Jeremias bog 17 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Judas synd er optegnet med en jerngriffel, ridset med en diamant på deres hjerters tavle og på deres altres horn, | 1 Optegnet er Judas synd med med griffel af jern, med diamantspids ristet i deres hjertes tavle og på deres altres horn, | 1 Judas synd er risset inn med jerngriffel. Med en diamantspiss er den inngravert på deres hjertes tavle og på deres alteres horn. |
| 2 så deres sønner husker altrene og Ashera-pælene under alle grønne træer og på alle høje bakker, | 2 når sønnerne kommner deres altre og Asjerer i hu, på alle grønne træer, på de høje steder, | 2 Også deres barn husker deres altere og deres Asjera-pæler ved de frodige trærne på de høye åsene. |
| 3 på-bjergene og på marken. Dine rigdomme og alle dine skatte gør jeg til bytte, det er betalingen for alle dine overtrædelser overalt i dit land. | 3 på bjergene på marken. Din rigdom, alle dine skatte giver jeg hen til rov til løn for din synd, så langt dine grænser når. | 3 Å, Mitt berg på sletten, Jeg skal overgi din rikdom, alle dine skatter, til å plyndres, også dine offerhauger, til synd overalt innenfor dine grenser. |
| 4 Du må give afkald på det land, jeg gav dig i eje. Jeg vil lade dig trælle for dine fjender i et land, du ikke kender, for min vrede står i flammer, den skal brænde til evig tid. | 4 Din hånd må slippe din arvelod, den, jeg gav dig. Jeg lader dig, trælle for fjender i et ukendt land, thi ild luer op i min vrede, den brænder evigt. | 4 Du skal, ja selv du skal gi fra deg din arv som Jeg gav deg. Jeg skal la deg være slave for dine fiender i det landet du ikke kjenner. For dere har tent en ild i Min vrede, som skal brenne for evig. |
| 5 Dette siger Herren: Forbandet den mand, som stoler på mennesker og søger sin styrke hos dødelige, men hvis hjerte viger fra Herren. | 5 Så siger Herren: Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, hvis hjerte viger fra Herren. | 5 Så sier Herren: Forbannet er den mann som stoler på mennesker og holder kjød for sin arm, den som har et hjerte som vender seg bort fra Herren. |
| 6 Han bliver som en busk i ørkenen, han ser ikke lykken komme, han skal bo i stenørkenen, i saltlandet, hvor ingen kan bo. | 6 Han bliver som ødemarkens ene og får ej lykke at se; han bor i glødende ørk, i saltland, hvor ingen fæster bo. | 6 For han skal være lik en einer i ørkenen, han skal ikke få se at det gode kommer, men han skal bo på de uttørkede stedene i ødemarken, i et saltland som ikke er bebodd. |
| 7 Velsignet den mand, som stoler på Herren og tager sin tilflugt hos ham. | 7 Velsignet være den mand, som stoler på Herren, og hvis tillid Herren er. | 7 Velsignet er den mann som stoler på Herren, som har satt sin lit til Ham. |
| 8 Han bliver som et træ, der er plantet ved bækken; det sender sine rødder mod vandløbet, det frygter ikke, når sommerheden kommer, dets blade er grønne. Det bekymrer sig ikke i tørkeår og holder ikke op med at bære frugt. | 8 Han bliver somn et træ, der er plantet ved vand, og strækker sine rødder til bækken, ej ængstes, når heden komnmer, hvis løv er frodig grønt, som ej ængstes i tørkens år eller ophører med at bære frugt. | 8 For han skal være lik et tre plantet ved vann, som strekker sine røtter mot bekken og som ikke frykter når heten kommer, men som alltid har grønne blad, og som ikke engster seg i et år med tørke, og som ikke holder opp med å bære frukt. |
| 9 Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det? | 9 Hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det? | 9 Hjertet er svikefullt, mer enn noe annet; det kan ikke leges. Hvem kjenner det? |
| 10 Jeg, Herren, udforsker hjertet og ransager nyrerne. Jeg giver enhver efter hans færd og efter hans gerninger. ' | 10 Jeg, Herren, jeg ransager hjerte og prøver nyrer for at gengælde hver hans færd, hans gerningers frugt. | 10 Jeg, Herren, ransaker hjertet, Jeg prøver nyrer, så Jeg kan gi enhver igjen etter hans veier, etter frukten av hans gjerninger. |
| 11 Som en agerhøne, der ruger på æg, den ikke har lagt, er den, der uretmæssigt skaffer sig rigdom; midt i livet må han forlade den, ved sine dages ende står han som tåbe. | 11 Som en agerhømme på æg, den ikke har lagt, er den, der vinder rigdom med uret; han må slippe den i dagenes hælvt og slår ved sin død som en dåre. | 11 Lik en rapphøne som ruger egg den ikke selv har lagt, slik er den som vinner rikdom, men ikke med rette. Midt i hans dager skal den forlate ham, og ved sin avslutning er han en dåre. |
| 12 Vort hellige sted er en herligheds trone, ophøjet fra først af. | 12 En herlighedstrone, en urgammel høj er vor helligdoms sted. | 12 En herlighetens trone, opphøyet fra begynnelsen, er stedet der vår helligdom står. |
| 13 Herren er Israels håb , enhver, der forlader dig, bliver til skamme, de, som fjerner sig fra dig, skrives i støvet, for de har forladt Herren, kilden med levende vand. | 13 Herre, du Israels håb, enhver, der forlader dig, får skam; de, der falder fra dig, skal udryddes af landet, thi Herren, er kilden med levende vand, forlod de. | 13 Herre, Du Israels håp, alle de som forlater Deg skal bli til skamme. De som går bort fra Meg, skal bli skrevet opp i støvet, fordi de har forlatt Herren, kilden med levende vann. |
| 14 Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang. | 14 Læg Mig, herre, så jeg læges, frels du mig, så jeg Frelses, thi du er min ros. | 14 Leg meg, Herre, så blir jeg legt! Frels meg, så blir jeg frelst! For Du er min lovprisning. |
| 15 Nu spørger de mig: »Hvad bliver der af Herrens ord? Lad det dog ske!« | 15 Se, de andre siger til mig: »Hvor er Herrens ord? lad det konmme!« | 15 Se, de sier til meg: "Hvor er Herrens ord? La det bare komme nå!" |
| 16 Jeg har ikke tigget dig om ulykken, jeg har ikke ønsket dagen uden håb; du ved, hvad der er kommet over mine læber, du har det for øje. | 16 Jeg vægred mig ej ved at være hyrde i dit spor«, begæred ej heller ulykkens dag, du ved det; hvad der udgik fra mine læber, er for dit åsyn. | 16 Men jeg, jeg har ikke gått bort fra å være en hyrde som følger Deg. Jeg ønsket ikke at ulykkesdagen skulle komme. Du vet hva som kom over mine lepper. Det var der, like foran Ditt åsyn. |
| 17 Bliv ikke til rædsel for mig, vær min tilflugt på ulykkens dag! | 17 Bliv ikke en rædsel for mig, du min tilflugt på ullykkens dag. | 17 Vær ikke til forferdelse for meg. Du er min tilflukt på den onde dag. |
| 18 Lad mine forfølgere blive til skamme, så jeg ikke bliver det, lad dem gribes af rædsel, så jeg ikke bliver det. Send ulykkens dag over dem, knus dem, og knus dem igen! Sabbattens hellighed | 18 Lad forfølgerne beskæmmes, lad ej mig beskæmmes, lad dem forfærdes, lad ej mig forfærdes; send over dem ulykkens dag, knus dem og gentag slaget! | 18 La dem bli til skamme, de som forfølger meg, men la ikke meg bli til skamme! La dem forferdes, men la ikke meg bli forferdet! Før den onde dag over dem og knus dem med en dobbel knusende ødeleggelse! |
| 19 Dette sagde Herren til mig: Gå hen og stil dig folkets sønners port, som Judas konger går ud og ind igennem, og i alle Jerusalems porte. | 19 Således sagde Herren til mig: Gå hen og stil dig i folkets sønners port, ad hvilken Judas konger går ind og ud, og i alle Jerusalemns porte | 19 Så sa Herren til meg: Gå og still deg i porten til folket, der kongene i Juda kommer inn og der de går ut, og i alle portene i Jerusalem! |
| 20 Du skal sige til dem: »Hør Herrens ord, Judas konger, alle judæere og alle Jerusalems indbyggere, som går ind gennem disse porte! | 20 og sig til dem: Hør Herrens ord, i Judas konger og hele Juda og alle Jerusalems borgere, som går ind ad disse porte! | 20 Si til dem: Hør Herrens ord, dere konger av Juda og hele Juda, og alle dere som bor i Jerusalem, dere som kommer inn gjennom disse portene. |
| 21 Dette siger Herren: Tag jer i agt! I må ikke bære noget ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen. | 21 Så siger Herren: Vogt eder for eders sjæles skyld, at i ikke bærer byrder ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen! | 21 Så sier Herren: Ta dere i vare til beste for deres sjel, så dere ikke bærer noen byrde på sabbatsdagen og fører den inn gjennom portene i Jerusalem. |
| 22 I må ikke bære noget ud af jeres hus på sabbatsdagen. I må ikke gøre noget som helst arbejde; I skal holde sabbatsdagen hellig, sådan som jeg befalede jeres fædre.« | 22 Bring ingen byrde ud af eders huse på sabbatsdagen og gør intet arbejde, men hold sabbalsdagen hellig, som jeg bød eders fædre. | 22 Før ikke noen byrde ut av husene deres på sabbatsdagen og gjør ikke noe arbeid, for dere skal holde sabbatsdagen hellig, slik Jeg bød deres fedre. |
| 23 Men de hørte ikke og lyttede ikke; de gjorde nakken stiv og ville ikke høre og tage ved lære. | 23 De hørte ikke og bøjede ikke deres øre, men gjorde nakken stiv for ikke at høre eller tage ved lære. | 23 Men de hørte ikke og bøyde ikke øret til, men de gjorde nakken stiv, så de ikke skulle høre eller ta imot tukt. |
| 24 Hvis I vil adlyde mig, siger Herren, og lade være med at bære noget ind gennem denne bys porte på sabbatsdagen, men holde den hellig og ikke gøre noget som helst arbejde på den, | 24 Men hvis i hører mig, lyder det fra Herren, så i ikke bringer nogen byrde ind gennem denne bys porte på sabbatsdagen, men holder den hellig og ikke gør noget arbejde på den, | 24 Det skal skje: Om dere hører nøye på Meg, sier Herren, så dere ikke fører noen byrde inn gjennom portene til denne staden på sabbatsdagen, men holder sabbatsdagen hellig, så dere ikke gjør noe arbeid på den, |
| 25 så skal konger og stormænd, der sidder på Davids trone, og som har heste og vogne, gå gennem denne bys porte, både de selv og deres stormænd, judæerne og Jerusalems indbyggere, og denne by skal være beboet til evig tid. | 25 så skal konger og fyrster, som sidder på Davids trone, drage ind ad denne bys porte med vogne og heste, de og deres fyrster, Judas mænd og Jerusalems borgere, og denne by skal stå til evig tid. | 25 da skal konger og fyrster som sitter på Davids trone, komme inn gjennom portene til denne staden. De skal kjøre i vogner og ri på hester, både de og deres fyrster, fulgt av mennene fra Juda og dem som bor i Jerusalem. Og det skal være noen som bor i denne staden til evig tid. |
| 26 De skal komme fra Judas byer og Jerusalems omegn, fra Benjamins land og fra Lavlandet, fra-bjerglandet og fra Sydlandet; de skal bringe brændofre og slagtofre, afgrødeofre og røgelse, og de skal bringe takofre til Herrens tempel. | 26 Og fra Judas byer, fra Jerusalems omegn, fra Benjamins land, fra lavlandet, bjergene og Sydlandet skal man komme og bringe brændoffer, slagfoffer, afgrødeoffer og røgelse og takoffer til Herrens hus. | 26 De skal komme fra byene i Juda og fra stedene omkring Jerusalem, fra Benjamins land og fra lavlandet, fra fjellene og fra Sør, og de skal ha med seg brennoffer og slaktoffer, grødeoffer og røkelse. De kommer med takkoffer til Herrens hus. |
| 27 Men hvis ikke I vil adlyde mig og holde sabbatsdagen hellig og lade være med at bære noget og gå gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, så vil jeg sætte ild på Jerusalems porte, så den fortærer dens borge, og den skal aldrig slukkes. | 27 Men hvis i ikke hører mit ord om at holde sabbatsdagen hellig og om ikke at bære nogen byrde ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen, så sætter jeg ild på dets porle, og den skal fortære Jerusalems paladser uden at slukkes. | 27 Men hvis dere ikke hører på Meg, så dere holder sabbatsdagen hellig, så dere ikke bærer noen byrde når dere kommer inn gjennom Jerusalems porter på sabbatsdagen, da skal Jeg tenne en ild i stadens porter, og den skal fortære borgene i Jerusalem, og den skal ikke slokkes. |