Jeremias bog 49 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette siger Herren: Har Israel ingen sønner, ingen der kan overtage arven? Hvorfor er det Milkom, der tager Gad i arv, hans folk, der bor i dets byer? | 1 Om ammonitterne. Så siger Herren, har Israel ingen sønner eller har det ingen arvinger? Hvorfor har milkom taget gad i eje og hans folk bosat sig i dets byer? | 1 Om Ammons barn: Så sier Herren: Har Israel ingen sønner? Har han ingen arving? Hvorfor er det da Milkom som arver Gad, og hans folk som bor i dets byer? |
| 2 Men der skal komme dage, siger Herren, da jeg lader krigsråb lyde mod ammonitternes Rabba. Den skal blive en øde ruinhøj og dens datterbyer gå op i flammer. Så skal Israel tage dem i arv, der tog dets arv, siger Herren. | 2 Se, derfor skal dage komme, lyder det fra Herren, da jeg lader krigsskrig lyde mod rabba i Ammon, og det skal blive en grusdynge, og dets døtre skal gå op i luer. Da arver Israel sine arvinger, siger Herren. | 2 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da Jeg lar krigsrop høres mot Rabba, som tilhører Ammons barn. Det skal bli en øde ruinhaug, og hennes datterbyer skal settes fyr på og brenne opp. Da skal Israel ta sin arv i eie, sier Herren. |
| 3 Heshbon, du skal jamre, for Aj er ødelagt. Rabbas døtre, I skal skrige, klæd jer i sæk, hold dødsklage, gå omkring mellem kvægfoldene; for Milkom går i landflygtighed sammen med sine præster og stormænd. | 3 Klag, Hesjbon, thi Aj er ødelagt; skrig, i rabbas døtre klæd jer i sæk og klag, gå rundt i foldene! Thi Milkom vandrer i landflygtighed, hans præster og fyrster til hobe. | 3 Klag, Hesjbon, for Ai er ødelagt. Rop, dere Rabbas døtre, bind om dere med sekkestrie! Jamre dere og spring fram og tilbake mellom gjerdene. For Milkom skal gå i fangenskap sammen med sine prester og sine fyrster. |
| 4 Hvordan kan du være stolt af-dalene, af overfloden i din-dal, du frafaldne datter, som sætter lid til dine skatte og siger: »Hvem kan nå mig?« | 4 Hvorfor gør du dig til af dine dale, du frafaldne datter, som stoler på dine skatte og siger: »hvem kan komme til mig,?« | 4 Hvorfor skryter du av dalene, av din grøderike dal, du frafalne datter? Det er hun som stoler på sine skatter og sier: "Hvem vil gå imot meg?" |
| 5 Nu bringer jeg rædsel over dig fra alle dine naboer, siger Herren, Hærskarers Herre. I skal fordrives i hver sin retning, og ingen skal samle de flygtende. | 5 Se, jeg lader rædsel komme over dig fra alle kanter, lyder det fra Hærskares Herre. I skal drives bort i hver sin retning, og ingen samler de flygtende. | 5 Se, Jeg skal føre redsel over deg, sier Herren, hærskarenes Gud, fra alle dem omkring deg. Dere skal bli drevet bort, hver i sin retning, og det er ingen til å samle dem som flykter. |
| 6 Siden vil jeg vende ammonitternes skæbne, siger Herren. | 6 Men siden vender jeg ammoniternes skæbne, lyder det fra Herren. | 6 Men etter det skal Jeg føre tilbake de bortførte av Ammons barn, sier Herren. |
| 7 Om Edom. Dette siger Hærskarers Herre: Er der ingen visdom tilbage i Teman? Kan de forstandige ikke længere give råd? Er deres visdom rådnet op? | 7 Om Edom. Så siger Hærskares Herre: Er der ikke mer visdom i Teman, svigter de kloges råd, er deres visdom rådden? | 7 Om Edom: Så sier hærskarenes Herre: Er det ikke lenger noen visdom i Teman? Kan de forstandige ikke lenger gi råd? Har deres visdom blitt borte? |
| 8 Flygt! Gør omkring! Søg ned i dybet, I, der bor i Dedan; for jeg bringer ulykke over Esau, straffens tid er inde. | 8 Fly, søg ly i det dybe, I, som bor i Dedan! Thi Esaus ulykke sender jeg over ham, straffens tid. | 8 Flykt, vend tilbake, bosett dere i dypene, dere som bor i Dedan! For Jeg skal føre Esaus undergang over ham, på regnskapets tid. |
| 9 Kommer drueplukkerne til dig, levner de ingen efterslæt; kommer der tyve om natten, ødelægger de, hvad de vil. | 9 Gæstes du af vinhøstmænd, levner de ej efterslæt, af tyve om natten, ødelægger de, hvad de lyster. | 9 Hvis det kommer drueplukkere til deg, lar de ikke en etterhøst være igjen? Hvis det kommer tyver om natten, vil de ikke bare ødelegge til de har fått nok? |
| 10 For jeg gennemsøger Esau, afslører hans skjulesteder, så han ikke kan gemme sig. Hans børn og brødre tilintetgøres, det er ude med hans naboer. | 10 Thi selv blotter jeg Esau, hans skjulesteder røber jeg; at gemme sig evner han ikke. Han er ødelagt ved brødres og naboers arm, han er borte. | 10 Men Jeg kler Esau naken. Jeg avslører hans skjulesteder, så han ikke kan gjemme seg. Hans ætt er ødelagt, også hans brødre, hans naboer, og han selv er ikke mer. |
| 11 Du må efterlade dine faderløse, dem skal jeg holde i live, dine enker må sætte deres lid til mig. | 11 Lad mig om dine faderløse, jeg holder dem i live, dine enker kan stole på mig. | 11 Forlat dine farløse, Jeg skal holde dem i live. La dine enker stole på Meg. |
| 12 Dette siger Herren: Når de, der ikke er dømt til at drikke bægeret, må drikke det, skulle du så gå fri? Du går ikke fri, du skal drikke det! | 12 Thi så siger Herren: Se, de, hvem det ikke tilkom at tømme bægeret, må tømme det, og du skulle gå fri? Du går ikke fri, men kommer til at tømme det. | 12 For så sier Herren: Se, de som ikke var dømt til å drikke av begeret, de skal sannelig drikke. Skulle du være den som skal gå helt uten straff? Nei, du skal ikke gå uten straff, men du skal sannelig drikke av det. |
| 13 For jeg sværger ved mig selv, siger Herren, at Bosra skal blive til gru og spot, til ødelæggelse og forbandelse, og alle landets byer skal ligge i ruiner for evigt. | 13 Thi jeg sværger ved mig selv. Lyder det fra Herren: Til rædsel og spot, til ørk og til et forbandelsens tegn skal Bozra blive, og alle dets byer skal blive til evige tomter. | 13 For Jeg har sverget ved Meg Selv, sier Herren, at Bosra skal bli en ruin, til hån, til et øde sted og til en forbannelse. Alle byene der skal for alltid ligge i ruiner. |
| 14 Et budskab har jeg hørt fra Herren, et bud er sendt til folkene: Saml jer, ryk ud imod Edom, rejs jer til krig! | 14 Fra Herren har jeg hørt en tidende: Et bud skal sendes ud blandt folkene: Samler Eder! Drag ud imod det og rejs jer til strid! | 14 Jeg har hørt et budskap fra Herren, og et sendebud er sendt ut til folkeslagene: "Samle dere, gå imot henne og gjør dere klare til strid!" |
| 15 Jeg gør dig til den ringeste blandt folkene, foragtet blandt mennesker. | 15 Se, ringe har jeg gjort dig iblandt folkene, foragtet blandt mennesker. | 15 For se, Jeg skal gjøre deg liten blant folkeslagene, foraktet blant menneskene. |
| 16 Du spredte rædsel, dit overmod har forført dig, du, som bor i-bjergkløfterne og har sat dig fast i de høje-bjerge. Bygger du din rede højt som ørnen, styrter jeg dig ned derfra, siger Herren. | 16 Rædsel over dig! Dit hjertes overmod bedrog dig. Du, som bor i klippekløft og klynger dig til fjeldtop: Bygger du rede højt som ørnen, jeg styrter dig ned, så lyder det fra Herren. | 16 Redselen du spredte, har lurt deg, det som var ditt hjertes overmot, du som bor i skjulestedene i klippen, du som holder til oppe på toppen av høyden. Selv om du legger ditt rede like høyt som ørnen, skal Jeg styrte deg ned derfra, sier Herren. |
| 17 Edom skal lægges øde. Alle, der kommer forbi, skal gyse og pifte hånligt over alle dets sår, | 17 Edom skal blive til rædsel; alle, der kommer forbi, skal slås af rædsel og spotte over alle dets sår. | 17 Edom skal bli et skremsel. Hver den som går forbi det, skal bli forskrekket og spotte henne for alle hennes sår. |
| 18 som dengang Sodoma og Gomorra og deres nabobyer blev ødelagt, siger Herren; ingen skal bo der, intet menneske slå sig ned. | 18 Som det gik, da Sodoma og Gomorra og nabobyerne omstyrtedes, siger Herren, skal intet menneske bo der, intet menneskebarn dvæle der. | 18 Slik som da Sodoma og Gomorra ble lagt i grus, sammen med sine naboer, sier Herren, slik skal ikke en eneste mann bli boende der, og ikke noe menneskebarn skal oppholde seg der. |
| 19 Som en løve dukker op fra Jordans tætte krat på den frodige græsgang, vil jeg i et nu jage dem bort og udse mig den bedste vædder til bytte. For hvem er som jeg? Hvem kan kræve mig til regnskab? Hvem er den hyrde, der kan holde stand mod mig? | 19 Som en løve, der fra Jordans stolthed skrider op til den stedsegrønne græsgang, således vil jeg i et nu drive dem bort derfra. Thi hvem er den udvalgte, jeg vil sætte over dem? Thi hvem er min lige, og hvem kræver mig til regnskab? Hvem er den hyrde, der står sig mod mig? | 19 Se, han kommer opp som en løve fra Jordans tykke skog til beitemarken som er fast og varig. Men brått skal Jeg få ham til å løpe bort fra den. Hvem er den utvalgte som Jeg kan sette over henne? For hvem er som Jeg? Hvem vil stevne Meg for retten? Og hvem er den hyrden som kan stå for Mitt åsyn? |
| 20 Hør derfor den plan, Herren har lagt mod Edom, det han har udtænkt mod Temans indbyggere; selv de mindste af fårene slæbes bort, græsgangene gyser over det. | 20 Hør derfor det råd, Herren har for mod Edom, og de tanker, han har mod temans indbyggere: Visselig skal hjordens ringeste slæbes bort, visselig skal deres græsgang forfærdes over dem. | 20 Hør derfor hvilket råd Herren har lagt mot Edom, og hvilken plan Han har tiltenkt for dem som bor i Teman: Sannelig, de skal slepe dem bort, dem som er de minste i flokken. Han skal sannelig legge deres beiteplasser øde. |
| 21 Jorden ryster ved lyden af deres fald, den skriger, så det høres ved Sivhavet. | 21 Ved braget af deres fald skal jorden skælve; skriget kan høres til det røde hav. | 21 Jorden skjelver ved braket når de faller. Skriket runger, og røsten høres helt til Rødehavet. |
| 22 Som en ørn hæver fjenden sig, slår ned og spiler vingerne ud over Bosra. Edoms krigere får det den dag som en kvinde med veer. Mod Damaskus | 22 Se, som en ørn med udbredte vinger svæver han over Bozra; og Edoms heltes hjerte bliver på hin dag som en nødstedt kvindes hjerte. | 22 Se, han stiger opp og flyr som en ørn og spenner sine vinger ut over Bosra. På den dagen skal hjertet til Edoms mektige bli som hjertet til en kvinne i fødselsveer. |
| 23 Om Damaskus. Hamat og Arpad bliver til skamme, for de har fået et budskab om ulykke. De skælver i angst som havet, der ikke falder til ro. | 23 Om Damaskus. Til skamme er hamat og Arpad, thi de hører ond tidende; de er ude af sig selv, i uro som havet, der ikke kan falde til ro. | 23 Om Damaskus: Hamat og Arpad er blitt til skamme, for de har hørt en ond melding. De er skrekkslagne, urolige som havet, som ikke kan være stille. |
| 24 Damaskus mister modet, gør omkring og flygter; den er slået med rædsel , grebet af angst og veer som en fødende kvinde. | 24 Damaskus er modfaldent, vender sig til flugt, angst falder over det, vånde og veer griber det som en fødende kvinde. | 24 Damaskus er blitt veik. Hun snur for å flykte, hun er grepet av angst. Fortvilelse og smerte har grepet henne som hos en fødende kvinne. |
| 25 Så forladt den ligger, den prægtige by, min glædes stad! | 25 Ve det! Forladt er den lovpriste by, glædens stad. | 25 Å, hvor denne lovpriste byen er forlatt. Min gledes by! |
| 26 Dens unge mænd ligger faldne på torvene; alle krigerne omkommer den dag, siger Hærskarers Herre. | 26 Derfor falder dets ynglinge på dets torve, alle krigsfolkene omkommer på hin dag, lyder det fra Hærskares Herre. | 26 Derfor skal hennes unge menn falle på gatene, og alle stridsmennene skal være brakt til taushet på den dagen, sier hærskarenes Herre. |
| 27 Jeg stikker ild på Damaskus' mur, den fortærer Ben?Hadads borge. | 27 Jeg sætter ild på Damaskuss mur, og den skal fortære Benhadads borge. | 27 Jeg skal tenne ild på muren rundt Damaskus, og den skal fortære borgene i Ben-Hadad. |
| 28 Om Kedar og Hasor?rigerne, der blev slået af babylonerkongen Nebukadnesar. Dette siger Herren: Rejs jer, ryk frem mod Kedar! Tilintetgør Østens folk! | 28 Om Kedar og hazors riger, som kong Nebukadrezar af Babel slog. Så siger Herren: Kom og drag op mod Kedar, ødelæg østens sønner! | 28 Om Kedar og om kongerikene i Hasor, som Nebukadnesar, babyloner-kongen, skal slå. Så sier Herren: Bryt opp, dra opp mot Kedar og ødelegg Østens barn! |
| 29 De skal komme og tage deres telte og småkvæg, deres teltduge og alle deres redskaber; de bortfører deres kameler og råber til dem: Alle vegne er der rædsel! | 29 Man skal tage deres telte og hjorde, deres telttæpper, alle deres kar, bortføre kamelerne fra dem og råbe til dem: »Trindt om er rædsel!« | 29 Deres telt og deres småfe skal de ta med bort. Deres teltduker, alt de eier skal de ta med seg, sammen med deres kameler. De skal rope til dem: "Det er redsel på alle sider!" |
| 30 Flygt! Skynd jer at flygte! Søg ned, og bo i dybet, I, der bor i Hasor, siger Herren. For babylonerkongen Nebukadnesar har lagt en plan mod jer, han har udtænkt noget imod jer. | 30 Fly i hast, søg ly i det dybe, hazors borgere, lyder det fra Herren. Thi kong Nebukadrezar af Babel har oplagt et råd imod eder og undfanget en tanke imod eder. | 30 Flykt, dra langt bort! Bosett dere i dypene, dere som bor i Hasor, sier Herren. For Nebukadnesar, Babylons konge, har lagt råd mot dere, og han har tenkt ut en plan mot dere. |
| 31 Rejs jer, ryk frem mod et folk, der lever sikkert og trygt, siger Herren; de har ikke porte og slåer, de bor for sig selv. | 31 Kom, drag op mod et roligt folk, der bor i tryghed, lyder det fra Herren, uden porte og slåer; de bor for sig selv. | 31 Bryt opp, dra opp til folkeslaget som har fred og bor i trygghet, sier Herren, de som verken har porter eller bommer og som bor for seg selv. |
| 32 Deres kameler skal gøres til bytte og deres flokke af kvæg til rov. jeg spreder dem for alle vinde, folkene med klippede tindinger, fra alle sider bringer jeg ulykke over dem, siger Herren. | 32 Deres kameler gøres til bytte, deres mange hjorde til rov. Jeg spreder dem, der har rundklippet hår, for alle vinde, og fra alle kanter bringer jeg undergang over dem, lyder det fra Herren. | 32 Deres kameler skal bli til bytte, og deres store buskap skal plyndres. Dem som klipper av kanten på skjegget, skal Jeg spre for alle vinder, og Jeg skal la ulykken komme over dem fra alle sider, sier hærskarenes Herre. |
| 33 Hasor bliver bolig for sjakaler, en ødemark til evig tid; ingen skal bo der, intet menneske slå sig ned. | 33 Hazor bliver sjakalers bo, en ørken til evig tid; der skal ej bo et menneske, ej dvæle et menneskebarn. | 33 Hasor skal bli til en hule for sjakaler, en ødemark for all tid. Ikke en eneste mann skal bo der, og ikke noe menneskebarn skal oppholde seg der. |
| 34 Herrens ord mod Elam, som kom til profeten Jeremias i begyndelsen af Judas konge Sidkijas regering. | 34 Herrens ord, som kom til profeten Jeremias om Elam i kong Zedekias af Judas første regeringstid: | 34 Dette Herrens ord kom til profeten Jeremia om Elam, i begynnelsen av regjeringstiden til Sidkia, kongen av Juda, og det lød slik: |
| 35 Dette siger Hærskarers Herre: Nu brækker jeg Elams bue, deres stærkeste våben. | 35 Så siger Hærskares Herre: Jeg knækker elams bue, det ypperste af deres kraft; | 35 Så sier hærskarenes Herre: Se, Jeg skal bryte Elams bue, det beste av deres makt. |
| 36 Jeg sender fire vinde mod Elam fra de fire verdenshjørner; jeg spreder dem for alle disse vinde, og der findes ikke det folk, som Elams fordrevne ikke skal komme til. | 36 og jeg bringer over elam de fire vinde fra de fire verdenshjørner og spreder dem for alle disse vinde; der skal ikke være et folk, som de bortdrevne elamiter ikke kommer hen til. | 36 Jeg skal sende fire vinder over Elam fra himmelens fire ender og spre dem for alle disse vinder. Det skal ikke være noe folkeslag som de bortdrevne av Elam ikke skal komme til. |
| 37 Jeg knuser Elam foran deres fjender, foran dem, som stræber dem efter livet. Jeg bringer ulykke over dem, i: min glødende vrede, siger Herren. Jeg forfølger dem med sværdet, indtil jeg har tilintetgjort dem. | 37 Jeg knuser dem foran deres fjender og dem, der står dem efter livet, og jeg sender ulykke over dem, min glødende vrede, lyder det fra Herren. Jeg sender sværdet efter dem, til jeg får dem udslettet. | 37 For Jeg skal gjøre Elam forferdet framfor sine fiender og framfor dem som står dem etter livet. Jeg skal føre den onde ulykken over dem, Min brennende vrede, sier Herren. Jeg skal sende sverdet etter dem helt til Jeg har gjort ende på dem. |
| 38 Jeg sætter min trone i Elam og tilintetgør deres konge og stormænd, siger Herren. | 38 Jeg rejser min trone i elam og tilintetgør der både konge og fyrster, lyder det fra Herren. | 38 Jeg skal sette Min trone i Elam, og Jeg skal utrydde kongen og fyrstene derfra, sier Herren. |
| 39 Men til sidst vil jeg vende Elams skæbne, siger Herren. | 39 Men i de sidste dage vender jeg elams skæbne, lyder det fra Herren. | 39 Men i de siste dager skal det skje: Da skal Jeg føre de bortførte av Elam tilbake, sier Herren. |