Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.
          Tilbage

Jeremias bog 13

1992

1931

Guds Ord

1 Dette sagde Herren til mig: »Gå hen og køb et bælte af hørlinned, og bind det om din lænd, men det må ikke komme i vand.« 1 Således saghde Herren til mig: »Gå hen og køb dig et linned bælte og bind det om din lænd, lad det ikke komme i vand!« 1 Så sa Herren til meg: "Gå og kjøp deg et linbelte, og bind det om livet, men la det ikke komme i vann."
2 Jeg købte bæltet, som Herren havde sagt, og bandt det om lænden. 2 Og jeg købte bæltet efter Herrens ord og bandt det om min lænd. 2 Så kjøpte jeg meg et belte etter Herrens ord, og bandt det om livet.
3 Herrens ord kom atter til mig: 3 Så kom Herrens ord atter til mig således: 3 Herrens ord kom til meg for andre gang, og det lød slik:
4 »Tag det bælte, du købte, og som du har om lænden, og drag af sted til Eufrat, og gem det i en klippespalte dér.« 4 »Tag bæltet, du købte og har om lænden, og gå til Frat og gem det der i eu klipperevne!« 4 "Ta beltet som du kjøpte deg, det du har rundt livet, og stå opp, gå til Eufrat og gjem det der i en hule i klippen!"
5 Jeg drog af sted til Eufrat og gemte det, som Herren havde befalet mig. 5 Og jeg gik hen og gemte det ved frat, som Herren bød. 5 Så gikk jeg og gjemte det ved Eufrat, slik Herren hadde befalt meg.
6 Lang tid efter sagde Herren til mig: »Drag nu af sted til Eufrat, og hent bæltet, som jeg befalede dig at gemme dér.« 6 Men lang tid efter sagde Herren til mig: »Gå til frat og hent bæltet, jeg bød dig gemme der!« 6 Etter mange dager skjedde det at Herren sa til meg: "Stå opp, gå til Eufrat og hent beltet derfra, det beltet Jeg befalte deg å gjemme der."
7 Så drog jeg af sted til Eufrat og gravede bæltet frem fra det sted, hvor jeg havde gemt det; men bæltet var ødelagt og kunne ikke bruges til noget. 7 Og jeg gik til frat og gravede bæltet op, hvor jeg havde gemt det: Og se, bæltet var ødelagt og duede ikke til noget. 7 Så gikk jeg til Eufrat og grov det fram, og jeg tok beltet fra stedet der jeg hadde gjemt det. Og se, beltet var ødelagt. Det kunne ikke brukes til noe lenger.
8 Da kom Herrens ord til mig: I Dette siger Herren: Således vil jeg ødelægge det store og stolte Juda og Jerusalem. 8 Og Herrens ord kom til mig således: 8 Da kom Herrens ord til meg, og det lød slik:
9 Da kom Herrens ord til mig: I Dette siger Herren: Således vil jeg ødelægge det store og stolte Juda og Jerusalem. 9 Så siger Herren: Således vil jeg ødelægge Judas og Jerusalems store herlighed. 9 Så sier Herren: På denne måten vil Jeg ødelegge Judas stolthet og Jerusalems store stolthet.
10 Dette onde folk nægter at høre mine ord. De vandrer i deres hjertes forstokkethed, de følger andre guder og dyrker og tilbeder dem; det skal gå dem som dette bælte, der ikke kan bruges til noget. 10 Dette onde folk, som vægrer sig ved at høre mine ord og vandrer i deres hjertes stivsind og holder sig til andre guder og dyrker og tilbeder dem, skal blive som dette bælte, der ikke duer til noget. 10 Dette onde folket, som nekter å høre Mine ord, som følger sitt eget harde hjerte og som følger andre guder for å dyrke dem og tilbe dem, skal være som dette beltet som ikke lenger kan brukes til noe.
11 For ligesom bæltet er knyttet tæt om lænden på manden, havde jeg knyttet hele Israel og Juda tæt til mig, siger Herren. De skulle være mit folk, til berømmelse, til lovsang og til herlighed; men de ville ikke høre. 11 Thi som bæltet slutter sig tæt til en mands lænd, således har jeg sluttet hele Israels hus og hele Judas hus tæt til mig, lyder det fra Herren, for at de skulle være mit folk og blive mig til navnkundigbed, pris og ære; men de hørte ikke. 11 For som beltet er knyttet rundt livet på mannen, slik knyttet Jeg hele Israels hus og hele Judas hus rundt Meg, sier Herren. Slik skulle de være Mitt folk, til berømmelse, pris og ære. Men de ville ikke høre.
12 Du skal sige sådan til dem: Dette siger Herren, Israels Gud: »Vinkrukker skal fyldes med vin!« Når de så svarer dig: »Vi ved da godt, at vinkrukker skal fyldes med vin!« 12 Og du skal sige til dette folk: Så siger Herren, Israels Gud: Enhver vindunk fyldes med vin! Og siger de til dig: »skulle vi ikke vide, at enhver vindunk fyldes med vin?« 12 Derfor skal du tale dette ordet til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Hver vinsekk skal bli fylt med vin. De skal si til deg: "Vet vi ikke godt at hver vinsekk skal bli fylt med vin?"
13 skal du sige til dem: Dette siger Herren: Jeg vil fylde alle indbyggerne i dette land, kongerne, der sidder på Davids trone, præsterne og profeterne og alle Jerusalems indbyggere, så de bliver berusede. 13 så svar dem: Så siger Herren: Se, jeg vil fylde alle dette lands indbyggere, kongerne, der sidder på Davids trone, præsterne, profeterne og alle Jerusalems borgere, så de hliver drukne; 13 Da skal du si til dem: Så sier Herren: Se, Jeg fyller alle som bor i dette landet, også kongene som sitter på Davids trone, prestene, profetene og alle som bor i Jerusalem, med drukkenskap.
14 Jeg vil knuse dem mod hinanden, både fædre og sønner, siger Herren; jeg vil ødelægge dem uden skånsel, uden barmhjertighed og nåde. 14 og jeg knuser dem mod hinanden, både fædre og sønner, lyder det fra Herren; uden skånsel, medynk og Barmhjertighed ødelægger jeg dem. 14 Jeg skal knuse dem, både en mann mot hans bror og fedrene mot sønnene, sier Herren. Jeg skal ikke skåne eller spare eller vise barmhjertighet, men Jeg skal ødelegge dem.
15 Hør efter og lyt uden hovmod, for Herren taler. 15 Hør og lyt uden hovmod, thi Herren taler. 15 Hør og legg øret til: Vær ikke stolt, for Herren har talt!
16 Giv Herren jeres Gud ære, før mørket kommer, før jeres fod snubler i skumringens-bjerge. I venter lys, men han gør det til mørke, han forvandler lyset til mulm.16 Lad Herren eders Gud få ære, før det mørkner, før i støder eders fødder på skumringsbjerge, så i må bie på lys, men han gør det til mulm, han gør det til mørke. 16 Gi ære til Herren deres Gud før Han lar mørket komme, og før deres føtter snubler mot fjellet i skumringen, og mens dere venter på lyset, vender Han det til dødsskygge og gjør det til tett mørke.
17 Men hvis I ikke vil høre, græder jeg i det skjulte over jeres hovmod, jeg græder og græder; tårer strømmer fra mine øjne, for Herrens hjord føres i fangenskab. 17 Men dersom i ikke hører, da græder min sjæl i løn for hovmodets skyld, den fælder så bitre tåmer; mit øje rinder med gråd, thi Herrens hjord føres bort.17 Men vil dere ikke høre dette, må min sjel gråte i skjul over stoltheten. Mine øyne skal gråte bittert, og tårene skal strømme nedover, fordi Herrens flokk føres i fangenskap.
18 Sig til kongen og kongemoderen: Stig ned fra tronen, for den prægtige krone er faldet af jeres hoved. 18 Sig til kongen og til herskerinden: »Tag lavere sæde, thi af eders hoved faldt den dejlige krone.« 18 Si til kongen og til kongens mor: Ydmyk dere! Sett dere ned, for den ærefulle kronen faller av deres hode.
19 Sydlandets byer er lukket, ingen åbner dem. Hele Juda er ført bort, alle er ført bort. 19 Sydlandets byer er lukkede, ingen lukker op, hele Juda er bortført til sidste mand. 19 Byene i Sør skal bli stengt, og det er ingen som åpner dem. Juda føres bort i fangenskap. Ja, som helhet skal det føres i fangenskap.
20 Løft dine øjne og se dem, der kommer fra nord! Hvor er nu hjorden, jeg betroede dig, de prægtige får? 20 Løft dine øjne og se dem komme fra nord! Hvor er den hjord, du fik, dine dejlige får? 20 Løft blikket og se dem som kommer fra Nord. Hvor er den flokken som ble gitt deg, dine herlige sauer?
21 Hvad vil du sige, når man sætter dem til at herske over dig, dem du selv har lært at være dine elskere? Veerne kommer over dig som over en fødende kvinde. 21 Hvad vil du sige, når du får dem til herrer, hvem du lærte at komme til dig som venner? vil ikke veer da gribe dig som kvinde i barnsnød? 21 Hva vil du si når Han innsetter dem som overhode over deg, dem du har lært å ha som venner? Vil ikke da veer gripe deg, som en fødende kvinne?
22 Du siger i dit hjerte: »Hvorfor skulle dette ramme mig?« Fordi din skyld er stor, bliver dine skørter slået op, og dit skød bliver skændet. 22 Og siger du i dit hjerte: »hvi hændtes mig dette?« For din svare skyld blev dit slæb løftet op, dine hæle skændet. 22 Hvis du sier i ditt hjerte: "Hvorfor har alt dette hendt meg?" Det er på grunn av din veldige misgjerning! For din kjole er blitt løftet opp, dine hæler er tatt med vold.
23 Hvis nubieren kunne skifte sin hud og panteren sine pletter, kunne I også handle godt, I ondskabens lærlinge! 23 Hvis en neger kunne skifte sin hud, en panter sine striber, så kunne og i gøre godt, i mestre i ondt! 23 Kan en etiopier skifte sin hud eller en leopard sine flekker? Da kan også dere gjøre godt, dere som er vant til å gjøre ondt.
24 Jeg vil sprede dem som strå, der flyver for ørkenvinden. 24 Jeg spreder dem som strå, der flyver for ørkenens vind: 24 Derfor skal Jeg spre dem som halmstrå som fyker bort med vinden fra ødemarken.
25 Dette er den lod, den tilmålte del, du får af mig, siger Herren, fordi du glemte mig og stolede på løgn. 25 Det er din lod, din tilmålte del fra mig, så lyder det fra Herren, fordi du lod mig gå ad glemme og stoled på løgn. 25 Dette er din lodd, den del Jeg har tilmålt deg, sier Herren, fordi du har glemt Meg og har stolt på løgn.
26 Nu vil jeg slå skørterne op i dit ansigt, så man ser din skam! 26 Ja, dit slæb slår jeg over dit ansigt, din skam skal ses, 26 Derfor skal Jeg løfte din kjole opp over ditt ansikt, så din skam blir synlig.
27 Jeg har set dine ækle handlinger på højene og på marken, dine ægteskabsbrud og din vrinsken, dit skamløse hor. Ve dig, Jerusalem, du kan ikke blive ren. Hvor længe skal det vare 27 dit ægteskabsbrud og din vrinsken, din skamløse utugt; på højene og ude på marken så jeg dine væmmelige guder. Ve dig, Jerusalem, du bliver ej ren hvor længe endnu? 27 Jeg har sett både ditt ekteskapsbrudd og din lokkende knegging, ditt utuktige horeliv, din avskyelige avgudsdyrkelse på haugene og ute på markene. Ve deg, Jerusalem! Hvor lenge skal det ennå gå før du blir ren?
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel