Jeremias bog 34 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren, mens babylonerkongen Nebukadnesar med hele sin hær og alle jordens kongeriger, som stod under hans herre dømme, og alle folkeslagene gik til angreb på Jerusalem og alle byerne omkring den: | 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Nebukadnezar af Babel og hele hans hær og alle riger på jorden, der stod under hans herredømme, og alle folkeslag angreb Jerusalem og alle dets byer; det lød: | 1 Dette ordet kom til Jeremia fra Herren, da Nebukadnesar, Babylons konge, hele hans hær, alle kongerikene på jorden under hans herredømme og alle folkene stred mot Jerusalem og alle byene hennes. Han sa: |
| 2 Dette siger Herren, Israels Gud: Gå hen og sig til Judas konge Sidkija: Dette siger Herren: Jeg giver denne by i babylonerkongens magt, og han skal brænde den ned. | 2 Så siger Herren, Israels Gud: Gå hen og sig til kong Zedekias af Juda: Så siger Herren: Se, jeg giver denne by i Babels konges hånd, og han skal afbrænde den. | 2 Så sier Herren, Israels Gud: Gå og tal til Sidkia, kongen av Juda, og si til ham: Så sier Herren: Se, Jeg skal overgi denne staden i babyloner-kongens hånd, og han skal sette fyr på den og brenne den opp. |
| 3 Selv skal du ikke undgå at falde i hans magt; du bliver grebet og givet i hans magt. Du skal stå ansigt til ansigt med ham, og du skal komme til Babylon. | 3 Og du skal ikke undslippe hans hånd, men gribes og overgives i hans hånd og se Babels konge øje til øje, og han skal tale med dig mund til mund, og du skal komme til Babel. | 3 Selv skal du ikke unnslippe fra hans hånd, men du skal sannelig bli grepet og overgitt i hans hånd. Dine øyne skal se øynene til Babylons konge, og han skal tale med deg ansikt til ansikt, og du skal dra til Babylon. |
| 4 Men hør nu Herrens ord, Sidkija, Judas konge! Dette siger Herren til dig: Du skal ikke dø for sværdet, | 4 Hør dog Herrens ord, kong Zedekias af Juda: Så siger Herren om dig: Du skal ikke falde for sværdet, | 4 Men hør likevel ordet fra Herren, du Sidkia, kongen av Juda! Så sier Herren om deg: Du skal ikke dø for sverd. |
| 5 du skal dø i fred. Ligesom man tændte ild til ære for dine forfædre, de konger, lade som var før dig, således skal man tænde ild til ære for dig og holde dødsklage over dig med råbet »Ve, herre!« Det er det ord, jeg har talt, siger Herren. | 5 men dø i fred, og ligesom man brændte til ære for dine fædre, kongerne før dig, således skal man brænde til ære for dig og klage over dig: »Ve, herre!« Så sandt jeg har talet, lyder det fra Herren. | 5 Du skal dø i fred. Slik de brente røkelse for dine fedre, de tidligere kongene som var før deg, slik skal de brenne røkelse for deg og holde klage over deg, og de skal si: "Ve, Herre!" For dette ordet har Jeg talt, sier Herren. |
| 6 Profeten Jeremias talte alt dette i Jerusalem til Judas konge Sidkija, | 6 Og profeten Jeremias talte alle disse ord til kong Zedekias af Juda i Jerusalem, | 6 Da talte profeten Jeremia alle disse ordene til Sidkia, kongen av Juda, i Jerusalem |
| 7 mens babylonerkongens hær gik til angreb på Jerusalem og de byer i Juda, der var tilbage, Lakish og Azeka. Kun disse to befæstede byer var tilbage af Judas byer. | 7 medens Babels konges hær angreb Jerusalem og begge de byer i Juda, der var tilbage, Lakisj og Azeka; thi disse faste stæder var tilbage af Judas byer. | 7 mens babyloner-kongens hær stred mot Jerusalem og mot alle byene i Juda som ennå var igjen, mot Lakisj og Aseka, for bare disse befestede byene var igjen av byene i Juda. |
| 8 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren, da kong Sidkija havde indgået en aftale med alle i Jerusalem om, at der skulle udråbes frigivelse; | 8 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren, efter at kong Zedekias havde sluttet en pagt med alt folket i Jerusalem og udråbt frigivelse, | 8 Dette ordet kom til Jeremia fra Herren etter at kong Sidkia hadde sluttet en pakt med hele folket i Jerusalem om å rope ut frihet for dem: |
| 9 enhver skulle frigive sin hebraiske træl eller trælkvinde, så at ingen havde en judæisk broder som træl. | 9 således at enhver skulle lade sin træl og trælkvinde gå bort i frihed, såfremt de var hebræere, og ikke mere lade en judæisk broder trælle. | 9 Hver mann skulle sette sin slave og trellkvinne fri om det var en hebraisk mann eller kvinne, så ingen skulle holde sin jødiske bror som slave. |
| 10 Alle de stormænd og borgere, som havde indgået aftalen om hver især at frigive sin træl og sin trælkvinde, så ingen mere skulle trælle for dem, holdt den og frigav dem. | 10 Og alle fyrsterne og alt folket, som havde indgået pagten om, at enhver skulle lade sin træl og trælkvinde gå bort i frihed og ikke mere lade dem trælle, adlød; de adlød og lod dem gå. | 10 Da alle lederne og hele folket som hadde inngått denne pakten, hørte at hver enkelt skulle sette sin slave og trellkvinne fri, og at ingen skulle holde dem som slaver mer, da adlød de dette og lot dem gå. |
| 11 Men senere fortrød de og tog de trælle og trælkvinder, som de havde frigivet, tilbage og tvang dem på ny i trældom. | 11 Men siden skiftede de sind og tog trællene og trælkvinderne, som de havde ladet gå bort i frihed, tilbage og tvang dem til at være trælle og trælkvinder. | 11 Men etterpå ombestemte de seg og tvang slavene og trellkvinnene til å vende tilbake, dem de hadde satt fri, og de førte dem inn i slaveriet igjen, som slaver og trellkvinner. |
| 12 Da kom Herrens ord til Jeremias: | 12 Da kom Herrens ord til Jeremias således: | 12 Derfor kom Herrens ord til Jeremia fra Herren, og det lød slik: |
| 13 Dette siger Herren, Israels Gud: Jeg sluttede den pagt med jeres fædre, der jeg førte dem ud af Egypten, af trællehuset: | 13 Så siger Herren, Israels Gud: Jeg sluttede en pagt med eders fædre, dengang jeg førte dem ud af Ægypten, af trællehuset, idet jeg sagde: | 13 Så sier Herren, Israels Gud: Jeg sluttet en pakt med deres fedre på den dagen Jeg førte dem ut av landet Egypt, ut av trellehuset, og Jeg sa: |
| 14 Når syv år er gået, skal en landsmand, en hebræer, der har solgt sig til dig og har tjent dig i seks år, frigives. Jeres fædre hørte ikke på mig og lyttede ikke til mig. | 14 »Når der er gået syv år, skal enhver af eder lade sin hebraiske landsmand, som har solgt sig til dig og tjent dig i seks år, gå bort; du skal lade ham gå af din tjeneste i frihed!« men eders fædre hørte mig ikke og lånte mig ikke øre. | 14 Når syv år er omme, skal hver mann sette fri sin hebraiske bror, som er blitt solgt til deg. Har han tjent deg i seks år, skal du la ham gå fra deg og være fri. Men deres fedre verken hørte på Meg eller bøyde sitt øre til Meg. |
| 15 Men nu har I gjort det der er ret i mine øjne, og udråbt frigivelse enhver for sin landsmand, og I har indgået aftalen for mit ansigt i det hus, mit navn er udråbt over. | 15 Nys omvendte i eder og gjorde, hvad der er ret i mine øjne, idet i udråbte frigivelse, hver for sin broder, og i sluttede en pagt for mit åsyn i det hus, mit navn er nævnet over, | 15 Men i dag vendte dere om og gjorde det som var rett i Mine øyne, hver mann forkynte frihet for sin neste. Dere sluttet en pakt for Mitt åsyn i det huset som er kalt ved Mitt navn. |
| 16 Men I fortrød, og I har vanhelliget mit navn og taget de trælle og trælkvinder, som I havde frigivet, tilbage og på ny tvunget dem i trældom. | 16 men siden skiftede i sind og vanhelligede mit navn, idet enhver af eder tog sin træl eller trælkvinde tilbage, som i havde ladet gå bort i frihed, om de ønskede det, og tvang dem til at være eders trælle og trælkvinder. | 16 Men så vendte dere om igjen og vanhelliget Mitt navn. Hver av dere førte sin slave og trellkvinne tilbake, dem dere hadde satt fri så de kunne råde over seg selv. Men dere førte dem tilbake til slaveriet igjen og tvang dem til å være deres slaver og trellkvinner. |
| 17 Derfor siger Herren: Fordi I ikke hørte på mig og udråbte frigivelse enhver for sin broder og sin landsmand, vil jeg udråbe frigivelse for jer, siger Herren ? frigivelse til sværd, pest og sult! Jeg gør jer til rædsel for alle jordens kongeriger. | 17 Derfor, så siger Herren: Da i ikke hørte mig og udråbte frigivelse, hver for sin broder og hver for sin næste, vil jeg nu udråbe frigivelse for eder, lyder det fra Herren, så i hjemfalder til sværd, pest og hunger, og jeg vil gøre eder til rædsel for alle jordens riger. | 17 Derfor, så sier Herren: Dere har ikke hørt på Meg så dere har forkynt frihet, hver enkelt til sin bror og til sin neste. Se, også Jeg forkynner frihet for dere, sier Herren, til sverd, pest og hungersnød! Jeg skal gjøre dere til et skremsel blant alle kongerikene på jorden. |
| 18 De mænd, som overtræder min pagt og ikke overholder ordene i den aftale, de indgik for mit ansigt, da de skar kalven i to stykker og gik frem mellem de to halvdele | 18 Og jeg giver de mænd, som har overtrådt min pagt og ikke holdt den pagts ord, som de sluttede for mit åsyn, da de slagtede kalven og skar den i to stykker, mellem hvilke de gik, | 18 De mennene som har overtrådt Min pakt, de som ikke har oppfylt ordene i den pakten de sluttet framfor Mitt åsyn, dem skal Jeg gjøre med som kalven de skar i to stykker og gikk mellom stykkene av den, |
| 19 ? det var Judas stormænd, Jerusalems stormænd, hofmændene, præsterne og storbønderne, der gik frem mellem de to halvdele af kalven ? | 19 Judas og Jerusalems fyrster, hofmændene og præsterne og hele landets befolkning, som gik mellem stykkerne af kalven | 19 høvdingene i Juda og Jerusalem, hoffmennene, prestene og alt folket i landet, de som gikk mellom stykkene av kalven, |
| 20 dem giver jeg i hænderne på deres fjender og på dem, som stræber dem efter livet. Deres lig skal blive til føde for himlens fugle og jordens dyr. | 20 dem giver jeg i deres fjenders hånd og i deres hånd, som står dem efter livet, og deres lig skal blive himmelens fugle og jordens dyr til æde. | 20 ja, Jeg skal overgi dem i deres fienders hånd og i hånden på dem som står dem etter livet. Likene av dem skal bli til mat for fuglene under himmelen og villdyrene på jorden. |
| 21 Og Judas konge Sidkija og hans stormænd giver jeg i hænderne på deres fjender og på dem, som stræber dem efter livet. Jeg giver dem i hænderne på babylonerkongens hær, som nu er under opbrud bon fra jer. | 21 Og kong Zedekias af Juda og hans fyrster giver jeg i deres fjenders hånd og i deres hånd, som står dem efter livet. Og Babels konges hær, som drog bort fra eder, | 21 Jeg skal overgi Sidkia, kongen av Juda, og lederne hans i deres fienders hånd, i hånden på dem som står dem etter livet og i hånden på babyloner-kongens hær, han som nå har dratt tilbake fra dere. |
| 22 For jeg befaler, siger Herren, at de skal vende tilbage til denne by og gå til angreb på den, indtage den og brænde den ned. Og Judas byer gør jeg til en ødemark, så ingen kan bo der. | 22 se, den bydet jeg, lyder det fra Herren, at vende tilbage til denne by, og de skal angribe den og indfage og afbrænde den; og Judas byer lægger jeg øde, så ingen bor der! | 22 Se, Jeg skal befale, sier Herren, og la dem vende tilbake til denne staden. De skal stride mot den, innta den, og brenne den opp. Jeg skal legge byene i Juda øde uten at det er noen som bor der. |