | 5 Eller mener dere at Skriften taler tomme ord når den sier: Den Ånd som bor i oss, søker etter nidkjærhet? |
| 6 og viser så meget større nåde?« Derfor hedder det: Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde. | 6 Men så meget større er den nåde, han skænker. Derfor hedder det: »Gud står de hovmodige imod, men de ydmyge giver han nåde.« | 6 Men Han gir enda mer nåde. Derfor sier Han: "Gud står de stolte imot, men de ydmyke gir Han nåde." |
| 7 I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer. | 7 Derfor skal I underordne jer under Gud. Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer; | 7 Underordne dere derfor under Gud! Stå djevelen imot, og han vil flykte fra dere. |
| 8 Hold jer nær til Gud, så vil han holde sig nær til jer. Gør jeres hænder rene, I syndere; rens jeres hjerter, I tvesindede! | 8 hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer! Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede! | 8 Hold dere nær Gud, så skal Han holde seg nær dere. Rens hendene deres, dere syndere! Og rens hjertene deres, dere som lar sinnet dras til begge sider! |
| 9 Sørg og græd i jeres elendighed; lad jeres latter afløses af sorg og jeres glæde af mismod. | 9 Klag jeres nød og sørg og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til bedrøvelse! | 9 Klag og sørg og gråt! La deres latter bli vendt til sorg og deres glede til bedrøvelse. |
| 10 Ydmyg jer for Herren, så vil han ophøje jer. | 10 Ydmyg jer for Herren, så skal han ophøje jer. | 10 La dere ydmyke for Herren, og Han skal opphøye dere. |
| 11 Bagtal ikke hinanden, brødre. Den, der bagtaler sin broder eller dømmer sin broder, bagtaler loven og dommer den; men dømmer du loven, er du ikke lovens gører, men dens dommer. | 11 Tal ikke ondt om hverandre, brødre! Den, som taler ondt om sin broder eller dømmer sin broder, taler ondt om loven og dømmer loven; men dømmer du loven, er du ikke lovens gører, men dens dommer. | 11 Tal ikke ondt om hverandre, brødre. Den som taler ondt om en bror og dømmer sin bror, taler ondt om loven og dømmer loven. Men hvis du dømmer loven, er du ikke lovens gjører, men dens dommer. |
| 12 Der er kun én, der er lovgiver og dommer, det er ham, som kan frelse og lade gå fortabt; men du, hvem er du, som dømmer din næste? | 12 En er lovgiver og dommer, han, som har magt til at frelse og til at ødelægge; men hvem er du, som dømmer din næste? | 12 Det er én Lovgiver, det er Han som har kraft til å frelse og til å føre i fortapelse. Hvem er da du som dømmer en annen? |
| 13 Og nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og blive der et år og drive handel og tjene penge« | 13 Og nu I, som siger: »I dag eller i morgen vil vi rejse til den eller den by og blive der et år og handle og tjene penge,« | 13 Og nå, dere som sier: "I dag eller i morgen vil vi dra til den eller den byen og bli et år, kjøpe og selge og få fortjeneste der." |
| 14 - I som ikke aner, hvordan jeres liv er i morgen; I er jo kun en tåge, som ses en kort tid og så svinder bort. | 14 I kender jo ikke dagen i morgen. Hvordan er jeres liv? I er jo en damp, som ses en liden stund og så forsvinder. | 14 Men dere vet ikke hva som skal skje i morgen. For hva er livet deres? Det er bare som en røyk som er synlig en liten stund, og så blir borte. |
| 15 I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og kan gøre det eller det.« | 15 I skulle hellere sige: »Hvis Herren vil, så skal vi leve og gøre det eller det.« | 15 I stedet skal dere si: "Om Herren vil, skal vi leve og gjøre det ene eller det andre." |
| 16 Nu praler I og bruger store ord; men al den slags pral er af det onde. | 16 Men nu bruger I store ord i jeres pral; alle den slags store ord er onde. | 16 Men nå skryter dere i deres hovmod. Alt slikt skryt er ondt. |
| 17 Den, der altså ved, hvad der er det rette, men ikke gør det, er en synder. | 17 Altså når man ved, hvad der er det rigtige, og ikke gør det, er man skyldig i synd. | 17 Derfor, den som vet hva godt han skal gjøre og ikke gjør det, for ham er det synd. |