Jobs bog 11 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
1 Da sagde Sofar fra Na'aman: | 1 Så tog na'amatiten Zofar til orde og sagde: | 1 Da tok na'amanitten Sofar til orde og sa: |
2 Skal den, der bruger mange ord, ikke have svar? Skal den, der lader munden løbe, have ret? | 2 »Skal en ordgyder ej have svar, skal en mundheld vel have ret? | 2 "Skulle ikke de mange ord få et svar? Skal en veltalende mann bli rettferdiggjort? |
3 Skulle din snak kunne lukke munden på mænd? Skulle du kunne spotte uden at blive gjort til skamme? | 3 Skal mænd vel tie til din skvalder, skal du spotte og ikke få skam? | 3 Skal ditt tomme snakk bringe menn til taushet? Når du spotter, skulle ikke noen gjøre deg til skamme? |
4 Du) sagde før: "Min belæring er ren, jeg er retskaffen i dine øjne." | 4 Du siger: »Min færd er lydeløs, og jeg er ren i hans øjne!« | 4 For du har sagt: "Min lære er ren, og jeg er ren i Dine øyne." |
5 Men) gid Gud ville tale til dig, åbne sin mund | 5 Men ville dog Gud kun tale, oplade sine læber imod dig, | 5 Men kunne det bare skje at Gud Selv ville tale og åpne Sine lepper mot deg! |
6 og fortælle dig visdommens hemmeligheder og fordoble din indsigt. Så skal du forstå, at Gud kan lade din skyld være glemt. | 6 kundgøre dig visdommens løndom, thi underfuld er den i væsen; da ville du vide, at Gud har glemt dig en del af din skyld! | 6 Om Han bare ville fortelle deg visdommens hemmeligheter, for der er det mangfoldig innsikt! Du må forstå at Gud krever mindre av deg enn din misgjerning fortjener. |
7 Kan du finde frem til det dybeste i Gud? Kan du finde ind til det inderste i den Almægtige? | 7 Har du loddet bunden i Gud og nået den almægtiges grænse? | 7 Kan du finne ut av Guds skjulte vesen? Kan du nå til grensen for Den Allmektige? |
8 Det er højere end himlen ? hvad kan du udrette? Det er dybere end dødsriget ? hvad kan du forstå? | 8 Højere er den end himlen hvad kan du? Dybere end dødsriget - hvad ved du? | 8 Himmelens høyder - hva makter du? Dypere enn dødsriket - hva kan du erkjenne? |
9 Det strækker sig længere end jorden og videre end havet. | 9 den overgår jorden i vidde, er mere vidtstrakt end havet. | 9 Omfanget rekker utover jorden og er bredere enn havet! |
10 Hvis han farer frem, kaster folk i fængsel og kalder dem sammen i retten, kan ingen hindre ham. | 10 farer han frem og fængsler, stævner til doms, hvem hindrer ham? | 10 Skulle Han fare forbi, ta til fange og kalle sammen, hvem kan hindre Ham? |
11 For han kender de falske, han ser den ondskab, som ingen bemærker. | 11 han kender jo løgnens mænd, uret ser han og agter derpå, | 11 For Han kjenner menneskets falskhet. Han ser også ondskapen. Vil Han ikke bry seg? |
12 Kan en tomhjernet få forstand, så kan et vildæsel fødes som menneske! | 12 så tomhjernet mand får vid, og vildæsel fødes til menneske. | 12 Kan vel en uvettig mann forandre sitt hjerte? Kan vel villeselets fole fødes til et menneske? |
13 Hvis nu du kommer til fornuft og breder dine hænder ud imod ham | 13 Hvis du får skik på dit hjerte og breder dine hænder imod ham, | 13 Hvis du nå bare setter ditt hjerte i rette skikk, og rekker dine hender ut mot Ham |
14 ? er der uret idin hånd, da fjern den, lad ikke uretfærdigheden bo i dit telt | 14 hvis uret er fjern fra din hånd, og brøde ej bor i dit telt, | 14 - er det misgjerning i din hånd, må du få den langt bort, og du må ikke la ondskap bo i dine telt -, |
15 da kan du skyldfri løfte dit hoved, urokkelig og uden frygt. | 15 ja, da kan du lydefri løfte dit åsyn og uden at frygte stå fast, | 15 ja, da kan du sannelig løfte ditt ansikt uten å klandres. Du kan stå støtt uten å frykte. |
16 Ja, du vil glemme din elendighed, du vil huske den som vand, der løber bort. | 16 ja, da skal du glemme din kvide, mindes den kun som vand, der flød bort; | 16 For da får du glemme din møye og bare huske den som vann som rant forbi. |
17 Dit liv skal overgå middagssolen i styrke, hvor det ser mørkt ud, skal det blive som den lyse morgen. | 17 dit liv skal overstråle middagssolen, mørket vorde som lyse morgen. | 17 Ditt liv skal skride fram mot klarere lys enn på høylys dag. Selv i mørke, skal du bli som den lyse morgen. |
18 Du kan være tryg, for der er håb, du er under beskærmelse og kan trygt gå til ro. | 18 Tryg skal du være, fordi du har håb; du ser dig om og går trygt til hvile, | 18 Du skal være trygg, for det er håp. Ja, du er under beskyttelse og kan legge deg til hvile i trygghet. |
19 Du kan lejre dig, uden at nogen jager dig bort, og mange vil søge din gunst. | 19 du ligger uden at skræmmes op. Til din yndest vil mange bejle. | 19 Du skal legge deg til hvile, og ingen skal gjøre deg redd. Ja, mange skal søke gunst framfor ditt ansikt. |
20 Men uretfærdiges øjne stirrer sig trætte, for de har ingen steder at flygte hen. Deres eneste håb er at udånde. | 20 Men de gudløses øjne vansmægter; ude er det med deres tilflugt, deres håb er blot at udånde sjælen! | 20 Men de ugudeliges øyne skal tæres bort, og de skal tape all mulighet til flukt, og deres håp er å utånde." |