Jeremias bog 38 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Mattans søn Shefatja, Pashkurs søn G-dalja, Shelemjas søn Jukal og Malkijas søn Pashkur hørte de ord, Jeremias talte til hele folket: | 1 Men da Sjefatja Mattans søn, Gedalja Pasjhurs søn, Jukal Sjelemjas søn og Pasjhur Malkijas søn hørte Jeremias tale til alt folket således: | 1 Sjefatja, Mattans sønn, Gedalja, Pasjkurs sønn, Jukal, Sjelemjas sønn, og Pasjkur, Malkias sønn, hørte de ordene som Jeremia hadde talt til hele folket, da han sa: |
| 2 »Dette siger Herren: Den, som bliver i denne by, skal dø ved sværd, sult og pest. Men den, der overgiver sig til kaldæerne, skal leve; han får livet som bytte, han skal overleve. | 2 »Så siger Herren: Den, der bliver i denne by, skal dø ved sværd, hunger og pest, men den, som overgiver sig til kaldæerne, skal leve og vinde sit liv som bytte; | 2 Så sier Herren: Den som blir igjen i denne staden, skal dø for sverd, hungersnød og pest. Men den som går over til kaldeerne, skal få leve. Han skal få sin sjel til bytte og skal leve. |
| 3 Dette siger Herren: Denne by skal gives i hænderne på babylonerkongens hær og indtages af den.« | 3 thi så siger Herren: Denne by skal gives i Babels konges hærs hånd, og han skal indtage den« | 3 Så sier Herren: Denne staden skal sannelig bli overgitt i hånden på kongen over Babylons hær, og han skal innta den. |
| 4 Da sagde stormændene til kongen: »Denne mand skal lide døden! Han tager modet fra de krigere, der er tilbage i byen, og fra hele folket, når han taler sådan til dem. For denne mand tilstræber ikke folkets lykke, men dets ulykke.« | 4 Da sagde fyrsterne til kongen: »Denne mand må dø, thi han tager modet fra krigsmændene, som er tilbage i denne by, og fra alt folket ved at tale således til dem; thi denne mand tænker ikke på dette folks vel, men på dets ulykke.« | 4 Derfor sa lederne til kongen: "Vi ber deg, la denne mannen dø, for på denne måten tar han motet fra de stridsmennene som er igjen i denne staden, og fra hele folket, når han taler slike ord til dem. For denne mannen søker ikke fred for dette folket, men bare ond ulykke." |
| 5 Kong Sidkija sagde: »Han er i jeres hånd!« For kongen kunne intet stille op mod dem. | 5 Kong Zedekias svarede: »Se, han er i eders hånd.« Thi kongen evnede intet over for dem. | 5 Da sa kong Sidkia: "Se, han er i deres hånd. For kongen kan ikke gjøre noe imot dere." |
| 6 Så tog de Jeremias og kastede ham i kongesønnen Malkijas cisterne i vagtgården; de firede ham ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, kun dynd, og Jeremias sank ned i dyndet. | 6 Så tog de Jeremias og kastede ham i kongesønnen Malkijas cisterne i vagtforgården, idet de hejsede ham ned med reb. Der var ikke vand i cisternen, men dynd, og Jeremias sank i dyndet. | 6 Så tok de Jeremia og kastet ham i brønnen til Malkia, kongens sønn. Brønnen var i vaktgården. De firte Jeremia ned med et tau. I brønnen var det ikke noe vann, bare gjørme. Så sank Jeremia ned i gjørmen. |
| 7 Nubieren Ebed?Melek, en hofmand, var i paladset, og han hørte, at de havde kastet Jeremias i cisternen. Kongen sad i Benjamin?porten, | 7 Imidlertid hørte ætioperen Ebed melek, en hofmand i kongens palads, at Jeremias var kastet i cisternen; og da kongen var i benjaminsporten, | 7 Kusjitten Ebed-Melek, en mann blant hoffmennene som tjente i kongens hus, hørte at de hadde kastet Jeremia i brønnen. Kongen satt da i Benjamin-porten. |
| 8 og Ebed?Melek kom fra paladset og sagde til kongen: | 8 gik Ebed-Melek fra paladset og talte således til kongen: | 8 Ebed-Melek gikk så ut av kongens hus, talte til kongen og sa: |
| 9 »Herre konge, det er ondt, hvad de mænd har gjort mod profeten Jeremias; de har kastet ham i en cisterne, og dér vil han dø af sult, for der er ikke mere brød i byen.« | 9 »Herre konge, ilde har de gjort ved at lade denne mand dø af hunger, fordi der ikke er mere brød i byen!« | 9 Min herre konge! Disse mennene har handlet ondt med alt de har gjort med profeten Jeremia, ham som de har kastet i brønnen. Han kommer til å dø av sult der han er nå, for det er ikke mer brød i staden. |
| 10 Kongen befalede nubieren Ebed?Melek: »Tag tredive mænd med dig, og træk profeten Jeremias op af cisternen, før han dør.« | 10 Så bød kongen ætioperen Ebed-Melek: »Tag tredive mænd med herfra og drag profeten Jeremias op af cisternen, før han dør!« | 10 Da befalte kongen kusjitten Ebed-Melek og sa: "Ta tretti mann herfra under din myndighet, og dra så profeten Jeremia opp fra brønnen før han dør!" |
| 11 Så tog Ebed?Melek mændene med sig til paladset og gik ind i klædekammeret, hvor han tog nogle slidte og lasede klude, som han firede ned til Jeremias i cisternen med reb. | 11 Ebed-Melek tog Mændene med og gik til kælderen under skatkammeret i kongens palads, hvor han hentede nogle klude af slidte og iturevne klæder; dem hejsede han med reb ned til Jeremias i cisternen, | 11 Så tok Ebed-Melek mennene under sin myndighet og gikk inn i kongens hus, ned under skattkammeret, og tok noen utslitte klær og filler derfra og firte dem ned sammen med tauene til Jeremia i brønnen. |
| 12 Nubieren Ebed?Melek sagde til Jeremias: »Svøb nu de slidte og lasede klude om dine håndled, under rebene!« Det gjorde Jeremias. | 12 idet han sagde: »Læg kludene om rebet!« Det gjorde Jeremias, | 12 Så sa kusjitten Ebed-Melek til Jeremia: "Jeg ber deg, legg disse utslitte klærne og fillene under armene dine, under tauene." Og Jeremia gjorde det. |
| 13 De trak ham op af cisternen i rebene, og så sad Jeremias igen i vagtgården. | 13 og de drog ham op af cisternen med rebet. Således kom Jeremias atter til at sidde i vagtforgården. | 13 Så drog de Jeremia opp med tauene og fikk ham ut av brønnen. Jeremia ble værende i vaktgården. |
| 14 Kong Sidkija sendte bud og lod profeten Jeremias hente til sig i den tredje indgang til Herrens tempel. Kongen sagde til Jeremias: »Jeg vil spørge dig om noget; du må ikke skjule noget for mig.« | 14 Kong Zedekias sendte bud og lod profeten Jeremias hente til sig i livvagtens indgang til Herrens hus. Og kongen sagde til ham: »Jeg vil spørge dig om noget, dølg intet for mig!« | 14 Da sendte kong Sidkia bud og fikk hentet profeten Jeremia til seg ved den tredje inngangen i Herrens hus. Kongen sa til Jeremia: "Jeg vil spørre deg om noe. Skjul ikke noe for meg!" |
| 15 Jeremias sagde til Sidkija: »Når jeg fortæller dig det, slår du migihjel! Og når jeg råder dig, vil du ikke høre på mig.« | 15 Jeremias svarede Zedekias: »Hvis jeg siger dig det, vil du da ikke lade mig dræbe? Og selv om jeg råder dig, vil du dog ikke høre mig.« | 15 Jeremia sa til Sidkia: "Hvis jeg forteller deg det, kommer du da ikke helt sikkert til å drepe meg? Og hvis jeg gir deg råd, vil du ikke høre på meg." |
| 16 Da svor kong Sidkija i hemmelighed over for Jeremias: »Så sandt Herren lever, han som har givet os livet: Jeg vil ikke dræbe dig eller give dig i hænderne på disse mænd, der stræber dig efter livet.« | 16 Da tilsvor kong Zedekias i al hemmelighed Jeremias: »Så sandt Herren lever, som har skabt vor sjæl, jeg vil ikke lade dig dræbe eller give dig i disse mænds hånd, som står dig efter livet.« | 16 Så sverget kong Sidkia i hemmelighet for Jeremia og sa: "Så sant Herren lever, Han som dannet vår sjel, jeg skal ikke drepe deg, og jeg skal ikke overgi deg i hånden på disse mennene som står deg etter livet." |
| 17 Så sagde Jeremias til Sidkija: »Dette siger Herren, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til babylonerkongens stormænd, skal du overleve; byen bliver ikke brændt ned, og du og din familie skal overleve. | 17 Så sagde Jeremias til Zedekias: »Så siger Herren, Hærskares Gud, Israels Gud: Hvis du overgiver dig til Babels konges fyrster, skal du redde dit liv; denne by skal ikke afbrændes, og du og dit hus skal blive i live; | 17 Da sa Jeremia til Sidkia: "Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Hvis du virkelig overgir deg til babyloner-kongens ledere, da skal din sjel få leve. Denne staden skal ikke bli satt fyr på og brent opp, og du og ditt hus skal få leve. |
| 18 Men overgiver du dig ikke til babylonerkongens stormænd, så bliver byen givet i kaldæernes hånd. De brænder den ned, og du undgår ikke at falde i deres hånd.« | 18 men overgiver du dig ikke til dem, skal byen gives i kaldæernes hånd, og de skal afbrænde den, og du skal ikke undslippe deres hånd.« | 18 Men hvis du ikke overgir deg til babyloner-kongens ledere, da skal denne staden bli overgitt i kaldeernes hånd. De skal sette fyr på den og brenne den opp, og du skal ikke slippe unna deres hånd." |
| 19 Kong Sidkija sagde til Jeremias: »Jeg er bange for, at de judæere, som er gået over til kaldæerne, skal give mig i deres hånd, så de mishandler mig.« | 19 Men kong Zedekias sagde til Jeremias: »Jeg er ræd for de judæere, der er løbet over til kaldæerne, at kaldæerne skal overgive mig i deres hånd, og at de skal drive spot med mig.« | 19 Men kong Sidkia sa til Jeremia: "Jeg frykter for de jødene som har gått over til kaldeerne, at de kommer til å overgi meg i deres hånd, og at de skal mishandle meg." |
| 20 »Det gør de ikke,« sagde Jeremias. »Adlyd blot Herrens ord, som jeg taler til dig, så vil det gå dig godt, og du vil overleve. | 20 Så sagde Jeremias: »Det gør de ikke! Adlyd kun Herrens ord, som jeg taler til dig, så skal det gå dig vel, og du skal blive i live. | 20 Men Jeremia sa: "De skal ikke overgi deg. Jeg ber deg, lyd Herrens røst i alt det jeg taler til deg, så skal det gå deg godt, og din sjel skal få leve. |
| 21 Men vil du ikke overgive dig, så hør, hvad Herren har ladet mig se: | 21 Men vægrer du dig ved at overgive dig, så hør nu, hvad Herren har ladet mig skue: | 21 Men hvis du nekter å overgi deg, da er dette det ordet Herren har vist meg: |
| 22 Alle de kvinder, der er tilbage i Judas konges palads, vil blive ført ud til babylonerkongens stormænd; og de vil sige: Dine venner har vildledt dig, de har fået magten over dig. Dine fødder er sunket i mudderet, dine venner har vendt dig ryggen. | 22 Se, alle kvinder, der er tilbage i Judas konges palads, førtes ud til Babels konges fyrster, medens de sang: Dig forledte og tvang dine gode venner, de ledte din fod i en sump og trak sig tilbage. | 22 Se, alle de kvinnene som er blitt igjen i huset til kongen i Juda, skal føres ut til babyloner-kongens ledere, og de skal si: Dine betrodde venner har forledet deg og fått overtaket på deg. Da dine føtter sank i gjørmen, vendte de seg bort. |
| 23 Alle dine hustruer og børn bliver ført ud til kaldæerne, og heller ikke du undgår at falde i deres hånd. Nej, du bliver taget til fange af babylonerkongen, og denne by bliver brændt ned.« | 23 Alle dine hustruer og børn skal føres ud til kaldæerne, og du skal ikke undslippe deres hånd, men gribes af Babels konges hånd, og denne by skal abrændes!« | 23 Så skal de føre alle dine hustruer og alle dine barn ut til kaldeerne. Du skal ikke slippe unna deres hånd, men du skal bli grepet av babyloner-kongen. Denne staden skal bli satt fyr på og brent opp." |
| 24 Da sagde Sidkija til Jeremias: »Ingen må få noget at vide om dette, ellers skal du dø! | 24 Så sagde Zedekias til Jeremias: »Ingen må vide noget om denne samtale, ellers er du dødsens; | 24 Da sa Sidkia til Jeremia: "La ikke en eneste mann få vite om disse ordene, da skal du sannelig dø. |
| 25 Når stormændene hører, at jeg har talt med dig, kommer de og siger til dig: Fortæl os, hvad du har sagt til kongen; skjul ikke noget for os, ellers slår vi dig ihjel! Og hvad sagde kongen til dig? | 25 og hvis fyrsterne skulle få nys om, at jeg har talt med dig, og komme til dig og sige: Sig os hvad du sagde til kongen; dølg ikke noget for os, ellers dræber vi dig; sig os også, hvad kongen sagde til dig! | 25 Men hvis lederne får høre at jeg har snakket med deg, og de kommer til deg og sier til deg: Fortell oss nå hva du har sagt til kongen. Skjul det ikke for oss, ellers skal vi drepe deg. Og hva har kongen sagt til deg, |
| 26 Så skal du sige til dem: Jeg bønfaldt kongen om ikke at blive ført tilbage til Jonatans hus og dø dér.« | 26 Sig så til dem: Jeg fremførte en ydmyg bøn for kongen om ikke at lade mig føre tilbage til Jonatans hus for at dø der.« | 26 da skal du si til dem: Jeg la min bønn om nåde fram for kongen, om at han ikke måtte føre meg tilbake til Jonatans hus for å dø der." |
| 27 Da alle stormændene kom til Jeremias og udspurgte ham, fortalte han alt det, kongen havde befalet ham. Så lod de ham være, for der blev intet røbet. | 27 Og alle fyrsterne kom til Jeremias og spurgte ham; og han svarede dem nøje, som kongen havde påbudt. Så lod de ham i fred, eftersom sagen ikke var blevet kendt. | 27 Så kom alle lederne til Jeremia og spurte ham. Han svarte dem med alle de ordene som kongen hadde befalt ham. Så sluttet de å spørre ham, for saken var ikke blitt kjent. |
| 28 Og Jeremias sad i vagtgården til den dag, Jerusalem blev indtaget. | 28 Således sad Jeremias i vagtforgården, lige til den dag Jerusalem blev indtaget. | 28 Jeremia ble i vaktgården helt til den dagen Jerusalem ble inntatt. Han var der da Jerusalem ble inntatt. |