Jeremias bog 37 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Sidkija, Josijas søn, blev konge efter Konja, Jojakims søn; babylonerkongen Nebukadnesar gjorde ham til konge over Juda. | 1 Zedekias, Joasiases søn, blev konge konjas, Jojakims søns sted, idet kong Nebukadrezar af Babel satte ham til konge i Judas land. | 1 Kong Sidkia, Josjias sønn, ble konge i stedet for Konja, Jojakims sønn, som Nebukadnesar, Babylons konge, gjorde til konge i landet Juda. |
| 2 Men hverken han selv, hans hoffolk eller storbønderne hørte efter de ord, Herren forkyndte ved profeten Jeremias. | 2 Men han og hans mænd og landets befolkning hørte ikke på de ord, Herren talede ved profeten Jeremias. | 2 Men verken han eller tjenerne hans eller folket i landet hørte på Herrens ord, som Han talte ved profeten Jeremia. |
| 3 Kong Sidkija sendte Jukal, Shelemjas søn, og præsten Sefanja, Ma'asejas søn, til profeten Jeremias med den besked: »Bed dog for os til Herren vor Gud!« | 3 Kong Zedekias sendte Jukal. Sjelemjas søn, og præsten Zefanja, Maasejas søn, til profeten Jeremias og lod sige: »Gå i forbøn for os hos Herren vor Gud!« | 3 Kong Sidkia sendte Jehukal, Sjelemjas sønn, og presten Sefanja, Ma'asejas sønn, til profeten Jeremia, og de sa: "Gå nå i forbønn til Herren vår Gud for oss!" |
| 4 Dengang færdedes Jeremias frit blandt folk; han var endnu ikke sat i fængsel. | 4 Dengang gik Jeremias frit ud og ind blandt folket, thi man havde endnu ikke kastet ham i fængsel. | 4 Jeremia kom og gikk blant folket, for de hadde ennå ikke satt ham i fengsel. |
| 5 Faraos hær var rykket ud fra Egypten; det havde kaldæerne, som belejrede Jerusalem, hørt rygtet om, og de var brudt op fra Jerusalem. | 5 Faraos hær var rykket ud fra Ægypten; og da kaldæerne, som belejrede Jerusalem, fik nys herom, var de brudt op fra Jerusalem. | 5 Da drog Faraos hær ut fra Egypt. Og da kaldeerne som beleiret Jerusalem, hørte om det, drog de bort fra Jerusalem. |
| 6 Herrens ord kom til profeten Jeremias: | 6 Da kom Herrens ord til profeten Jeremias således: | 6 Så kom Herrens ord til profeten Jeremia, og Han sa: |
| 7 Dette siger Herren, Israels Gud: Dette skal I sige til Judas konge, som sendte jer til mig, for at jeg skulle søge råd hos Herren: Faraos hær, som er rykket ud for at hjælpe jer, skal vende hjem til sit eget land, Egypten. | 7 Så siger Herren, Israels Gud: Således skal du sige til Judas konge, som har sendt bud til dig for at rådspørge mig: Se, Faraos hær, som er rykket ud for at hjælpe eder, skal vende hjem til Ægypten; | 7 Så sier Herren, Israels Gud: Dette skal dere si til kongen av Juda som sendte dere til Meg for å spørre Meg: Se, Faraos hær som har dratt ut for å hjelpe dere, skal vende tilbake til Egypt, sitt eget land. |
| 8 Kaldæerne skal komme tilbage og gå til angreb på denne by, indtage den og brænde den ned. | 8 og kaldæerne skal vende tilbage og angribe denne by, indtage og afbrænde den. | 8 Så skal kaldeerne komme tilbake og stride mot denne staden, innta den, sette fyr på den og brenne den opp. |
| 9 Dette siger Herren: Forled ikke jer selv til at tro, at kaldæerne virkelig vil drage bort fra jer, for det gør de ikke. | 9 Så siger Herren: Når ikke eder selv ved at sige: »kaldæerne drager bort fra os for alvor!« thi de drager ikke bort. | 9 Så sier Herren: Bedra ikke dere selv og si: "Kaldeerne skal sannelig dra bort fra oss", for de skal ikke dra bort. |
| 10 Og selv om I skulle slå hele kaldæernes hær, når den angriber jer, og der kun var hårdt sårede mænd tilbage blandt dem, så ville de rejse sig i hver sit telt og brænde denne by ned. | 10 Ja, om, i så slog hele kaldæernes hær, der angriber eder, så der kun blev nogle sårede tilbage, hver i sit telt, så skulle de stå op og afbrænde denne by. | 10 For selv om dere slo ned hele kaldeernes hær som strider mot dere, og det bare ble hardt sårede menn igjen blant dem, så skulle hver enkelt av dem reise seg i teltet sitt og sette fyr på denne staden og brenne den opp. |
| 11 Da kaldæernes hær var brudt op fra Jerusalem på grund af Faraos hær, | 11 Da kaldæernes hær var brudt op fra Jerusalem for Faraos hær, | 11 Da kaldeernes hær hadde trukket seg tilbake fra Jerusalem på grunn av Faraos hær, skjedde det |
| 12 ville Jeremias forlade Jerusalem og tage til Benjamins land for dér at få sin del i en arvesag blandt sine slægtninge. | 12 gik Jeremias ud af Jerusalem for at drage til Benjamins land og få en arvelod iblandt befolkningen. | 12 at Jeremia gikk ut fra Jerusalem for å dra inn i Benjamins land og få sin arve-eiendom blant folket der. |
| 13 Da han kom til Benjamin?porten, var Jir'ija, Shelemjas søn, Hananjas sønnesøn, vagthavende; han greb profeten Jeremias og sagde: »Du vil gå over til kaldæerne.« | 13 Men da han kom til benjaminsporten, var der en vagthavende ved navn Jirija, en søn af Hananjas søn Sjelemja, og han greb profeten Jeremias og sagde: »Du vil løbe over til kaldæerne.« | 13 Da han var i Benjamin-porten, stod det en vaktkommandør der, og hans navn var Jeria, sønn av Sjelemja, sønn av Hananja. Han grep profeten Jeremia og sa: "Du vil gå over til kaldeerne!" |
| 14 »Det er løgn,« sagde Jeremias, »jeg går ikke over til kaldæerne.« Men Jir'ija ville ikke høre på ham; han tog Jeremias til fange og førte ham til stormændene. | 14 Jeremias svarede: »Det er løgn; jeg vil ikke løbe over til kaldæerne.« Jirija ville dog ikke høre ham, men greb ham og bragte ham til fyrsterne; | 14 Da sa Jeremia: "Det er løgn. Jeg skal ikke gå over til kaldeerne." Men han hørte ikke på ham. Jeria grep Jeremia og førte ham til lederne. |
| 15 Stormændene blev vrede på Jeremias og slog ham. Så satte de ham i arrest i skriveren Jonatans hus, som var blevet indrettet til fængsel. | 15 og fyrsterne vrededes på Jeremias, slog ham og lod ham bringe til statsskriveren Jonatans hus; thi det havde de gjort til fængsel. | 15 Da ble lederne vrede på Jeremia, og de slo ham og satte ham i fengsel i huset til statsskriveren Jonatan. For de hadde gjort det om til et fengsel. |
| 16 Jeremias kom i fangehullet i kælderen, og der sad han i lang tid. | 16 Således kom Jeremias i fangehuset i kælderen; og der sad han en tid lang. | 16 Da Jeremia kom inn i fangehullet under kjellerhvelvet, og da Jeremia hadde vært der i mange dager, |
| 17 I hemmelighed sendte kong Sidkija bud efter ham og spurgte ham i sit palads: »Har du et ord fra Herren?« »Ja,« svarede Jeremias, »du bliver givet i babylonerkongens magt.« | 17 Men kong Zedekias sendte bud og lod ham hente; og kongen spurgte ham i al hemmelighed i sit palads: »er der et ord fra Herren?« Jeremias svarede: »Ja, der er: Du skal overgives i Babels konges hånd.« | 17 sendte kong Sidkia bud og hentet ham ut derfra. Kongen spurte ham i sitt hus i hemmelighet og sa: "Er det noe ord fra Herren?" Jeremia sa: "Det er det." Så sa han: "Du skal bli overgitt i babyloner-kongens hånd." |
| 18 Så spurgte Jeremias kong Sidkija: »Hvordan har jeg forsyndet mig mod dig og dine hoffolk og mod dette folk, siden I har sat mig i fængsel? | 18 Derpå sagde Jeremias til kong Zedekias: »hvad synd har jeg gjort imod dig, dine mænd og dette folk, siden i har kastet mig i fængsel? | 18 Deretter sa Jeremia til kong Sidkia: "Hvilken synd er det jeg har gjort mot deg, dine tjenere eller dette folket, siden dere har satt meg i fengselet? |
| 19 Hvor er jeres profeter, som profeterede for jer og sagde: Babylons konge skal ikke angribe jer og dette land? | 19 Og hvor er nu eders profeter, som profeterede for eder, at Babels konge ikke skulle komme over eder og dette land? | 19 Hvor er profetene deres, de som profeterte for dere og sa: Babylons konge skal ikke komme imot dere eller mot dette landet? |
| 20 Men hør mig nu, herre konge; jeg bønfalder dig: Send mig ikke tilbage til skriveren Jonatans hus! Jeg vil ikke dø dér.« | 20 Så hør da, herre konge! Lad min bøn nå dig og lad mig ikke bringe tilbage til statsskriveren Jonatans hus, af jeg ikke skal dø der!« | 20 Derfor ber jeg deg nå, min herre konge, hør og ta imot min bønn om nåde framfor deg! La meg ikke føres tilbake til huset til statsskriveren Jonatan, for da kommer jeg bare til å dø der." |
| 21 Kong Sidkija befalede, at Jeremias skulle anbringes i vagtgården, og man gav ham hver dag et brød fra bagergaden, indtil der ikke var mere brød i byen. Så sad Jeremias i vagtgården. | 21 Da bød kong Zedekias, at man skulle holde Jeremias i varetægt i vagtforgården; og der gaves ham daglig et stykke brød fra bagerens gade, indtil brødet slap op i byen. Således sad nu Jeremias i vagtforgården. | 21 Da befalte kong Sidkia at de skulle sette Jeremia i varetekt i vaktgården, og at de hver dag skulle gi ham et stykke brød fra bakernes gate, inntil det var slutt på alt brødet i byen. Slik ble Jeremia i vaktgården. |