Jeremias bog 46 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Herrens ord om folkene, som kom til profeten Jeremias. | 1 Herrens ord, som kom til profeten Jeremias om folkene. | 1 Dette Herrens ord kom til profeten Jeremia om folkeslagene. |
| 2 Om Egypten. Imod egypterkongen Farao Nekos hær, som stod i Karkemish ved Eufratfloden, og som babylonerkongen Nebukadnesar slog i Josijas søn kong Jojakim af Judas fjerde regeringsår. | 2 Til Ægypten, om ægypterkongen Farao Nekos hær, som stod ved floden Eufrat i Karkemisj, og som kong Nebukadrezar af Babel slog i Josiass søns, kong Jojakim af Judas, fjerde regeringsår. | 2 Om Egypt. Om hæren til Farao Neko, Egypts konge, den som stod ved elven Eufrat i Karkemisj, og som Nebukadnesar, Babylons konge, slo i det fjerde regjeringsåret til Jojakim, Josjias sønn, kongen av Juda: |
| 3 Rust jer med rundskjold og langskjold, gå til angreb! | 3 Gør skjold og værge rede, kom hid til strid! | 3 Sett i stand både de små og de store skjoldene og dra fram i striden! |
| 4 Spænd vognhestene for, sid op på ridehestene, stil op med hjelme, slib lanserne blanke, tag brynjerne på! | 4 Spænd hestene for, sid op på gangeme, stil eder op med hjelmene på, gør spydene blanke, tag brynjeme på! | 4 Sal opp hestene, stig opp, dere ryttere! Innta stillingene med hjelmene på, puss spydene blanke, ta brynjene på! |
| 5 Men hvad ser jeg? De er grebet af rædsel og viger tilbage; deres krigere er slået, de er på vild flugt uden at se sig tilbage Alle vegne er der rædsel! siger Herren. | 5 Hvorfor er de rædselsslagne, veget tilbage deres helte knust, på vild flugt uden at vende sig? Trindt om er rædsel, lyder det fra Herren: | 5 Hvorfor har Jeg sett at de er skrekkslagne og vender tilbake? Deres mektige er slått ned. De har flyktet i all hast og så seg ikke tilbake, for det er redsel på hver side, sier Herren. |
| 6 Den hurtige skal ikke flygte bort, krigeren ikke undslippe. I nord, på Eufrats bred, snubler de og falder. | 6 De rapfodede undflyr ikke, og helten redder sig ikke. Mod nord ved Eufrats flod falder de og styrter. | 6 La ikke den raske flykte, og la ikke den mektige slippe unna. I nord, ved bredden av elven Eufrat, skal de snuble og falle. |
| 7 Hvem er det, der svulmer som Nilen med vand i brusende strømme? | 7 Hvem stiger der som nilen, hvis vande svulmer som strømme? | 7 Hvem er dette som stiger opp slik som Nilen, med vann som flommer som elver? |
| 8 Egypten svulmer som Nilen, med vand i brusende strømme. Det tænker: Jeg vil svulme og skylle hen over jorden, tilintetgøre byerne med deres indbyggere. | 8 Det er Ægypten, der stiger som nilen, og vandene svulmer som strømme. Det tænkte: »Jeg vil stige op og oversvømme jorden, ødelægge dem, som bor derpå.« | 8 Egypt stiger opp som Nilen, med vann som flommer som elver. Han sier: Jeg skal stige opp og dekke jorden, Jeg skal ødelegge byen og dem som bor der. |
| 9 Fremad, heste! Af sted, vogne! Krigere skal rykke ud, nubiere og putere, der bærer skjold, lydere, der spænder bue! | 9 Stejl, i heste, tag vanvittig fart, i vogne, lad heltene rykke frem, Kusj, Put, som bærer skjold, og luderne, som spænder bue. | 9 Dra opp, dere hester, og ras av sted, dere vogner! De mektige skal rykke fram: Kusjittene og libyerne som griper skjoldet, og lydierne som griper og spenner buen. |
| 10 Denne dag er Herrens, Hærskarers Herres, dag, hævnens dag, da han hævner sig på sine fjender. Sværdet æder sig mæt og beruser sig i deres blod, for Herren, Hærskarers Herre, holder slagtoffer i Nordens land ved Eufrat. | 10 Dette er Herrens, Hærskares Herres dag, en hævnens dag til hævn over hans fjender. Sværdet æder sig mæt og svælger i deres blod; thi Herren Hærskares Herre har offerslagtning i nordens land ved Eufrats flod. | 10 For dette er Herren, hærskarenes Guds dag, en hevnens dag, så Han kan ta hevn over Sine motstandere. Sverdet skal fortære. Det skal mettes og bli drukkent av deres blod. For Herren, hærskarenes Gud, holder offerslakting i landet i Nord ved elven Eufrat. |
| 11 Tag op til Gilead og hent balsam, du jomfru, Egyptens datter! Forgæves bruger du mange lægemidler, dit sår vil ikke heles. | 11 Drag op til Gilead og hent balsam, du jomfru, ægyptens datter! Forgæves bruger du lægemidler i mængde; der er ingen lægedom for dig. | 11 Dra opp til Gilead og hent balsam, du jomfru, Egypts datter. Forgjeves skal du bruke mange legemidler. Det finnes ikke legedom for deg. |
| 12 Folkene hører om din skændsel, dit klageråb giver genlyd over hele jorden; for kriger snubler over kriger, de falder over hinanden. | 12 Folkene hører dit råb, dit skrig opfylder jorden; thi helt snubler over helt, sammen styrter de begge, | 12 Folkeslagene hører om din skam, og ditt rop fyller jorden. For den mektige snubler over den mektige. Sammen faller de begge. |
| 13 Det ord, Herren talte til profeten Jeremias, om at babylonerkongen Nebukadnesar skulle komme og slå Egypten: | 13 Det ord, Herren talede til profeten Jeremias, om at kong Nebukadrezar af Babel skulle komme og slå Ægypten. | 13 Dette ordet talte Herren til profeten Jeremia om hvordan Nebukadnesar, Babylons konge, skulle komme og slå landet Egypt. |
| 14 Fortæl det i Egypten, forkynd det i Migdol, forkynd det i Nof og Takpankes! Sig: »Stil op og hold dig klar, for sværdet fortærer alle omkring dig!« | 14 Forkynd det i Ægypten, kundgør det i migdol, kundgør det i Nof og Takpankes! Sig: Stil dig op og gør dig rede, thi sværdet fortærer trindt om dig. | 14 Kunngjør det i Egypt, og la det høres i Migdol, la det høres i Nof og i Takpanhes! Si: Innta stillingen og gjør deg klar, for sverdet fortærer overalt rundt deg. |
| 15 Hvorfor styrtede dine hingste? De kunne ikke holde stand, for Herren drev dem tilbage; | 15 Hvorfor flyede Apis, din tyr? Den holdt ikke stand, fordi Herren jog den bort. | 15 Hvorfor er dine mektige tvunget i kne? Han ble ikke stående, fordi Herren drev ham bort. |
| 16 mange fik han til at snuble, så de faldt. Nu siger de til hinanden: Kom, lad os vende hjem til vort folk, tilbage til vort fædreland, bort fra det ødelæggende sværd! | 16 Din brogede folkesværm falder og styrter; de siger til hverandre: »Kom, lad os vende hjem til vort folk og vort fædreland for det hærgende sværd!« | 16 Han fikk mange til å snuble. Ja, den ene falt over den andre, og de sa: "Stå opp! La oss dra tilbake til vårt eget folk og til vårt fedreland, bort fra det knusende sverdet." |
| 17 Giv egypterkongen Farao navnet: »Bulderet hører op, når tiden er inde«. | 17 Kald Farao, Ægyptens konge: Bulderet, som lader den belejlige tid gå forbi. | 17 Der roper de: "Farao, Egypts konge, det er bare larm. Han har gått over den tilmålte tiden." |
| 18 Så sandt jeg lever, siger kongen, hvis navn er Hærskarers Herre: Han kommer som Tabor blandt-bjergene, som Karmel i havet. | 18 Så sandt jeg lever, siger kongen, hvis navn er Hærskares Herre: Som Tabor mellem bjergene, som Karmel ved havet kommer han. | 18 Så sant Jeg lever, sier Kongen, Hans navn er hærskarenes Herre, like sikkert som Tabor er blant fjellene og som Karmel er ved havet, så skal han komme. |
| 19 I skal samle de ting, I kan have med i landflygtighed, I, der bor hos Egyptens datter; for Nof skal lægges øde, lægges i grus, så ingen kan bo der. | 19 Skaf dig rejsetøj, du, som bor der, Ægyptens datter! Thi Nof skal ødelægges og afbrændes, så ingen bor der. | 19 Gjør klar det du trenger for å dra i fangenskap, du datter som bor i Egypt. For Nof skal legges øde og bli forlatt, uten noen som bor der. |
| 20 Egypten er en smuk kvie; fra nord slår en bremse ned på den. | 20 En smuk kvie er Ægypten, men en bremse fra nord falder over det. | 20 Egypt er en svært vakker kvige, men kleggen kommer, den kommer fra Nord. |
| 21 Dets lejetropper i landet er som fedekalve, for også de gør omkring; alle flygter, ingen kan holde stand, når ulykkens dag kommer over dem, og straffens tid er inde. | 21 Selv dets lejesvende, der er som fedekalve, vender sig alle til flugt; de holder ikke stand, thi deres ulykkes dag er kommet over dem, deres hjemsøgelses tid. | 21 Også leiesoldatene hos henne, de er som fete kalver. Også de har snudd tilbake. De har flyktet bort sammen. De holdt ikke stand, for dagen for deres undergang er kommet over dem, tiden for deres straff. |
| 22 Egypten hvisler som en slange, når de kommer med deres hær; de falder over det med økser, som brændehuggere; | 22 Dets røst er som den hvislende slanges; thi med hærmagt farer de frem, og med økser kommer de over det som brændehuggere. | 22 Hennes røst skal lyde som fra en slange, for de skal dra fram med en hær, og de kommer mot henne med økser, som tømmerhoggere. |
| 23 de fælder dets skov, siger Herren, for den er ikke til at trænge igennem; de er flere end græshopper, de er ikke til at tælle. | 23 De fælder dets skov, lyder det fra Herren, fordi den ikke er til at trænge igennem. Thi de er talrigere end græshopper, ikke til at tælle. | 23 De skal hogge ned hennes skog, sier Herren, for den kan ikke gjennomsøkes. De er mer tallrike en gresshopper, de kan ikke telles. |
| 24 Egyptens datter bliver til skamme, hun overgives til folket fra nord. | 24 Til skamme bliver Ægyptens datter; hun gives i nordfolkets hånd. | 24 Egypts datter skal bli til skamme. Hun skal bli overgitt i hånden på folket fra Nord. |
| 25 Hærskarers Herre, Israels Gud, siger: Jeg straffer Amon fra No, Farao, Egypten, dets guder og dets konger, både Farao og dem, der sætter deres lid til ham. | 25 Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Se, jeg hjemsøger Amon i No og Farao og Ægypten med dets guder og konger, Farao og dem, der stoler på ham; | 25 Hærskarenes Herre, Israels Gud, sier: Se, Jeg skal straffe Amon fra No, Farao og Egypt, med deres guder og deres konger, både Farao og dem som stoler på ham. |
| 26 Jeg giver dem i hænderne på dem, som stræber dem efter livet, og i hænderne på Babylons konge Nebukadnesar og på hans tjenere. Men siden hen skal hun bo der som i gamle dage, siger Herren. | 26 og jeg giver dem i deres hånd, som står dem efter livet, i kong Nebukadrezar af Babels og hans tjeneres hånd; men siden skal landet bebos som i fordums tid lyder det fra Herren. | 26 Jeg skal overgi dem i hånden på dem som står dem etter livet, og i hånden på Nebukadnesar, Babylons konge, og i hånden på hans tjenere. Deretter skal det bli bebodd som i de eldste dager, sier Herren. |
| 27 Men du, min tjener Jakob, vær ikke bange, Israel, lad dig ikke skræmme, for jeg bringer dig frelst hjem fra det fjerne, dine børn fra fangenskabets land, Jakob skal vende hjem og leve roligt og trygt, ingen skal jage ham bort. | 27 Frygt derfor ikke, min tjener Jakob, vær ikke bange, Israel; thi se, jeg Frelser dig fra det fjerne og dit afkom fra deres fangenskabs land; og Jakob skal vende hjem og bo roligt og trygt, og ingen skal skræmme ham. | 27 Men frykt ikke, min tjener Jakob, og vær ikke forferdet, Israel! For se, jeg vil frelse deg langt borte fra, og ditt avkom fra det landet der de er bortført. Jakob skal vende tilbake, finne ro og hvile trygt. Ingen skal gjøre ham redd. |
| 28 Du, min tjener Jakob, frygt ikke, siger Herren, for jeg er med dig! Jeg tilintetgør alle de folk, jeg fordrev dig til. Dig vil jeg ikke tilintetgøre; men jeg tugter dig med måde og lader dig ikke helt ustraffet. | 28 Frygt ikke, min tjener Jakob, lyder det fra Herren, thi jeg er med dig; thi jeg vil tilintetgøre alle de folk, blandt hvilke jeg har adsplittet dig; kun dig vil jeg ikke tilintetgøre; jeg vil tugte dig med måde, ikke lade dig helt ustraffet. | 28 Frykt ikke, Min tjener Jakob, sier Herren, for Jeg er med deg. Jeg skal gjøre ende på alle de folkeslagene som Jeg har fordrevet deg til, men deg skal Jeg ikke gjøre ende på. Jeg skal tukte deg etter den rette dom, for Jeg vil ikke la deg slippe helt uten straff. |