Jeremias bog 14 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord, som kom til Jeremias, om tørken. | 1 Herrens ord, som kom til Jeremias om tørken. | 1 Dette er Herrens ord som kom til Jeremia om tørketidene: |
| 2 Juda sørger, deres byer sygner hen. Sørgende sidder de på jorden, klageråb løfter sig fra Jerusalem. | 2 Juda sørger; dets porte vansmægter sørgeklædt i støvet, Jerusalems skrig stiger op, | 2 Juda sørger, og hennes porter svekkes. De er bedrøvet over landet, og Jerusalems klagerop stiger opp. |
| 3 Tjenerne sendes efter vand af deres herre, de kommer til brønden, men finder intet vand, de vender hjem med tomme krukker. De bliver til spot og spe og må tilhylle deres hoved. | 3 og dets stormænd sender deres drenge efter vand, de kommer til brønde, men finder ej vand, vender hjem med tomme spande, med skam og skændsel og tilhyllet hoved. | 3 Deres fornemme sender sine tjeneste-gutter etter vann. De går til brønnene, men de finner ikke vann. De vender tilbake med tomme kar. Skamfulle og motløse dekker de sitt hode. |
| 4 Jorden er sprukken, for det har ikke regnet i landet; derfor bliver bønderne til skamme og må tilhylle deres hoved. | 4 Over jorden, som revner af angst, da regn ej falder i landet, er bønderne beskæmmede, tilhyller hovedet. | 4 Fordi jorden er sprukken, siden det ikke har kommet regn i landet, blir plogmennene skamfulle. De dekker sitt hode. |
| 5 Selv hinden efterlader sin nyfødte kalv på marken, for der er intet grønt. | 5 Selv hinden på marken forlader sin nyfødte kalv, thi græs er der ikke. | 5 Ja, også dådyret på marken forlater kalvene den føder fordi det ikke er noe grønt. |
| 6 Vildæslerne står på den nøgne jord og snapper efter vejret som sjakaler, deres øjne stirrer sig trætte, for der er intet græs. | 6 På nøgne høje står vildæsler og snapper efter luft som sjakaler, deres øjne vansmægter, thi grønt er der ikke. | 6 Villeslene står på de øde høydene. De snapper etter været som sjakaler. Deres øyne svikter fordi det ikke finnes noe gress. |
| 7 Selv om vore synder vidner imod os, må du, Herre, gribe ind for dit navns skyld; vore frafald er mange, mod dig har vi syndet. | 7 Vidner vore synder imod os, herre, grib så for dit navns skyld ind! Thi mange gange faldt vi fra, mod dig har vi syndet. | 7 Herre, selv om våre misgjerninger vitner imot oss, så grip Du inn for Ditt navns skyld! For våre frafall er mange; mot Deg har vi syndet. |
| 8 Du er Israels håb, dets frelser i trængselstid. Hvorfor er du som en fremmed i landet, som en vejfarende, der kun tager ind for at overnatte? | 8 Du Israels håb og Frelser i nødens stund! Hvorfor er du som fremmed i landet, som en vandringsmand, der kun søger nattely ? | 8 Du, Israels Håp, hans Frelser i trengselens tid. Hvorfor er Du som en fremmed i landet, som en reisende som bare tar inn for å få nattely? |
| 9 Hvorfor er du som en søvngænger, sorn en kriger, der ikke kan sejre? Du bor dog hos os, Herre, dit navn er nævnt over os; gå ikke fra os! | 9 Hvorfor er du som en rådvild mand, som en helt, der ikke kan Frelse? Du er dog i vor midte, herre, dit navn er nævnet over os, så lad os ej fare! | 9 Hvorfor er Du lik en forskrekket mann, en mektig mann, men som ikke kan frelse? Likevel er Du, Herre, i vår midte, vi er kalt ved Ditt navn. Forlat oss ikke! |
| 10 Dette siger Herren om folket her: Se, hvor de elsker at strejfe om, de sparer ikke deres fødder! Men Herren glæder sig ikke over dem; han husker deres skyld og straffer deres synd. | 10 Så siger Herren til dette folk: De elsker at flakke omkring og sparer ej ødderne, men ejer ikke Herrens behag. Han ihukommer nu deres brøde, hjemsøger deres synder. | 10 Så sier Herren om dette folket: Slik elsker de å flakke omkring. De holder ikke sine føtter tilbake. Herren har ikke velbehag i dem. Han husker på deres misgjerning og straffer deres synder. |
| 11 Herren sagde til mig: »Du må ikke bede om lykke for dette folk. | 11 Og Herren sagde til mig: »Bed ikke om lykke for dette folk! | 11 Da sa Herren til meg: Du skal ikke gå i forbønn for dette folket om at det skal gå dem godt. |
| 12 Når de faster, hører jeg ikke deres klage, og når de bringer brændofre og afgrødeofre, tager jeg ikke mod dem; men jeg vil tilintetgøre dem med sværd, sult og pest.« | 12 Når de faster, hører jeg ikke deres klage, og når de ofrer brændoffer og afgrødeoffer, har jeg ikke behag i dem; nej, med sværd, hunger og pest vil jeg gøre ende på dem!« | 12 Når de faster, hører Jeg ikke deres rop. Når de bærer fram brennoffer og grødeoffer, tar Jeg ikke imot dem. Men ved sverdet, ved hungersnød og ved pest skal Jeg gjøre ende på dem. |
| 13 Jeg sagde: »Ak, Gud Herre! Profeterne fortæller dem, at de ikke skal frygte for sværd, og at sult ikke vil ramme dem, fordi du vil give dem tryghed og fred på dette sted.« | 13 Da sagde jeg: »Ak, herre, herre! Profeterne siger jo til dem: I skal ikke se sværd, og hungersnød skal ikke komme over eder, thi tryg fred giver jeg eder på dette sted.« | 13 Da sa jeg: Å, Herre Gud! Se, profetene sier til dem: "Dere skal ikke se sverdet, hungersnøden skal ikke komme over dere, men Jeg vil gi dere en trygg fred her på dette stedet." |
| 14 Men Herren sagde til mig: »Profeterne profeterer løgn i mit navn. Jeg har ikke sendt dem, jeg har ikke givet dem befaling og ikke talt til dem. Løgnesyner, falske spådomme og svig ud af deres eget hjerte profeterer de for jer.« | 14 Herren svarede: »Profeterne profeterer løgn i mit navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget bud eller talet til dem. Løgnesyner og falsk spådom og deres hjertes bedrag er det, de profeterer for eder! | 14 Herren sa til meg: Profetene profeterer løgn i Mitt navn. Jeg har ikke sendt dem, ikke befalt dem og ikke talt til dem. Et falsk syn, en spådom, tom tale og svik fra sitt eget hjerte er det de profeterer for dere. |
| 15 Derfor siger Herren mod profeterne, der profeterer i mit navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at sværd og sult ikke vil ramme dette land: Ved sværd og sult skal den slags profeter omkomme! | 15 Derfor, så siger Herren til profeterne, der profeterer i mit navn, skønt jeg ikke har sendt dem, og som siger, at der ikke skal komme sværd eller hunger i dette land: Disse profeter skal omkomme ved sværd og hunger; | 15 Derfor, så sier Herren om profetene, de som profeterer i Mitt navn, dem Jeg ikke har sendt, og som sier: Verken sverd eller hungersnød skal komme over dette landet: Ved sverd og hungersnød skal disse profetene utslettes. |
| 16 Og det folk, de profeterede for, skal slænges hen i Jerusalems gader som ofre for sult og sværd; ingen begraver hverken dem eller deres koner, deres sønner eller døtre. Jeg vil udøse deres ondskab over dem. | 16 og folket, de profeterer for, skal slænges hen på Jerusalems gader for hunger og sværd, og ingen skal jorde dem, hverken dem eller deres hustruer, sønner eller døtre. Jeg udøser deres ondskab over dem.« | 16 Det folket de profeterer for, skal bli kastet ut på gatene i Jerusalem på grunn av hungersnød og sverd. De skal ikke ha noen som kan begrave dem, verken dem selv eller deres hustruer, deres sønner eller deres døtre, for Jeg vil utøse deres egen ondskap over dem. |
| 17 Du skal sige dette til dem: Tårer strømmer fra mine øjne, nat og dag uden ophør, jomfruen, mit folks datter, ligger lemlæstet, såret vil slet ikke læges. | 17 Og du skal sige dette ord til dem: Mine øjne skal rinde med gråd ved nat og ved dag og aldrig høre op; thi mit folks jomfruelige datter ligger lemlæstet hårdt, såret er såre svart. | 17 Derfor skal du tale dette ordet til dem: Tårer strømmer fra mine øyne natt og dag, de holder ikke opp. For jomfruen, mitt folk, er blitt knust med et kraftig slag og ligger med et ulegelig sår. |
| 18 Går jeg ud på marken, ligger de der, dræbt af sværdet; går jeg ind i byen, ligger de der, udtærede af sult. Både profet og præst slæbes bort til et land, de ikke kender. | 18 Hvis jeg går ud på marken, se sværdslagne mænd, og kommer jeg ind i byen, se hungerens kvaler! Thi både profet og præst drager bort til et land, de ej kender. | 18 Hvis jeg går ut på marken, se, de som er falt for sverdet! Hvis jeg går inn i byen, se, de som er utmagret av hungersnøden! Ja, både profet og prest må dra til et land de ikke kjenner. |
| 19 Har du helt forkastet Juda? Har du vraget Zion? Hvorfor har du slået os, så vi ikke kan blive helbredt? Vi håbede på fred, men der kom intet godt, på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel. | 19 Har du ganske vraget Juda, væmmes din sjæl ved Zion? Hvorfor har du slået os, så ingen kan læge? Man håber på fred, men det bliver ej godt, på lægedoms tid, men se, der er rædsel. | 19 Har Du forkastet Juda fullstendig? Vemmes Din sjel ved Sion? Hvorfor har Du slått oss, så vi ikke kan leges? Vi venter på fred, men det kommer ikke noe godt, og på en tid med legedom, men se, det er bare redsel. |
| 20 Herre, vi kender vor ondskab og vore fædres skyld, vi har syndet mod dig. | 20 Vi kender vor gudløshed, herre, vore fædres brøde, thi vi synded mod dig. | 20 Vi erkjenner, Herre, vår ugudelighet og våre fedres misgjerning, for vi har syndet mot Deg. |
| 21 Forkast, foragt ikke din herligheds trone for dit navns skyld; husk din pagt med os, bryd den ikke! | 21 Bortstød os ikke for dit navns skyld, vanær ej din herligheds trone, kom i hu og bryd ej din pagt med os! | 21 Forakt oss ikke, for Ditt navns skyld. Vanær ikke Din herlighets trone. Husk på, og ikke bryt Din pakt med oss. |
| 22 Kan nogen af folkenes tomme guder sende regn? Giver himlen regnskyl af sig selv? Nej, det er dig, Herre, vor Gud, som vi håber på, det er dig, der gør alt dette. | 22 Kan blandt hedningeguderne nogen sende regn, giver himlen nedbør af sig selv? er det ikke dig, o Herre vor Gud? så bier vi på dig, thi du skabte alt dette. | 22 Er det noen blant hedningefolkenes tomme avguder som kan bringe regn? Eller kan himmelen sende regnbyger? Er ikke Du Han, Herren, vår Gud? Derfor vil vi vente på Deg, for det er Du som gjør alt dette. |