Jeremias bog 51 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Dette siger Herren: Nu rejser jeg en ødelæggende storm mod Babylon og indbyggerne i Leb?Kamaj . | 1 Så siger Herren: Jeg opvækker en ødelæggelsens ånd mod Babel og dem, som bor i »mine modstanderes hjerte«. | 1 Så sier Herren: Se, Jeg reiser en ødeleggers ånd mot Babylon og dem som bor i Leb-Kamai. |
| 2 Jeg sender kornkastere til Babylonien; de skal kaste landet og lægge det øde, når de falder over det fra alle sider på ulykkens dag. | 2 Og jeg sender til Babel kastere, de skal kaste det og tømme dets land, thi fra alle hanter er de over det på ulykkens dag. | 2 Jeg skal sende fremmede til Babylon, og de skal sikte henne som korn og tømme hennes land. For på den onde ulykkens dag skal de komme over henne fra alle sider. |
| 3 Ingen skytte når at spænde buen, ingen når at komme i brynjen. Skån ikke de unge mænd, læg band på hele hæren! | 3 Ingen skal spænde sin bue eller rejse sig i brynje. Spar ikke dets ynglinge, læg band på hele dets hær! | 3 La ikke bueskytteren få spenne sin bue eller få iføre seg sin brynje! Spar ikke hennes unge menn! Lys hele hennes hær i bann! |
| 4 De ligger dræbt i kaldæernes land, gennemboret på gaderne. | 4 Dræbte mænd skal falde i kaldæernes land og gennemborede i gaderne; | 4 Slik skal de falle og ligge slagne i kaldeernes land, og slik skal de ligge gjennomboret i hennes gater. |
| 5 Israel og Juda sidder ikke i enkestand, forladt af deres Gud, Hærskarers Herre; for deres land er fuldt af skyld mod Israels Hellige. | 5 thi Israel og Juda er ikke forladt af deres Gud, Hærskares Herre, men deres land var fuldt af skyld mod Israels hellige. | 5 For Gud, hærskarenes Herre, har ikke etterlatt Israel eller Juda som enker, selv om deres land var fylt av skyld overfor Israels Hellige. |
| 6 Flygt fra Babylon, red jeres liv, at I ikke skal omkomme, når landet får sin straf! Tiden er inde til Herrens hævn, han gengælder dets gerning. han gengælder dets gerning. | 6 Fly ud af Babel, enhver redde sit liv, at i ikke skal omkomme for dets brøde! Thi det er hævnens tid for Herren, han øver gengæld imod det. | 6 Flykt ut fra Babylons midte, hver og en må redde sitt liv. La dere ikke bli brakt til taushet ved hennes misgjerning, for dette er tiden da Herren skal ta hevn. Han skal gi henne gjengjeld. |
| 7 Babylon var et guldbæger i Herrens hånd, det gjorde hele jorden beruset. Folkeslag drak af vinen, derfor teede de sig som afsindige. | 7 Et gyldent bæger var Babel i Herrens hånd, det gjorde al jorden drukken; folkene drak af vinen, derfor blev folkene galne. | 7 Babylon var et gullbeger i Herrens hånd som gjorde hele jorden drukken. Folkeslagene drakk av hennes vin. Derfor har folkeslagene mistet forstanden. |
| 8 I et nu faldt Babylon og blev knust, I skal jamre over den. Hent balsam til dens sår, måske kan de læges. | 8 Babel faldt i et nu, det knustes; jamrer over det! Hent balsam hid til dets sår, om det muligt kan læges! | 8 Brått er Babylon falt og blitt knust. Klag over henne! Hent balsam for hennes sår! Kanskje hun kan bli legt. |
| 9 Vi ville helbrede Babylon, men den lod sig ikke helbrede. Forlad den, lad os gå hver til sit land! Dommen over den når til himlen og hæver sig til skyerne. | 9 Vi ville læge Babel, men det lod sig ikke læge. Gå fra det og lad os drage hver til sit land, thi dets straffedom når til himmelen, løfter sig til skyerne. | 9 Vi ville lege Babylon, men hun kan ikke leges. Bare forlat henne, og la hver og en av oss dra til sitt eget land! For hennes rettferdige dom når til himmelen og er løftet opp til skyene. |
| 10 Herren lod vor ret bryde frem. Kom, lad os fortælle på Zion om Herren vor Guds gerning! | 10 Herren har bragt vor ret for lyset; kom, lad os kundgøre Herren vor Guds værk i Zion! | 10 Herren har latt vår rettferdighet komme fram. Kom og la oss forkynne Herren vår Guds gjerning i Sion. |
| 11 Spids pilene! Fyld koggerne! Herren har vakt Mediens kongers ånd, for det er hans plan at lægge Babylon øde. Dette er Herrens hævn, hævnen for hans tempel. | 11 Hvæs pilene, gør skjoldene blanke! Herren har vakt mederkongens ånd, thi hans hu står til at ødelægge Babel; thi det er Herrens hævn, hævn for hans tempel. | 11 Spiss pilene! Samle skjoldene! Herren har vakt mederkongenes ånd. For Hans plan mot Babylon er å ødelegge henne, fordi det er Herrens hevn, hevnen for Hans tempel. |
| 12 Rejs banner mod Babylons mure! Forstærk vagten, sæt vagtposter ud, læg baghold! Herren har planlagt og gjort det, han har truet Babylons indbyggere med. | 12 Løft banner mod Babels mure, forstærk vagten, sæt vagtposter ud, læg baghold! Thi Herren har et råd for og gør, hvad han har talet mod Babels indbyggere. | 12 Reis banneret mot Babylons murer. Gjør vaktholdet sterkt, sett ut vaktmennene, gjør klar dem som ligger i bakhold. For Herren har tenkt det ut og setter også i verk det Han har talt mot dem som bor i Babylon. |
| 13 Du, som bor ved de vældige vande og ejer store skatte, enden er kommet for dig, din sidste alen tråd skåret af. | 13 Du, som bor ved de mange vande, rig på skatte, din ende er kommet, den alen, hvor man skære dig af. | 13 Du som bor ved mange vann og har så mange skatter, enden er nær for deg, målet er fullt for din grådige vinning. |
| 14 Hærskarers Herre har svoret ved sig selv: Jeg fylder dig med mennesker, talrige som græshopper, de synger frydesange over dig. | 14 Hærskares Herre har svoret ved sig selv: Jeg vil fylde dig med mennesker som græshopper, og de skal istemme vinperserråbet over dig. | 14 Hærskarenes Herre har sverget ved Seg Selv: Sannelig, Jeg skal fylle deg med mennesker, som gresshopper, og de skal løfte et rop mot deg. |
| 15 I sin kraft skabte han jorden, i sin visdom grundlagde han verden, i sin indsigt spændte han himlen ud. | 15 Han skabte jorden i sin vælde, grundfæstede jorderig i sin visdom, og i sin indsigt udspændte han himmelen. | 15 Han er det som har dannet jorden ved Sin kraft. Han grunnfestet verden ved Sin visdom og strakk ut himmelen ved Sin forstand. |
| 16 Når han tordner, bruser vandene i himlen, og han samler skyer fra jordens ender; han skaber lyn sammen med regn og slipper stormen løs fra sine forrådskamre. | 16 Når han løfter sin røst, bruser vandene i himmelen, og han lader skyer stige op fra jordens ende; han får lynene til at give regn og sender stormen ud af sine forrådskamre. | 16 Når Han lar Sin røst lyde, buldrer vannene i himmelen. For Han lar tåkedamp stige opp fra jordens ende. Han lager lyn til regnet. Han henter vinden ut fra Sine forrådsrom. |
| 17 Det menneske, der ikke ved det, er en tåbe; hver guldsmed får skam af sine gudebilleder, for det, han støber, er løgn, der er ikke ånd i dem. | 17 Dumt er hvert menneske, uden indsigt, hver guldsmed får skam af sit billede; thi løgn er hans støbning, der er ingen ånd i dem; | 17 Hvert menneske er en dåre uten kunnskap. Hver gullsmed blir gjort til skamme ved det utskårne bildet, for hans støpte bilde er falskhet, og det finnes ikke åndepust i dem. |
| 18 De er kun tomt blændværk, de går til grunde, når straffen kommer. | 18 tomhed er de, et dårende værk; når deres hjemsøgelses tid kommer, er det ude med dem. | 18 De er bare tomhet, et verk til spott. På den tiden de skal straffes, skal de gå fortapt. |
| 19 Han, som er Jakobs lod, er ikke som de, for han er altings skaber, Israel er den stamme, han ejer, Hærskarers Herre er hans navn. | 19 Jakobs arvelod er ikke som de; thi han, der har skabt alt, er dets arvelod; Hærskares Herre er hans navn. | 19 Men Jakobs Del er ikke som disse, for Han er Den som har formet alt, også den stammen som er Hans arv. Hærskarenes Herre er Hans navn. |
| 20 Du var min hammer, mit krigsvåben; med dig knuste jeg folkeslag, med dig ødelagde jeg riger; | 20 Du var mig en stridshammer, et våben; med dig knuste jeg folk, med dig ødelagde jeg riger; | 20 Du er Min stridshammer og Mine krigsvåpen. For med deg knuser Jeg folkeslagene. Med deg ødelegger Jeg kongeriker. |
| 21 med dig knuste jeg heste og ryttere, med dig knuste jeg vogne og mandskab, | 21 med dig knuste jeg hest og rytter, med dig knuste jeg vogn og vognstyrer, | 21 Med deg knuser Jeg hest og rytter. Med deg knuser Jeg vogn og kriger. |
| 22 med dig knuste jeg mænd og kvinder, med dig knuste jeg gamle og unge, med dig knuste jeg drenge og piger, | 22 med dig knuste jeg mand og kvinde med dig knuste jeg gammel og ung, med dig knuste jeg yngling og jomfru, | 22 Med deg knuser Jeg mann og kvinne. Med deg knuser Jeg gammel og ung. Med deg knuser Jeg den unge mannen og jomfruen. |
| 23 med dig knuste jeg hyrder og deres hjord, med dig knuste jeg bønder og deres oksespand, med dig knuste jeg statholdere og fyrster. | 23 med dig knuste jeg hyrde og hjord, med dig knuste jeg agerdyrker og oksespand, med dig knuste jeg statholder og landshøvding. | 23 Med deg knuser Jeg hyrden og hans flokk. Med deg knuser Jeg bonden og hans spann med okser. Med deg knuser Jeg stattholdere og styresmenn. |
| 24 Nu gengælder jeg Babylon og alle Kaldæas indbyggere alt det onde, de gjorde mod Zion, mens I ser på det, siger Herren. | 24 Men jeg vil gengælde Babel og alle Kaldæas indbyggere alt det onde, de gjorde mod Zion for eders øjne, lyder det fra Herren. | 24 Men rett foran øynene på dere skal Jeg gjengjelde Babylon og alle dem som bor i Kaldea for alt det onde de har gjort i Sion, sier Herren. |
| 25 Nu kommer jeg mod dig, du Ødelæggelsens-bjerg, siger Herren, du som ødelagde hele jorden; jeg løfter hånden mod dig, vælter dig ned fra klipperne og gør dig til et afsvedet-bjerg. | 25 Se, jeg kommer over dig, du ødelæggende bjerg, lyder det fra Herren, du, som ødelægger hele jorden; jeg udrækker hånden imod dig og vælter dig ned fra klipperne og gør dig til et afsvedet bjerg; | 25 Se, Jeg kommer over deg, du ødeleggelsens fjell, du som ødelegger hele jorden, sier Herren. Jeg skal rekke ut Min hånd mot deg, rulle deg ned fra klippene og gjøre deg til et nedbrent fjell. |
| 26 Der skal ikke hentes hjørnesten og grundsten fra dig, du skal blive til evig ørken, siger Herren. | 26 man skal ikke fra dig hente sten til tinder eller grundvolde, thi du skal blive en evig ørken, lyder det fra Herren. | 26 De skal ikke ta noen stein fra deg til hjørnestein eller noen stein til grunnvoller. Men du skal bli til ødemark til evig tid, sier Herren. |
| 27 Rejs banner ud over jorden, stød i hornet blandt folkene! Indvi folkene til krig mod byen, kald kongerigerne sammen imod den, Ararat, Minni og Ashkenaz. Udtag befalingsmænd mod den, lad hestene rykke ud som lodne græshopper! | 27 Løft banner på jorden, stød i horn blandt folkene, vi folkene til kamp imod det, opbyd Ararats, Minnis og Asjkenazs riger imod det, indsæt en Tipsar, lad hestene fare frem som lodne græshopper; | 27 Reis banneret i landet, blås i krigshorn blant folkeslagene! Innvi folkeslagene til å gå imot henne, kall kongerikene sammen mot henne: Ararat, Minni og Asjkenas. Innsett en hærfører mot henne. La hestene dra opp som bustete gresshopper. |
| 28 Indvi folkene til krig imod byen, Mediens konger, statholdere og alle fyrsterne, ja, hele hans rige. | 28 vi folkene til strid imod det, mederkongen, hans statholdere og alle hans landshøvdinger og hele det land, han råder over! | 28 Innvi folkeslagene til å gå imot henne, sammen med mederkongene, stattholderne og alle styresmennene, ja hele landet han hersker over. |
| 29 Jorden skælver og bæver, for nu sker det, Herren har udtænkt mod Babylon, så ingen kan bo der. | 29 Jorden skal skælve og vride sig, thi Herrens tanker mod Babel fuldbyrdes, at gøre Babels land til en ørken, hvor ingen bor. | 29 Da skal landet skjelve og vri seg i smerte. For Herrens planer skal settes i verk mot Babylon, så landet Babylon blir lagt øde så ingen kan bo der. |
| 30 Babylons helte opgiver at kæmpe, de bliver siddende i borgene; deres kraft er tørret ud, de er blevet som kvinder. Byens huse er gået op i flammer, portbommene er splintret. | 30 Babels helte opgiver kampen, de sidder stille i borgene, deres kraft ebber ud, de er blevet til kvinder; dets boliger afbrændes, dets portstænger knækkes. | 30 Babylons mektige har sluttet å stride, de sitter stille i sine festninger. Deres kraft er utmattet, de er blitt som kvinner. De har brent ned hennes bosteder, hennes portkammer er brutt i stykker. |
| 31 Løber afløser løber, budbringer afløser budbringer for at fortælle Babylons konge, at hans by er indtaget fra ende til anden. | 31 Løber iler løber i møde, og bud iler bud i møde for at melde Babels konge, at hans by er indtaget fra ende til anden, | 31 Et ilbud løper for å møte en annen, og en budbærer løper for å møte en annen, så de kan melde til Babylons konge at hans by er inntatt fra alle kanter. |
| 32 Overgangene over floden er erobret, rørsumpene brænder, krigerne er grebet af rædsel. | 32 overgangsstederne taget, borgene brændt og krigsfolkene rædselslagne. | 32 Vadestedene er besatt, sivdammene har de satt ild på og brent ned, og stridsmennene er skrekkslagne. |
| 33 Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Babylons datter er som en tærskeplads i tærsketiden; det varer ikke længe, så kommer høstens tid for hende. | 33 Thi så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Babels datter er som en tærskeplads, når den stampes endnu en liden stund, så kommer høstens tid for den. | 33 For så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Babylons datter er som en treskeplass når tiden er inne til å trampe henne sammen. Ennå en liten stund, så kommer tiden for hennes høst. |
| 34 Babylonerkongen Nebukadnesar spiste mig, åd mig op og stillede mig til side som et tømt fad; som en drage slugte han mig, han fyldte sin bug med mit lækre kød og kastede mig op igen. | 34 Kong Nebukadrezar af Babel har fortæret mig, oprevet mig, sat mig til side som et tomt kar. Som en drage har han slugt mig, fyldt sin vom med mine lækkerbidskener og drevet mig bort. | 34 Nebukadnesar, Babylons konge, har fortært oss, han har skapt forvirring blant oss. Han har gjort oss til et tomt kar, han har svelget oss som et sjøuhyre. Han har fylt sin mage med mine lekre retter, og han har spyttet oss ut. |
| 35 Lad den vold og uret, jeg har lidt, ramme Babylon, skal Zions indbyggere sige; lad mit blod komme over Kaldæas indbyggere, skal Jerusalem sige. | 35 Den vold, jeg led, og min overlast komme over Babel, siger de, som bor i Zion, mit blod over Kaldæas indbyggere, siger Jerusalem. | 35 La dem som bor i Sion, si: Må den volden som er gjort mot meg i mitt kjød, komme over Babylon! La Jerusalem si: Må mitt blod komme over dem som bor i Kaldea! |
| 36 Derfor siger Herren: Nu fører jeg din sag og skaffer dig hævn. Jeg tørlægger dens flod og udtørrer dens kilder. | 36 Derfor, så siger Herren: Se, jeg fører din sag og giver dighævn, jeg lægger dets hav tørt og udtørrer dets kilde. | 36 Derfor, så sier Herren: Se, Jeg fører din sak og tar hevn for deg. Jeg skal tørke ut hennes hav og la hennes kilde bli tørr. |
| 37 Babylon skal blive til stendynger, bolig for sjakaler, en ødemark, man pifter hånligt ad, et sted, hvor ingen kan bo. | 37 Babel skal blive en grushob, sjakalers bolig, til rædsel og spot, så ingen bor der. | 37 Babylon skal bli til en ruinhaug, en hule for sjakaler, til skrekk og spott, og ingen skal bor der. |
| 38 De brøler alle sammen som ungløver, knurrer som løveunger; | 38 De brøler alle som løver, knurrer som løveunger i deres vildskab. | 38 Alle skal de brøle sammen som unge løver, de skal knurre som løveunger. |
| 39 bliver de ophedede, holder jeg drikkegilde for dem, jeg drikker dem fulde, så de bliver lystige. Så falder de i en evig søvn og vågner ikke, siger Herren. | 39 Jeg holder et drikkelag for dem og gør dem drukne, så de døves og falder i evig søvn uden at vågne, lyder det fra Herren. | 39 Når de brenner av begjær, skal Jeg lage i stand fester for dem. Jeg skal gjøre dem drukne, så de kan være lystige, men så sovne inn i en evig søvn og ikke våkne, sier Herren. |
| 40 Jeg fører dem ned til slagtning som lam, som væddere og bukke. | 40 Jeg fører dem ned til af slagtes som får, som vædre sammen med bukke. | 40 Jeg skal føre dem ned som lam til slakt, som værer og geitebukker. |
| 41 Ak, Sheshak er indtaget og erobret, den prægtigste på hele jorden! Ak, Babylon er lagt øde blandt folkene! | 41 Hvor Sjesjak blev fanget og grebet, al jordens stolthed, hvor Babel dog blev til rædsel imellem folkene! | 41 Å, hvor Sjesjak er inntatt! Å, hvor det er besatt, det som er lovprist over hele jorden! Å, hvor Babylon er blitt til et skremsel blant folkeslagene! |
| 42 Havet skyllede hen over Babylon, den blev oversvømmet af brusende bølger. | 42 Havet steg over Babel, af dets bølgers brus blev det skjult. | 42 Havet har steget over Babylon. Hun er dekket med alle dets buldrende bølger. |
| 43 Byerne er lagt øde, et tørt og øde land, et land hvor ingen kan bo, intet menneske færdes. | 43 Dets byer er blevet en ørken, øde land og ødemark; intet menneske bor i dem, intet menneskebarn færdes i dem. | 43 Hennes byer er blitt en ødemark, et tørt land og en ørken, et land hvor det ikke bor en eneste mann og som ikke noe menneskebarn drar gjennom. |
| 44 Jeg straffer Bel i Babylon, det, han har slugt, river jeg ud af hans gab. Folkene skal ikke mere strømme til ham. Også Babylons mur er faldet! | 44 Jeg hjemsøger Bel i Babel, river ud af hans mund, hvad han slugte, til ham skal ej folkeslag strømme mer. Også Babels mur er faldet. | 44 Jeg skal straffe Bel i Babylon, og det han har slukt, skal Jeg få ut av hans munn. Folkeslagene skal ikke lenger strømme til ham. Ja, Babylons mur skal også falle. |
| 45 Mit folk, drag ud derfra, red jeres liv fra Herrens glødende vrede! | 45 Drag ud deraf, mit folk, enhver redde sit liv for Herrens glødende harme. | 45 Mitt folk, dra ut fra henne! Må enhver redde sin sjel fra Herrens brennende vrede. |
| 46 Tab ikke modet og frygt ikke de rygter, der går i landet; det ene år går der ét rygte, det næste et andet. Og der er vold i landet, hersker går mod hersker. | 46 Lad ikke eders hjerter blive modfaldne og frygt ikke ved de tidender, der høres på jorden, når der i det ene år kommer een tidende og i det næste en anden, når der er voldsfærd på jorden og hersker følger på hersker. | 46 La ikke mismot gripe deres hjerte, så dere frykter når ryktet høres i landet. For det ene året skal det komme et rykte, og et annet rykte skal komme året etter. Det blir vold i landet, og hersker skal gå imot hersker. |
| 47 Men der skal komme dage, da jeg straffer Babylons afguder; hele landet bliver til skamme, alle ligger dræbt i landet. | 47 Se, derfor skal dage komme, da jeg hjemsøger Babels gudebilleder, og alt dets land bliver til skamme, og alle deri skal falde på valen. | 47 Men se bare, dager skal komme da Jeg skal bringe straff over de utskårne gudebildene i Babylon. Hele hennes land skal bli til skamme, og alle hennes slagne skal falle i hennes midte. |
| 48 Himmel og jord med alt, hvad de rummer, skal juble over Babylon, når voldsmændene rykker ind fra nord, siger Herren. | 48 Jubl over Babel, himmel og jord med alt, hvad i dem er, thi fra nord kommer hærværksmænd over det, lyder det fra Herren. | 48 Da skal himmelen og jorden og alt som er i dem, juble over Babylon. For ødeleggerne skal komme over henne fra nord, sier Herren. |
| 49 Babylon står for fald på grund af de dræbte i Israel, ja, det var Babylons skyld, at der lå dræbte over hele jorden. | 49 Også Babel skal falde for de dræbte af Israels skyld, ligesom dræbte på hele jorden faldt for Babel. | 49 Slik som Babylon var årsak til at de slagne falt i Israel, slik skal Babylon bli årsak til at det faller slagne fra hele jorden. |
| 50 I, der er undsluppet sværdet, gå, bliv ikke stående! I det fjerne skal I huske Herren og have Jerusalem i tankerne. | 50 I, som undslap sværdet, drag bort, stands ikke, kom Herren i hu i det fjerne, lad Jerusalem komme frem i eders tanker! | 50 Dere som har sluppet unna sverdet, kom dere av sted! Stå ikke stille! Husk på Herren der dere er langt borte, legg dere også Jerusalem på hjertet. |
| 51 Vi fyldtes af skam, for vi blev hånet, skamrødme dækkede vore ansigter, fordi fremmede trængte ind i Herrens hellige tempel. | 51 Vi blev til skamme, thi smædeord måtte vi høre; Blusel lagde sig over vore ansigter, thi fremmede overfaldt Herrens hus' helligdomme. | 51 Vi ble til skamme fordi vi måtte høre på hån. Skamrødme har dekket over vårt ansikt, for fremmede hadde kommet inn i helligdommene i Herrens hus. |
| 52 Men der skal komme dage, siger Herren, da jeg straffer Babylons afguder, og sårede stønner overalt i landet. | 52 Se, derfor skal dage komme, lyder det fra Herren, da jeg hjemsøger dets Gudebilleder, og sårede skal stønne i hele dets land. | 52 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da Jeg skal bringe straff over hennes utskårne gudebilder, og over hele hennes land skal de sårede stønne. |
| 53 Om så Babylon stiger op til himlen og gør sin fæstning i det høje uindtagelig, lader jeg voldsmænd trænge ind i den, siger Herren. | 53 Selv om Babel stiger op til himmelen, og selv om det gør sin borg utilgængelig i det høje, fra mig skal der komme hærværksmænd over det, lyder det fra Herren. | 53 Selv om Babylon ville stige opp til himmelen, selv om hun ville gjøre høyborgen utilgjengelig, den som er hennes styrke, så skulle likevel ødeleggerne fra Meg komme fram til henne, sier Herren. |
| 54 Hør skriget fra Babylon, et vældigt nederlag i kaldæernes land; | 54 Der lyder skrig fra Babel, et vældigt sammenbrud fra kaldæernes land. | 54 Lyden av skrik kommer fra Babylon, det er stor ødeleggelse i kaldeernes land. |
| 55 for Herren tilintetgør Babylon, gør ende på den vældige larm. Bølgerne bruser som vældige vande, deres buldren giver genlyd, | 55 Thi Herren hærger Babel og gør ende på den vældige larm der; deres bølger bruser som mange vande, deres brag lyder højt. | 55 For Herren ødelegger Babylon og bringer hennes høye røst til taushet. Bølgene buldrer som store vann, og larmen av deres røst runger. |
| 56 for ødelæggeren går mod Babylon. Dens helte bliver fanget, deres buer brækkes, for Herren er hævnens Gud, han gengælder helt og fuldt. | 56 Thi en hærværksmand kommer over babel, og dets helte skal fanges, deres buer knækkes; thi en gengældelsens Gud er Herren, han giver fuld løn. | 56 Det er fordi ødeleggeren kommer mot henne, mot Babylon, og hennes mektige blir fanget. Deres buer knekkes. For Herren er en gjengjeldelsens Gud, Han skal sannelig gi gjengjeld. |
| 57 Jeg drikker Babylons stormænd og vismænd fulde, dens statholdere, fyrster og krigshelte falder i en evig søvn og vågner ikke, siger kongen, Hærskarers Herre er hans navn. | 57 Jeg gør dets fyrster og vismænd, dets statholdere, landshøvdinger og helte drukne, og de skal falde i evig søvn uden at vågne, lyder det fra kongen, hvis navn er Hærskares Herre. | 57 Hennes fyrster, hennes vise, hennes stattholdere, hennes styresmenn og hennes mektige skal Jeg gjøre drukne. De skal sovne inn i en evig søvn og ikke våkne, sier Kongen, Hans navn er hærskarenes Herre. |
| 58 Dette siger Hærskarers Herre: Babylons tykke mur skal sløjfes, de høje porte gå op i flammer. Folkenes slid bliver til intet, deres møje går op i luer. | 58 Så siger Hærskares Herre: Babels brede mur skal nedbrydes til grunden og dets høje porte opbrændes. Folkeslagenes møje er spildt, og folkefærdene slider sig trætte for ilden. | 58 Så sier hærskarenes Herre: Babylons tykke murer skal rives ned til grunnen, og hennes høye porter skal settes fyr på og brennes opp. Ja, folkene har slitt seg ut forgjeves, og de mange folkene har slitt seg ut for ilden og blitt trette. |
| 59 Den befaling, som profeten Jeremias gav Seraja, Nerijas søn, Maksejas sønnesøn, dengang Seraja, der var kvartermester, ledsagede Judas konge Sidkija til Babylon i hans fjerde regeringsår. | 59 Det ord, som profefen Jeremias sendte med Seraja, en søn at Masejas søn Nerija, da han rejste, til Babel med kong Zedekias af Juda i hans fjerde regeringsår; Seraja sørgede for nattely til kongen, når han var på rejse. | 59 Dette ordet gav profeten Jeremia til Seraja, sønn av Neria, sønn av Makseja, da han drog sammen med Sidkia, kongen av Juda, til Babylon i det fjerde året han var konge. Seraja hadde ansvar for innkvartering. |
| 60 Jeremias skrev hele den ulykke, der skulle ramme Babylon, ned i én bog. Det er alle de ord, der her er skrevet om Babylon. | 60 Jeremias optegnede al den ulykke, som skulle komme over Babel, i en og samme bog, alle disse ord, der er skrevet mod Babel; | 60 Så skrev Jeremia ned i en bok all den onde ulykken som skulle komme over Babylon, alle disse ordene som er skrevet om Babylon. |
| 61 Jeremias sagde til Seraja: Når du kommer til Babylon, skal du sørge for at oplæse alle disse ord. | 61 og Jeremias sagde til Seraja: »når du kommer til Babel og ser lejlighed dertil, skal du oplæse alle disse ord | 61 Jeremia sa til Seraja: Når du kommer fram til Babylon, da skal du se til at du leser opp alle disse ordene. |
| 62 Du skal sige: »Herre, du har selv talt mod dette sted og sagt, at du vil tilintetgøre det, så ingen kan bo der, hverken mennesker eller dyr, for det skal blive til evig ørken.« | 62 og sige: Herre, du truede selv dette sted med udryddelse, så der ikke bliver nogen, som bor der, - hverken folk Eller fæ, men det skal blive en evig ørken. | 62 Da skal du si: "Herre, Du har talt imot dette stedet om at Du skal utslette det, så ikke noen skal bli boende her, verken mennesker eller dyr. Men det skal ligge øde til evig tid." |
| 63 Og når du er færdig med at oplæse denne bog, skal du binde en sten til den og kaste den i Eufrat. | 63 Og når du er til ende med at oplæse denne bog, skal du binde en sten til den, kaste den i Eufrat | 63 Det skal skje: Når du har avsluttet å lese opp fra denne boken, da skal du binde fast en stein på den og kaste den ut i Eufrat. |
| 64 Så skal du sige: »Sådan synker Babylon og kommer ikke op igen på grund af den ulykke, jeg bringer over det.« Jeremias' ord går til: »deres møje ...« | 64 og sige: Således skal Babel gå til bunds og ikke mere komme op for al den ulykke, jeg sender over det!« Til ordene »slider sig trætte for ilden går Jeremias' ord. | 64 Så skal du si: "Slik skal Babylon synke og ikke stige opp igjen på grunn av den onde ulykken som Jeg skal føre mot henne. De skal være utmattet." Så langt er dette Jeremias ord. |