Jeremias bog 7 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Det ord, som kom til Jeremias fra Herren: | 1 Det ord som kom til Jeremias fra Herren | 1 Dette ordet kom til Jeremia fra Herren, og det lød slik: |
| 2 Stil dig i porten til Herrens tempel; der skal du udråbe dette ord. Du skal sige: Hør Herrens ord, hele Juda, alle I, som kommer gennem disse porte for at tilbede Herren. | 2 stå hen i porten til Herrens hus og udråb dette ord: Hør Herrens ord, hele Juda, I, som går ind gennem disse porte for at tilbede Herren! | 2 Stå i porten til Herrens hus og rop ut dette ordet der, og si: Hør Herrens ord, hele Juda, dere som går inn gjennom disse portene for å tilbe Herren! |
| 3 Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Gør jeres færd og jeres gerninger gode; så vil jeg lade jer bo på dette sted. | 3 Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Bedrer eders veje og eders gerninger, så vil jeg lade eder bo på dette sted. | 3 Så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Gjør deres veier og deres gjerninger bedre, så skal Jeg la dere bo på dette stedet. |
| 4 Sæt ikke jeres lid til de løgneord: Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel! | 4 Stol ikke på den løgnetale: Her er Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel! | 4 Stol ikke på løgnaktige ord som lyder slik: "Herrens tempel, Herrens tempel, Herrens tempel, her er det!" |
| 5 Nej, gør jeres færd og jeres gerninger gode: I skal dømme retfærdigt mand og mand imellem. | 5 Men bedrer eders veje og eders gerninger! Dersom i virkelig øver ret mand og mand imellem, | 5 Men hvis dere virkelig gjør bedring av deres veier og deres gjerninger, hvis dere virkelig skifter rett mellom en mann og hans neste, |
| 6 I må ikke undertrykke den fremmede, den faderløse og enken, I må ikke udgyde uskyldigt blod på dette sted, I må ikke følge; andre guder til ulykke for jer selv! | 6 ikke undertrykker den fremmede, den faderløse og enken, ej heller udgyder uskyldigt blod på dette sted, ej heller til egen skade holder eder til fremmede guder, | 6 hvis dere ikke undertrykker den fremmede, den farløse og enken, og ikke utøser uskyldig blod på dette stedet, eller følger andre guder, som er til skade for dere, |
| 7 Så vil jeg lade jer bo på dette sted fra evighed til evighed i det land, jeg gav jeres fædre. | 7 så vil jeg til evige tider lade eder bo på dette sted i det land, jeg gav eders fædre. | 7 da skal Jeg la dere bo på dette stedet, i det landet Jeg gav deres fedre for all evighet. |
| 8 Men I sætter jeres lid til løgneord, der intet gavner. | 8 Se, i stoler på løgnetale, som intet båder. | 8 Se, dere stoler på løgnaktige ord som ikke gagner. |
| 9 Kan I stjæle, begå drab eller bryde et ægteskab, kan I sværge falsk eller tænde offerild for Ba'al, kan I følge andre guder, som I ikke før har kendt, | 9 Stjæle, slå ihjel, hore, sværge falsk, tænde offerild for Ba'al, holde eder til fremmede guder, som i ikke kender til | 9 Kan dere virkelig stjele, slå i hjel, drive hor, sverge falskt, brenne røkelse for Ba'al og følge andre guder, som dere ikke kjenner, |
| 10 og så komme og træde frem for mit ansigt i dette hus, som mit navn er udråbt over, og sige: »Vi er reddet!« ? når I begår alle disse afskyelige handlinger? | 10 og så kommer i og står for mit åsyn i dette hus, som mit navn nævnes over, og siger: »Vi er frelst!« for at gøre alle disse vederstyggeligheder. | 10 og så komme og stå for Mitt åsyn i dette huset som er kalt ved Mitt navn, og si: "Vi er utfridd for å kunne gjøre alle disse styggedommene?" |
| 11 Er dette hus, som mit navn er udråbt over, en røverkule? Også jeg kan se! siger Herren. | 11 Holder i dette hus, som mit navn nævnes over, for en røverkule? men se, også jeg har øjne, lyder det fra Herren. | 11 Er dette huset, som er kalt ved Mitt navn, blitt en røverhule i deres øyne? Se, Jeg, ja Jeg har sett det, sier Herren. |
| 12 Gå til mit helligsted i Shilo, hvor jeg tidligere lod mit navn bo, og se, hvad jeg har gjort med det på grund af mit folk Israels ondskab. | 12 Gå dog hen til mit hellige sted i Silo, hvor jeg først stadfæstede mit navn, og se, hvad jeg gjorde ved det for mit folk Israels ondskabs skyld. | 12 Men gå nå til Mitt sted som var i Sjilo, hvor Jeg i begynnelsen lot Mitt navn bo. Se hva Jeg gjorde med det på grunn av Mitt folk Israels ondskap. |
| 13 I har begået alle disse handlinger, siger Herren. Skønt jeg talte til jer igen og igen, hørte I ikke, og skønt jegråbte til jer, svarede I ikke. | 13 Og nu, fordi i øver alle disse gerninger, lyder det fra Herren, og fordi i ikke ville høre, når jeg årle og silde talede til eder, eller svare, når jeg kaldte på eder, | 13 Og nå, fordi dere har gjort alle disse gjerningene, sier Herren, og Jeg talte til dere, ja tidlig stod Jeg fram og talte, men dere hørte ikke, og Jeg kalte på dere, men dere svarte ikke, |
| 14 Derfor vil jeg gøre det samme med dette hus, som mit navn er udråbt over, og som I sætter jeres lid til, det sted, jeg gav jer og jeres fædre, det samme som jeg gjorde med Shilo. | 14 derfor vil jeg gøre med huset, som mit navn nævnes over, og som i stoler på, og med stedet, jeg gav eder og eders fædre, ligesom jeg gjorde med Silo; | 14 derfor vil Jeg gjøre med det huset som er kalt ved Mitt navn, som dere stoler på, og med dette stedet som Jeg gav dere og deres fedre, slik som Jeg har gjort med Sjilo. |
| 15 Jeg forstøder jer fra mit ansigt, ligesom jeg forstødte alle jeres brødre, hele Efraims slægt. | 15 og jeg vil støde eder bort fra mit åsyn, som jeg stødte alle eders brødre bort, al Efraims æt. | 15 Jeg skal kaste dere bort fra Mitt åsyn, slik Jeg har kastet bort alle deres brødre, hele Efraims ætt. |
| 16 Du må ikke gå i forbøn for dette folk. Du må ikke holde klage og bøn for dem eller trænge ind på mig, for jeg vil ikke høre dig. | 16 Men du må ikke gå i forbøn for dette folk eller frembære klage og Bøn eller trænge ind på mig for dem, thi jeg hører dig ikke. | 16 Du, du skal ikke gå i forbønn for dette folket, og du skal ikke bære fram bønnerop eller bønn for dem, og bønnfall Meg ikke. For Jeg vil ikke høre på deg. |
| 17 Kan du ikke se, hvad de gør i Judas byer og Jerusalems gader? | 17 Ser du ikke, hvad de har for i Judas byer og på Jerusalems gader? | 17 Ser du ikke hva de gjør i byene i Juda og på gatene i Jerusalem? |
| 18 Børnene samler brænde, fædrene tænder ild og kvinderne ælter dej, så de kan lave offerkager til Himmeldronningen og udgyde drikofre for andre guder og krænke mig. | 18 Børnene sanker brænde, fædrene tænder ild, og kvinderne ælter dejg for at bage offerkager til himmelens dronning og udgyde drikofre for fremmede guder og og krænke mig. | 18 Barna samler ved, fedrene tenner ilden, og kvinnene knar deig for å lage kaker til himmeldronningen. De utøser drikkoffer til andre guder, for å egge Meg til vrede. |
| 19 Men er det mig, de krænker? siger Herren. Nej, det er sig selv, og de skal komme til at rødme af skam. | 19 Mon det er mig, de krænker, lyder det fra Herren, mon ikke sig selv til deres ansigters skam? | 19 Er det Meg de rammer, så Jeg blir vred? sier Herren. Er det ikke dem selv, så deres ansikt rødmer av skam. |
| 20 Derfor siger Gud Herren: Min vrede og harme skal vælde frem mod dette sted, mod mennesker og dyr, mod markens træer og jordens frugt; den skal brænde og ikke slukkes. | 20 Derfor, så siger den Herre Herren: Se, min vrede og harme udgyder sig over dette sted, over folk og fæ, over markens træer og jordens frugt, og den skal brænde uden at slukkes. | 20 Derfor, så sier Herren Gud: Se, Min vrede og Min harme skal bli øst ut over dette stedet, over menneske og dyr, over treet på marken og over jordens grøde. De skal brenne og ikke slokkes. |
| 21 Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud: Tag både jeres brændofre og jeres slagtofre, og spis selv kødet! | 21 Så siger Hærskares Herre, Israels Gud: Læg Eders brændofre til eders slagtofre og æd kød! | 21 Så sier hærskarenes Herre, Israels Gud: Legg brennoffer til deres slaktoffer og spis kjøtt! |
| 22 Jeg gav ikke jeres fædre befaling om brændofre og slagtofre, dengang jeg førte dem ud af Egypten. | 22 Thi dengang jeg førte eders fædre ud af Ægypten, talede jeg ikke til dem eller bød dem noget om brændoffer og slagtoffer; | 22 For Jeg talte ikke til deres fedre eller befalte dem på den dagen Jeg førte dem ut av landet Egypt, om brennoffer og slaktoffer. |
| 23 Men dette befalede jeg dem: Adlyd mig, så vil jeg være jeres Gud, og I skal være mit folk. I skal følge den vej, jeg befaler jer, for at det må gå jer godt. | 23 men dette bød jeg dem: »I skal høre min røst, så vil jeg være eders Gud, og i skal være mit folk; og i skal gå på alle de veje, jeg byder eder, at det må gå eder vel.« | 23 Men dette er hva Jeg befalte dem og sa: "Hør på Min røst, så skal Jeg være deres Gud, og dere skal være Mitt folk. Vandre på alle de veiene Jeg har befalt dere, for at det kan gå dere godt." |
| 24 Men de hørte ikke og lyttede ikke, for de fulgte deres egne planer i deres onde hjertes forstokkethed; de gik tilbage, ikke fremad. | 24 Men de hørte ikke og lånte ikke øre; de fulgte deres onde hjertes stivsind og gik tilbage, ikke fremad. | 24 Likevel verken hørte de eller bøyde sitt øre til, men de fulgte rådene fra deres eget onde og harde hjerte. De vendte ryggen til, og ansiktet bort. |
| 25 Fra den dag jeres fædre drog ud af Egypten til i dag, har jeg sendt mine tjenere, profeterne, til jer igen og igen. | 25 Fra den dag eders fædre drog ud af Ægypten, og til i dag har jeg dag efter dag, årle og silde sendt eder alle mine tjenere profeterne; | 25 Siden den dagen deres fedre drog ut av landet Egypt og til denne dag har Jeg sendt dere alle Mine tjenere, profetene. Hver dag stod Jeg tidlig fram og sendte dem. |
| 26 Men de hørte ikke på mig, de lyttede ikke, men gjorde nakken stiv og handlede endnu værre end deres fædre. | 26 men de hørte ikke og lånte ikke øre; de gjorde nakken stiv og øvede mere ondt end deres fædre. | 26 Likevel hørte de ikke på Meg, og de bøyde ikke sitt øre til, men gjorde nakken stiv. De gjorde mer ondt enn sine fedre. |
| 27 Når du forkynder alt dette for dem, vil de ikke høre dig; når du råber til dem, svarer de dig ikke. | 27 Når du siger dem alle disse ord, hører de dig ikke, og kalder du på dem, svarer de dig ikke. | 27 Derfor skal du tale alle disse ordene til dem, men de vil ikke høre på deg. Du skal kalle på dem, men de skal ikke svare deg. |
| 28 Så skal du sige til dem: I er det folk, der ikke adlød Herren jeres Gud og ikke ville tage ved lære. Sandheden er forsvundet; den findes ikke i jeres mund. | 28 Sig så til dem: Det er det folk, som ej hørte Herren deres Guds røst, det, som ej tog ved lære; sandhed er svundet, udryddet af deres mund. | 28 Så skal du si til dem: "Dette er et folkeslag som ikke hører på Herren sin Guds røst, og de tar ikke imot tukt. Sannheten er gått tapt og er borte fra deres munn. |
| 29 Klip håret af, og kast det bort, syng dødsklage i det nøgne land, for Herren har vraget og forkastet sin vredes slægt. | 29 Afklip dit hår, kast det bort og klag på de nøgne høje! Thi Herren har forkastet og bortstødt den slægt, han var vred på. | 29 Klipp ditt lange hår og kast det bort, og stem i en klagesang på de øde høydene. For Herren har forkastet og forlatt Sin vredes slekt." |
| 30 judæerne har gjort, hvad der er ondt i mine øjne, siger Herren; de har opstillet deres ækle guder i det hus, som mit navn er udråbt over, og gjort det urent. | 30 Thi Judas sønner har gjort, hvad der er ondt i mine øjne, lyder det fra Herren; de har opstillet deres væmmelige guder i huset, som mit navn nævnes over, for at gøre det urent; | 30 For Judas barn har gjort det som er ondt i Mine øyne, sier Herren. De har satt sine avskyelige avguder i det huset som er kalt ved Mitt navn, så det er blitt urent. |
| 31 De har bygget Tofets offerhøje i Hinnoms søns-dal for at brænde deres sønner og døtre. Det har jeg aldrig befalet eller haft i tankerne. | 31 de har bygget tofets offerhøje i hinnoms søns dal for at brænde deres sønner og døtre i ilden, hvad jeg ikke har påbudt, og hvad aldrig var i min tanke. | 31 De har bygd offerhauger i Tofet, som er i Ben-Hinnom-dalen, så de kan brenne sine sønner og sine døtre på ilden. Det er noe Jeg ikke har befalt, og som ikke er kommet opp i Mitt hjerte. |
| 32 Derfor skal der komme dage, siger Herren, da det ikke længere skal kaldes Tofet eller Hinnoms søns-dal, men Drabets-dal, og der skal begraves så mange i Tofet, at der ikke bliver plads tilbage. | 32 Se, derfor skal dage komme, lyder det fra Herren, da man ikke mere skal sige Tofet og hinnoms søns dal, men morddalen, og man skal jorde de døde i Tofet, fordi pladsen ikke slår til. | 32 Se derfor, dager skal komme, sier Herren, da det ikke lenger skal bli kalt Tofet eller Ben-Hinnom-dalen, men Drapsdalen. For i Tofet skal de begrave de døde til det ikke finnes mer plass. |
| 33 Ligene af dette folk skal blive til føde for himlens fugle og jordens dyr, dem skal ingen jage bort. | 33 Og dette folks lig skal blive himmelens fugle og jordens dyr til æde, og ingen skal skræmme dem bort. | 33 Likene av dette folket skal bli til føde for fuglene under himmelen og for villdyrene på jorden. Ingen skal skremme dem bort. |
| 34 I Judas byer og Jerusalems gader gør jeg ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms og bruds stemme, for landet skal ligge i ruiner. | 34 Og i Judas byer og på Jerusalems gader gør jeg ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms røst og bruds røst, thi landet skal lægges øde. | 34 Jeg skal gjøre slutt på jubelrop og røsten av glede, røsten av brudgom og brud i byene i Juda og fra Jerusalems gater. For landet skal legges øde. |