Jeremias bog 44 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias om alle de judæere, der boede i Egypten, i Migdol, Takpankes, Nof og i landet Patros: | 1 Det ord, som kom til Jeremias om alle de judærere, der boede i Ægypten, i Migdol, Takpankes, hof og Patros: | 1 Dette ordet kom til Jeremia om alle de jødene som bodde i landet Egypt og de som bodde i Migdol, i Takpanhes, i Nof og i landet Patros, og det lød slik: |
| 2 Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: I har set hele den ulykke, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas byer. I dag ligger de i ruiner, og ingen bor der, | 2 Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: I så selv al den ulykke, jeg bragte over Jerusalem og alle Judas byer; se, de ligger nu øde hen, og ingen bor i dem; | 2 Så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Dere har sett all den onde ulykken som Jeg førte over Jerusalem og over alle byene i Juda. Og se, i dag er de lagt øde, og det er ingen som bor i dem. |
| 3 fordi de handlede ondt og krænkede mig ved at gå hen og tænde offerild og dyrke andre guder, som hverken I eller jeres fædre kendte. | 3 det er straf for det onde, de gjorde, idet det krænkede mig ved at gå hen og tænde offerild for og dyrke andre guder, som hverken de eller deres fædre før kendte til. | 3 Dette skjedde på grunn av det onde de gjorde, så de egget Meg til vrede og gikk av sted for å brenne røkelse og for å dyrke andre guder, som de ikke kjente, verken de, dere eller deres fedre. |
| 4 Igen og igen har jeg sendt mine tjenere, profeterne, til jer for at sige: I må ikke gøre dette afskyelige, som jeg hader. | 4 Jeg sendte årle og silde alle mine tjenere profeterne til dem, for at de skulle sige: »gør dog ikke disse vederstyggelige ting, som jeg hader!« | 4 Jeg sendte til dere alle Mine tjenere, profetene. Fra tidlig morgen sendte Jeg dem og sa: "Gjør ikke denne styggedommen som Jeg hater!" |
| 5 Men de hørte ikke og lyttede ikke; de vendte ikke om fra deres ondskab, men blev ved med at tænde offerild for andre guder. | 5 Men de hørte ikke og bøjede ikke deres øre dertil, så de omvendte sig fra deres ondskab og hørte op med at tænde offerild for andre guder. | 5 Men de verken hørte eller bøyde øret sitt til, så de kunne vende seg bort fra sin ondskap og slutte med å brenne røkelse for andre guder. |
| 6 Så vældede min harme og min vrede frem og satte Judas byer og Jerusalems gader i brand, så de blev til ruiner og til ødemark, som det er i dag. | 6 Derfor udgød min vrede og harme sig og luede op i Judas byer og Jerusalems gader, så de blev til ødemark og ørk, som de er den dag i dag. | 6 Derfor ble Min harme og Min vrede utøst, og den flammet i byene i Juda og på gatene i Jerusalem. De er lagt øde og gjort til ødemark, slik det er i dag. |
| 7 Og nu, dette siger Herren, Hærskarers Gud, Israels Gud: Hvorfor skaber I stor ulykke for jer selv, så I bliver udryddet fra Juda, mænd, kvinder, børn og spæde, og der ikke bliver nogen af jer tilbage? | 7 Og nu, så siger Herren, Hærskares Gud, Israels Gud: Hvorfor nedkalder i stor ulykke over eder selv og udrydder mænd og kvinder, Børn og diende af Juda, så i ikke levner eder nogen rest, | 7 Derfor, så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Hvorfor gjør dere denne store ondskapen mot deres egen sjel, så både mann og kvinne, barn og spedbarn blir utryddet fra dere av Juda, så det ikke blir noen rest igjen for dere? |
| 8 I krænker mig med jeres hænders værk og tænder offerild for andre guder i Egypten, hvor I er kommet for at bo som fremmede. Derfor bliver I udryddet, og derfor bliver I til forbandelse og spot blandt alle jordens folk. | 8 idet i krænker mig med eders hænders værker og tænder offerild for andre guder i Ægypten, hvor i kom hen for at bo som fremmede? følgen bliver, at i udrydder eder selv og bliver et forbandelsens og spottens tegn blandt alle jordens folk. | 8 Dere egger Meg til vrede med deres henders gjerninger, ved at dere brenner røkelse for andre guder i landet Egypt, dit dere har dratt for å bosette dere. Dere utrydder dere selv og blir til en forbannelse og til hån blant alle folkeslagene på jorden. |
| 9 Har I glemt, hvor ondt jeres fædre handlede, hvor ondt Judas konger og deres hustruer handlede, og hvor ondt I selv og jeres hustruer handlede i Juda og i Jerusalems gader? | 9 Har I glemt de onde gerninger, eders fædre og Judas konger og fyrster og eders kvinder gjorde i Judas land og på Jerusalems gader? | 9 Har dere glemt det onde som deres fedre har gjort, det onde som kongene i Juda og deres hustruer har gjort, og det onde som dere og deres hustruer har gjort? Det var det de gjorde i landet Juda og på gatene i Jerusalem. |
| 10 Endnu i dag er de ikke knust; de frygter ikke og følger ikke min lov og mine bud, som jeg lagde frem for jer og jeres fædre. | 10 Hidtil har de ikke ydmyget sig; de frygter ikke og vandrer ikke efter min lov og mine bud, som jeg forelagde eder og eders fædre. | 10 Helt til denne dag er de ikke blitt ydmyket, og de har ikke frykt. De har ikke vandret etter Min lov og Mine forskrifter, dem Jeg satte framfor dere og deres fedre. |
| 11 Derfor siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Jeg vender mig mod jer til ulykke og udrydder hele Juda. | 11 Derfor, så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Se, jeg har ondt i sinde imod eder; jeg vil udrydde hele Juda. | 11 Derfor, så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Se, Jeg skal rette Mitt åsyn imot dere til det onde, så Jeg utrydder hele Juda. |
| 12 Jeg tager de judæere, der var tilbage, og som satte sig for at drage til Egypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i Egypten; de skal falde for sværd, fra den mindste til den største skal de omkomme af sult. Ved sværd og sult skal de dø, og de skal blive til besværgelse og gru, til forbandelse og spot. | 12 Og jeg tager Judas rest, dem, som fik i sinde at drage til Ægypten og bo der som fremmede; de skal alle omkomme i Ægypten; de skal falde for sværd og hunger og omkomme, store og små; for sværd og hunger skal de dø og blive et edens, rædselens, forbandelsens og spottens tegn. | 12 Jeg skal ta resten av Juda, de som rettet ansiktet mot den veien som fører til landet Egypt for å bosette seg der. De skal alle forgå og falle i landet Egypt. De skal alle forgå ved sverd og ved hungersnød. De skal alle dø, fra den minste til den største, ved sverd og ved hungersnød. De skal bli til en besvergelse, et skremsel, en forbannelse og hån. |
| 13 Jeg straffer dem, der bor i Egypten, som jeg straffede Jerusalem, med sværd, sult og pest. | 13 Og jeg hjemsøger dem, der bor i Ægypten, som jeg hjemsøgte Jerusalem, med sværd, hunger og pest. | 13 For Jeg skal straffe dem som bor i landet Egypt, slik Jeg har straffet Jerusalem, ved sverd, hungersnød og pest, |
| 14 Ingen af de judæere, der var tilbage, og som kom for at bo som fremmede i Egypten, skal undslippe og overleve og vende tilbage til Juda, hvor de længes efter at komme til at bo igen. De skal ikke vende tilbage, undtagen nogle der undslipper. | 14 Og af Judas rest, dem, der kom til Ægypten for at bo der som fremmede, skal ingen reddes eller undslippe, så han kan vende hjem til Judas land, hvor de længes efter at bo igen; nej, ingen skal vende hjem undtagen enkelte, som reddes. | 14 så det ikke skal være noen unnslupne eller overlevende av Judas rest, av dem som har dratt inn i landet Egypt for å bosette seg der. Ingen skal vende tilbake til landet Juda, som deres sjel lengter etter å komme tilbake til og bo der. For ingen skal vende tilbake igjen, foruten de som slipper unna. |
| 15 Alle mændene, som vidste, at deres koner tændte offerild for andre guder, og alle kvinderne, som stod der i en stor skare, alle de, som boede i Patros i Egypten, svarede Jeremias: | 15 Men alle mændene, der vel vidste, at deres kvinder tændte offerild for andre guder, og alle kvinderne, som stod der i en stor klynge, og alt folket, som boede i Ægypten, i Patros, svarede Jeremias: | 15 Da svarte de Jeremia, alle de mennene som visste at deres hustruer hadde brent røkelse for andre guder, sammen med alle de kvinnene som stod der, en stor forsamling, og hele folket som bodde i landet Egypt, i Patros. De sa: |
| 16 »Det ord, du taler til os i Herrens navn, vil vi ikke høre på. | 16 »Det ord, du har talt til os i Herrens navn, vil vi ikke høre; | 16 "Når du har talt dette ordet til oss i Herrens navn, vil vi ikke høre på deg. |
| 17 Nej, vi vil gøre alt det, vi har lovet: tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende, sådan som vi og vores fædre, vores konger og stormænd gjorde i Judas byer og i Jerusalems gader. Dengang kunne vi spise os mætte; det gik os godt, og vi kendte ikke til ulykke. | 17 nej, vi vil opfylde hvert løfte; som er udgået af vor mund, og tænde offerild for himmelens Dronning og udgyde drikofre for hende, som vi og vore fædre, vore konger og fyrster gjorde det i Judas byer og på Jerusalems, gader. Dengang havde vi brød nok og var lykkelige og kendte ikke til ulykke; | 17 Men vi vil sannelig gjøre alt det vi har lovt med vår munn. Vi vil brenne røkelse for himmeldronningen og utøse drikkoffer for henne, slik vi også har gjort, vi og våre fedre, våre konger og våre ledere, i byene i Juda og på gatene i Jerusalem. For da hadde vi rikelig med brød, vi hadde det godt og det kom ingen ond ulykke over oss. |
| 18 Men fra dengang vi holdt op med at tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende, har vi manglet alt, og vi omkommer ved sværd og sult. | 18 men fra den stund vi hørte op med at tænde offerild for himmelens Dronning og udgyde drikofre for hende, led vi mangel på alt og omkom ved sværd og hunger. | 18 Men siden vi sluttet å brenne røkelse for himmeldronningen og utøse drikkoffer for henne, har vi manglet alt og forgår ved sverd og hungersnød." |
| 19 Når vi nu tænder offerild for Himmeldronningen og udgyder drikofre for hende, kan det så være uden vore mænds vidende, at vi laver offerkager med hendes billede og udgyder drikofre til hende?« | 19 Og når vi tænder offerild for himmelens Dronning og udgyder drikofre for hende, mon det så er uden vore mænds vidende, at vi bager hende offerkager, som afbilder hende, og udgyder drikofre for hende?« | 19 "Da vi brente røkelse for himmel-dronningen og utøste drikkoffer for henne, laget vi da kaker for henne og laget bilder av henne, og utøste vi drikkoffer for henne uten at våre ektemenn gikk med på det?" |
| 20 Da sagde Jeremias til hele folket, til mændene og kvinderne, alle dem som havde givet ham det svar: | 20 Jeremias sagde til alt folket, mændene, kvinderne og alt folket, som havde svaret ham således: | 20 Da talte Jeremia til hele folket, mennene, kvinnene og hele folket som hadde gitt ham dette svaret, og han sa: |
| 21 »Var det ikke den offerild, som I og jeres fædre, jeres konger og stormænd og storbønderne tændte i Judas byer og i Jerusalems gader, som Herren huskedeog tænkte på? | 21 »Mon ikke den offerild, som i, eders fædre, eders konger og fyrster og landets befolkning tændte i Judas byer og på Jerusalems gader, randt Herren i hu og kom ham i tanke? | 21 Den røkelsen som dere brente i byene i Juda og på gatene i Jerusalem, dere og deres fedre, deres konger og deres ledere og folket i landet, har ikke Herren husket på det? Sannelig, det har nådd Hans hjerte! |
| 22 Herren kunne ikke længere bære over med de onde gerninger og de afskyelige handlinger, I gjorde, og derfor blev jeres land til ruiner, til ødemark og til forbandelse uden indbyggere, som det er i dag. | 22 Herren kunne ikke mere holde det ud for eders onde gerninger og de vederstyggelige ting, i gjorde; derfor blev eders land til ørk, til et rædselens og forbandelsens tegn, som det er den dag i dag. | 22 Derfor kunne ikke Herren lenger bære dette, på grunn av deres onde gjerninger, og på grunn av alle de styggedommene dere har gjort. Derfor er deres land blitt til en ødemark, et skremsel, en forbannelse, og det er ingen som bor der, slik det er på denne dag. |
| 23 I tændte offerild og syndede mod Herren, I adlød ham ikke og fulgte ikke hans lov, hans forskrifter og hans vidnesbyrd; derfor ramtes I af denne ulykke, som det er i dag.« | 23 Fordi i tændte offerild og syndede mod Herren og ikke adlød Herrens røst eller fulgte hans lov, vedtægter og vidnesbyrd, derfor ramtes i af denne ulykke, som varer ved den dag i dag.« | 23 Fordi dere har brent røkelse, og fordi dere har syndet mot Herren og ikke har lydt Herrens røst og ikke vandret etter Hans lov, Hans forskrifter og Hans vitnesbyrd, derfor har denne onde ulykke rammet dere, slik det er i dag. |
| 24 Jeremias sagde til hele folket og til alle kvinderne: »Hør Herrens ord, alle judæere i Egypten: | 24 Og Jeremias sagde til alt folket og alle kvinderne: »Hør Herrens ord, hele Juda i Ægypten! | 24 Jeremia sa til hele folket og til alle kvinnene: Hør Herrens ord, hele Juda som er i landet Egypt! |
| 25 Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: I og jeres hustruer aflægger løfter, og I opfylder det, I har lovet. I siger: Vi vil holde de løfter, vi har aflagt, og tænde offerild for Himmeldronningen og udgyde drikofre for hende. Så hold da jeres løfter, og indfri jeres løfter! | 25 Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: I og eders kvinder lover med eders mund og opfylder det med eders hænder! I siger: Vi vil opfylde de løfter, vi har aflagt, og tænde offerild for himmelens Dronning og udgyde drikofre for hende. Så hold da eders løfter og indfri dem! | 25 Så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Med munnen har dere lovt, og med hendene har dere fullført det, dere og deres hustruer, det dere sa: "Vi vil sannelig holde løftene vi har gitt, om å brenne røkelse for himmeldronningen og utøse drikkoffer for henne." Dere skal sannelig fullføre løftene deres, og dere skal sannelig holde løftene deres! |
| 26 Men hør nu Herrens ord, alle I judæere, som bor i Egypten: Jeg sværger ved mit store navn, siger Herren: Aldrig mere skal nogen judæer i hele Egypten tage mit navn i sin mund og sige: Så sandt Gud Herren lever! | 26 Men hør da også Herrens ord, alle i judæere, som bor i Ægypten: Se, jeg sværger ved mit store navn, siger Herren: Ikke skal mere nogensteds i Ægypten mit navn nævnes i nogen judæisk mands mund, så han siger: Så sandt den Herre Herren lever! | 26 Hør derfor Herrens ord, hele Juda som bor i landet Egypt: Se, Jeg har sverget ved Mitt store navn, sier Herren, sannelig, Mitt navn skal ikke mer nevnes i noen jødisk manns munn i hele landet Egypt, så han sier: "Så sant Herren Gud lever!" |
| 27 Jeg våger over dem til ulykke, ikke til lykke. Alle judæere i Egypten skal udryddes fuldstændigt af sværd og sult. | 27 Se, jeg er årvågen over dem til ulykke og ikke til lykke, og hver judæisk mand i Ægypten skal omkomme ved sværd og hunger, indtil de er udryddet. | 27 Se, Jeg skal våke over dem til det onde og ikke til det gode. Hver mann av Juda som er i landet Egypt, skal forgå ved sverd og hungersnød, helt til det er ende på dem, alle sammen. |
| 28 Kun nogle få skal undslippe sværdet og vende tilbage til Juda fra Egypten; så skal alle de judæere, der var tilbage, og som kom for at bo som fremmede i Egypten, indse, hvis ord der står ved magt, mit eller deres. | 28 Kun de, der undslipper sværdet, skal vende hjem fra Ægypten til Judas land, et ringe tal; og hele Judas rest, der er kommet til Ægypten for at bo der som fremmede, skal kende, hvis ord der står fast, mit eller deres. | 28 De som slipper unna sverdet og vender tilbake fra landet Egypt til landet Juda, skal være få. Hele resten av Juda, de som har dratt til landet Egypt for å bosette seg der, skal erkjenne hvilke ord som skal bestå, Mine eller deres. |
| 29 Og dette skal I have som tegn på, at jeg vil straffe jer på dette sted, siger Herren, så I indser, at mine ulykkesord imod jer står fast. | 29 Og dette, lyder det fra Herren, skal være eder et tegn på, at jeg hjemsøger eder på dette sted, for at i skal kende, at mine ord opfyldes på eder til eders ulykke: | 29 Dette skal være tegnet for dere, sier Herren, på at Jeg skal straffe dere på dette stedet, for at dere skal erkjenne at Mine ord sannelig skal bestå imot dere til det onde. |
| 30 Dette siger Herren: Jeg giver egypterkongen Farao Hofra i hænderne på hans fjender og på dem, som stræber ham efter livet, sådan som jeg gav Judas konge Sidkija i babylonerkongen Nebukadnesars magt, hans fjende som stræbte ham efter livet.« | 30 Så siger Herren: Se, jeg giver ægypterkongen Farao Hofra i hans fjenders hånd og i deres hånd, som står ham efter livet, ligesom jeg gav kong Zedekias af Juda i hans fjende, kong Nebukadrezar af Babels hånd, som stod ham efter livet. | 30 Så sier Herren: Se, Jeg overgir Farao, Egypts konge, Hofra, i hans fienders hånd og i hånden på dem som står ham etter livet, slik Jeg også overgav Sidkia, kongen av Juda, i Nebukadnesars hånd, Babylons konge, han som var hans fiende og stod ham etter livet. |