Jobs bog 12 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Da sagde Job: | 1 Så tog Job til orde og svarede: | 1 Da tok Job til orde og sa: |
| 2 I er i sandhed de rette folk! Med jer uddør visdommen! | 2 »Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør visdommen ud! | 2 "Ja, dere er i sannhet det rette folket, og med dere vil visdommen dø ut! |
| 3 Men min forstand er lige så god som jeres, jeg står ikke tilbage for jer; hvem kan ikke tale med om de ting? | 3 Også jeg har som I forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt? | 3 Men også jeg har et forstandig hjerte som dere. Jeg kommer ikke til kort mot dere. Hvem er det som ikke vet alt dette? |
| 4 Som en, der råber til Gud og forventer svar, er jeg til latter for mine venner; den retfærdige og retsindige er til latter! | 4 Til latter for venner er den, der råbte til Gud og fik svar, den retfærdige er til latter. | 4 Jeg er en som blir spottet av sine venner, en som kalte på Gud, og Han svarte ham. Den rettferdige og ulastelige er bare til spott. |
| 5 Spot til skade, sådan tænker de sorgløse, et spark til dem, der er ved at falde. | 5 I ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter faren, hans fod står fast, mens fristen varer. | 5 Den som kjenner seg trygg, tenker på en lampe med forakt. Bare de som har føtter som er i ferd med å skli ut, blir truet av den. |
| 6 Voldsmændenes telte står i fred, og trygge er de, der udfordrer Gud og vil tage magten fra Gud. | 6 I fred er voldsmænds telte, og trygge er de, der vækker Guds vrede, den, der fører Gud i sin hånd. | 6 Røvernes telt får være i fred, og de som egger Gud til vrede, er trygge, hver den som vil lede Gud i sin egen hånd. |
| 7 Men spørg dog dyrene, lad dem belære dig, spørg himlens fugle, de kan give dig svar, | 7 Spørg dog kvæget, det skal lære dig, himlens fugle, de skal oplyse dig, | 7 Men bare spør villdyrene, og de skal lære deg, eller fuglene i luften, og de skal fortelle deg det. |
| 8 eller jordens buske, lad dem belære dig, havets fisk kan give dig besked. | 8 se til jorden, den skal lære dig lad havets fisk fortælle dig det! | 8 Eller tal til jorden, og den skal lære deg. Fiskene i havet skal forklare det for deg. |
| 9 Hvem af alle dem er uvidende om, at Herrens hånd har skabt det hele? | 9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at Herrens hånd har skabt det; | 9 Hvem er det blant alle disse som ikke forstår at det er Herrens hånd som har gjort alt dette? |
| 10 Alle menneskers liv har han i sin hånd, alt levendes livsånde. | 10 han holder alt levendes sjæl i sin hånd, alt menneskekødets ånd! | 10 Han har hver levende sjel i Sin hånd, og ånden i alle menneskers kjød. |
| 11 Sådan prøver øret ordene, ligesom ganen smager på maden. | 11 Prøver ej øret ord, og smager ej ganen maden? | 11 Vil ikke ørene prøve ordene, og smaker ikke ganen på maten? |
| 12 Skal man være gammel for at være vis? Skal man være højt til års for at have indsigt? | 12 er alderdom eet med visdom, dagenes række med indsigt? | 12 Hos dem i høy alder finnes det visdom, og rikelig med dager gir forstand. |
| 13 Hos Gud er visdom og styrke, han sidder inde med råd og indsigt. | 13 Hos ham er der visdom og vælde, hos ham er der råd og indsigt. | 13 Han har visdom og makt, hos Ham er råd og forstand. |
| 14 Hvad han river ned, kan ingen bygge op, den, han lukker inde, kan ingen lukke ud. | 14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud; | 14 Se, Han river ned, og det blir ikke bygd opp igjen. Han stenger for en mann, og ingen kan åpne opp. |
| 15 Holder han vandet tilbage, bliver der tørke, slipper han det løs, ødelægger det landet. | 15 han dæmmer for vandet, og tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter jorden. | 15 Se, Han demmer for vannene, og de tørker opp. Han slipper dem ut, og de oversvømmer jorden. |
| 16 Hos ham er der styrke og visdom, han er herre over den, der farer vild, og den, der leder vild. | 16 Hos ham er der kraft og fasthed; den, der farer og fører vild, er hans værk. | 16 Hos Ham er styrke og innsikt. Både den som farer vill og den som fører vill, er underlagt Ham. |
| 17 Han fører rådsherrer barfodede bort, dommere lader han fremstå som tåber. | 17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og dommere gør han til tåber; | 17 Han fører rådgivere barføtte bort, og gjør dommere til dårer. |
| 18 Kongers bælte løser han og binder reb om deres lænder. | 18 han løser, hvad konger bandt, og binder dem reb om lænd; | 18 Han løser kongers fangebånd, og binder hoftekledet om dem. |
| 19 Han fører præster barfodede bort og bringer ældgamle slægter til fald. | 19 præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle slægter; | 19 Han fører prester barføtte bort, og makthavere styrter Han ned. |
| 20 Betroede mænd fratager han mælet og tager dømmekraften fra de ældste. | 20 han røver de dygtige mælet og tager de gamles sans; | 20 Han tar talens bruk fra dem som nyter tillit, og tar dømmekraften fra de eldste. |
| 21 Han overdænger stormænd med foragt og ydmyger magtfulde mænd. | 21 han udøser hån over fyrster og løser de stærkes bælte; | 21 Han utøser forakt over de fornemme og avvæpner de mektige. |
| 22 Han afslører det dybeste mørke og bringer mulmet frem i Iyset. | 22 han drager det skjulte frem af mørket og bringer mulmet for lyset, | 22 Han åpenbarer de store dyp i mørket, Han bringer dødsskyggen fram i lyset. |
| 23 Han lader folkeslag blive store og tilintetgør dem , han lader dem brede sig og fører dem bort. | 23 gør folkene store og lægger dem øde, udvider folkeslags grænser og fører dem atter bort; | 23 Han lar folkeslag vokse seg store, og Han lar dem gå til grunne. Han lar folkeslag spre seg utover, og Han leder dem. |
| 24 Han berøver folkets ledere fornuften og lader dem flakke rundt i et uvejsomt øde. | 24 han tager jordens høvdingers vid og lader dem rave i vejløst øde; | 24 Overhodene for landets folk får et forvendt hjerte, og Han lar dem flakke omkring i øde land uten vei. |
| 25 I et mørke uden lys famler de sig frem, han lader dem rave rundt som berusede. | 25 de famler i mørke uden lys og raver omkring som drukne. | 25 De famler i mørke uten lys, Han lar dem sjangle som en drukken mann. |