Jobs bog 1 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Der boede en mand i landet Us; han hed Job. Han var en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt. | 1 Der levede engang i landet Uz en mand ved navn Job. Det var en from og retsindig mand, der frygtede Gud og veg fra det onde. | 1 I landet Us var det en mann som hadde navnet Job. Denne mannen var ulastelig og rettskaffen, han fryktet Gud og vendte seg bort fra det onde. |
| 2 Han fik Syv sønner og tre døtre. | 2 Syv sønner og tre døtre fødtes ham; | 2 Det ble født ham sju sønner og tre døtre. |
| 3 Han ejede syv tusind får og tre tusind kameler, fem hundrede spand okser og fem hundrede æselhopper og en mængde trælle. Han var den mest velstående mand blandt alle Østens folk. | 3 og hans ejendom udgjorde 7000 stykker småkvæg, 3000 kameler, 500 spand okser, 500 aseninder og såre mange trælle, så han var mægtigere end alle østens sønner. | 3 Eiendommen hans bestod av sju tusen sauer, tre tusen kameler, fem hundre par okser, fem hundre eselhopper og en meget stor mengde tjenere, så denne mannen var den mektigste av alle Østens sønner. |
| 4 Hans sønner holdt gilde hos hinanden efter tur. De indbød også deres tre søstre til at spise og drikke sammen med sig. | 4 Hans sønner havde for skik at holde gæstebud på omgang hos hverandre, og de indbød deres tre søstre til at spise og drikkesammen med sig. | 4 Hans sønner pleide å holde gjestebud i husene sine, hver av dem på sin dag, og de pleide å sende bud og innby sine tre søstre til å spise og drikke sammen med dem. |
| 5 Når gildedagene var forbi, sendte Job bud efter dem og helligede dem; tidligt næste morgen bragte han brændofre, et for hver af dem, for han tænkte: "Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte." Sådan gjorde Job hver gang. | 5 Når så gæstebudsdagene havde nået omgangen rundt, sendte Job bud og lod sønnerne hellige sig, og tidligt om morgenen ofrede han brændofre, et for hver af dem. Thi Job sagde: »Måske har mine sønner syndet og forbandet Gud i deres hjerte.« Således gjorde Job hver gang. | 5 Det skjedde på denne måten: Da festdagene var over, sendte Job bud på dem og helliget dem. Han stod tidlig opp om morgenen og ofret like mange brennoffer som tallet på dem alle var. For Job sa: "Kanskje mine sønner har syndet og spottet Gud i sine hjerter." Slik gjorde Job alltid. |
| 6 En dag kom gudssønnerne og trådte frem for Herren; blandt dem var også Satan. | 6 Nu hændte det en dag, at Guds sønner kom og trådte frem for Herren, og iblandt dem kom også Satan. | 6 Det skjedde en dag at Guds sønner kom for å stille seg fram for Herren, og sammen med dem kom også Satan. |
| 7 Herren spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede: "Jeg har gennemvandret jorden på kryds og tværs." | 7 Herren spurgte Satan: »Hvor kommer du fra?« Satan svarede Herren: »Jeg har gennemvanket jorden på kryds og tværs.« | 7 Herren sa til Satan: "Hvor kommer du fra?" Da svarte Satan Herren og sa: "Fra å flakke omkring på jorden, og fra å vandre fram og tilbake på den." |
| 8 Herren spurgte ham: "Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffenog gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt." | 8 Herren spurgte da Satan: »Har du lagt mærke til min tjener Job ? Der findes ingen som han på jorden, så from og retsindig en mand, som frygter Gud og viger fra det onde.« | 8 Da sa Herren til Satan: "Har du vendt ditt hjerte mot Min tjener Job? For det er ingen som ham på jorden, en ulastelig og rettskaffen mann, en som frykter Gud og vender seg bort fra det onde." |
| 9 Satan svarede: "Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig. | 9 Men Satan svarede Herren: »Mon det er for intet, Job frygter Gud? | 9 Da svarte Satan Herren og sa: "Er det virkelig slik at Job frykter Gud for ingenting? |
| 10 Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet. | 10 Har du ikke omgærdet ham og hans hus og alt, hvad han ejer, på alle kanter? Hans hænders idræt har du velsignet, og hans hjorde breder sig i landet. | 10 Har Du ikke satt et vern rundt ham, hans hus, og alt det han har på alle kanter? Hans henders gjerning har Du velsignet, og hans eiendom blir bare større i landet. |
| 11 Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!" | 11 Men ræk engang din hånd ud og rør ved alt, hvad han ejer! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit ansigt!« | 11 Men rekk bare ut Din hånd og slå alt det han har, så vil han helt sikkert forbanne Deg rett framfor Ditt åsyn!" |
| 12 Da sagde Herren til Satan: "Nu får du magten over alt det, han ejer; men ham selv må du ikke række hånden ud imod." Så forlod Satan Herren. | 12 Da sagde Herren til Satan: »Se, alt hvad han ejer, er i din hånd; kun mod ham selv må du ikke udrække din hånd!« Så gik Satan bort fra Herrens åsyn. | 12 Herren sa til Satan: "Se, alt han har, er i din hånd. Bare mot ham selv får du ikke rekke ut din hånd!" Så for Satan bort fra Herrens åsyn. |
| 13 En dag sad Jobs sønner og døtre og spiste og drak vin hjemme hos den ældste bror. | 13 Da nu en dag hans sønner og døtre spiste og drak i den ældste broders hus, | 13 En dag da hans sønner og døtre spiste og drakk vin i huset til deres førstefødte bror, skjedde det |
| 14 Da kom der en mand til Job og meldte: "Bedst som okserne gik for ploven og æslerne græssede ved siden af, | 14 kom et sendebud til Job og sagde: »Okserne gik for ploven, og aseninderne græssede i nærheden; | 14 at en budbærer kom til Job og sa: "Oksene holdt på å pløye, og eselhoppene beitet ved siden av dem. |
| 15 faldt nogle sabæere over dem og stjal dyrene, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det." | 15 så faldt sabæerne over dem og tog dem; karlene huggede de ned med sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.« | 15 Da angrep sabeerne, og de tok dem med seg bort. Også tjenerne slo de med sverdets egg. Jeg var den eneste som slapp unna, så jeg kunne fortelle deg det." |
| 16 Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: "En Guds ild faldt ned fra himlen og fortærede fårene og karlene. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det." | 16 Medens han endnu talte, kom en anden og sagde: »Guds ild faldt ned fra himmelen og slog ned iblandt småkvæget og karlene og fortærede dem; jeg alene undslap for at melde dig det.« | 16 Mens han ennå talte, kom også en annen og sa: "Guds ild falt ned fra himmelen og satte fyr på sauene og tjenerne og fortærte dem fullstendig. Jeg var den eneste som slapp unna, så jeg kunne fortelle deg det." |
| 17 Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: "Der kom nogle kaldæere i tre flokke; de overfaldt kamelerne og stjal dem, og karlene huggede de ned med sværd. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det." | 17 Medens han endnu talte, kom en tredje og sagde: »Kaldæerne kom i tre flokke og kastede sig over Kamelerne og tog dem; karlene huggede de ned med sværdet; jeg alene undslap for at melde dig det.« | 17 Mens han ennå talte, kom også en annen og sa: "Kaldeerne dannet tre tropper, styrtet fram mot kamelene og tok dem med seg bort. Også tjenerne slo de med sverdets egg. Jeg var den eneste som slapp unna, så jeg kunne fortelle deg det." |
| 18 Mens han fortalte det, kom der en anden og sagde: "Dine sønner og døtre sad og spiste og drak vin hjemme hos deres ældste bror, | 18 Medens han endnu talte, kom en fjerde og sagde: »Dine sønner og døtre spiste og drak i deres ældste broders hus; | 18 Mens han ennå talte, kom også en annen og sa: "Dine sønner og døtre spiste og drakk vin i huset til deres førstefødte bror. |
| 19 da der kom en voldsom storm ude fra ørkenen. Den slog mod husets fire hjørner, så det faldt sammen over de unge mennesker, og de døde. Kun jeg slap væk, så jeg kan fortælle dig det." | 19 og se, da for der et stærkt vejr hen over ørkenen, og det tog i husets fire hjørner, så det styrtede ned over de unge mænd, og de omkom; jeg alene undslap for at melde dig det.« | 19 Plutselig blåste det opp en sterk storm fra den andre siden av ørkenen, som tok tak i alle de fire hjørnene av huset, så det falt ned over ungdommene, og de døde. Jeg var den eneste som slapp unna, så jeg kunne fortelle deg det." |
| 20 Da stod Job op, flængede sin kappe og klippede sig skaldet. Så kastede han sig til jorden fyldt med ærefrygt | 20 Da stod Job op, sønderrev sin kappe, skar sit hovedhår af og kastede sig til jorden, tilbad | 20 Da reiste Job seg, flerret kappen sin og raket seg på hodet. Han falt til jorden og tilbad. |
| 21 og sagde: "Nøgen kom jeg ud af moders liv, nøgen vender jeg tilbage! Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet." | 21 Og sagde: nøgen kom jeg af moders skød, og nøgen vender jeg did tilbage. Herren gav, og Herren tog, Herrens navn være lovet!« | 21 Han sa: "Naken kom jeg ut av mors liv, naken skal jeg vende tilbake. Herren gav, Herren tok. Herrens navn være lovet!" |
| 22 Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget. | 22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget vrangt. | 22 I alt dette syndet ikke Job, og han anklaget ikke Gud for å være urettferdig. |