Jeremias bog 52 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Sidkija var enogtyve år, da han blev konge, og han regerede elleve år i Jerusalem. Hans mor hed Hamital og var datter af Jirmeja fra Libna. | 1 Zedekias var enogtyve år gammel da han blev konge, og han herskede elleve år i Jerusalem. Hans moder hed Hamital og var en datter af Jirmeja fra Libna. | 1 Sidkia var tjueen år gammel da han ble konge, og han var konge i Jerusalem i elleve år. Hans mors navn var Hamutal, datter av Jimeja fra Libna. |
| 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som Jojakim. | 2 Han gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne, ganske som Jojakim. | 2 Han gjorde det som var ondt i Herrens øyne, slik som alt Jojakim hadde gjort. |
| 3 Det var på grund af Herrens vrede, det gik Jerusalem og Juda sådan. Til sidst forstødte han dem fra sit ansigt. Sidkija gjorde oprør mod babylonerkongen. | 3 Thi for Herrens vredes skyld kom dette over Jerusalem og Juda, og til sidst stødte han dem bort fra sit åsyn. Og Zedekias faldt fra Babels konge. | 3 For på grunn av Herrens vrede skjedde dette i Jerusalem og Juda, helt til Han kastet dem bort fra Sitt åsyn. Deretter gjorde Sidkia opprør mot Babylons konge. |
| 4 I Sidkijas niende regeringsår, på den tiende dag i den tiende måned, drog babylonerkongen Nebukadnesar med hele sin hær mod Jerusalem, og de belejrede den. De byggede angrebsramper omkring den, | 4 I hans niende regeringsår på den tiende dag i den tiende måned drog kong Nebukadrezar af Babel da med hele sin hær mod Jerusalem, og de belejrede det og byggede belejringstårne imod det rundt omkring; | 4 I det niende året han var konge, i den tiende måneden og på den tiende dagen i måneden skjedde det at Nebukadnesar, Babylons konge, og hele hans hær kom imot Jerusalem og slo leir mot den. De bygde en voll rundt den. |
| 5 og byen var under belejring til kong Sidkijas ellevte regeringsår. | 5 og belejringen varede til kong Zedekiass ellevte regeringsår. | 5 Slik var staden beleiret helt til kong Sidkias ellevte år. |
| 6 På den niende dag i den fjerde måned, da hungersnøden i byen var blevet stor, og der ikke var mad til indbyggerne, | 6 På den niende dag i den fjerde måned blev hungersnøden hård i byen, og folket fra landet havde ikke brød. Da blev byens mur gennembrudt. | 6 Men i den fjerde måneden, på den niende dagen i måneden, var hungersnøden blitt så stor i staden at det ikke fantes mer mat til folket i landet. |
| 7 blev byens mur gennembrudt; skønt kaldæerne havde omringet byen, lykkedes det om natten alle krigerne at flygte ud af byen gennem porten mellem de to mure, der var oven for kongens have, og de tog retning mod Araba?lavningen. | 7 Alle krigsfolkene flygtede om natten ud af byen gennem porten mellem de to mure ved kongens have, medens kaldæerne holdt byen omringet, og de tog vejen ad Arabalavningen til. | 7 Da var det noen som brøt seg gjennom bymuren, og om natten flyktet alle stridsmennene og drog ut av staden gjennom porten mellom de to murene, tett ved kongens hage. Dette gjorde de til tross for at kaldeerne fortsatt lå i leir rundt staden. De drog av sted langs veien over sletten. |
| 8 Men kaldæernes hær satte efter kong Sidkija og indhentede ham på Jerikosletten, da hele hans hær havde forladt ham og var blevet spredt. | 8 Men kaldæernes hær satte efter kongen og indhentede ham på Jerikosletten, efter at hele hans hær var blevet splittet til alle sider. | 8 Men kaldeernes hær satte etter kongen, og de tok igjen Sidkia på slettene ved Jeriko. Hele hans hær ble spredt og forlot ham. |
| 9 De greb kongen og førte ham til Ribla i Hamats land, hvor babylonerkongen fældede dom over ham. | 9 Så greb de kongen og bragte ham op til Ribla i Hamats land til Babels konge, der fældede dommen over ham. | 9 Så grep de kongen og førte ham opp til Babylons konge ved Ribla, i landet Hamat, og han domfelte ham. |
| 10 Babylonerkongen lod Sidkijas sønner halshugge for øjnene af ham, og også alle Judas stormænd blev halshugget i Ribla. | 10 Hans sønner lod han henrette i hans påsyn, ligeledes lod han alle Judas øverster henrette i Ribla; | 10 Så drepte Babylons konge Sidkias sønner rett for øynene på ham. Og i Ribla drepte han også alle lederne i Juda. |
| 11 Han stak øjnene ud på Sidkija, lagde ham i lænker og førte ham til Babylon, hvor han satte ham i forvaring, og dér var han til sin dødsdag. | 11 og på Zedekias selv lod Babels konge øjnene stikke ud; derpå lod han ham lægge i kobberlænker, og således førte han ham til Babel; og han lod ham kaste i fængsel, hvor han blev til sin dødedag. | 11 Han lot Sidkia blinde og lot ham binde med bronselenker. Så førte Babylons konge ham til Babylon og satte ham i fengsel til hans dødsdag. |
| 12 På den tiende dag i den femte måned, det var babylonerkongen Nebukadnesars nittende regeringsår, kom Nebuzar'adan, chefen for livvagten, som var i babylonerkongens tjeneste, til Jerusalem. | 12 På den tiende dag i den femte måned, det var Babels konge Nebukadrezars nittende regeringsår, kom Nebuzaradan, øversten for livvagten, Babels konges tjener, til Jerusalem. | 12 I den femte måneden, på den tiende dagen i måneden, som var det nittende regjeringsåret til kong Nebukadnesar, Babylons konge, kom Nebusaradan, kommandanten for livvakten, en av tjenerne til Babylons konge, til Jerusalem. |
| 13 Han stak ild på Herrens tempel og kongens palads, og alle huse i Jerusalem, også dem der tilhørte rigmændene, brændte han ned. | 13 Han satte ild på Herrens hus og kongens palads og alle husene i Jerusalem; på alle stormændenes huse satte han ild; | 13 Han brente opp Herrens hus og kongens hus. Alle husene i Jerusalem, det vil si alle stormennenes hus, brente han opp på ilden. |
| 14 Alle murene rundt om Jerusalem blev revet ned af kaldæernes hær, som chefen for livvagten havde med sig. | 14 og murene om Jerusalem nedbrød hele kaldæernes hær, som øversten for livvagten havde med sig. | 14 Hele kaldeernes hær som var sammen med kommandanten for livvakten, rev ned alle Jerusalems murer, helt rundt. |
| 15 Chefen for livvagten, Nebuzar'adan, førte nogle af de fattigste i befolkningen og resten af dem, der var tilbage i byen, og overløberne, som var gået over til babylonerkongen, og resten af håndværkerne i eksil. | 15 De sidste folk, som var tilbage i byen, og overløberne, der var gået over til Babels konge, og de sidste håndværkere førte Nebuzaradan, øversten for livvagten, bort. | 15 Noen av de fattige i folket og resten av folket som var blitt igjen i staden, og overløperne som hadde gått over til Babylons konge, og resten av håndverkerne ble så ført bort som fanger av Nebusaradan, kommandanten for livvakten. |
| 16 Kun nogle af de fattigste i landet lod han blive tilbage til at arbejde i vingårdene og på markerne. | 16 Men nogle af de fattigste af folket fra landet lod Nebuzaradan, øversten for livvagten, blive tilbage som vingårdsmænd og agerdyrkere, | 16 Men noen av de fattige i landet lot Nebusaradan, kommandanten for livvakten, bli igjen som vindyrkere og bønder. |
| 17 Bronzesøjlerne i Herrens tempel og vognstellene og bronzehavet i Herrens tempel slog kaldæerne i stykker, og de bragte al bronzen til Babylon. | 17 kobbersøjlerne i Herrens hus, stellene og kobberhavet i Herrens hus slog kaldæerne i stykker og førte kobberet til Babel. | 17 Bronsesøylene som var i Herrens hus og vognene og bronsehavet som var i Herrens hus, brøt kaldeerne i stykker. De tok med seg bronsen av alt dette til Babylon. |
| 18 Askespandene, skovlene, knivene, stænkeskålene, skålene og alle de bronzeredskaber, som man brugte i tempeltjenesten, tog de med. | 18 Karrene, skovlene, knivene og kanderne og alle kobbersagerne, som brugtes ved tjenesten, røvede de; | 18 De tok også bort askekarene, ildskuffene, vekesaksene, offerskålene, røkelsesskålene og alle bronseredskapene som hadde vært brukt i tjenesten. |
| 19 Og chefen for livvagten tog bægrene, fyrbækkenerne, stænkeskålene, askespandene, lysestagerne, skålene og offerskålene, alt hvad der var af guld ogsølv. | 19 også fadene, panderne, skålene, karrene, lysestagerne, kanderne og offerskålene, der helt var af guld eller sølv, røvede øversten for livvagten. | 19 Skålene, ildfatene, offerskålene, askekarene, lysestakene, røkelsesskålene og begerne, alt som var av rent gull og rent sølv, tok kommandanten for livvakten bort. |
| 20 De to søjler, Havet med de tolv bronzeokser under og vognstellene, som kong Salomo havde lavet til Herrens tempel, alle disse ting indeholdt så meget bronze, at det ikke kunne vejes. | 20 De to søjler, havet med de tolv kobberokser under og stellene, som Salomo havde ladet lave til Herrens hus kobberet i alle disse ting var ikke til at veje. | 20 De to søylene, det ene havet og de tolv bronseoksene som var under de vognene som kong Salomo hadde laget til Herrens hus, bronsen i alle disse gjenstandene kunne ikke veies. |
| 21 Søjlerne: Den ene søjle var atten alen høj og havde en omkreds på tolv alen; den var hul, og den var fire fingre tyk, | 21 Atten alen høj var hver søjle, og en snor på tolv alen kunne nå om den, og den var hul, og kobberet var fire fingre tykt. | 21 Om søylene er å si: En søyle var atten alen høy, en målesnor på tolv alen nådde omkring den, og den var fire fingre tykk. Den var hul. |
| 22 og søjlehovedet på den var af bronze; det var fem alen højt, der var fletværk og granatæbler rundt på søjlehovedet. Alt var af bronze. På samme måde var den anden søjle. | 22 Og der var et søjlehoved af kobber oven på den, fem alen højt, og rundt om søjlehovedet var der fletværk og granatæbler, alt af kobber; og på samme måde var det med den anden søjle. | 22 Søylehodet på den var av bronse. Et søylehode var fem alen høyt, med et flettverk og granatepler rundt hele søylehodet. Alt sammen var av bronse. Den andre søylen var lik den første og hadde granatepler. |
| 23 Der var seksoghalvfems granatæbler, der hang frit; der var i alt hundrede granatæbler rundt om fletværket. | 23 Og der var seks og halvfemsindstyve granatæbler, som hang frit; der var i alt hundrede granatæbler rundt om fletværket. | 23 Det var nittiseks granatepler på sidene. Alle granateplene, rundt flettverket, var ett hundre. |
| 24 Chefen for livvagten tog ypperstepræsten Seraja og andenpræsten Sefanja og de tre dørvogtere til fange. | 24 Øversten for livvagten tog ypperstepræsten seraja, anden præsten Zefanja og de tre dørvogtere; | 24 Kommandanten for livvakten tok med seg ypperstepresten Seraja, den nest øverste presten Sefanja og tre dørvoktere. |
| 25 Fra byen tog han den hofmand til fange, som havde tilsyn med krigerne, og syv mænd blandt kongens nærmeste rådgivere, som endnu var i byen, og desuden udskrivningschefen, som udskrev folk i landet til krigstjeneste, og tres af storbønderne, som var i byen. | 25 og fra byen tog han en hofmand, der havde opsyn med krigsfolket, og syv mænd, der hørte til kongens nærmeste omgivelser, og som endnu fandtes i byen, desuden hærførerens skriver, der udskrev folket fra landet til krigstjeneste, og dertil tresindstyve mænd at folket fra landet, der fandtes i byen | 25 Fra staden tok han også med seg en hoffmann som hadde oppsyn med stridsmennene, og sju menn av dem som tjente for kongens åsyn og som ble funnet i staden, og hærførerens skriver, han som skrev ut folket i landet til krigstjeneste, og seksti menn av folket i landet, som ble funnet midt i staden. |
| 26 Dem tog chefen for livvagten Nebuzar'adan med sig og førte dem til babylonerkongen i Ribla. | 26 dem tog øversten for livvagten Nebuzaradan og førte til Babels konge i Ribla | 26 Nebusaradan, kommandanten for livvakten, tok med seg alle disse og førte dem til Babylons konge i Ribla. |
| 27 Han henrettede dem i Ribla i Hamats land. Sådan blev judæerne ført i eksil fra deres land. | 27 og Babels konge lod dem dræbe i ribla i hamats land. Så førtes Juda i landflygtighed fra sit land. | 27 Da lot Babylons konge dem bli slått og drept i Ribla i Hamat-landet. På denne måten ble Juda ført bort som fanger fra sitt eget land. |
| 28 Dette er tallet på de folk, som Nebukadnesar førte i eksil: i det syvende år 3023 judæere, | 28 Følgende er tallet på de folk, Nebukadrezar bortførte i fangenskab: I hans syvende år 3023 judæere, | 28 Dette er tallet på det folket som Nebukadnesar bortførte som fanger: I det sjuende regjeringsåret var det tre tusen og tjuetre jøder. |
| 29 i hans attende år 832 personer fra Jerusalem, | 29 i Nebukadrezars attende år 832 fra Jerusalem; | 29 I det attende regjeringsåret til Nebukadnesar bortførte han åtte hundre og trettito sjeler som fanger fra Jerusalem. |
| 30 i hans treogtyvende år førte chefen for livvagten, Nebuzar'adan, 745 judæere i eksil, i alt 4600 personer. | 30 i Nebukadrezars tre og tyvende år bortførte Nebuzaradan, øversten for livvagten, 745 af judæerne; tilsammen 4600. | 30 I det tjuetredje regjeringsåret til Nebukadnesar bortførte Nebusaradan, kommandanten for livvakten, sju hundre og førtifem sjeler av jødene som fanger. Det var fire tusen seks hundre sjeler i alt. |
| 31 I det syvogtredivte år efter at Judas konge Jojakin var blevet ført i eksil, på den femogtyvende dag i den tolvte måned i det år, da Evil?Merodak blev babylonernes konge, benådede han Judas konge Jojakin og førte ham ud af fængslet. | 31 I det syv og tredivte år efter kong Jojakin af Judas bortførelse på den fem og tyvende dag i den tolvte måned tog Babels konge Evil-Merodak, der I det år kom på tronen, kong Jojakin af Juda til nåde og førte ham ud af fængselet. | 31 I det trettisjuende året etter at Jojakin, kongen av Juda, var bortført, i den tolvte måneden, på den tjuefemte dagen i måneden, skjedde det at Evilmerodak, Babylons konge, i det første året han var konge, benådet Jojakin, kongen av Juda, og slapp ham ut av fengslet. |
| 32 Han behandlede ham godt og gav ham en plads højere oppe end de andre konger, som var hos ham i Babylon. | 32 Han talte ham venligt til og gav ham sæde oven for de konger, som var hos ham i Babel. | 32 Han talte vennlig til ham og gav ham en mer fremtredende plass enn de kongene som var sammen med ham i Babylon. |
| 33 Jojakin aflagde sin fangedragt, og hele resten af sit liv spiste han ved babylonerkongens bord; | 33 Jojakin aflagde sin fangedragt og spiste daglig hos ham, så længe han levede. | 33 Så la han av seg fengselsklærne, og han fikk stadig ete brød for kongens ansikt alle sitt livs dager. |
| 34 så længe han levede, fik han sit daglige underhold af babylonerkongen dag efter dag lige til sin dødsdag. | 34 Han fik sit daglige underhold af Babels konge, hver dag hvad han behøvede for den dag, indtil sin dødedag, så længe han levede. | 34 Det han hadde bruk for, ble gitt ham som regelmessig underhold fra Babylons konge, en del for hver dag, til den dagen han døde, alle hans livs dager. |