Jeremias bog 18 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 1 Det ord, som kom til Jeremmas fra Herren: | 1 Dette er ordet som kom til Jeremia fra Herren, og det lød slik: |
| 2 Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre. | 2 »Gå ned til pottemagerens hus! Der skal du få mine ord at høre.« | 2 "Stå opp og gå ned til pottemakerens hus, og der skal Jeg la deg høre Mine ord." |
| 3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad ogarbejdede ved drejeskiven. | 3 Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og se, han var i arbejde ved drejeskiven. | 3 Da gikk jeg ned til pottemakerens hus, og se, der var han og gjorde sitt arbeid på dreieskiven. |
| 4 Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det. | 4 Og når et kar, han arbejdede på, mislykkedes, som det kan gå med leret i pottemagerens hånd, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu ville have det gjort. | 4 Det karet han laget av leiren, ble ødelagt i pottemakerens hånd. Derfor laget han det om igjen til et annet kar, slik det var rett i pottemakerens øyne å lage det. |
| 5 Da kom Herrens ord til mig: | 5 Da kom Herrens ord til mig: | 5 Da kom Herrens ord til meg, og Han sa: |
| 6 Kan jeg ikke gøre med jer, Israels hus, som denne pottemager gør? siger Herren. Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd, Israels hus. | 6 Skulle jeg ikke kunne gøre med eder, Israels hus, som denne pottemager? Lyder det fra Herren. Se, som leret i pottemagerens hånd er i i min hånd, Israels hus. | 6 Israels hus, kan ikke Jeg gjøre med dere som denne pottemakeren? sier Herren. Se, som leiren er i pottemakerens hånd, slik er dere i Min hånd, Israels hus. |
| 7 Snart truer jeg et folk eller et kongerige med at rykke det op med rode, rive det ned og ødelægge det. | 7 Snart truer jeg et folk og et rige med at rykke detop, nedbryde og ødelægge det; | 7 En gang taler Jeg om et folkeslag og om et kongerike, om å rykke opp og rive ned og la det bli ødelagt, |
| 8 Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det. | 8 men når det folk, jeg har truet, omvender sig fra sin ondskab, angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det. | 8 men hvis det folkeslaget Jeg har talt imot, vender om fra sin ondskap, da angrer Jeg det onde som Jeg tenkte å gjøre med det. |
| 9 Snart lover jeg et folk eller et kongerige at bygge det op og plante det. | 9 Og snart lover jeg et folk og et rige at opbygge og planle det; | 9 En annen gang taler Jeg om et folkeslag og om et kongerike, om å bygge og plante det. |
| 10 Men hvis det gør, hvad der er ondt i mine øjne, og ikke adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede at gøre mod det. | 10 men gør det så, hvad der er ondt i mine øjne, idet det ikke hører min røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøre det. | 10 Men hvis det gjør det som er ondt i Mine øyne så det ikke lyder Min røst, da angrer Jeg det gode som Jeg hadde sagt at Jeg ville gjøre mot det. |
| 11 Sig nu til judæerne og Jerusalems indbyggere: Dette siger Herren: Nu former jeg en ulykke mod jer og lægger planer mod jer. Vend jer dog alle fra jeres onde vej, og gør jeres færd og jeres gerninger gode! | 11 Og sig nu til Judas mænd og Jerusalems borgere: Så siger Herren: Se, jeg skaber eder en ulykke og udtænker et råd imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde vej, og bedrer eders veje og eders gerninger. | 11 Tal derfor nå til mennene i Juda og til dem som bor i Jerusalem, og si: Så sier Herren: Se, Jeg utformer noe ondt og legger en plan mot dere. Vend nå om, hver og en, fra sin onde vei, og gjør deres veier og deres gjerninger bedre. |
| 12 Men de vil sige: Vi holder ikke op! Vi vil følge vores egne planer og handle efter vores onde hjertes forstokkethed. | 12 Men de svarer: »nej! Vi vil følge vore egne tanker og gøre hver efter sit onde hjertes stivsind.« | 12 Men de sier: "Det er håpløst! Derfor vil vi følge våre egne tanker, og hver og en av oss vil følge sitt eget harde og onde hjerte." |
| 13 Derfor siger Herren: Spørg blandt folkene: »Hvem har hørt mage?« De mest grufulde ting har Israels jomfru gjort. | 13 Derfor, så siger Herren: Spørg dog rundt blandt folkene: Hvo hørte mon sligt? grufulde ting har hun øvet, Israels jomfru. | 13 Derfor, så sier Herren: Spør nå blant hedningefolkene: Hvem har hørt slikt som dette? Jomfruen Israel har gjort noe svært grusomt. |
| 14 Mon Libanons sne forsvinder fra klippetoppene? Tørrer det strømmende vand ud, de rislende kilder? | 14 Forlader Libanons sne den Almægtiges klippe, eller udtørres bjergenes kølige, rislende vande, | 14 Forlater vel snøen bergflatene i Libanon? Kan det kalde vannet svikte, det som kommer strømmende langt borte fra. |
| 15 Men mit folk har glemt mig, forgæves tænder de offerild. De snubler på deres veje, de ældgamle stier; de må gå ad spor, hvor der ikke er bygget vej. | 15 siden mit folk har glemt mig og ofrer til løgn? De snubler på deres veje, de ældgamle spor, og vandrer ad stier, en vej, der ikke er højnet, | 15 Men Mitt folk har glemt Meg, de har brent røkelse for tomme avguder. De har snublet på sine veier, de eldgamle stier, så de vandrer på stier og ikke på hovedveien. |
| 16 De lægger deres land øde, for evigt pifter man hånligt; alle, der kommer forbi, skal gyse og ryste på hovedet. | 16 for at gøre deres land til gru, til evig spot; hver farende mand skal grue og ryste på hovedet. | 16 Slik la de sitt land øde og gjorde det til evig spott. Hver den som går forbi det, forskrekkes og rister på hodet. |
| 17 Som østenvinden vil jeg sprede dem foran fjenden; jeg vender ryggen til dem, ikke ansigtet, på deres ulykkes dag. | 17 Som en østenstorm splitter jeg dem for fjendens ansigt, jeg viser dem ryg, ej åsyn på vanheldets dag. | 17 Jeg skal spre dem som en østavind framfor fienden. Jeg skal vende dem ryggen, ikke ansiktet, på deres ulykkes dag. |
| 18 De sagde: »Kom, lad os lægge planer mod Jeremias, for hverken præstens belæring eller den vises råd eller profetens ord slår fejl; kom, lad os lukke munden på ham, lad os ikke lytte til hans ord.« | 18 De sagde: Kom, vi spinder rænker imod Jeremias! Thi ej glipper loven for præsten, ej rådet for den vise, ej ordet for profeten. Kom, lad os slå ham med tungen og lure på alle hans ord!« | 18 Da sa de: "Kom og la oss legge planer mot Jeremia. For loven er ikke gått tapt fra presten, og ikke råd fra den vise, og ikke ord fra profeten. Kom og la oss bruke tungen til å angripe ham, og la oss ikke bry oss om noen av hans ord." |
| 19 Herre, lyt til mig, og hør, hvad mine anklagere siger! | 19 Lyt, o Herre, til mig og hør min modparts ord! | 19 Lytt på meg, Herre, og hør hva de sier, de som strider mot meg. |
| 20 Skal godt gengældes med ondt? De har gravet en grav for mig. Husk, at jeg stod i din tjeneste for at tale deres sag og vende din harme bort fra dem. | 20 Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min sjæl en grav. Kom i hu, at jeg stod for dit åsyn for at tale til bedste for dem og vende din vrede fra dem! | 20 Skal godt gjengjeldes med ondt? For de har gravd en dyp grav for mitt liv. Husk at jeg stod for Ditt åsyn for å tale til det gode for dem, for å vende Din vrede bort fra dem. |
| 21 Overlad derfor deres sønner til sulten, og overgiv dem til sværdet. Deres hustruer skal blive enker, de skal berøves deres børn, deres mænd skal rammes af døden og de unge hugges ned af sværdet i krig. | 21 Giv derfor deres sønner til hunger, styrt dem i sværdets vold; barnløshed og enkestand ramme deres kvinder, deres mænd vorde slagne af døden, deres ungdom sværdslagne i krig; | 21 Overgi derfor deres barn til hungersnøden, og overgi dem til sverdets vold! La deres hustruer bli barnløse og enker! La deres menn rammes av døden, deres unge menn bli slått i hjel ved sverdet i strid! |
| 22 Der høres skrig fra deres huse, når du i et nu sender røvere over dem. De har gravet en grav for at fange mig og sat fælder for mine fødder. | 22 lad der høres et skrig fra husene, når du lader en mordbande brat komme over dem. Thi de grov en grav for at fange mig og lagde snarer for min fod. | 22 La skrik høres fra husene deres, når Du plutselig fører en røverflokk over dem. For de har gravd en dyp grav for å fange meg og lagt snarer for mine føtter. |
| 23 Men du, Herre, kender alle deres anslag mod mit liv. Tilgiv ikke deres skyld, udslet ikke deres synd! Lad dem snuble for dit ansigt, grib ind mod dem, når din vrede kommer! | 23 Ja du, o Herre, du kender alle deres dødsråd imod mig. Tilgiv ikke deres brøde, slet ikke deres synd for dit åsyn, lad dem komme til fald for dit åsyn, få med dig at gøre i din vredes stund! | 23 Men Du, Herre, kjenner hele deres råd imot meg, for å drepe meg. Gi ingen soning for deres misgjerning, og utslett ikke deres synd fra å være for Ditt åsyn! Men la dem bli styrtet ned foran Ditt åsyn! Grip inn mot dem i Din vredes tid. |