Jobs bog 13 |
1992 | 1931 | Guds Ord |
| 1 Alt dette har jeg selv set, jeg har selv hørt det og fattet det. | 1 Se, mit øje har skuet alt dette, mit øre har hørt og mærket sig det; | 1 Se, mitt øye har sett alt dette, mitt øre har hørt og forstått det. |
| 2 Jeg ved lige så meget som I, jeg står ikke tilbage for jer. | 2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer. | 2 Hva dere vet, vet jeg også. Jeg kommer ikke til kort sammenlignet med dere. |
| 3 Men jeg vil tale til den Almægtige, jeg ønsker at forsvare mig over for Gud. | 3 Men til den almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i rette, | 3 Men jeg vil tale til Den Allmektige, og jeg ønsker å forsvare meg overfor Gud. |
| 4 I er kun hyklere, kvaksalvere er I alle. | 4 mens I smører på med løgn; usle læger er I til hobe. | 4 Men dere som spinner i hop løgner, nytteløse leger er dere alle sammen. |
| 5 Gid I ville tie stille, så kunne man tiltro jer visdom! | 5 Om I dog ville tie stille, så kunne I regnes for vise! | 5 Kunne dere bare tie helt stille, det ville tjene til visdom for dere. |
| 6 Hør dog på mit indlæg, lyt til mig, når jeg fremlægger min sag. | 6 Hør dog mit klagemål, mærk mine læbers anklage! | 6 Hør nå på mitt forsvar, og lytt til motinnlegget fra mine lepper! |
| 7 Vil I forsvare Gud med løgn? Vil I forsvare ham med falskhed? | 7 forsvarer I Gud med uret, forsvarer I ham med svig? | 7 Vil dere fremme Guds sak med urettferdig tale og tale med svik for å forsvare Ham? |
| 8 Er det Gud, I tager parti for? Er det hans sag, I fører? | 8 vil I tage parti for ham, vil I træde i skranken for Gud? | 8 Vil dere ta parti for Ham? Er det Gud dere vil føre sak for? |
| 9 Slipper I godt fra det, når han ransager jer? Kan I narre ham, som man narrer et menneske? | 9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et menneske? | 9 Vil det gå dere godt når Han ransaker dere? Eller kan dere bedra Ham som en bedrar et menneske? |
| 10 Nej, han vil gå i rette med jer, når I på forhånd har taget parti. | 10 revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske. | 10 Han skal sannelig refse dere hvis dere i hemmelighet har tatt parti. |
| 11 Er I ikke overvældet af hans højhed, er I ikke grebet af rædsel for ham? | 11 Vil ikke hans højhed skræmme jer og hans rædsel falde på eder? | 11 Vil ikke Hans mektige høyhet forskrekke dere og frykt for Ham falle over dere? |
| 12 Jeres udsagn er af aske, jeres svar er af ler. | 12 Eders tankesprog bliver til askesprog, som skjolde af ler eders skjolde. | 12 Deres visdomsord er ordspråk av aske, deres forsvar er gjort av leire. |
| 13 Ti stille, og lad mig komme til orde, så må det gå mig, som det kan! | 13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil! | 13 Vær stille og la meg være, så jeg kan tale, la det så komme over meg, det som må komme. |
| 14 Jeg vover pelsen og sætter livet på spil; | 14 jeg vil bære mit kød i tænderne og tage mit liv i min hånd; | 14 Hvorfor skal jeg bære mitt kjøtt mellom tennene, og holde min sjel i mine egne hender? |
| 15 lad ham slå mig ihjel, jeg venter ham! Åbenlyst vil jeg forsvare min færd. | 15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet håb, dog lægger jeg for ham min færd. | 15 Se, selv om Han slår meg i hjel, vil jeg stole på Ham. Enda vil jeg forsvare mine veier for Hans åsyn. |
| 16 Det kan blive min redning, for ingen gudløs tør træde frem for ham. | 16 Det er i sig selv en sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham! | 16 Han skal også bli meg til frelse, for en ugudelig kan ikke komme framfor Hans åsyn. |
| 17 Hør dog på, hvad jeg har at sige, lyt til, hvad jeg har at fremføre. | 17 Hør nu ret på mit ord, lad mig tale for eders ører! | 17 Lytt da nøye til min tale, og la min forklaring nå deres ører. |
| 18 Jeg fremlægger nu min sag, jeg ved, jeg har ret. | 18 Se, til rettergang er jeg rede, jeg ved, at retten er min! | 18 Se nå, jeg har forberedt min sak for retten, jeg vet at jeg skal bli rettferdiggjort. |
| 19 Kan nogen anklage mig med rette, så vil jeg tie og dø. | 19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulle jeg tie og opgive ånden! | 19 Hvem er den som vil gå i rette med meg? Da vil jeg bare tie, og utånde. |
| 20 Kun to ting skal du skåne mig for, ellers må jeg skjule mig for dig: | 20 Kun for to ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i skjul for dig: | 20 Bare to ting må Du ikke gjøre mot meg, så skal jeg ikke skjule meg for Ditt åsyn: |
| 21 Din hånd, som ligger på mig, skal du fjerne, og skrækken for dig må ikke overvælde mig. | 21 din hånd må du tage fra mig, din rædsel skræmme mig ikke! | 21 Ta Din hånd langt bort fra meg, og la ikke frykten for Deg sette skrekk i meg. |
| 22 Stævn mig, så skal jeg give møde, eller lad mig tale, så kan du svare mig. | 22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare! | 22 Så kan Du kalle, og jeg vil svare. Eller la meg tale, så kan Du gi meg svar. |
| 23 Hvor ofte har jeg forbrudt mig og syndet? Påvis mine overtrædelser og synder! | 23 Hvor stor er min skyld og synd? Lad mig vide min brøde og synd! | 23 Hvor mange er mine misgjerninger og synder? Gjør meg kjent med min overtredelse og min synd! |
| 24 Hvorfor skjuler du dit ansigt og regner mig for din fjende? | 24 Hvi skjuler du dog dit åsyn og regner mig for din fjende? | 24 Hvorfor skjuler Du Ditt åsyn og regner meg som Din fiende? |
| 25 Skræmmer du visne blade bort? Forfølger du tørre strå? | 25 Vil du skræmme et henvejret blad, forfølge et vissent strå, | 25 Vil Du skremme et løv som fyker fram og tilbake? Vil Du forfølge et tørt halmstrå? |
| 26 Du dikterer mig jo bitre vilkår og drager mig til ansvar for min ungdoms synder; | 26 at du skriver mig så bitter en dom og lader mig arve min ungdoms skyld, | 26 For Du skriver ut bitre smerter for meg og lar meg arve min ungdoms misgjerninger. |
| 27 du lægger mine fødder i blokken, du vogter på alle mine veje og afstikker de spor, mine fødder skal træde. | 27 lægger mine fødder i blokken, vogter på alle mine veje, indkredser mine fødders trin! | 27 Du setter mine føtter i blokken og vokter alle mine stier. Du setter en grense for mine fottrinn. |
| 28 Det er som en sæk, der er slidt, som klæder, der er mølædt. | 28 Og så er han dog som smuldrende trøske, som klæder, der ædes op af møl, | 28 Ja, en brytes ned som noe råttent, som et møllspist plagg. |