Jeremias bog 8 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da skal benene af Judas konger, af stormændene, af præsterne, af profeterne og af Jerusalems indbyggere hentes ud af deres grave, siger Herren; | 1 Til hin tid, lyder det fra Herren, skal man tage Judas kongers ben, dets fyrsters ben, præsternes, profeternes og Jerusalems indbyggeres ben ud af deres grave | 1 På den tiden, sier Herren, skal de ta knoklene av Judas konger, knoklene av landets fyrster, knoklene av prestene, knoklene av profetene og knoklene av dem som bor i Jerusalem, og føre dem ut av gravene deres. |
| 2 de skal spredes ud for sol og måne og hele himlens hær, som de elskede og dyrkede og fulgte og søgte og tilbad; de skal ikke samles sammen og begraves, men blive til gødning på jorden. | 2 og sprede dem for sol og måne og al himmelens hær, som de elskede og dyrkede, holdt sig til, rådspurgte og tilbad; de skal ikke samles og jordes, men blive til gødning på marken. | 2 De skal spre dem ut foran solen og månen og hele himmelens hær, dem de har elsket og tjent og fulgt, dem de har søkt og tilbedt. De skal verken bli samlet eller gravlagt. De skal bli som avfall på jorden. |
| 3 Alle de, der bliver tilbage af denne onde slægt, vil foretrække døden frem for livet, de som er tilbage alle de steder, jeg har fordrevet dem til, siger Hærskarers Herre. | 3 Og døden skal foretrækkes for livet af hele den rest, der er tilbage af denne onde slægt på alle de steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hærskares Herre. | 3 Da skal de velge døden i stedet for livet, alle de som blir igjen av denne onde slekt, de som blir igjen på alle de stedene Jeg fordriver dem til, sier hærskarenes Herre. |
| 4 Du skal sige til dem: Dette siger Herren: Rejser man sig ikke, når man er faldet? Vender man ikke tilbage, når man er vendt om? | 4 Og du skal sige til dem: Så siger Herren: Mon man falder og ej står op, går tilbage og ej vender om? | 4 Du skal si til dem: Så sier Herren: Skal de falle og ikke reise seg opp igjen? Skal en vende seg bort og ikke vende tilbake? |
| 5 Hvorfor bliver dette folk så i sit frafald? Hvorfor er Jerusalem evigt utro? De holder fast ved svig og nægter at vende om. | 5 Hvi falder da dette folk i Jerusalem fra i evigt frafald? De fastholder svig, vil ikke vende om igen. | 5 Hvorfor har dette folket, Jerusalem, falt fra i et evig frafall? De holder fast på svik, de nekter å vende om. |
| 6 Jeg har lyttet og hørt efter, men de taler ikke sandhed. Ingen angrer sin ondskab og siger: »Hvad har jeg dog gjort?« Alle fortsætter løbet som heste, der styrter fremad i krigen. | 6 Jeg lytter, hører nøje efter: De taler ej sandhed, ingen angrer sin ondskab og siger: »hvad gjorde jeg!« Hver styrter frem i sit løb, som hest stormer frem i strid. | 6 Jeg lyttet og hørte, men de talte ikke rett. Det er ikke én mann som angret sin ondskap og sa: "Hva har jeg gjort?" Hver enkelt av dem har vendt seg til sitt eget løp, lik en hest som stormer inn i slaget. |
| 7 Endog storken på himlen ved, når tiden er inde; duen og svalen og droslen passer selv tiden, når de skal komme. Men mit folk ved ikke, hvad Herren har krav på. | 7 Selv storken oppe i luften kender sin tid, turtelduen, svalen og tranen holder den tid, de skal komme; men mit folk, de kender ej Herrens ret. | 7 Selv storken under himmelen kjenner sine bestemte tider. Turtelduen, svalen og tranen passer tiden når de skal komme. Men Mitt folk kjenner ikke Herrens rette dom. |
| 8 Hvordan kan I sige: »Vi er vise, vi har Herrens lov hos os«? Nej, skrivernes løgnegriffel har gjort den til løgn. | 8 Hvor kan i sige: »vi er vise, og hos os er Herrens lov!« Nej, de skriftkloges løgnegriffel virked i løgnens tjeneste. | 8 Hvordan kan dere si: "Vi er vise, vi har Herrens lov hos oss"? Sannelig, de skriftlærdes løgnaktige penn omskriver den til løgn. |
| 9 De vise er blevet til skamme, de er grebet af rædsel og bliver fanget. De forkastede Herrens ord, hvad hjælper så deres visdom? | 9 De vise skal blive til skamme, ræddes og fanges. Se, Herrens ord har de vraget, hvad visdom har de? | 9 De vise blir til skamme, de er forferdet og fanget, for de har forkastet Herrens ord. Hvordan kan de da ha visdom? |
| 10 Derfor giver jeg deres kvinder til andre og deres marker til nye ejere. Fra den mindste til den største, alle søger uretmæssig vinding; fra profet til præst, alle handler løgnagtigt. | 10 Derfor giver jeg andre deres kvinder, nye herrer deres marker. Thi fra små til store søger hver eneste vinding, de farer alle med løgn fra profet til præst. | 10 Derfor vil Jeg gi deres hustruer til andre, og deres marker til dem som skal arve dem. For fra den minste til den største er de alle grådige etter urett vinning. Fra profet til prest, går de alle fram med falskhet. |
| 11 De vil helbrede mit lemlæstede folks datter, de siger letsindigt: »Fred, fred!«, skønt der ikke er fred. | 11 De læger mit folks datters brøst som den simpleste sag, idet de siger: »fred, fred!« skønt der ikke er fred. | 11 De leger Mitt folks skade på en lettvint måte, og sier: "Fred, fred!", enda det ikke er noen fred. |
| 12 De bliver til skamme, fordi de handlede afskyeligt; men skammen føler de ikke, spotten forstår de ikke. Derfor skal de falde blandt faldne; når straffen kommer, skal de snuble, siger Herren. | 12 De skal få skam, thi de har gjort vederstyggelige ting, og dog blues de ikke, dog kender de ikke til skam. Derfor skal de falde på valen; på hjemsøgelsens dag skal de snuble, siger Herren. | 12 Skammet de seg da de laget seg styggedom? Nei! De skammet seg slett ikke. De forstod seg heller ikke på å rødme. Derfor skal de falle blant dem som faller. På den tiden Jeg straffer dem, skal de støtes ned, sier Herren. |
| 13 Jeg ville høste dem, siger Herren, men der var ingen druer på vinstokken, ingen figner på figentræet, og bladene var visnet. Jeg gengælder dem efter deres afgrøde. | 13 Jeg vil bjærge deres høst, så lyder det fra Herren, men vinstokken er uden druer, figentræet uden figner, og løvet er vissent. | 13 Jeg skal sannelig rykke dem bort, sier Herren. Det skal ikke være druer på vintreet og heller ikke fiken på fikentreet. Bladene skal visne. Jeg skal sende mot dem noen som skal slå ned på dem! |
| 14 Hvorfor bliver vi siddende? I skal samle jer, vi trækker os ind i de befæstede byer, og dér bliver vi tilintetgjort; Herren vor Gud dræber os han giver os gift at drikke, for vi har syndet mod Herren. | 14 Hvorfor sidder vi stille? Flok jer dog sammen, lad os gå til de faste stæder og tilintetgøres der! Thi Herren vor Gud tilintetgør os, gift er vor drik, thi vi synded mod Herren. | 14 Hvorfor sitter vi stille? Samle dere, la oss gå inn i de befestede byene, og la oss holde oss der i stillhet. For det er Herren vår Gud som har ført oss til stillhet. Han har gitt oss giftig vann å drikke, fordi vi har syndet mot Herren. |
| 15 Vi håbede på fred, men der kom intet godt, på helbredelsens tid, men der kom kun rædsel. | 15 Man håber på fred, men det bliver ej godt, på lægedoms tid, men se, der er rædsel. | 15 Vi venter på fred, men det kommer ikke noe godt, og på en tid med legedom, men se, det er bare redsel. |
| 16 Helt fra Dan høres hestenes prusten, ved hingstenes vrinsken skælver hele landet. De kommer og æder landet med dets beboere, byerne med deres indbyggere. | 16 Hans hestes fnysen høres fra Dan, ved lyden af hans hingstes vrinsken skælver alt landet. De kommer og opæder landet og dets fylde, byen og dens borgere. | 16 Fra Dan høres hans hester som vrinsker. Hele landet skjelver ved lyden av hans hingster. For de kommer og sluker landet og alt som er i det, staden og dem som bor i den. |
| 17 Nu sender jeg giftslanger imod jer; dem kan I ikke besværge, og de skal bide jer, siger Herren. | 17 Thi se, jeg sender imod jer slanger; basilisker, som ikke lader sig besværge, bide jer skal de, lyder det fra Herren. | 17 For se, Jeg skal sende slanger blant dere, giftslanger som ikke kan temmes, og de skal bite dere, sier Herren. |
| 18 En uhelbredelig sorg rammer mig, mit hjerte er sygt. | 18 Min kvide er ikke til at læge, mit hjerte er sygt. | 18 Å, min trøst i sorg! Mitt hjerte svikter i meg. |
| 19 Hør skriget fra mit folks datter i hele det udstrakte land! Er Herren ikke på Zion, har det ingen konge? Hvorfor krænkede de mig med deres gudebilleder, deres fremmede og tomme guder? | 19 Hør mit folks datters skrig viden om fra landet! Er Herren da ikke i Zion, har det ingen konge? Hvi krænked i mig med eders billeder, fremmed tomhed? | 19 Hør røsten, ropet fra mitt folks datter i et land langt borte: "Er da ikke Herren i Sion? Er ikke hennes Konge hos henne?" Hvorfor har de egget meg til vrede med sine utskårne gudebilder, med fremmede avguder som bare er tomhet? |
| 20 Kornhøsten er forbi, frugthøsten endt, men vi blev ikke frelst. | 20 Kornhøst er omme, frugthøst endt, og vi er ej frelst! | 20 Høsten er forbi, sommeren er over, men vi er ikke frelst! |
| 21 På grund af mit lemlæstede folks datter er jeg knust, jeg sørger, jeg er grebet af gru. | 21 Ved mit folks datters sammenbrud er jeg brudt sammen, jeg sørger, grebet af rædsel. | 21 Fordi mitt folks datter knuses, er jeg også knust. Jeg sørger. Forferdelse har grepet meg. |
| 22 Er der ikke balsam i Gilead, er der ingen læger dér? Hvorfor er mit folks datters sår da ikke blevet lægt? | 22 Er der ikke balsam i gilead, ingen læge der? Hvorfor heles da ikke mit folks datters sår? | 22 Finnes det ingen balsam i Gilead, finnes det ingen lege der? Hvorfor er det ingen legedom for mitt folks datter? |