Jeremias bog 6 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Bring jer i sikkerhed, benjaminitter, bort fra Jerusalem! Stød i hornet i Tekoa, tænd bavnen ved Bet?ha?Kerem, for ulykken truer fra nord, et vældigt nederlag! | 1 Fly, i Benjamins sønner, bort fra Jerusalem og stød i hornet i Tekoa, hejs mærket over Bet-Kerem! Thi ulykke truer fra nord, et vældigt sammenbrud. | 1 Dere Benjamins barn, søk tilflukt borte fra Jerusalem! Blås i basunen i Tekoa, og tenn en signalild i Bet-Hakkerem! For ulykken truer fra nord, en stor ødeleggelse. |
| 2 Jeg udsletter Zions datter, den yndige og forvænte. | 2 Jeg tilintetgør Zions datter, den yndige, forvænte | 2 Sions datter vil Jeg sammenligne med en skjønn og vakker kvinne. |
| 3 Hyrder kommer til hende med deres hjorde, de slår teltene op rundt om hende og afgræsser hver sit stykke. | 3 til hende kommer der hyrder med deres hjorde; de opslår telte i ring om hende, afgræsser hver sit stykke. | 3 Hyrdene skal komme til henne med sine flokker. De skal slå opp sine telt rundt henne. Hver av dem skal beite på sitt eget sted. |
| 4 Udråb hellig krig mod hende: Rejs jer, lad os rykke frem ved middagstid! Ve os, dagen svinder bort, aftenskyggerne bliver lange! | 4 Helliger angrebet på hende! Op! Vi rykker frem ved middag! Ve os, thi dagen hælder, thi aftenskyggerne længes. | 4 Innvi dere til strid mot henne. Bryt opp, og la oss dra opp ved middagstid! Ve oss, for dagen heller, og skyggene blir lengre mot kveld. |
| 5 Rejs jer, lad os rykke frem ved nattetid, lad os ødelægge hendes borge! | 5 Op! Vi rykker frem ved nat og lægger hendes borge øde. | 5 Bryt opp, og la oss dra opp om natten, la oss ødelegge hennes borger. |
| 6 Dette siger Hærskarers Herre: Fæld træer, og kast en vold op omkring Jerusalem, den by skal straffes. Den er fuld af undertrykkelse; | 6 Thi så siger Hærskares Herre: Fæld træer og opkast en vold imod Jerusalem! Ve løgnens by med lutter voldsfærd i sin midte! | 6 For så sier hærskarenes Herre: Hogg trærne ned og kast opp en voll mot Jerusalem. Dette er staden som skal straffes for all undertrykkelsen i hennes midte. |
| 7 som en brønd holder vandet frisk, holder byen ondskaben frisk. Den genlyder af vold og ødelæggelse, sygdom og plage ser jeg overalt. | 7 Som brønden sit vand holder byen sin ondskab frisk; der høres om voldsfærd og hærværk, sår og slag har jeg altid for øje. | 7 Som det veller opp vann fra en kilde, slik er det hennes ondskap veller opp. Det høres om vold og ødeleggelse i henne. Sykdom og sår står stadig for Mitt åsyn. |
| 8 Tag ved lære, Jerusalem, for at jeg ikke skal bryde med dig og gøre dig til en ødemark, et land uden indbyggere. | 8 Jerusalem, tag ved lære, at min sjæl ej vender sig fra dig, at jeg ikke skal gøre dig til ørk, til folketomt, land. | 8 La deg advare, Jerusalem, så ikke Min sjel vender Seg bort fra deg, og Jeg legger deg øde og gjør deg til et land som ikke er bebodd. |
| 9 Dette siger Hærskarers Herre: Israels rest skal du plukke ren som en vinstok. Du skal gå rankerne efter som drueplukkeren. | 9 Så siger Hærskares Herre: Hold Efterhøst på Israels rest, som det sker på en vinstok, ræk som en vingårdsmand atter din hånd til dens ranker! | 9 Så sier hærskarenes Herre: De skal holde en grundig etterhøst på Israels rest, som på et vintre. Som en druesanker skal du stikke hånden din inn igjen blant grenene. |
| 10 »Hvem kan jeg tale til og advare, så de hører? De er ude af stand til at lytte, deres ører er uomskårne. Herrens ord spotter de, de vil ikke vide af det. | 10 »For hvem skal jeg tale og vidne, så de hører derpå? Se, de har uomskårne ører, kan ej lytte til; se, Herrens ord er til spot og huer dem ikke. | 10 Hvem skal jeg tale til og advare, så de kan høre? Se, deres øre er uomskåret, så de ikke kan høre. Se, Herrens ord er et spotteord for dem. De har ingen glede i det. |
| 11 Jeg er fyldt med Herrens vrede, jeg kan ikke holde den tilbage.« Udøs den over børnene på gaden, over flokken af unge mennesker; både mænd og kvinder skal fanges, gamle og oldinge. | 11 Jeg er fuld af Herrens vrede og træt af at tæmme den.« Gyd den ud over barnet på gaden, over hele de unges flok; både mand og kvinde skal fanges, gammel og olding tillige; | 11 Derfor er jeg full av Herrens vrede. Jeg er trett av å holde det i meg! Så øs det ut over barna i gaten, og på flokken av unge menn som samles. For både mann og kvinne skal fanges, den gamle og ham som er mett av dager. |
| 12 Deres huse tilfalder andre, deres marker og deres kvinder, for jeg løfter min hånd mod landets indbyggere, siger Herren. | 12 deres huse, marker og kvinder skal alle tilfalde andre; thi jeg udrækker hånden mod landets folk, så lyder det fra Herren. | 12 Deres hus skal bli overgitt til andre, sammen med deres marker og hustruer. For Jeg skal rekke ut Min hånd mot dem som bor i landet, sier Herren. |
| 13 Fra den mindste til den største, alle søger uretmæssig vinding; fra profet til præst, alle handler løgnagtigt. | 13 Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. | 13 For fra den minste til den største av dem er de alle grådige etter urett vinning. Både profet og prest, alle sammen går fram med falskhet. |
| 14 De vil helbrede mit lemlæstede folk, de siger letsindigt: »Fred, fred!« skønt der ikke er fred. | 14 De læger mit folks brøst som den simpleste sag, idet de siger: »fred, fred!« Skønt der ikke er fred. | 14 De leger Mitt folks skade på en lettvint måte, og sier: "Fred, fred!", enda det ikke er noen fred. |
| 15 De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt; men skammen føler de ikke, spotten forstår de ikke. Derfor skal de falde blandt faldne; når straffen kommer, skal de snuble, siger Herren. | 15 De skal få skam, thi de har gjort vederstyggelige ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til skam. Derfor skal de falde på valen; på hjemsøgelsens dag skal de snuble, siger Herren. | 15 Skammet de seg da de laget seg styggedom? Nei! De skammet seg slett ikke. De forstod seg heller ikke på å rødme. Derfor skal de falle blant dem som faller. På den tiden Jeg straffer dem, skal de støtes ned, sier Herren. |
| 16 Dette siger Herren: »Stil jer ved vejene, og se jer om; spørg efter de gamle stier; følg vejen til det gode, så skal I fmde hvile for jeres sjæle!« Men de svarer: »Det vil vi ikke!« | 16 Så siger Herren: Stå ved vejene og se efter, spørg efter de gamle stier, hvor vejen er til alt godt, og gå på den; så finder i hvile for eders sjæle. Men de svarede: »Det vil vi ikke.« | 16 Så sier Herren: Still dere på veiene og se etter, spør etter de gamle stiene, spør hvor den gode veien er og vandre på den! Da skal dere finne hvile for deres sjeler. Men de sa: "Vi vil ikke vandre på den." |
| 17 »Jeg stiller vægtere ud for jer, lyt til hornet!« Men de svarer: »Det vil vi ikke!« | 17 Og jeg satte vægtere over dem: »Hør hornets klang!« Men de svarede: »Det vil vi ikke.« | 17 Jeg satte også vektere over deg, og de sa: "Lytt til lyden fra basunen!" Men de sa: "Vi vil ikke høre." |
| 18 Hør derfor, I folkeslag, forstå, du folkeforsamling, hvad der skal ske dem. | 18 Hør derfor, I folk, og vidn imod dem! | 18 Hør derfor, dere folkeslag, og du forsamling, du må kjenne til hva som skjer iblant dem. |
| 19 Hør, du jord: Jeg bringer en ulykke over dette folk, den er frugten af deres planer. For de lyttede ikke til mine ord, de forkastede min lov. | 19 Hør, du jord! Se, jeg sender ulykke over dette folk, frugten at deres frafald, thi de lyttede ikke til mine ord og lod hånt om min lov. | 19 Hør, du jord! Se, Jeg skal føre ulykke over dette folket, frukten av deres planer, fordi de ikke lyttet til Mine ord og forkastet Min lov. |
| 20 Hvad skal jeg med røgelse fra Saba, med den gode kalmus fra et fjernt land? Jeres brændofre tager jeg ikke imod, jeres slagtofre er mig ikke til behag. | 20 Hvad skal jeg med røgelsen, der kommer fra Saba, med den dejlige kalmus fra det fjerne land? eders brændofre er ej til behag, eders slagtofre huer mig ikke. | 20 Hvorfor kommer det røkelse til Meg fra Saba, og kalmusrot fra et land langt borte? Deres brennoffer er ikke til velbehag for Meg, og i deres slaktoffer har Jeg ingen glede. |
| 21 Derfor siger Herren: Jeg lægger hindringer for dette folk, og dem skal de snuble over; fædre og sønner, nabo og næste skal omkomme. | 21 Derfor, så siger Herren: Se, jeg sætter anstød for dette folk, og de skal støde an derimod, både fædre og sønner; både nabo og genbo skal omkomme. | 21 Derfor, så sier Herren: Se, Jeg vil legge snublesteiner foran dette folket, fedre og barn skal sammen falle over dem. Nabo og hans neste skal gå fortapt. |
| 22 Dette siger Herren: Se, et folk kommer fra Nordens land, et vældigt folk bryder op fra jordens fjerneste egne. | 22 Så siger Herren: Se, Et folkeslag kommer fra nordens land, et vældigt folk bryder op fra det yderste af jorden. | 22 Så sier Herren: Se, et folk skal komme fra landet i nord, og et stort folkeslag skal bli reist opp fra jordens ytterste ender. |
| 23 De er bevæbnet med buer og krumsværd, de er grusomme og ubarmhjertige, de larmer som havet, de rider på heste. De rykker frem som krigere til kamp mod dig, Zions datter. | 23 De fører bue og spyd, er skånselsløst grumme; deres røst er som havets brusen, de rider på heste, rustet som stridsmand mod dig, du Zions datter. | 23 De holder bue og kastespyd. De er grusomme og viser ingen barmhjertighet. Deres røst buldrer som havet. De rir på hester. De slutter rekkene mot deg som stridsmenn, du Sions datter. |
| 24 Vi hører rygtet om det, vore hænder synker, vi gribes af angst, af veer som en fødende kvinde. | 24 Vi hørte rygtet derom, vore hænder blev slappe, rædsel greb os, skælven som fødende kvinde. | 24 Vi har hørt meldingen om det. Våre hender sank i avmakt. Vi er grepet av angst, vi har veer som en fødende kvinne. |
| 25 Gå ikke ud på marken, gå ikke på vejen, for fjenden har sværd; alle vegne er der rædsel. | 25 Gå ikke ud på marken og følg ej vejen, thi fjenden bærer sværd, trindt om er rædsel. | 25 Gå ikke ut på marken, og vandre ikke på veien! På grunn av fiendens sverd er det redsel på alle kanter. |
| 26 Mit folks datter, klæd dig i sæk, vælt dig i støvet, hold sorg som over den eneste søn, en bitter klage. I et nu kommer ødelæggeren over os. | 26 Klæd dig i sæk, mit folks datter, vælt dig i støvet, hold sorg som over den enbårne, bitter klage! Thi hærværksmanden skal brat komme over os. | 26 Mitt folks datter, bind sekkestrie rundt deg og rull deg rundt i aske! Sørg som over en enbåren sønn, med bitter klagesang. For ødeleggeren skal brått komme over oss. |
| 27 Jeg gør dig til en metalprøver i mit folk; du skal undersøge og prøve dets færd. | 27 Til metalprøver, guldprøver, gjorde jeg dig i mit folk til at kende og prøve deres færd. | 27 Jeg har satt deg til en som skal prøve og undersøke Mitt folk, så du kan kjenne og prøve deres vei. |
| 28 De fjerner sig alle fra mig i trods, de løber med sladder, de er som kobber og jern, de er alle sammen ødelæggere. | 28 De faldt alle genstridige fra, de går og bagtaler, er kun kobber og jern, alle handler de slet. | 28 De er alle trassige opprørere, de går fram som baktalere. De er bronse og jern, de handler fordervet, alle sammen. |
| 29 Bælgen blæser, men ud af ilden kommer kun bly; afsmeltningen er forgæves, de onde bliver ikke udskilt. Vraget sølv kaldes de, for Herren har vraget dem. | 29 Bælgen blæser, af ilden kommer kun bly. Al smelten er spildt, de onde udskilles ej. | 29 Belgen blåser kraftig, blyet fortæres av ilden. Smelteren renser forgjeves, for de onde blir ikke skilt ut. |
| 30 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 30 Giv dem navn af vraget sølv, thi dem har Herren vraget. | 30 De kaller dem vraket sølv, for Herren har vraket dem. |